Skip to main content

Full text of "Memoirer og breve"

See other formats


. r • / P 



.♦«• ♦• 



i^ ')WS^ T »■.•'•■?i».> i^-ff-'-'^"*** 



f>3W-tfm 



tV 






I 





MEMOIRER 
OG BREVE 

UDGIVNE AF 
JUUUS CLAUSENocPFkPIST. 

XVII 
GYLDENLØVES LAKAJ. 

OPTEGNELSER FRA CHRISTIAN V? TID 

AF 

MATTHIAS SKAANLUND 



CYLDENDALSKB BOGHANDEL 
NORDISK FORLAG 
KØBENHAVN 

1912 






UBCIVNEafJULIUS CLAUSElSrocP.FR.itIST. 



TRYKT I 900 EKSEMPLARER 



LANGKJÆRS BOGTRYKKBRI 
KØBENHAVN 



I Christiania Videnskabernes Selskabs Møde den 30. Maj 
1873 gjorde Professor Ludvig Daae opmærksom paa en 
hidtil aldeles upaaagtet Autobiografi, nemlig Lakaj, senere 
Sorenskriver Matthias Skaanlunds utrykte Meddelelser om 
sit Levned, der indeholdt værdifulde Bidrag til Sædernes og 
Samfundsforholdenes Historie under Christian V, og samme 
Aar udgav han i Norsk historisk Tidsskrifts 3die Bind et Ud- 
drag af denne Autobiografi. Det har vel næppe den Gang 
været muligt at faa Manuskriptet udgivet i sin Helhed, og det 
fremkom derfor i en overordentlig stærkt beskaaren Form. 

Udg. har ment, at Skaanlunds Optegnelser fortjener en 
bedre Skæbne end i Uddrag at offentliggøres i et Tids- 
skrift, der — i hvert Tilfælde her hjemme — næppe har 
Læsere udenfor Fagmændenes Kres, og at de har saa megen 
Værdi, at de i et større Omfang bør gøres tilgængelige for 
en videre Læsekres. 

Forf. har nedskrevet disse Optegnelser som en Slags 
Journal eller Dagbog; men naar de store Perioder i hans 
Liv indtræffer, bryder han ud fra Almanak-Notitserne og 
dvæler ved Begivenhederne paa en fortællende og beskri- 
vende Maade, der faar Karakteren af „Memoirer". 

Efter disse Perioder deler hans Livs Historie og dermed 
Memoirerne sig i fire Afsnit. 

Han fortæller først i ganske korte Træk om sin Skolegang 
i Fødebyen Lund i Skaane, indtil han som 16-aarig Knøs 
bliver Tjener hos en Monsieur Jørgen Burchard, med hvem 
han et Par Aars Tid rejser rundt paa Gæsteri paa Herre- 
gaarde og Præstegaarde i Sjælland og Skaane. Beretningen 
herom er kun spinkel og indskrænker sig mest til Datoer^ 
Navne og Vejlængder med Forbigaaelse af alle Detailler; 



II 



selv de store Begivenheder, f. Ex. den udbrydende Krig be- 
røres kun let og skimtes kun i Baggrunden. Da bliver hans 
Herre, Jørgen Burchardy Legationssekretær hos Hr. Just 
Høegy den danske Ambassadør paa Kongressen i Nijmegen, 
og Skaanlund træder nu direkte over i dennes Tjeneste som 
Lakaj. 

Just Høeg til Gjorslev var 1670 bleven Envoyé i Haag, 
en ret besværlig Post paa Grund af de mange store Strids- 
spørgsmaal, der var de europæiske Stater imellem, og 1674 
undertegner han paa Danmarks Vegne Alliancen mellem 
Kejseren, Spanien og Nederlandene. Han var en meget 
dannet og kundskabsrig, men ikke særlig begavet Mand, 
der ligesom de andre danskfødte Diplomater ikke stod højt 
i Kongens Gunst, og havde Ord for at være en ligesaa 
hæderlig og paalidelig som meget hæftig Mand. Den 6. Juni 
1676 blev han beordret til som Ambassadør og Befuldmæg- 
tiget at møde ved Fredskongressen i Nijmegen, der blev 
aabnet paa Englands Initiativ for at faa Ende paa den Krigs- 
tilstand, i hvilken Ludvig XIV's Overmagt holdt Europa fast. 

I Danmark havde Krigspartiet ved Hoffet vundet Over- 
liaand, i September 1675 blev Krigen med Sverige erklæret, 
og den krigslystne og jagtelskende Christian V var Fyr og 
Flamme; man haabede at kunne vinde de skaanske Provinser 
tilbage. Danmark sluttede sig til den store Kurfyrste Frederik 
Wilhelm af Brandenburg, for i Forbindelse med ham og sine 
andre Allierede at standse Ludvig XIV, Sveriges urokkelige 
Ven, i hans voxende Vælde. 1675 stod Krigen i Nordtyskland, 
1676 vandt Danmark store Sejre tilsøs, og i Juli førtes Hæren 
til Skaane; Begivenhederne i „den skaanske Fejde" vil være 
bekendte. Under denne førtes Fredsunderhandlingerne i Nij- 
megen, som Skaanlund fortæller om. 

Først i November kommer Just Høeg til den lille stille 
By, der laa i Nærheden af selve Krigsskuepladsen, og om- 
giver sig her med et stort og pragtfuldt Hof af unge Adels- 
mænd og Rigmændssønner, tilligemed mangfoldige Sekretærer 
og Skrivere, Tjenere, Lakajer, Pager, Køkkenfolk, Bogbindere 
m. m., og lidt efter lidt strømmer Diplomaterne til fra alle 



III 



Europas Lande, idet de søger at overgaa hverandre i Pragt 
og Herlighed. I Aar og Dag besværliggjordes de indviklede 
Forhandlinger ved idelige Etikettespørgsmaal, Rangstridighe- 
der og tomme Formaliteter, og blev stadig forhalet ved nye 
Instruktioner fra Hofferne. Just Høeg arbejdede med stor 
Iver og Flid, hvorom de 22 smukke Foliobind, hvori han lod 
Kongressens Forhandlinger og sin vidtstrakte Korrespondance 
indføre, som nu findes i Rigsarkivet, kan vidne. 1677 blev 
den danske Diplomat Grev Anton af Åldenburg for en Tid 
sendt til Nijmegen som en Slags Formand for Ambassaden, 
og Høeg fik desuden for Handelssagernes Vedkommende en 
Sideordnet i Simon Petkum^ men han vedblev dog selv at 
lede Forhandlingerne. 

Skaanlund gengiver disse i en ved sin sproglige Hjælpe- 
løshed tidt meget uklar, men i sin Helhed korrekt Fremstil- 
ling, som han dog støtter til samtidige Skrifter, f. Ex.: de 
St. Disdier, „Histoire des négotiations de la paix de Nimegue", 
der udkom 1697 i 4. Udgave, og som han upaatvivlelig har 
benyttet. Nærmere at udrede disse Forhandlinger vil i denne 
Forbindelse være uden Interesse, ligesom ogsaa Skaanlunds 
Fremstilling, der undertiden fortaber sig i uvæsentlige poli- 
tiske Detailler, er blevet noget forkortet. Danmarks Resultat 
af den i sin Helhed saa hæderfulde Krig og af den kostbare 
Fredskongres tilintetgjordes af de franske Diplomaters Stats- 
kunst og de Allieredes Frafald. Da Holland sluttede sin 
Separatfred med Frankrig den 10. August 1679, skrev Just 
Høeg trøstesløs over de fejlslagne Forhaabninger til sin 
Konge: „Alt er tabt, og man har forraadt os", og Historien 
har vist, at Revanchen trods alle Forsøg aldrig kom. Det er 
dog ikke Fremstillingen af de politiske Forhandlinger, der 
vel kan synes mangen Læser noget trættende, som giver 
Skaanlunds Fortælling Interesse, men derimod det hele 
mærkelige Billede, han gengiver af Forholdene under Kon- 
gressen, det daglige brogede Liv, Festerne, Stridighederne, 
Ceremonierne, Duellerne osv. 

Kort efter sin Hjemkomst til Danmark bliver Skaanlund 
1680 ansat som Lakaj hos Christian V's og Sophie Amalie 



IV 



Moths 8-aarige Søn Christian Gyldenløve. Kongens Forbindelse 
med Livlægen Poul Moths 16-aarige Datter stammer fra 1671, 
Aaret efter hans Tronbestigelse. Paa den sirligste og diskre- 
teste Maade siger Hofpræsten Dr. Masius i sin Ligprædiken 
over den illegitime Fyrstesøn, at han „lod sig som et præg- 
tigt Blomster første Gang se i Kbhvn. den 28. Febr. 1674. 
Det kan ej være nogen af os ubekendt, af hvilken høj 
Haand dette dejlige Blomster haver været plantet, og hvor- 
fra den har bekommet sit Anstrøg af Purpur-Farven". Men 
Ulykken var, at Christian V samtidig plantede mangt et saa- 
dant „dejligt Blomster" farvet af det kongelige Purpur, dels 
i Ægteskabet med sin udmærkede Dronning Charlotte 
Amalie og dels i sin Forbindelse med sin anerkendte Mæ- 
tresse. Dette Forhold maa kendes for ret at kunne læse 
mellem Linierne i Skaanlunds Journaler, der netop stammer 
fra den Tid, da Slegfredvæsnet er paa sit højeste ved det 
kjøbenhavnske Hof. Dette er indviklet i et Intrigenæt, som 
spindes af den herskesyge og jaloux Enkedronning Sophie 
Amalie, der stadig holder sit Offer Leonora Christina Ulfeldt 
fast i Blaataarn og som protegerer Mætressen og hendes 
mægtige Parti for at holde den fromme og dygtige Dron- 
ning nede, saa at hun maa finde sig i, at der fødes hendes 
godmodige og letfærdige Gemal Slegfredbørn, samtidig med 
at hun selv bringer Prinser og Prinsesser til Verden. Yd- 
mygelsen strækker sig saa vidt, at Dronningen ved sit Hof 
og sit Bord maa modtage disse Slegfredbørn, da de voxer 
til, og lade dem omgaaes sine egne Børn. Heri havde Kon- 
gens mægtige uægte Broder, den store Charmeur, Ulrik 
Frederik Gyldenløve^ sin Del. Han dækkede over sin egen 
illegitime Fødsel ved at antage sig Sophie Amalie Moths 
Sønner, der boede hos ham i hans Palais paa Kongens Ny- 
torv, hvor han foranstaltede overdaadige Fester, der bragte 
de ægte og uægte jævnaldrende Kongebørn sammen i ven- 
skabelig Omgang. 

De otte Aar Skaanlund er Gyldenløves Lakaj, er vistnok 
hans lykkeligste Tid, ikke mindst Opholdet med ham i 
Holland, der forholdsvis er udmærket fortalt. Hans Dagbog 



fra denne Periode giver mangfoldige Bidrag til det urolige 
danske Hofs Historie. Dets mange Rejser, dets pragtfulde 
Fester, Fyrstebesøg, Karusseller og Jagter afvexlende med smaa 
uheldige krigeriske Foretagender (Hamburg) og ligesaa uhel- 
dige diplomatiske Stridigheder med Hertugen af Gottorp, 
noterer han omhyggeligt, og hvor hans egne Notitser svigter 
ham, tyer han til andres. Han har saaledes i høj Grad be- 
nyttet: „Tages-Register uber Hr. Christian des Funften, eta. 
glorwiirdigste Lebens- und Regierungs-Geschichte. Kph. 1701, 
udgivet af Joh. Laverentzen, et aandløst Diarium, som han 
paa mange Steder har udskrevet og oversat. Udg. har dog 
anset det for rigtigst at forbigaa disse hans Afskrifter af 
„Tages-Register", ikke alene fordi det i Forvejen er tilgæn- 
geligt, men fordi det her gælder om først og fremmest kun 
at medtage det, der særligt vedrører Skaanlund og hans Herre, 
og dette foreligger altid fra hans egen Haand. 

Autobiografiens fjerde og korteste Afsnit omhandler La- 
kajens Udnævnelse til Sorenskriver i Ørkedalen i Søndre 
Throndhjems Amt. I hine Tider havde fornemme Herrers 
Tjenere let Adgang til civile Embeder uden Hensyn til deres 
Anlæg og Kundskaber, et Forhold, som vedblev at bestaa, 
selv efter den juridiske Embedsexamens Indførelse, lige til 
Struensee ved en Kabinetsordre af 12. Februar 1772 lod be- 
fale, at „Domestiquer ej maa foreslaaes til noget officielt Em- 
bede«. 

Om sit Liv i Norge udtaler Skaanlund sig kun meget lidt. 
Optegnelserne forandrer helt Karakter. Rimeligvis former 
Opholdet sig meget tomt og ensformigt for ham i Modsæt- 
ning til hans tidligere livlige og urolige Færden ved Hoffet 
og i Hovedstaden, og han har vel ogsaa havt en trættende 
Embedsvirksomhed, der mest bestod af besværlige Embeds- 
rejser med Skifte-, Autions- og Panteforretninger i det den- 
gang lidet fremkommelige Sorenskriveri i den storladne, men 
især om Vinteren meget barske Ørkedal. Optegnelserne bliver 
knappere og knappere. Han omtaler kun lidet sin Hustru og 
sine Børn, og Udg. har ikke fundet nogensomhelst Interesse 
forbundet med at aftrykke de tørre og magre Opremsninger 



VI 



af hans Forretningsrejser og disses Vejlængder. Allerede 1704 
ophører endogsaa disse Meddelelser, hans ensformige Op- 
levelser og daglige Liv har maaske været ham for fattigt og 
tomt, og trods alle gode Forsætter optager han dem ikke. 
Først som en gammel Mand paa 72 Aar^ da han efter et 
Ulykkestilfælde bliver syg og sengeliggende, tager han Bogen 
frem og tilføjer et Par Afskedsord. 

Det fremgaar tydeligt af Manuskriptet, at Skaanlund har 
nedskrevet dette efter tidligere Optegnelser i Almanakker eller 
Notitsbøger (Charteker, som han etsteds kalder dem), hvori 
han efterhaanden eller maaske daglig f. Ex. paa Rejser har 
indført Dagens Oplevelser. Efter Fortalen at dømme, maa 
han have begyndt sine Optegnelser eller Journaler 1682 den 
1. Januar, altsaa da han er 25 Aar og Lakaj hos Christian 
Gyldenløve; men det kan bestemt siges, at han først i Norge 
og i en ældre Alder og efterhaanden har samlet alle tidligere 
Notitser og Optegnelser og nedskrevet dem i den Foliant, som 
nu foreligger; thi „Tages-Register", som allerede benyttes i 
Manuskriptets Side 13, udkom først 1701. Det ensformige Liv 
i den alvorlige Natur har vel drevet ham til Arbejdet „for 
Tidsfordriv, og Ørkesløshed at betage", som han siger et 
Sted; men Ensformigheden gjorde ham vel saa efter faa Aars 
Forløb ked deraf. 

Manuskriptets sproglige Hjælpeløshed er iøjnefaldende. 
Undertiden bliver den helt ynkværdig og stiller Læserens 
Taalmodighed paa Prøve; men til andre Tider bryder hans 
Fremstillingsevne den stive og knudrede Form, og Fortæl- 
lingen flyder da helt livligt, ja dramatisk fra hans Pen, glimt- 
vis med naturligt Lune og en Humor, der vidner om hans 
lagttagelsessans og hans Evne til at finde karakteristiske Træk. 
I sin inferiøre Stilling har han Blik for mange mærkelige 
Smaating, som en anden, højere stillet Forf., næppe vilde 
falde paa at notere sig; men man tilgiver let den gamle 
Lakaj hans Smag for de forskellige Herrers brogede Liberier, 
og Kammertjeneren i denne de mægtige Allongeparykkers 



VII 



Tid, hans Beundring for de høje Herrer, der „bærer eget 
Haar«. 

Skaanlund har vel nok efter Datidens Forhold havt en god 
Skoledannelse, ligesom han ogsaa senere benyttede Lejlig- 
heden til at lære, især fremmede Sprog, og han har vel ogsaa 
staaet langt over sine Embedsbrødre i Dannelse. Men saavidt 
der i Manuskriptet kan være Tale om en Retskrivning, er 
denne i høj Grad inkonsekvent og varierende, og man har 
derfor anseet det for ufornødent at gengive den, hvorimod 
man ved at bibeholde Ordlyden har søgt at bevare Sprogets 
gamle Tone. 

Udover det, som Memoirerne selv fortæller om Gylden- 
løves Lakaj og den gamle norske Sorenskriver Matthias 
Skaantundy kan intet oplyses. Han døde vistnok c. 1731 paa 
sin Gaard Folio i Ørkedalen. 

Manuskriptet ejes af Universitets-Bibliotheket i Christiania. 



Formedelst Guds store Almagt har Naturen sendt 
mig ind i Verden, og hun byder mig at elske 
mig selv og hade det mig skader; udi denne hen- 
des Omhyggeligheds Paamindelse fremtræder Bil- 
lighed og befaler mig at elske mine Venner og 
hade dem, som misunde mig, hvilket ikke skulde 
være mer end baade Billigheds og Naturens Lob. 
Saa tør jeg dog ej være Døden hadelig, men Syn- 
den som mig skader, og Djævelen som mig ha- 
der, og Verden som misunder mig Guds Glæde. 
Omendskøndt Døden har søgt sin Belejlighed efter 
Guds Anordning og indtrængt sig Anno 1677 og 
791) og nedsablede mig dem, som jeg efter Guds 
Lov og fjerde Bud havde kærest. 

Næst en Ægteskabs Kærlighed følger da dens 
Elskelighed, af hvis Extraction man er kommen 
af, hvilket giver mig Anledning Ørkesløshed at 
forekomme, saa og min egen Curieusitet at fornøje. 
Først at antegne noget kortelig om mine SI. For- 
ældre, endskøndt Lykken havde abandonneret mig 
og ikke udi alle atraalig Begærlighed favoriseret, 
helst efterdi deres dødelige Frafald skete i Krigens 
Tid, og jeg da var i mine unge Aar udenlands, 

1) Hans Forældres Dødsaar. 



og vidste det ikke førend ved min Hjemkomst 
igen til Kjøbenhavn den 4. Oktober Anno 1679. 
Dernæst har jeg antegnet hvis min egen Person 
er betræffende med videre, saa længe den gode 
Gud forunder Liv og Helsen, hvilket nu efter 
min forrige Jour- og Annal til Dato er nærmere 
efterset og fremdeles som bemeldt skal dermed 
continueres af 

MATHIAS NIELSEN 

Skaanlund. 
Kjøbenhavn den 1. Januari AS. 1682. 



Anno 1618 

er min SI. Fader Niels Nielsen født i Melby udi 
Gøngeherred i Skaane af ærlige Forældre, hans 
Fader var som bemeldt Niels, sammesteds Præst, 
og hans Moders Navn var Sidsel Hans-Datter^), 

Anno 1621 er min SI. Moder født i Oso ved 
Helsingborg i Skaane af ærlige Forældre, hendes 
Faders Navn var Mathies Jensen^ Degn samme- 
steds, hendes Moders Navn var Inger Jacobs- 
Datter. 

Da nu min SI. Faders Forældre i hans unge 
Aar var ved Døden afgaaen, søgte han sin Fortun, 
hvor Gud og Lykken ham Brødet havde beskæret; 
iblandt andet kom han i Tjeneste hos GUldenlew% 
hvilken blev ihjelslagen af en Bryggersvend paa 
Kjøbenhavns Gade. Siden kom han i Tjeneste hos 
velbaarne SI. Friedrich Skade, Dernæst kom han 
i Tjeneste hos velb. Christopher Valckendorph paa 
Ellinge og var hans Ridefoged. 

Min SI. Moder iligemaade efter hendes SI. For- 
ældres Frafald begav sig hen at tjene godt Folk 

1) Forfatterens Opgivelser om sin Faders Forældre stemmer ikke overens 
med Cawallins Herdaminnen, og andre Kilder. 

3) En Lykkeridder Jørgen Ulrik Gyldenløve, der udgav sig for en Søn af 
Christian IV og Christine Munk før deres Ægteskab. Under et Ophold i 
Kbhvn. blev han i et Klammeri med en Bryggerkarl paa Christianshavns Bro 
dræbt 1655. 



som i Helsingør og Kjøbenhavn, og sidst hos 
Magister Ole Bager i Lund, strax han var gift^). 
Sammesteds indfaldt mine SI. Forældre et kærligt 
Ægteskabs Venskab tilsammen, og bleve de Anno 
1646 viede udi Lunds Domkirke af Mag. Hans 
Erenst I samme deres Ægteskab har Gud vel- 
signet dem med elleve Børn, 8 før mig (hvilke 
ere døde), og 2 efter mig. Anno 1662 Torsdagen 
d. 7. Marts er min Søster Inger født og lever 
endnu. 

Anno 1668 blev min Søster Sissel født, døde 
Anno 1671. Anno 1668 Caroli Dag blev Lunds 
Akademi indstiftet, samme Tid indtræder SI. Fader 
i sin Pedel-Bestilling. Anno 1677 døde min SI. 
Moder. Anno 1678 begav SI. Fader sig i Ægte- 
skab med Sissel Peders-Datter, Anno 1679 døde 
min SI. Fader; samme Aar efter hans Død blev 
min Halvbroder Peder født. 

Da jeg nu ved min Hjemkomst til Kjøbenhavn 
som bemeldt^) fornam mine SI. Forældres døde- 
lige Afgang (hvilke den allerhøjeste Gud give en 
glædelig Opstandelse), rejste jeg over til Skaane, 
Tilstanden nærmere at fornemme, som desværre 
enhver Retsindig kan slutte, idet min SI. Fader 
med en langvarig Svaghed var beladt paa den ene, 
og Svie og Ild ved den blodige Krig paa den 
anden Sid e havde de ringe Ejendele bemestret, 

1) Mag. Ole Bager (1607—77), en Søn af Raadmand Johan Borchardsen i 
Odense, blev 1667 Domprovst og 1668 den første Rektor ved Universitetet i 
Lund. Han blev 1639 gift med Marie Larsdatter. 

*) Forf. vendte hjem fra sin første Udenlandsrejse i Begyndelsen af Okto- 
ber 1679. 



og det som der var igen, gav jeg ikke alene mine 
2de Søskende, men tog strax hende og noget der- 
efter hannem til Kjøbenhavn, hende at lære kniple, 
sy, baldyre med videre, hannem lod jeg lære at 
læse og skrive, samt betalte hans Kost aarlig. 
Dette skal saa kortelig være meldt om mine For- 
ældre, og farer saa hermed fort saa vidt mig selv 
angaar. 

Anno 1657. 

Fredagen den 9. September er jeg født til Ver- 
den udi Lund i Skaane, og efter Daab og Chri- 
stendom har mine SI. Forældre ladet mig oplære 
i Catechismo og Børnelærdom ved Skolegang, først 
hos en smuk Skolemester ved Navn Jens Harrebo^ 
dernæst hos Peder Matzen; videre saa mine SI. 
Forældre, til min Velfærd at befordre i Fremtiden, 
satte mig derfor Anno 1667 udi Lunde latinske 
Skole. 

Anno 1668 Caroli Dag erindrer jeg, da Acade- 
miet i Lund blev indstiftet, skete med en stor 
Procession, Kimen og Klokkesang til Kirken, 
Biskoppen D, Peder Winstrup, Procancellariusi), 
alle Professorerne forføjede sig til Kirken fra 
Bispegaarden; for dem gik Pedellerne, tvende med 
hver en forgyldt Stjerne og røde Fløjls korte 
Kapper. Paa begge Sider af Professorerne gik 
deres blaaklædte Vagt med Hellebarder og det 
svenske Va aben i støbt Plade paa Brystet. I Kir- 

1) Den bekendte mægtige og myndige Bisp Peder Vinstrup (1605—79), der 
efter Skaanes Afstaaelse strax sluttede sig til den svenske Regering. Han blev 
dog ikke Prokansler 1668, men først 1671. 



6 



ken holdtes en skøn Musique, hvornæst de høj- 
lærde Mænd gjorde deres Orationer i den Kirke- 
part bag Alteret over Krafts-Kirken i), hvor alting 
var sirligt udstafferet, først den store Stol, hvor 
de deres Tjeneste skulde forrette, dernæst de 
lange Trappebænke, hvor Professorerne sade; des- 
foruden paa begge Sider i bemeldte Kirkepart 
ovenpaa var bygget til alle Studenterne. Der nu 
alting var fuldendet i Kirken, forføjede de sig 
under Musique og Klokkelyd til Bispegaarden, 
hvor de bleve imodtaget og hilset med Stykker 
og Kanonskud, samt Herpukker og Trompeter, 
som var did skikket fra Malmø, hvor de siden 
med Gouverneuren og flere Store bleve paa det 
herligste tracterede, og derimellem ved Skaalernes 
Omgang blev Stykkerne løset, indtil over Midnat 
at de udi stor Glæde skiltes ad. 

Anno 1669 tog mine si. Forældre mig fra Latin- 
Skolen igen og satte mig til en smuk dansk Skole- 
mester ved Navn Adam dér at informeres udi 
Regning og Skrivning. Endel^) deres Haardhed 
mod Ungdom confunderede mit ingenium og lærte 
lidet, endel det svenske Aag siden Academiets Op- 
komst begyndte alt mer og mer at indrøddes. Gik 
saa i Skole til Anno 1671. Rejste jeg første Gang 
til Malmø om Sommeren, kom strax hjem igen, 
er frem og tilbage 4 Mil. Samme Aar blev jeg be- 
gæret at tage Tjeneste i Lund hos en svensk 
Herremand, hvilket jeg forsøgte paa et halvt Aars 

») Krypt-Kirken. 
*) Endel = dels. 



Tid, men som det svenske Væsen ej stod mig an, 
kvitterede jeg. 

Anno 1672 var jeg første Gang i Sølager, Lands- 
krone, Helsingborg og Alrom med Magister Ole 
Bager og R., hvor Mari Margrethe Olsdatter Bager 
havde Bryllup med Præsten i Alrom i). Samme 
Aar kom Mons. Georg Burchard hid til Lund 2); 
han var Broder til Professor Mag. Iver Wandels 
Kæreste Kirsten, denne havde rejst for Hofmester 
udenlands med velb. Holger og Tage Tott; han 
lovede mig Tjeneste hos velb. Holger Tott, hvilket 
og skete. 

Men der jeg Anno 1673 d. 1. Martii rejste med 
merbemeldte Mons. Burchard (eller Borch) til Hol- 
ger Tottis Gaard Sefvede, var der alt en anden 
Brudedreng til hans forestaaende Bryllup (som paa 
de Tider var brugelig) antagen; da beholdt Mons. 
Borch mig til sin egen Opvarter, som var til min 
Lykkes bedre Forfremmelse. Den 12. dito rejste 
vi til Lund igen, den 14. dito rejste min Herre 
da til Kjøbenhavn, og jeg blev i Lund, saasom 
han strax skulde komme igen. Den 6. Maji kom 

1) Marie Margrethe Bager (f. 1647) var en Datter af Ole Bager og blev gift 
med Præsten i Vasby Hans Danielsen Gemsøe (1640—93), der forlod Sverige 
1687 og drog til Danmark, hvor han s. A. blev Præst i Stege. Hun blev gift 
1694 med hans Eftermand, den bekendte Morten Reenberg (1660—1736), der 
blev Sognepræst ved Frue Kirke i Kbhvn. Hun var 13 Aar ældre end han, 
men overlevede ham. 

^) Jørgen Burchard (Burchardi, Borchardsen, Borch), som spiller en stor 
Rolle i sin Tjeners Memoirer, var født c. 1634 og en Søn af Biskoppen i Ribe 
Hans Borchardsen (1597—1643), der havde været Lærer for Frederik III, og 
Anna Cathrine Brod, Han blev Student 1651, studerede i Strassborg og Hei- 
delberg 1656 og rejste derpaa som Hofmester for unge Adelsmænd. Hans senere 
Livsførelse vil fremgaa af det følgende. Han havde gode Familieforbindelser. 
Magister Ole Bager og hans Søster Kirstines Mand Magister Iver Vandal var 
hans Fætre. Denne sidste var først Konrektor i Odense, senere fra 
Professor i Lund og døde 1693 som Præst i Opager. 



8 



min Herre igen, og d. 8. dito rejste lian til Hel- 
singborg til Doctor Christian Fosses Bryllup, som 
dér stod sammesteds i). Den 15. dito kom han igen, 
og d. 16. dito rejste vi til Malmø og Kjøbenhavn. 
Den 6. Juni rejste vi fra Kjøbenhavn til velb. 
Hr. Ole Rosenkrantzes Gaard til Holger Tottes 
Bryllup 2). D. 8. dito havde Holger Tott Bryllup 
paa bemeldte Gaard Egholm med Ole Rosenkrant- 
zes og Fru Helle Krabbes Datter Jomfru Helvig 
RosenkrantZy hvilket var meget prægtigt med en 
stor Forsamling af Adel og Paarørende, som var 
der i 8 Dage, med overflødig Spisning og Drik af 
alle Slags, Dans og Glæde, hvortil de havde Vio- 
longer, samt Herpukker og Trompeter af Kongens 
Garde. Klædedragten var ikke den ene Dag som 
den anden. Dagen efter de vare copulerede, ind- 
stillede sig de unge Brudefolk i den store Brude- 
sal, staaendes, hun overfor hannem, havde et fir- 
kantig Bord med en hvid Silkedug bredt frem for 
sig, hvor da Morgengaven blev presenteret. Der- 
næst fremkom hendes Forældre og forærede dem 
den skønne Herregaard Marsvinsholm i Skaane af 
Værdi med underliggende Gods og Herlighed til 



1) Christian Foss (1626—80) var Professor ved Lunds Universitet, da han 
1673 giftede sig anden Gang med Sophie Kaare, Datter af Borgmester Jens 
Nielsen Kaare i Helsingborg. Under Krigen flygtede han til Danmark, hvor han 
blev Livlæge hos Kongen og Højesteretsassessor. Hans Søster Ingeborg (1638—76) 
var 1664 bleven gift med Burchards Broder Jens (1635—81), der var Præst i 
Tranebjerg paa Samsø. 

*) Holger Thott til Søfde m. m. (1647—95), Søn af Rigsraaden Otte Thott 
til Næs og Dorte Rosenkrantz. Han blev gift med Helvig RosenkrantzK1656— 1707), 
Datter af Geheimeraad Baron Oluf Rosenkrantz, der 1682 blev dømt for sin 
Bog om Adelen, og Birgitte (ikke Helle) Krabbe. Adels-Aarbogen sætter det 
pragtfulde Bryllup til 8. Maj 1672. Brudefolkene flk en sørgelig Skæbne: han 
døde som en fattig Mand, og hun blev sindssyg. 



9 



30,000 Rixdlr. Siden kom Adelen af begge Køn 
fremtrædendes, hver med sin Brudeskænk og med 
en Gratulation nerlagde den paa bemeldte dug- 
bredte Bord for Brudeparret. Da denne Ceremoni 
under Herpukkers og Trompeters Klang var til- 
ende, havde de et skønt Sølvtaffel bestaaende udi 
Tallerkener, Fade, Skeer, Kander, Bægere, Pocaler 
med videre at opregne, drevne og slet forgyldt^) 
og uforgyldt, som bedrog sig til en temmelig Sum. 
Siden gjorde de unge Folk deres Contra-Gratu- 
lation baade i Særdeleshed og i Almindelighed, 
derefter gik de tilbords og levede saa i før er- 
meldte Glæde. 

Til saadanne kostbare Bryllupper og Barseler 
bad Adelen Kongen, Dronningen eller Prinserne, 
endel at nyde saa stor Naade, endel den Regalitet 
derhos fulgte, enten de kom der eller ej. Ellers 
var her ingen fra det kongl. Hus, men Kongen 
har siden forbøden, ikke alene slige misbrugelige 
og overdaadige Bekostninger, men endog at ingen 
Brude- eller Faddergave maa gives eller tages 
under vedbørlig Straf. 

D. 15. Juni rejste vi fra Egholm igen. Ellers har 
jeg herforuden i dette Aar rejst med min Herre 
i Skaane og været i Helsingør, Helsingborg, Lund, 
Malmø paa adskillige Herregaarde nogle Gange. 

Anno 1674 har jeg rejst med min Herre meget 
omkring i Skaane. D. 6. Juli rejste jeg med han- 
nem atter over til Malmø. D. 10. dito saa jeg 
Kongen af Sverrig, Carl d, XI til Hest i Malmø 

1) Slet forgyldt = glat forgyldt. 



10 



ridendes fra Slottet paa en gulblak Hest, hans 
Klædning var paa samme Couleur. Enkedronningen, 
hans Moder, kjørte i en Carosse med 6 Heste, de 
fulgtes ad til Raadhuset, hvor de lod sig af Ma- 
gistraten tractere. Han var en vakker ung Herre, 
brugte sit eget Haar^). 

D. 11. dito gjorde Tage Thotty Enkedronningens 
Kammerherre af Sverrig^), (endskøndt han var 
dansk Adel født) et kosteligt Banquet og tracterede 
alt det svenske Hofs Cavalierer og Jomfruer i re- 
gard af dette: han var forlovet med Fru Mette 
Rosenkrantzes Datter paa Hikkeberge i Skaane, 
Jomfru Krabbe, at de med samme kunde se hende, 
saa og at invitere dem i sit eget Hus i Malmø, 
hvortil han havde ved min Herre, sin gamle Hof- 
mester, ladet fra Kjøbenhavn bestille fransøske 
Kokke, Sukkerbagere og Violonger, hvorfor det 
Gæstebud langt overgik det magistratiske Gæste- 
bud, som tracterede Kongen. 

D. 14. dito rejste vi over til Kjøbenhavn igen. 
D. 8. Augusti rejste jeg med min Herre til Samsø, 
hvor hans Broder Mag. Jens Borch var Præst paa 

1) Det var Allongeparykkernes Tid, der begyndte paa Christian IV's Tid og 
kulminerede ved Midten af det 18. Aarhundrede. Moden krævede de uhyre lange 
bølgende Lokker, og faa kunde præstere dem uden Paryk, men der var stadig 
dem, der ikke fulgte Moden og bar eget Haar. Kammertjeneren anfører det 
altid som en Sag af Interesse. 

«) Tage Thott til Eriksholm (1648-1707) var tilligemed sine Brødre, den 
ovennævnte Holger og nedennævnte Knud Thott, svenske Godsejere, indførte 
paa det svenske Ridderhus, Tage desuden 1673 Kammerherre hos den svenske 
Enkedronning. Han var paa den Tid forlovet med den smukke Mette Sophie 
Krabbe, hvis romantiske Giftermaal med Johan Monrad er bekendt. Under den 
skaanske Krig maatte Brødrene følge de Danske og forlade deres Godser, som 
blev konfiskerede, selv blev de 1678 dømte og henrettede in effigie. I Danmark 
blev Tage Thott Etatsraad, Amtmand og Geheimeraad, og 1696 gift med Petra 
Sophie Reedtz, Kanslerens Datter. 



11 



Tranbjerg hannem at besøge. Var der i 8 Dage og 
4 Dage hos hans Svoger Mag. Jacoh Jersin i Kal- 
lundborgi). Den 22. dito kom vi hjem til Kjøben- 
havn igen. Herforuden har jeg været nogle Gange 
før og siden med ham i Skaane i Købstæderne og 
Herregaarde, og saaledes rejst deromkring ofte 
frem og tilbage. NB. I dette Aar var jeg hel syg 
i Kjøbenhavn. 

Anno 1675 d. 8. Februari gav Hans kgl. Maje- 
stæt den svenske Ambassadeur, Grev Niels Brahe, 
Audience^). 

D. 7. Juni blev vores Prinsesse Ulrica Eleonora 
forlovet eller tilsagt Kong Carl den IP^ af Sverrig 
efter Grev Brahes Anmodning paa sin Konges 
Vegne. 

D. 20. Juli gav Kongen den svenske Envoyé ex- 
traordinaire, Lilienkrona, Audience, hvilken strax 
rejste tilbage. Nu begyndte det at lade sig anse til 
Krigen mellem os og Sverrig. Imidlertid var jeg 
med min Herre ovre i Skaane, som havde be- 
gleidet Fru Helle Krabbe^) over ad Skaane til 
Marsvinsholm, hvor hendes Dotter, Fru Helveg 



1) Mag. Jacob Jersin (1633—94) blev 1664 Præst i Kallundborg og s. A. 
gift med Adellieid Borchardsen, Burciiards Søster. 1680 blev han Bisicop i 
Christianssands Stift. Hans Enlce levede endnu 1714. 

2) Den 8. Juli 1675 Kl. 9 Aften gav Kongen den svenske Minister Niels 
Brahe i Nærværelse af alle sine Ministre sit Samtykke til Ægteskabet mellem 
sin Søster Ulrica Eleonora (1653—93) og den svenske Konge Carl XI (1655— 
97). Sverige ønskede denne Forbindelse for at vedligeholde Freden med Dan- 
mark, og her arbejdede Enkedronningen derfor for at Datteren skulde blive 
Dronning, Da Krigen dog brød løs et Par Maaneder efter, fastholdt Prinsessen 
og Kongen Forbindelsen, og et halvt Aar efter Fredsslutningen fandt Formælingen 
Sted. Hun var en god og ædel Personlighed, der sluttede sig varmt til sit nye 
Fædreland. 

3) Birgitte, ikke Helle. Kvinderne benævnedes dengang med deres Fædre- 
navn, ikke med deres Ægtemands. 



12 



Rosenkrantz laa i Barselseng, hvorfor vi ikke turde 
bie der længer, men forføjede os strax til Helsing- 
borg; da var Færgestederne forbøden paa begge 
Sider. Endelig var Commandanten saa føjelig og 
paa hendes venlige Anmodning lod hende og os 
passere imod Garant, at Folkene skulde komme 
tilbage igen, hvilke hun endda maatte fornøje med 
10 Rixdlr. Der vi nu trædte^) i Baaden, var den nær 
sunken af Folkemængden, som vilde været med, 
og maatte derfor jage en stor Del af igen, som 
efterstod med grædende Taare. 

Der vi nu kom til Helsingør d. 16. Augusti, vilde 
Vores endelig beholdt den svenske Baad og Folk, 
men Fruens Forbøn og Velbekant hjalp dem løs; 
dog de kom ej længer end blev i deres Baad ved 
Broen for Kundskabs Skyld^). Paa denne Maade 
slap vi igen over paa vor rette Boldgade^). 

D. 2. September blev Krigen imod Sverrig pub- 
liceret. 

D. 8. dito rejste jeg med min Herre atter over 
til Samsø og kom d. 17. dito igen. 

I dette Aar har jeg rejst meget i Skaane baade 
Vinter og Sommer, indtil Færgestederne blev for- 
bøden, og var ofte i Stæderne, som Malmø, Hel- 
singborg, Landskrona, Lund, Ystad (hvor Børge 
Rosenkrantzes Bryllup stod med Jomfru Sehe- 

1) Trædte = traadte. 

*) „For Kundskabs Skyld" vil sige: for at de ikke skulde spejde. 

') Skaanlund har efter »Tages Register iiber Christian d. Fiinftes Lebens- und 
Recierungsgeschichte, Kph. 1701* oversat og nedskrevet nogle enkelte Data fra 
Septbr. til Decbr. 1675, mærkelig nok ikke de vigtigste, men ligesom tagne 
iflæng; de er her udeladte. Den 2den Septbr. slutter Kongen Forbundet i Mølln 
med den store Kurfyrste Frederik Wilhelm af Brandenburg. Wismar belejres 
og erobres den 13. Decbr. af den danske Hær. 



13 



sted)^)y item Herregaarder, saa som Sefvede og 
Marsvinsholm, tilhørte Holger Thotty tillige med 
Tulisbo, Agerup og Brøde [Brodda], Eriksholm 
tilhørte Tage Thott med 500 Bønder til, Krogholm 
tilhørte Baron Jørgen Krabbey som havde deres 
Søster, Fru Jytte Thott; deres Moder, Fru Maren 
Rosenkrantz boede paa Sefvede. Jeg var og paa 
Skabersø, tilhørte deres SI. Farbroder Åuge Thott; 
paa Hikkeberge, tilhørte Fru Mette RosenkrantZy 
er Enke efter tre Mænd: Trolle, Bilde og Krabbe; 
Ugerup tilhørte Åuge Rammely alle skønne Herre- 
gaarde, hvilket i det skønne Land var kosteligt 
iblandt dem at rejse 2). 

I Malmø logerede vi hos en Enke, navnlig^) — . 
I Lund hos min Herres Svoger og Søster bemeldte 
Mag. Hr. Wandal, I Landskrone hos^) — . I Hel- 
singborg hos Brødde Poulsen, I Helsingør hos 
Enken 3) — . I Kjøbenhavn hos hans Svoger Hen- 
drik Werner, som var en Rhinskvinshandler, hvor 
jeg havde det overmaade godt, thi dér betalte han sin 
og min Kost og Logement, hvilket anlediger mig 
at antegne min Herres Søskendes Navne. De vare 
Bispebørn af Jylland, deres Fader Mag. Johan 
Burchard; han havde ikkun én Broder, som be- 
meldt Præst paa Samsø. En Søster i Kjøbenhavn, 
som havde først Vinhandleren Albert Dysseldorph, 

1) Her maa vistnok være en Navneforvexling. 

2) Om Fru Jytte Thott se nedenfor, hendes og hendes her nævnte Brødres 
Moder hed Dorthe Holgersdatter Rosenkrantz. Skabersø tilhørte dengang Ove 
Thotts Søn Frederik Thott. Mette Holgersdatter Rosenkrantz (1624—83) havde 
været gift med Niels Vind til Grundet, Erik Bille til Løgismose og Niels 
Krabbe til Skellinge. Ove Rammels Godser blev konfiskerede, da han under 
Krigen holdt sig til de Danske. Han bosatte sig i Danmark og købte Basnæs. 

8) Navnene in blanco. 



14 



siden bemeldte Hendrik Werner, hendes Navn var 
Elisabeth^), En Søster navnlig Karen havde Mag. 
Hendrik i Helsingør, nu Enke og boer her i Kjø- 
benhavns). En Søster navnlig Kirsten havde Mester 
Iver Wandal, Professor udi Lund, han var Bispen 
Doctor Hans Wandals Broder. En Søster i Kal- 
lundborg navnlig Alhed havde Mag. Jacob Jersin, 
Jeg var og med hannem i Aar paa General-Pro- 
cureur Dr. Peder Scavenius' s Herregaard og i 
Holbæk 3); og som intet videre forefaldt at rejse, 
lod min Herre mig gaa i Regne- og Skrive-Skole 
her i Kjøbenhavn for at igentage, hvis jeg i saa 
Maade kunde have forsømt eller glemt. Saa har 
jeg nu i dette Aar rejst tilsammen 137 Mil. Efter 
jeg forleden Aar var syg, bar jeg dette Aar Paryk. 



Anno 1676. 

4) D. 11. Martii lod Hans kgl. Majestæt 

den hidtilværende Storcansler Grev Griffenfeld, 
samt hans Svoger, Stadsobersten og Borgmester 
Fock [o: Fogh] arrestere. Skete saaledes: Saa snart 
han kom efter Sædvane, og som han kom i Løn- 
gangen, stod General Arenstorff der med en ar- 
meret Vagt og tilspurgte ham, hvor han vilde hen, 

1) Elisabeth Borchardsen var forst gift med Vinhandler og Stadskaptajn 
Albrecht Dysseldorph, død 1666, og dernæst 1669 med Vinhandler Henrik 
Werner eller Werner, der døde 1712. 

«) Karen Borchardsen var gift med Henrik Goiske (1619—71), Præst ved 
Olal Kirke i Helsingør fra 1659 til sin Død. 

8) Generalprokurør Professor Peder Lauri48en Scavenius (1623—85) havde 
1664 købt Hovedgaarden Aastrup i Kbhvns. Amt. Han blev Etatsraad 1684. 

*) Nogle Data udskrevne af Christian V. »Tages-Register* er udeladt. 



15 



svarede: „Til Kongen**. Derpaa sagde bemeldte 
Arenstorff: „Nu ikke mer, I skal følge mig." Da 
førte han hannem op paa Bibliotheket ved Slottet 
og tog strax Kaarden fra ham til nærmere Ordres. 
Derpaa blev ført i en Chaloupe derfra med stræng 
Vagt ud til Castellet, hvor han sad til nærmere 
Forhør, men Fogh til Slottet. Strax blev i samme 
Moment deres Gaarde og Bo forseglede. 

Videre dette at fuldføre kan jeg ikke efterlade, 
endskøndt det ikke følger samme Maaneds Datum. 
Videre at melde: D. 6. Junii blev han efter sin 
Doms Formelding ført til Rettersteden i Castellet 
at henrettes. Efter Dommen var oplæst, blev hans 
Vaaben for hannem af Bøddelen sønderbrudt, og 
der han nu til Døden var beredt, og i samme Mo- 
ment, at Bøddelen skulde gøre Ende derpaa, som 
var et Øjeblik nær, blev Kongens Pardon udraabt 
paa hans Liv til et evigt Fængsels Forvandling. 

Hans Dom lyder saaledes: ^) 

Denne Afsigt^) gik ud paa Tryk i Almindelig- 
hed. I ligemaade kom for Lyset tvende Slags 
Kobbermønt, den ene havde paa den ene Side en 
Ugle, som havde 5 Kort i den ene Fods Klør, 
paa den anden Side stod paa Tysk: forseet er 
forspilt. Der udgik og nogle Vers paa Latin, Dansk 
og Tysk. 

Denne Mand var begavet med en stor Forstand, 
hvorfor han blev i slig Værdighed ophøjet; men 
hvad er det, naar man lader Hovmod faa Over- 



1) Denne er udeladt her, da den er trykt andetsteds. 
8) Afsigt = Afgørelse eller Dom. 



16 



haand? Jeg erindrer, at hver Dag Kl. 11 havde 
han saa stor Opvartning, at for hans Gaard, hvor 
han boede paa Kjøbmagergade, var snart saa mange 
Carosser som for Kongens Slot Kl. 12. Hans Liberi 
var blaat med sort, hvidt, rødt. Sølv- og Guld- 
snore, var hele Streger af hver Slags og gik i 
Slangevis. Hans Laquaier gik for ham, naar han 
kørte, med Sølvkaarder i Hænderne. Holdt som 
et fyrsteligt Hof. Han var paa^) Tønder Gulds 
Midler, dem fik Kongen, dog gav han hans Datter, 
eneste Barn, en Tønde Guld; han var og Enke- 
mand. Brugte sit eget Haar. 

Jeg vil ej mere melde herom, men Gud regere 
dem, som saaledes ophøjes, at de tænke paa Gud 
og skikke sig efter Tiden. (Denne var en Vin- 
tapper-Søn). Hvo, som staar, se, han ej falder! 

D. 13. Maji forordnede Hans Majestæt Geheime- 
raad og Statholder udi Fyrstendømmerne Slesvig- 
Holsten Grev Fridrich von Åhlefelt til Stor- 
Canceler igen 2). Han lod sig bygge en skøn Gaard 
af Bindingsværk bag Børsen 3), og der den Anno 
[1682] afbrændte, købte igen Generallieutenant 
Niels Rosenkrantzes Gaard paa Kongens Torv*). 

D. 6. Juni blev Hans Excellence velb. Hr. Just 
Høeg beordret til Ambassadeur til den store Am- 



») Tallet In blanco. 

*) Frederik Ahlefeldt til Graasten, Langeland, Rixlngen m. m. (1623—86) 
blev Statholder i Kbhvn. 1661, Ridder af Elefanten og Statholder i Hertug- 
dømmerne 1663, Rigsgreve 1665, dansk Lensgreve 1672. Efter GrifPenfelds Fald 
var han Storkansler til sin Død. 

8) Slotsholmsgade Nr. 4, hvor nu Krigsministeriet har sine Lokaler. 

4) Nu Hotel d'Angleterre paa Kongens Nytorv. 



17 



bassada til Nijmegen udi Gelderland, hvor Freds- 
tractaterne skulde forhandles; samme Tid blev 
han Ridder af Danebrog^). NB. Hvor da min 
Herre bekom den Character at betjene bemeldte 
Ambassade for kgl. Legationssecretair. — — ^) 
Videre meldes ej om Kongens Fremgang med 
Krigen, saa som den Nijmegenske Rejse tager 
sit Begynd, hvorfor jeg appart^) om Krigen an- 
tegner med videre. 

NIJMEGSKE REJSE. 

D. 3. Juli rejste vi fra Kjøbenhavn (som Am- 
bassadeuren var rejst et Par Dage før). Vi kom 
til Ringsted om Aftenen og logerede om Natten 
til Borgmesterens. Copisterne Wilhelm Helt^) og 
Bartholomæus Hansen^) var med. D. 4. dito rej- 
ste vi tidlig derfra, kom fra Korsør over til Ny- 
borg om Aftenen. Et lidet Stykke derfra ligger 
rige Christen Skeels Gaard Ravnholt, hvor vi for 



1) Just Høeg til Gjorslev (1640—94), kom 1662 i Tjeneste ved Hoffet og 
blev forlovet med Christian IV.s senere saa berygtede Datterdatter Sofie 
Amalie Lindenov, men hævede Forbindelsen og blev 1670 gift med Karen 
Iversdatter Krabbe til Fuldtofte i Skaane (1637—1702). Se om ham i Indled- 
ningen og nedenfor. 

2) Nogle Uddrag af »Tages-Register" er udeladte. I Sommerens Løb stod 
de store sejrrige Søslag i Østersøen og foregik Hærens Landgang ved Hel- 
singborg den 3. Juli. 

8) Appart = å part, afset fra den. 

4) Vilhelm Helt (c. 1650—1724). Han rejste senere 1682—88 som Hovmester 
med Vincents Lerche, den senere Geheimeraad, blev 1688 Assessor i Rente- 
kammeret, 1699 Maitre des requétes i danske Kancelli, 1719 Finansdeputeret. 
Han blev adlet 1720 og Konferensraad 1723. Han har skaffet sig et Navn som 
Digter. 

&) Bartholomæus Hansen var Søn af Borgmester Hans Hansen i Hel- 
singør og blev Student 1673. 1688 var ban Hovmester for Ulrik Christian 
Gyldenløve. 



18 



os dér fandt hans Søn Jørgen Skeel^) og Anders 
Bilde, Fru Mette Rosenkrantz paa Hikkeberg i 
Skaane hendes Søn 2). Vi laa om Natten til Hr. 
Jørgens^), De fulgte med. 

D. 5. dito rejste vi derfra til Odense og Assens, 
kom strax over Færgestedet*) og fik Vogne til 
Hadersløf. Om Aftenen spiste i Hamborger Her- 
berg, rejste saa derfra om Natten lige til Flens- 
borg, var lidet i „Prinsen". Er en lang smal Stad. 
D. 6. dito rejste vi derfra og kom til Sko[v]by, lo- 
gerede om Natten til Capitajn Didrichs. D. 7. dito 
kom vi til Rendsborg, en fast [o: befæstet] kgl. 
Stad, spiste der hos Raadmand Everts^ derfra til 
Itzehou, en kgl. Stad, ej fast, ligger ved det Vand 
Stør. Vi spiste om Aftenen i Hamborger Herberg 
hos Johan Meid, derfra til Elmshorn, en Flæk, 
laa om Natten til Major Pretz. Den ganske Aften 
havde vi et gruligt Støb-Regn^). 

D. 8. dito rejste vi derfra og kom til Hamborg, 



1) De to unge Mænd slutter sig til Just Høegs Følge. Jørgen Skeel (1656—95), 
Søn af Christen Siceel den Rige, rejste i Følge med sin fhv. Læremester, Mag. 
Peder Krog, den senere Biskop i Tronhjem. Aaret efter træffer Johan Monrad 
ham 1 Amsterdam og søger at lokke ham med til Paris, hvilket Skeels Forældre 
dog forbyder. I Juni maa han rejse hjem, da hans Moder døde, men rejste 
atter ud. Han blev Kammerjunker ved sin Hjemkomst 1684 og blev regnet for 
sin Tids rigeste Herremand, men døde allerede 39 Aar gammel paa GI. Estrup. 

«) Anders Bilde til Løgismose (1655—94) var en Søn af Erik Bille og den 
omtalte Mette Rosenkrantz i hendes andet Ægteskab. I Slutningen af 1677 
træffer Johan Monrad i Amsterdam sin intime Ven, Anders Bilde, der kom fra 
Nijmegen, og de følges nu ad til Belgien, England og Paris, hvor de i Januar 
1680 træffer Just Høeg, der efter Kongressens Afslutning kommer fra Nijmegen 
med en Del af de unge danske Herremænd. 1682 gifter han sig med Rigsad- 
miralen Jørgen Bjelkes Datter. Han nævnes senere som Kancelliraad og Etats- 
raad. Som bekendt blev Johan Monrad ved hans Hjælp gift med hans Halvsøster 
Mette Sophie Krabbe. 

>) Sognepræsten i Herrested, Jørgen Henriksen Randers, (1633—84). 

*) Aarøsund Færgested i Øsby Sogn, Haderslev Amt. 

B) Støb-Regn = Øs-Regn. (Kaikar.) 



19 



hvor Hs. Excellence Ambassadeuren og Frue, Fru 
Karen Krabbe^ var. Han logerede i „Kongen af 
Frankrig" og vi logerede skraas overfor i den 
„bremerske Vogel". Der var vi paa Ilte Dag og 
besaa alting. Er en mægtig skøn Handelsstad, er 
Anno 830 bygget, ligger i Stormarn, har mange 
skønne Kirker, Raadhuset og Drikstuben er værd 
at se, deles i gamle og ny Stad; i den nye er St. 
Michels Kirke med forgyldte Knopper ligesom 
Nicolai Kirke. 

D. 19. Juli rejste Copisterne, jeg og de fler^) 
Domestiquer tilskibs over Vatnet til Amsterdam, 
men Ambassadeuren, Herremændene 2) og min 
Herre rejste tillands. Dette Vand er vel det salte 
Hav, men som indenskærs [er] fast Land paa den 
venstre og 17 store Øer, som Landkartet udviser, 
paa den højre Haand, hvilke Lande man saa et 
lidet Glimt af undertiden. Ellers var her stor Ebbe 
og Flod, at Vandet gik os fra Skibet, saa vi hver 
Dag kunde gaa ud paa tør Grund og samlede 
Mængde af Muslinger, hvor jeg aad mig saa ked 
af dem, at jeg siden ikke kunde fordrage dem. 
Der var og en amsterdamsk Jøde med os paa 
Skibet, hvilket Slags Folk jeg ikke havde været i 
Compagni med før. De andre overtalte mig (som 
han havde en Kød- og en Smør-Kniv), at da han 
sad og fik Mad paa Dækkelet, tog hans Kødkniv 
og stak [den] op til Skaftet i Smørret og sprang 
min Vej, han tog strax Kniven og kastede [den] 

1) fler = fleste. 

2) Ved „Herremændene'' forstaas de unge adelige Herrer i Just Høegs Følge. 



20 

overborde og saa efter mig. Men som han var 
alene og vi saa mange, gik hans Vredes Flage ^) 
over. Endelig, der jeg mødte ham paa Amster- 
dams Gade nogle Dage efter vi vare kommen did, 
bad han mig venlig om jeg ikke vilde følge med 
ham og besøge ham, men jeg troede ham intet. 

D. 28. dito kom vi lykkelig til Amsterdam, hvor 
Ambassadeuren alt var og logeret ind i det gamle 
Herren-Logement. Denne Stads Stor- og Skønhed 
falder vidtløftig at annotere, men jeg skal købe 
mig dens Beskrivning, autor Filip v. Zesen^). 

D. 29. dito gik vi derfra med Træk-Skøjten; 
(dette Land er langt og Grøfter fra den ene Stad 
til den anden i ganske Landet), gaar hver Time, 
og naar Klokken ringer skal hver, som vil være 
med, være i Skøjten; den er lang med Dækkel 
over og Lærreds Luger paa Siderne, den kan 
tage 30—40 — 50 Personer og drages af 1 Hest, 
som En sidder paa og rider. Det gaar saa net, at 
hvor den gaar hen, kommer den paa samme 
Klokkeslet, hvor Timen istedetfor Mil regnes, 
saa mange Ur^) eller Timer til den Sted; slaar 
ej fejl. 

D. 30. dito kom vi til den Haag, hvor Hosted*) 
er i Holland, en overmaade dejlig Stad. Strax 
rejste Ambassadeuren og Monsr. Borch til Nij- 
megen og bestilte dér Huse og anordnede alting 
til sin behagelige Tjeneste. Imidlertid iik vi andre 

1) Flage = Byge. (Kaikar). 

*) Beschreibung der Stadt Amsterdam von Philip von Zesen. 1664. 
>) Uur, hollandsk Glose af samme Betydning som Time, udtales yr og 
derfor bogstaveret saaledes af Skaanlund. 
*) Hosted = Hovedstaden. 



21 



Kostpenge, jeg fik ikkun 1 Ducatoni) om Ugen. 
Der Hs. Excellence kom igen, lejede han sig 
et Hus strax ved Prinsens Dyrehave 2), hvilken 
ligger tæt ind til Byen, hvor han holdt sit eget 
Hof; thi det var for kostbart, hvor han logerede i 
„Keysers Hof", at holde saa mange Folk. Her be- 
stilte han alle hans Meubler, som Sølvtaffel, Ta- 
peter, Spejler, Stole, Borde, Carosser, Heste- 
redskab medvidere alt Behør, samt Liberi. Der 
dette var færdigt, rejste han med sit hele Hof den 
^V23 October^) til Nijmegen, nemlig til Leyden, 
logerede i „Løven", til Utrecht og til Arnheim og 
saa til Nijmegen, men vi med Trækskøjte til 
Rotterdam og derfra med et Torfskib*) med Ba- 
gagen til Nijmegen, hvor der ligger skønne Stæ- 
der opad Waaren paa begge Sider. Nemlig Rotter- 
dam er en smuk Stad og stor. Hovedkirken til 
St. Lauritz; paa bemeldte Kirke er Taarnet ned- 
taget, saa som den svage Grund kunde det ej 
bære. Erasmus Rotterdamus staar paa Torvet med 
en Bog i Hænderne. Denne Stad er bygget af den 
24. Konge i Frankenland, ligger i Holland. Item 
ligger her opefter Briel, Workum, Gorkum i Hol- 
land, Bommel i det Hertugdom Geldern og Tiel 
i Grevedømmet Zytphen^). Vores Skib maatte 
mest drages af Heste, naar vi ingen Vind havde, 

1) En hollandsk Sølvmønt = 63 Stuivers (Styver). 

*) Just Høeg og hans Familie samt den Del af hans Følge, som efterhaanden 
indfandt sig, boede fra August til November i Haag. 

5) Den ny Stil begynder i Danmark først i Åaret 1700, i Holland og Frankrig 
var den begyndt 1583. 

*) Torfskib = Tørveskib. 

6) Navnene er saa forvrængede, at de ikke med Sikkerhed lader sig rekon- 
struere. 



22 



imod denne store Strøm, som er Waal'en, Maas'en 
og Rhinstrømmen. Vi var og oppe og saa et Slot 
navnlig — ^), som de Franske havde opbrændt^). 
D. 28. October kom vi til Nijmegen. Følger nu 
den Stad Nijmegens Beskrivelse, hvor denne store 
Ambassade skulde være. Denne Stad fører en 
Vice-Grevskabs Titel og ligger i Gelderland, et 
Hertugdømme, hvilket tilhører Halvparten Kongen 
af Spanien, og den halve Part Staterne af Holland, 
og er Nijmegen de Hollænders. En meget smuk 
Stad, ligger tæt ved Waal'en, som er en stor Strøm 
eller Elv, som kommer fra Rhinstrømmen og 
Maas'en og har sit Udløb ved Rotterdam til Havet. 
Ner ad bemeldte Strømme kommer en stor Mængde 
af alle Slags uforfalsket ny Vin, af Elvene kostelig 
Lax og fra Landet deromkring alle Slags Fisk, 
Fugl; og andet af Madvarer, som til slige Herrers 
Bord behøves, var ingen Fattelse. Ellers hvad Tørv, 
som der blev forødt, kom i stor Mængde fra Hol- 
land. Staden var middelmaadig stor med høje Mure. 
Ved Vandet eller den Side ved Rivieren-Siden var 
der Mure omkring og Volde ovenpaa tillands. 
Ovenpaa bemeldte Jordvolde stod store plantede 
Lindetræer paa begge Sider som Alleer. Den var 
forsynet med 4 Porte, en ved Vandet og de tre 
mod Landet. Den ved Vandet var i Sønder, hvor- 
fra gik en Gade lige frem over Torvet og lige en 
igen til den midterste Port paa Staden tillands, 
som var i Nord. Fra den østre Port gik en Gade 

1) Navnet in blanco. 

*) Skaanlunds Liste over de Vejlængder, han har rejst, er udeladt. Fra Kbhvn. 
til Nijmegen regner ban løvrigt 146 Mil. 



23 



lige frem over Torvet og en lige igen til den vestre 
Port, desforuden var der mange andre Gader. Ellers 
de Gader, som laa nere ved Rivieren, var noget 
længere end de oppe i Staden. [Af] Kirker var kun 
den ene Hovedkirke reformeret, stod ved Torvet. 
Torvet var langagtig, 4-kantig og bredere i den 
Ende ved Kirken end hvor de bemeldte 4 Real- 
Gader gik i Kors over bemeldte Torv. Der var 
og en liden luthersk Kirke nere ved Rivieren, 
som ellers er en luthersk Kirke i hver Stad i 
ganske Holland, besynderlig for Garnisonens Skyld 
eller Soldatesken. 

Paa Pynten af Volden ved den vestre Port var 
paa Volden et Belvedere; naar man gik der op, 
kunde man se alt Landet omkring. 

Paa den anden Side af samme Port var Slottet, 
hvor Burggrafen boede, var bygget af et Slags Sten, 
som jeg ej før har set, graa og firkantig aflang 
snart 3 SI. kvart [?] og V2 Alen tyk eller bred, var 
ej som Sandsten, ej heller huggen Kampesten; der 
sagdes, det var opbygget før Christi Fødsel. 

Mellem bemeldte Slot, Belveder og Vold til de 
Capital-Huse i Byen var en stor Plan, besat med 
unge Træer i Alleer, som kaldes Kalfverbusch; der 
spaserede Cavalierer, Jomfruer og andre om Som- 
meraftenen. Raadhuset stod ikke paa Torvet, men 
i den Gade vest for Torvet, dog ikke langt derfra, 
var bygget i samme Linie med de andre Huse, 
og naar man kom der ind, saa man først hvor 
stort det var, nemlig med 4 Fløje eller Laav^), 

1) Laave = Ladebygninger eller Længer (norsk). 



24 



derudi var et firkantigt Gaardsrum; i bemeldte 
Raadhus holdt Ambassadeurerne deres General- 
Conference. 

Udi denne Stad var mange store Capital-Grund- 
murede Huse og Gaarder, hvoraf Ambassadeurerne 
tog de største og bekvemmeligste, og hvor ikke 
ét var nok, tog de 2 eller 3 og lod bygge og for- 
andre til en Gaard, og lod dem saa speche, fly og 
renuere^), at de blev som ny. 

Naar nu en saadan Gaard var med al sin Behør 
færdig og Ambassadeuren var der indflyttet, da 
eendel^) til den Potentats Respect saa og Gaar- 
dens Prydelse, eendel at ingen skulde gaa omkring 
og spørge, hvor boer den eller hvor boer den, ja 
og for en anden Raisons Skyld med Domestiquen 
blev funden, som hver Ambassadeur lod gøre sin 
Kejsers, Konges eller Potentats Vaaben over hans 
Port eller Dør med en stor forgyldt udhuggen 
rund eller firkantig Ramme. 

Der nu Ambassadeurerne begyndte at indfinde 
sig i Staden, maatte Garnisonen strax forføje sig 
derfra, og var der ingen Soldateske saa længe vi 
var der, men Borgerskabet maatte holde Vagt om 
Nætterne paa Torvet. 

D. 8. November fik vi nyt Liberi: rødt Klæde 
med gule Silkesnore og 2 Rader Sølv udi. Samme 
Dag blev jeg og antagen udi hans Tjeneste 3), og 
blev ingen Liberidrager det betroet som jeg, nemlig 
at bestyre Secreteriet, og maatte forskaff^e dem alt, 

1) speche = spække = udfylde, fly = istandsætte, rcnuere = renovere. 

*) eendel = dels. 

*) I Ambassadøren Just Høegs Tjeneste. 



25 



hvis de behøvede af Blæk, Papir og Penne med 
videre, item at forskaffe Bogbinderne hvad de be- 
høvede. Derforuden maatte jeg henbære og fran- 
quere alle de Breve, som skulde gaa med Posten, 
item indløse og hente alle dem, som kom; til ingen 
anden maatte de leveres uden naar jeg kom. Hvor- 
paa hans Excellence hver Lørdag gav mig Penge 
og jeg hannem derimod en Regning, hvilket con- 
tinuerede saa længe vi var der, det min Copie- 
eller Genpart-Bog udviser. Ellers vartede jeg ej 
videre op end over Borde ved Maaltid, saa og 
naar han kørte ud i Contravisit eller til General- 
Conference, saa og naar nogen Ambassadeur kom 
til ham en visit første Gang med en stor Pomp 
og Train, da maatte alt Liberiet med de andre 
gøre Opvartning. 

Saa havde nu hans Excellence iligemaade alting 
færdig tilligemed sin Gaard, som bestod af tvende 
Gaarde bygget udi én. Den rette Dør derpaa var 
imod Sønden til en Gade, hvorudi boede mange 
Ambassadeurs. Porten var mod Nord til den Gade, 
som kom fra Torvet og gik videre til bemeldte 
Kalfverbusch, Belvederet og Slottet, udi hvilken 
Gade boede end flere Ambassadeurer. Først man 
kom ind i Forstuen var Spisegemakket paa den 
venstre Haand og Kammertjenernes Kammer paa 
den højre Haand. Midt for Forstuen var et Apar- 
tement med Kakkelovn, hvor Laquaierne opvartede; 
i samme Partement paa den venstre Haand inden- 
for, var Antichamberet; der indenfor var Audience- 
gemakket, hvilke tvende sidste vare kostelig be- 



26 



prydet med Himling^), Kongens Skilderi derudi, 
Spejler, Tapeter, rare Borde og Stole med videre; 
udi eller indenfor Laquaiernes bemeldte Partement 
var en Dør; lige Linie fra Gadedøren var Kirken, 
hvilken blev brugt til mere end Kirke: til Spisesal 
om Sommeren og til Bal og Masquerade om Vin- 
teren. Paa samme Kirke var fire Døre, en som 
bemeldt i en Ende, lige for den var en til Gaar- 
den, og paa den højre Haand af Skorstenen Dør 
til Sukkerbageriet og der Laquaierne spiste; den 
fjerde Dør til et Værelse, hvorudi var adskillige 
ubrugelige Mobilier. Paa den højre Side af be- 
meldte Kirke var en Gang fra Gaarden og Stalden 
til Sukkerbageriet; videre at erindre: at naar man 
kom i Forstuen imod man vilde gaa lige frem til 
Laquaipartementet, brød man af paa den højre Haand: 
dér var en lang Gang, hvor man havde Kammer- 
tjener-Kammeret paa den højre Haand, og dernæst 
i samme Gang var en Dør, hvor man gik ind dér 
Pagerne, Copisterne, Kammertjenerne og -Piger 
spiste; derindenfor var et Kammer, hvor Gouver- 
nanten havde sit Tilhold. For Enden af samme 
Gang var Køkkenet; der ovenpaa var Tørvene, 
som de kogte med og ellers blev brændt paa Skor- 
stenen. Paa den venstre Haand var en Indgang til 
Sølvhuset og der Laquaierne spiste og til Sukker- 
bageriet, hvor man gik igennem til den Gang mel- 

') Tronhimmel. Et saadant Tronsæde med Himmel over fandtes i alle Am- 
basadørernes Audiensgemakker. Stolen var kun et kongeligt Symbol. „De En- 
gelske", skriver Høeg i et Brev til Kongen, ,har denne Stol vendt mod Væggen, 
at ingen skal sætte sig paa den, de Franske har Stolen vendt udad, hvorover 
hænger Kongens Kontrafej.* Høeg beder om at faa Kongens Portræt tilsendt 
til samme Brug, hvilket langt om længe sker. 



27 



lem Kirken og Stalden til Gaarden. Ved Bagporten 
var et Vadskehus. 

De øvrige Værelser over Spisegemakket var 
deres eget Sovekammer, Fruens Ante^) — og Au- 
dience var Spille-Gemak, meget vel prydet. Over 
Meubel-Kammeretvar Hans Excellences eget Kam- 
mer og kostelige Bibliothek, hvor ovenover stod 
alle Ambassadeurernes Skilderier, som var her i 
Staden; op til disse Gemakker var nere fra For- 
stuen en stor bred Trappe op til. Over Kirken 
var Secreteriet, hvor Secretairen laa i samme 
Kammer, men Copisterne var der om Dagen og 
skrev; der tæt hos havde de deres eget Kammer. 
Bogbinderne havde og deres Kammer der tæt hos, 
hvilke indbandt i fransk Bind og forgyldte alle de 
Bøger, Hans Excellence kunde overkomme, som 
var rare. Jeg havde og et lidet Kammer for mig 
selv. Alle disse Værelser tilligemed en liden For- 
stue var over Kirken, Op- og Nergangen dertil 
var med en Trappe ner til Gaarden. Ellers havde 
hans Excellence den anden Dør paa sit Kammer, 
som gik ud til den Forstue ved Secreteriet, hvor 
han havde sin Indgang til bemeldte Secreterie og 
Bogbinderne. Jeg vil ej melde mere om de andre 
Værelser, alene Hovmesteren havde sin over Porten 
og Schweizerne derhos over Vadskehuset. 

Der hans Excellence nu havde alting i Bered- 
skab, brugte han den Maade, som paa bemeldte 
Ambassade var indrettet. Han sendte med Carosse 

1) Formentlig: Antichambre, 



28 



en Cavalier og Legationssecretairen til Mediateu- 
rerne, de engelske Ambassadeurer, og ved en Com- 
pliment forstændigede, at Kongen af Danmarks Am- 
bassadeur, Hans Excellence Hr. Just Høegy var alt 
ankommen her til Staden paa sin Konges Vegne 
som plenipotentiaire til denne Fredsforhandling. 
Derpaa sendte Mediateurerne deres Bud overalt 
til alle de andre Ambassadeurer der i Staden og 
lod dennem samme hans Ankomst insinuere. Hvor- 
efter sendte enhver Ambassadeur sin Cavalier og 
Secretaire til Hs. Excellence Just Høeg med en 
Gratulations-Compliment og begærede derhos paa 
sin Ambassadeurs Vegne den Time, paa hvilken 
han kunde nyde Audience hos hannem. Hvorpaa 
Hs. Excellence gav enhver som Budet kom til, 
den Ambassadeur sin Audience-Time til om anden 
Dagen, og det uden Forskel hvis Herre han var 
fra, men ligesom Budet kom først til hannem, 
hvor med al Rang-Disput blev forekommen. 

Den anden Dagen kom da enhver Ambassadeur 
til den rette bestemte Tid, som af Hr. Just Høeg 
til deres Bud var given. Da han kom nu kørendes 
i Gaden med en stor Eqvipage af Laquaier, Pager 
og Herremænd, samt med mange Carosser, nogle 
med 6 og mange med 2 Heste for, maatte al vores 
hele suite af Mandkøn comparere til Øjesyn; alt 
Liberiet 1) stod udenfor Døren til han var nær, og 
Cavaliererne i Forstuen. Da han var nærmere, gik 
Laquaierne og alle dem, som bar Liberi ind i For- 

1) Ved ^Liberiet* forataas hele Tjenerskabet, som bar Herrens Farver og 
Vaaben. 



29 



stuen og Svitzerne stod næst Døren. Disse alle 
stillede sig i to Rader i Forstuen og Cavalierene 
med Marskalken kom ud om Døren og tog først 
imod ham, og idet han steg ud af sin Carosse, 
kom Hs. Exellence fremtrædendes, at han tog imod 
ham ret i Forstue-Døren. Saa gik da strax vores 
Cavalierer og Marskalken for dem begge, alt ind 
igennem og ind i Antichamberet til Audiencedøren; 
dér fulgtes begge Ambassadeurerne ad ind og satte 
sig paa de beskikkede to Stole ud for hinanden 
under Himlingen med begge deres Hatte paa. Ellers 
blev Døren derfor strax af Pagerne tillukket. Den 
Fremmedes Cavalierer, som fulgte bagefter, bleve 
tillige med vores, samt alle Pagerne i Anticham- 
beret. Der de havde nu været sammen saaledes 
en halv Time, kom de ud igen, og alle Cavali- 
ererne og Pagerne gik for, dog først deres La- 
quaier. Vi indstillede os i vores forrige Sted i 2 
Rader i Forstuen, og vores Herre fulgte den Frem- 
mede til Forstuedøren og stod dér, til han havde 
sat sig dér udi sin Carosse; dermed gik man ind 
igen. Og strax derefter kom igen en anden Am- 
bassadeur med hvilken samme Omgang begikkes 
og saa fremdeles med alle de Ambassadeurer, som 
vare her i Staden, som varede baade før og efter 
Middagsmaaltid den ganske Dag. 

Den 3die Dag, som var Dagen hernæst, gav Hs. 
Exellence Hr. Just Høeg alle disse Ambassadeurer, 
som havde været hos hannem, Contravisit paa 
samme Klokkeslet, som de havde enhver været 
hos hannem til, saaledes: han sad i sin kostbare 



30 

Carosse med rødt Gyldenstykke i Mønster uden- 
paa udhuggen og forgyldt, hel dejlig, med 6 staal- 
graa skønne Heste for; for hannem gik alle La- 
quaierne, ved Siden af Carossen Pagerne. Dernæst 
kørte de andre Carosser, som var med hans egen, 
5 I Tallet, de 3 var hver med 6 Heste for, de 
andre hver 2 for, hvorudi sad Marskalken, Ca- 
valiererne, Secretaire, Hofmester og Staldmester 
med videre. Der han nu kom til den Ambassa- 
deur, hvor han havde sig agtet, forefaldt samme 
Ceremonier dér, ligesom hos os var passeret, og 
gjorde han saa sin Haand fri^) den Dag hos de 
Kejserlige, Engelske, Spanske, Franske, Svenske, 
Brandenburgske, Hollandske og de flere, dog ikke 
som de her ere rangerede. 

Saadan publique og prægtig Pomp og Train 
holdtes med hver Ambassadeur, naar han kom til 
Staden, undtagen vores Premier-Ambassadeur Grev 
Anton af Åltenburg^) som hidkom Anno 1677 og 
tvende andre, formedelst en liden Tvedragt imel- 
lem de Kejserlige og de engelske Ambassadeurer 
som Mediateurer anlangende Rangen. Ellers var 
Grev Åntoni derimellem ofte borte, snart til Dan- 
mark, snart paa sit Gods, en gammel Herregaard, 

1) Gøre sin Haand fri = løse sig fra en Forpligtelse. 

2) Anton, Greve af Aldenburg (163S— 80), var en uægte Søn af Grev Anton 
Gunther af Oldenburg, men blev legitimeret 1654 og Rigsgreve. Ved Faderens 
Død blev han Statholder i Oldenburg, blev dansk Greve 1671 og opnaaede de 
højeste Hædersposter i Danmark. Da han var en meget repræsentativ og rig 
Mand blev han stærkt benyttet i diplomatiske Øjemed. 1676 blev han Formand 
for det glimrende danske Gesandtskab i Nijmegen, mere for yderligere at 
pynte paa det end for Nyttens Skyld ; han lagde ogsaa selv de Penge, 70000 Rdl., 
ud, som hans Udstyrelse og Ophold kostede ham. Han tilbragte megen Tid 
paa sit Gods Dorewert, ca. 3 Mil fra Nijmegen, og forlod Kongressen i en 
Sendelse til London i April 1678. Han blev 1680 anden Gang gift med den fra 
Griffenfeldts Historie bekendte Prinsesse af Tarent, men døde kort efter Bryl- 
luppet. 



31 



som ligger ikke langt herfra, navnlig Dorwart; han 
var og i England paa Kongens Vegne; dog var han 
igen kommen tilstede, da den General-Conference 
paa Raadhuset, som saa ofte, holdtes Anno 78 til 
Fredsforhandling, og naar han var tilstede, skrev 
han altid først under alle de Documenter og Breve, 
som gik til Kongen, og alle Kongens Ministris, 
som var hos de Allieredes Potentater, saa vel som 
hvis her blev forhandlet, hvilket dog af Just Høeg 
og Legations-Sekretairen bleve conciperede og for- 
færdigede og saa sendt til hans første Underskri- 
velse, dernæst underskrev Just Høeg og siden 
Petcum 1). 

Højbemeldte Grev Åntoni var en meget vakker, 
anselig og gavmild Herre; han gav Kongens eget 
Liberi og havde baade af Kongens Pager, Trom- 
petere og Laquaier iblandt sin Suite. Til de Fat- 
tige lod han daglig uddele Mad og Penge, og alt 
hvad han vandt i Assembleerne udi Spil, det lod 
han uddele til de Fattige, saa hans Lige i de Til- 
fælde var ej paa den Sted, ja jeg saa selv nogle 
Gange, at han ikke saa nøje paasaa at give et 
fattigt Menneske 1 Ducat i Guld. Jeg fik mange 
Drikkepenge af ham. Han holdt ellers et kosteligt 
Hof. Var Ridder af Elefanten. 

Nu vil jeg antegne noget om Hans Excellence 
Hr. Just Høegs Hofstat og Suite. 



1) Hollænderen Simon de Petkum blev meget brugt til diplomatiske Sen- 
delser og var dansk Resident i London 1663, hvor han var Regeringens Red- 
skab til at faa Leonora Christine Ulfeldt udleveret. Senere var han Gesandt i 
Stockholm og Haag samt i Nijmegen som Envoyé extraordinaire 1676. Han 
døde c. 1692. 



32 



Personerne. 

1. Hans Excellence Hr, Just Høeg selv, en meget 
vakker, anseelig og forstandig Herre. 

2. Fyreriy som siden blev Baron og kaldet Fyren- 
dal i). 

3. Frederich Kragy var Marschalk^). 

4. Niels Krag^). 

5. Palle Krag% 

6. Jørgen Skeel, rige Christen Skeels Søn^). 

7. Jørgen Vindy Skatmester Holger Vinds Søn^). 

8. Palle Rantzau'^). 

9. Christian Daa^), 



1) Den svagelige forældreløse Godsejer Diderik Fuiren til Vindingegaard af 
den fuirenske Slægt (1656—86) rejste 1674 til Udlandet for at uddanne sig og 
blev 1677 adlet som Friherre af Fuirendal. Han blev 1683 Assessor i Højesteret 
og døde allerede i en Alder af 30 Aar. 

») Frederik Krag (1665-1728), Søn af Geheimeraad Erik Krag, var fra 1675 
Kavaller ved Gesandtskaberne i Nijmegen og Paris. Efter Freden blev han 
Kammerjunker hos Dronningen og senere Ceremonimester. Se nedenfor. 

») Niels Krag (1653—1713), Søn af Otto Krag til Egeskov og Voldbjærg. 
Han sluttede sig i sin første Ungdom stærkt til den bekendte Johan Monrad, 
der i sine Memoirer fortæller om deres Samliv paa Herregaardene og om deres 
Rejseliv fra 1672 til Italien og Paris. Krag har vel derfra begivet sig til Nijm- 
egen. Han blev 1682 gift med Niels Juels ældste Datter, forøgede sine mange 
Godser og Titler, blev 1696 Geheimeraad og døde som 1ste Deputeret i Finans- 
kolleglet. 

*) Palle Krag (1657—1723), Broder til Frederik Krag, deltog som Premier- 
Heutenant ved Livregimentet i den skaanske Fejde, blev saaret ved Helsingboi^ 
1676, udmærkede sig ved Lund 1677, blev Kaptajn og blev atter saaret ved Malmø 
s. A. Hvis han har været i Nijmegen, maa det have været i Kongressens 
sidste Aar. Han førte ogsaa senere et rigt bevæget Liv som Kriger og blev 
Generallieutenant 1710, indtil han 1713 tog sin Afsked og blev Geheimeraad 
og Stiftamtmand i Viborg. 

6) Jørgen Skeel, se Side 18. 

6) Jørgen Vind (1657—82), Vicekansler Holger Vinds Søn, der var paa 
Studierejse og 1677 i Leiden. Han blev 1682 dræbt i Paris i en Duel med 
Frederik Rantzau til Putlos, den senere Geheimeraad og Kancellipræsident i 
Gottorp. Jørgen Vind var ved sin Død Obcrstlieutenant i fremmed Tjeneste. 

7) Palle-Rantzau (c. 1650—1691) var en Søn af Frands Henriksen Rantzau 
til Bratskov og Kokkedal. Han blev gift med Ingeborg Seefeld. 

8) Christian Daa var en af Alkymisten Valdemar Daa til Borrebys 12 Børn. 
Ellers vides intet om ham. Ved Amalienborgs Brand 1689 omkom en Christian 
Daa. 



33 



10. Anders Bille^). 

11. Levind Marskalk^), 

12. Klingenhergy General-Postmesters Søn 3). 

13. BiermanUy nu Ehrenschildty den unge*). 

14. Stye Høegy Herrens Broder (glemt, skulde staa 
næst først 5). 

15. Legationssecretaire Borch. 

16. Hofmesteren Hartmann^ tydsk. 

17. Staldmesteren Gert Dysseldorphy dansk 6). 

18. Præsten var tysk og Biermann Informator"^). 

19. Intendanten Albert Dysseldorphy Broder til for- 
rige s). 

20. Christopher WilcheUy Køkkenskriver^). 



1) Anders Bille, se Side 18. 

2) Levin Marschalck maa vel have hørt til den bekendte bremiske Adelsslægt. 
8) Paul V. Klingenberg (1659—1723) kom om Sommeren 1677 til Nijmegen, 

hvor han vistnok kun opholdt sig et Par Maaneder, inden han rejste videre 
til Tyskland og Italien. Han var en Søn af den dengang endnu saa rige Gods- 
ejer og Diplomat, Generalpostmester, Etatsraad Paul v. Klingenberg (adlet 1669), 
der efter at have mistet sin Formue døde 1690 paa Højris hos Sønnen, der 
var bleven Assessor i Højesteret og Konferensraad. 

4) Martin Conrad Biermann (c. 1662—1715) var allerede 1676 hos Just Høeg, 
men forlod Nijmegen samtidig med Præsten Nothelfer Nvbr. 1677 og studerede 
i Tiibingen, hvor han 1678 havde en Duel og blev saaret i Haanden. Han var 
en Søn af den meget indflydelsesrige Kancellisekretær og Diplomat Conrad 
Biermann, der 1681 fik Vaabenbrev med Navnet Ehrenschildt. Den yngre Ehren- 
schildt blev Etatsraad og Overceremonimestcr. 

^) Stygge Høeg, se nedenfor Side 41. 

6) Gert Dysseldorph og den nedenfor nævnte Albert var Sønner af den 
velhavende Borger i Kjøbenhavn, Vinhandler og Stadskaptajn Albert Dyssel- 
dorph (død c. 1668), som var gift med Elisabeth Borchardsen, en Datter af 
Bispen i Ribe og altsaa en Søster til Legationssekretæren Jørgen Burchard 
(Borch). Gert Dysseldorph blev, som man vil se. Hofmester for Christian 
Gyldenløve. Han blev senere Præsident i Bergen, hvor han døde 1712. 

7) Præsten, Magister Nicolaus Nothelfer, blev ansat ved Ambassaden 24. Juli 
1676 og var Lærer for flere af de ganske unge Adelsmænd. Han blev 1677 Slots- 
præst i Gliickstadt. 

8) Albert Dysseldorph blev senere kgl. Kældermester og Mundskænk, der- 
efter kgl. Slotsfoged, 1707 Kancelliraad og Præsident i Borgretten. Han døde 
1711 og var gift med Elisabeth Michelbecker. 

8) Christoffer Wilcken er rimeligvis den samme, der blev Sekretær hos 
Statholder Gyldenløve og som omkom ved Operabranden paa Amalienborg 1689. 



34 



21. Copist Wilhelm Helty dansk fra Køge^). 

22. Copist Volmer Jessen, norsk, døde paa Hjem- 
rejsen*). 

23. Copist Suertfeger, holstensk'). 

24. Copist Bartholomæus Hansen fra Helsingør*). 

25. Kammertjener yacot From, 

26. Kammertjeneren til Madame, Johan Drubech, 
tydsk. 

27. Sukkerbageren, fransk, var og Taffeldækker. 

28. Sukkerbagerens Dreng var en Flaman [o: Flam- 
lænder]. 

29. Mesterkokken, fransk. 

30. Mestersvenden, fransk. 

31. En Dreng, halv Svend. 

32. En dito, mindre. 

33. Martin Bogbinder. 

34. Johan Bogbinder. 

Liberidragere: 

35. Page Jean Witty Hollænder. 

36. Page Anton Nordman% dansk. 

37. Page Christopher Nordby^), dansk. 

38. Page Frederik Rijs, dansk og hollandsk. 

1) Vilhelm Helt, se Side 17. 

2) Volmar Jessen døde 1679, han var en Søn af Præsten i Skien Jesse 
Madsen (død 1678), der havde været Rektor og Professor ved Gymnasiet i Chrla. 

8) Rimeligvis Ditlev Johan Suertfeger (død 1740), der blev Overauditør og 
Gcneralstabssekretær ved de danske Hjælpetropper i Italien 1704—8, General- 
auditør i Norge 1712yOverkrigskommissær 1716 og Generalkrigskommissær 1723. 

*) Bartholomæus Hansen, se Side 17. 

*) Anton von Normann. En Mand af dette Navn nævnes i Dansk Adels 
Aarbog 1906 som Søn af Hans v. Normann til Garnitz m, m. En gammel 
Adelsslægt fra Rygen. 

0) Christoffer Norby, Søn af Christen Nordby til Lunderup, af en gammel 
Adelsslægt. Han gik i fransk Krigstjeneste og omtales 1706 af Johan Rantzau 
som en dygtig Officer, men Krøbling efter mange Saar. (Adels Aarb.) 



35 



39. Page Daniel Zedelhybefy hollandsk. 
40—52. Tretten Laquaier, danske, tydske, franske, 
flaman. 

53. Suisser [o: Schweizer] JeaUy fransk catholsk. 

54. Suisser JohaUy tydsk calvinsk. 

55. Herrens egen Kusk. 

56. Madames Kusk. 
57—58. To Forridere. 

59. En Staldknægt 1). 

Herforuden havde de meste Cavaliers Tjenere 
og Laquaier samme Liberi som Ambassadeurens 
Folk, hvilket naar han kom kørendes gjorde en 
stor Anseende. 

Det andet Køn. 

60. Mad. Fru Karen Krabbe, Ifver Krabbes Datter 2). 
6L Jomfru Anne Juel, hans Søsterdatter^). 

62. Jomfru Rijs den ældre. 

63. Jomfru Rijs den yngre*). 

64. Mademoiselle Rouchmary en Fran^oise. 

65. Fruens Kammerpige Elsebet Ånderså2iiiQVyYQ)\Q, 



1) Listen er næppe fuldstændig, og der er Grund til at tro, at flere unge 
danske Adelsmænd paa deres gængse Udenlandsrejse har besøgt Nijmegen og 
i nogen Tid opholdt sig ved Just Høegs statelige Hof, f. Eks. Rigsadmiral 
Henrik Bielkes Søn Christopher Bielke til Østraat, der faldt som Oberst ved 
Hochstadt 1704, og flere andre. Om Pagerne Jean Witt, Zedelhuber, Fr. Rijs 
og dennes Søstre mangler Oplysninger. 

«) Om Karen Krabbe, se Side 17. 

3) Anne Sofie Juel var en Datter af Henrik Juel til Lindbjerggaard, der 
1663 blev gift med Sofie Høeg. Anne Juel var altsaa kun et Barn, da hun var 
i Nijmegen. Hun blev gift med Oberstlieutenant Frederik Budde, der døde 
1725. Hun døde efter 1707. 

*) Jfrne. Rijs og Pagen af samme Navn er vel Søskende og hører vist til 
en hollandsk Familie, muligvis af Henrik Ruse, Baron af Rysensteens 
Slægt. I et Brev fra Burchard til Just Høeg benævnes den ene Søster Helle- 
gond Ruys. 



36 



66. Gouvernanten, som havde alt Tin, Lin og Seng- 
klæder i Antvor^). 

67. Hendes Datter. 

68. En Stuepige. 

69. En dito. 

70—71. To Vadskepiger. 

72—73. Nok to Piger, en vadskede Sølv og en i 
Køkkenet. 
Disse Folk kostede noget at føde og lønne, men 
det var ikke endda alt regnet. 

1. Staldfolkene bekom Kostpenge. 

2. De gemene Tjenestepiger spiste ved ét Bord. 

3. Kokkene og Sukkerbagerne spiste ved ét Bord. 

4. Suitzerne eller Dørvogterne ved ét Bord. 

5. Laquaierne spiste ved ét Bord. 

6. Copisterne, Pager, Kammertjenere, Kammer- 
piger, Bogbinderne ét Bord. 

7. Intendanten, Køkkenskriveren ved ét Bord. 

8. Jomfruerne, Secretairen, Hofmesteren og Præ- 
sten, naar der var Fremmede, ét Bord, ellers 
ikke. 

9. Ambassadeuren med Fruen, Jomfruerne og Ca- 
valiererne spiste sammen ved ét Bord, hvor- 
paa var første Sæt 9 å 13 Retter Mad, det andet 
Sæt lige saa meget, og det tredie var Confitur- 
Sættet og ordinaire om Middagen. 

Ellers holdt han tillige med alle Ambassadeu- 
rerne offendig Taffel, saa at hvad Cavalierer fra 
andre didkom, spiste ved hans Bord uanmeldt; 

») Antvor eller Antvar = Forvaring, Værge. 



37 



det samme gjorde vores igen hos andre for Om- 
gængel[igheds] Øvelser og den Complaisance der- 
hos fulgte, med videre. 

Ellers kunde han undertiden bede de Media- 
teurske eller Allieredes Ambassadeurer til Gæst 
og ofte Burggreven med Borgemester og Raad der 
af Staden, hvor da Kjelderen og deres Struber 
spillede Contra-labet; men oftest tabte de Frem- 
mede, han lod sig ikke heller forsmaa deres In- 
vitation i). 

Herforuden gik der i andre Tractamenter tidt 
store Depenser, saasom at hos alle de Ambassa- 
deurer, der gifte vare, holdtes Assemblée, og var 
det hos os hver Tirsdag, hvor da lod sig indfinde 
om Eftermiddagen alle Ambassadricer med deres 
Jomfruer og Cavalierer, for det første at spille Kort 
(hvor da først Alhombre-Spillet brugtes og var i 
Estime, som kom fra Spanien og Frankrig og var 
endnu ej bekendt i Danmark), for de sidste at 
danse, hvortil opvartede franske Violonger og Ho- 
boys2); om Aftenen blev en Collation presenteret 
tilligemed Confiturer og Vin, dog Damerne elskede 
mest varme Vafler, som strax af Jærnet til dem 
blev opbaaret 2 — 3 å 4 ad Gangen; naar de ej 
lystede mere, tog de fat paa deres Spil og Ung- 
dommen til Dansen igen, derimellem at forstaa før 
og efter de havde hvilet sig. Ved Collationen blev 
ofte frembaaren Sokkelad, Coffi eller Thée, hver 
efter sit Behag. Denne Assemblée varede til om 

1) Labet (fransk la bete) er et Kortspil med Beter. Skaanlund mener spø- 
gende, at Just Høegs Gæster spillede højt Spil med Vinen 1 hans Kælder. 
*) Hoboys = Hautbois = Hautboister. 



38 



Natten Kl. 12—1 ad 2. Dette continuerede Aar ud 
og Aar ind og skulde være en Divertissement for 
Fruentimmeret, dog kom Ambassadeurerne ofte did 
at spille Kort med Damerne eller Forkering eller 
andet, mellem sig selv; saa ansaa [de] og Danserne. 

Om Vinteren diverterede de sig ikke alene med 
Spillet, men Ungdommen, forstaa: Jomfruer og Ca- 
valierer, presenterede sig ved smukke Masquerader 
med adskillige paafundne Danse, hvilket var helt 
fornøjelig at anse, det Ambassadeurerne og Am- 
bassadricerne ikke gerne forsømmede at anskue. 
Og paa det ingen Gemen skulde have sin fri Ind- 
gang i slig Ambassadeurs Gaard, havde derfor en- 
hver Ambassadeur sine Suissere, som tog Vare 
paa Porte og Døre, hvilke iligemaade holdt baade 
Porte og Døre tillukkede, saa længe Ambassa- 
deurerne spiste. Den Maade brugte alle Ambassa- 
deurerne, hvilket giver mig Anledning til Hukom- 
melse at erindre noget om en Hustyv her hos os. 

Hs. Excell. Just Høeg havde et skønt Sølvtaffel, 
bestaaende i mange Sølvfade, store og smaa Tal- 
lerkner, Skeer, Knive og Gafler, Bægere og andet 
mere, samt Drikkefade. En Dag efter Middagsmaal- 
tid Døren blev oplukket, kom der et Kvindfolk 
fra Landet og ved Tilspørgsel af Suisseren, sagde 
hun, at ville tale med den og den, som var den 
Pige, der vadskede op i Køkkenet, som og saa var, 
men ikke i den Intention. Der hun nu kom ind 
i Køkkenet var Kokkepigen der alene, hvor da 
denne Kokkepige sagde til denne Fremmede: „O 
se, tag denne Sølvtallerken og gak ud og sælg den, 



39 



I skal have Eders Andel deraf." Den anden af 
Frygt vægrede sig her udi. Da sagde vores: „O, 
frygt intet, her gaar saa mange Folk herind om 
Dagen, Du skal blive sikker nok," flyede hende 
saa Tallerkenen. Den anden af Enfoldighed lod 
sig overtale og gik dermed bort. En føje Tid der- 
efter, som sædvanlig efter Maaltid, blev alt Sølvet 
efterset, naar det var vadsket, mankerede dette 
Tallerken og blev flittigt eftersøgt, men fandtes 
ikke. Suitzerne kunde ej heller gøre nogen For- 
klaring, thi mange slige Folk gik der ud og ind 
om Dagen. Denne Landspige gik lige hen til en 
Guldsmed med Tallerkenen at sælge; han var ej 
hjemme, hvorfor Konen svarede hende: „Du kan 
komme hid i Morgen, saa skal Du af min Mand 
derfor blive betalt, lad kun Tallerkenen blive her 
saa længe." Hvilket sidste hun gjorde, men kom 
ej igen, thi Konen mærkede Uraad paa Færde. 
Naar nu en Ambassadeur var ankommen her til 
Staden, sendte han strax noget Sølv og en Afrids- 
ning paa sit Vaaben til alle Guldsmedde, ifald 
noget staalet Sølv skulde dem forekomme. Der 
Guldsmeden nu kom hjem og forefandt dette Tal- 
lerken, gjorde han det strax bekendt for vores 
Hofmester, og hans Kvinde maatte og fortælle 
denne Piges Tallie, Klædedragt med videre; dette 
kom Suitzerne til bedre Eftertanke og Erindring, 
at det var den samme, som paa de Tider gik til 
Køkkenet, men ingen vidste, hvor hun var at finde, 
thi Kokkepigen sagde, hun kendte hende ikke. 
Endelig havde Hofmesteren saa mange Aarer om- 



40 



borde, at hun blev opspurgt, saa som hun var ikke 
langt fra Byen, dér hun havde hjemme; dér blev 
hun greben og leveret hid til Magistraten, hvor 
hun strax gik til Bekendelse, at hun aldrig har 
staalet før, men Just Høegs Kokkepige flyede hende 
den at sælge. De dømte hende at kagstryges og 
den District forvist. Der Hs. Excel. Just Høeg 
dette hørte, sendte han Bud til Borgmester Fagel^) 
og sagde, han vil have den Dom forandret saa- 
ledes: den Pige, som de har dømt til Kagen, vil 
han have løs, og den, som tjener ham, under hvis 
Jurisdiction hun er, maa de lade kagstryge, hvilket 
og strax skete, og han tog den Landpige i Tjeneste 
udi den andens Sted. 

Der var herforuden en af vores Flaman*) La- 
quaier, stal og en Sølv-Tallerken, men han rømte 
af baade med Liberi og Tallerken. 

Ingen af Ambassadeurerne havde kosteligere 
Sølvtaff'el end en af de franske, nemlig Grev 
d'Åvaux^); naar man kom ind i hans Spisegemak, 
stod der som et Skab midt i Gemakket, naar dets 
Døre blev oplukket, sluttede de til begge Vægge, 
saa at den hele Væg fra Loftet til Gulvet presen- 
terede et ganske forgyldt Sølvtafl^el, helt kosteligt 
Arbejde, hvilket dog ikke blev brugt uden til en 
Zirat og blev tillukket, naar han havde spist, thi 
han havde ellers et andet dagligt Sølvtaffel. 

1) Borgmester i Nijmegen Nikolas Fagel (1620—95) senere Generalpost- 
mester. 

*) Flaman = Flamlands, flamsk. 

^ Jean Antoine de Mesmes d'Avaux (1640—1709), en af Datidens betyde- 
ligste Diplomater. Han var Gesandt i Kbhvn. en Tid og vandt i Stockholm 
1693 stor Indflydelse. 



41 



Jeg bliver videre ved Just Høegs Hof, hvilket 
saaledes at holde, kan enhver tænke, at der gik 
meget til at spise, lønne og klæde saa mange Folk, 
foruden den store Husleje maanedlig udgik. Ja, 
jeg hørte selv af hans Excellences egen Mund, 
da han iblandt andet sagde til Secretairen, at de 
2000 Rixdlr., han faar maanedlig af Kongen, for- 
slaar ikke. Ellers holdt Cavaliererne sig selv Kamre 
i Byen og deres Tjeneres Kosthold paa egen Be- 
kostning. 

Herrens Broder Stye Høeg lod sig opvarte af 
Hans Excellences Laquaier og Folk, og som han 
af mig var saavelsom af mange ubekendt i Dan- 
mark, vil jeg erindre mig noget om hans Lykkes 
Forandring 1). Han var i forrige Tider Landsdom- 
mer i Danmark, og havde Hans høje Excellence 
Uldrich Fridrich Guldenlew en Søster og Stye 
Høeg den anden af de Grubber tilægte, og de vare 
hel gode Venner. Men som Stye Høeg skal have 
havt lidet mere Inclination til Guldenlews Gemal 
end han burde, og Hans høje Excellence kom 
undervejr dermed, skilte han sig strax ved hende. 
Stye Høeg maatte forlade sin og strax forføje [sig] 
af Kongens Riger og Lande. Derpaa begav han 



^) Stygge Høeg til Gjorslev var fra c. 1660 til 1665 Landsdommer i Lol- 
land og Falster og blev gift med Marie Grubbes Søster Anne Marie fra Gam- 
melgaard. 1663 gjorde han Fallit, mistede sit Gods og blev afskediget. I Norge 
bevirkede hans Forhold til Svigerinden, den bekendte Marie Grubbe, der var 
gift med Statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve, hendes Skilsmisse og hans 
Landsforvisning. 1674 lod hans Hustru sig skille fra ham, og han sank dybere 
og dybere, indtil Just Høeg forbarmede sig over ham og fik Kongens Tilladelse 
til at kalde ham til sig i Nijmegen 1678. Her gjorde han kun Skandaler ved 
sine Udsvævelser og sin Drukkenskab. Senere var han i Danmark, men for- 
svinder i Usselhed og elendige Kaar. 



42 



sig udenlands og kom til Rom udi Italien, hvor 
han kom i Tjeneste hos en fyrstelig Cardinal for 
Gentilhomme og Mattre d'hotel. Formedelst denne 
Forandring forandrede han og sin lutherske Reli- 
gion, hvilket smertede Hans Excell. Just Høeg; 
men der han nu var kommen til slig Ambassa- 
deurs Værdighed, og Hans høje Excell. Guldenlew 
kom i Ægteskab igen den 16. Augusti 1677 med 
Grev Åntoni af Altenburgs Datter Frøken Ånto- 
netta Augusta^)y formaaede Hs. Excell. Hr. Just 
Høeg hos Hs. kgl. Majestæt og Hs. høje Excell. 
GuldenleWy [at han] ved sin Forbøn fik sin Broder 
bedt til Naade igen, og derpaa skrev ham til til 
Rom. Hvilke gode Tidender han holdt sig efter- 
rettelig og kom derpaa til Nijmegen til sin Broder 
Hr, Just Høegy 1678 om Foraaret. Men denne Stye 
Høeg var gruelig inclineret til Drik og Kvindfolk 
uden Forskel, ja han opspurgte det sidste Slags, 
saa snart han kom ind om Nijmegens Port, førend 
han kom til sin Broder, og da han kom did, blev 



1) Ulrik Frederik Gyldenløve (1638— 1704) var en Søn af Kong Frederik III 
og Margrethe Pape. Som ung udmærkede han sig 1 Krigen 1657—60 og hans 
højst uheldige Giftermaal med Sophie Urne og Marie Grubbe er bekendt. Efter 
sin Udenlandsrejse blev han 1664 Statholder og 1666 kommanderende General 
i Norge, men han opholdt sig som oftest ved Hoffet i Kbhvn. Han var i høj 
Yndest hos Christian V, der altid behandlede ham som en ægtefødt Broder. 
Han fik en mægtig Indflydelse, blev overvældet med Tillidshverv og Hæders- 
bevisninger, blev 1671 dansk Greve og fik Titlen «høje Excellence", saaledes 
som Skaanlund stadig benævner ham. Under Krigen var hans Forsvar af Norge 
berømmeligt, Nordmændene elskede ham, og han havde fra 1673-79 fast Ophold 
der 1 Landet. Efter Skilsmissen fra Marie Grubbe 1670 blev han 1672 forlovet 
og 1677 gift med Grev Anton af Aldenburgs Datter Antoinette Augusta (1660— 
1701). Da han med Alderen blev svagelig, trak han sig efterhaanden tilbage fra 
det offentlige Liv, Han var en elskværdig, livslysten Levemand med en fin Smag 
og en fuldendt Verdenstone, men uden Statsmandsdygtighed og alvorlig Sands 
for andet end Livet i Krigen og ved Hoffet. Efter Kongens Død bosatte ban 
•if 1 Hamburg, hvor han døde 1704. 



43 



han med Glæde imodtagen, og logerede saa længe 
vi var der i Hs. Excellences Gaard. Han havde dér, 
hvad hans Hjærte begærede; strax forlod han den 
papistiske Relion igen og antog sin gamle lutherske 
Relion. Han havde da her hel gode Dage, men mis- 
brugte dem ilde. Efter Maaltid om Eftermiddagen lod 
han sig ophente af Hr. Just Høegs Kælder en Pot 
gammel Rhinskvin og drak, lod saa spænde for en 
Carosse, kørte saa for Lyst paa Volden hver Dag, 
og naar han kom derop paa, var der smaa Kipper 
nedenunder Volden, did søgte han ner, som var 
nogle hel gemene Canaille-Huse. Denne slette 
Forlystelse øvede han baade om Morgenen hel 
tidlig og som bemeldt om Eftermiddagen. Dette 
blev saa kundbart, saa og Hs. Excell. Høegs Respect 
rørtes herved; men da han kom undervejr dermed, 
som var en hastig Mand, kunde han ej sligt taale, 
og gav derfor Stye Høg temmelig haarde Repri- 
ments. Der var stor Forskel mellem disse tvende 
Brødre, ihvorvel Just Høeg var yngst; deres SI. 
Fader var Just Høeg^ fordum Hofmester paa Sorøs 
adelige Academie i Sælland i). 

Da denne Stad Nijmegen var udvalgt til Han- 
delsplads, sendte Kongen af Storbrittanien sin 
Ambassadeur Leonel Jenkins^) først til Nijmegen, 
hvilken ankom der d. 16. Januari 1676, [og] blev 
af Commandanten Vagt for sin Dør tilsendt, men 
han med Compliment og Discretion^) sendte dem 

1) Her følger i Manuskriptet en Fortegnelse over samtlige Ambassadører og 
Mediatører, men da der senere forekommer en lignende, mere fuldstændig Liste, 
er denne udeladt. Prof. Daae har i sit Uddrag udeladt dem begge. 

2) Diplomaten Lord Leoline Jenkins (1623-1685). 

3) Drikkepenge. 



44 



tilbage igen. Den anden Dag aflagde Magistraten 
deres Visit hos hannem. 

De Herren-Staten sendte strax deres Ambassa- 
deurer iligemaade, som ankom dér d. 24. dito, 
og aflagde strax derpaa deres Visit til bemeldte 
Mediateur, han igen til dem. De andre gjorde sig 
færdig didhen at forføje sig, og maatte derfor med 
Pasporter forsynes, hvilken Ambassadeur eller 
Envoyé, som igennem et fjendtligt Land skulde 
passere. Det hændte sig, at Hertugen af Lothrin- 
gens Envoyé skulde rejse [gennem] de Franskes 
Gebet, og Kongen af Frankrig ej vilde give Her- 
tugen af Lothringen sin tilbørlige Titel, men slet 
og ret: „Min Cousin, Pnn5 Carl af Lothringen^ ^)y 
hvilket de Allierede vægrede sig at imodtage, 
hvilket blev beklaget for Kongen af England, som 
strax ved sin Ambassadeur Mylord Barcley^), som 
da var til Paris, endelig formaaede Titlens For- 
andring saaledes: „Hertug og Broder*. 

Denne Stad Nijmegen har de franske for nogen 
Tid siden havt inde, men igen indtaget af de Hol- 
lændere, og havde han endnu i sin Magt inde den 
Stad Maastricht, som ligger i Braband og har hørt 
Hollænderne til. Udi og omkring denne Stad Maas- 
tricht laa en Fransk ved Navn Mons. Calvo\ 
hvilken gjorde stor Allarm og strippede omkring 
med sine Partier her ved Maas'en og Waal'en, ja, 

1) Ludvig XIV havde fordrevet Hertugerne af Lothringen ; og Prins Carl, der 
blev Hertug af Lothringen 1675 og var en berømt Feltherre i østerrigsk Tjeneste, 
gjorde nu paa Kongressen i Nijmegen Fordring paa sit Land.. 

S) Den gamle engelske Diplomat Lord John Berkeley forlod Kongressen 
i Nijmegen 1677 og døde Aaret efter. 

>) Jean Salvador Calvo eller GQalbe (1625—90), fransk General. 



45 



her tæt under denne Stad Nijmegen, hvorfor Me- 
diateurerne var hel misnøjet, og derfor begærede 
en Neutralitet paa nogle Mil her omkring Byen, 
hvilket de Franske ikke vilde consentere undtagen 
for denne Stad Nijmegen alene. Endelig ved stor 
Møje og Underhandling bekom de paa det sidste 
Neutralitet paa en Mils Circumferenz om denne Stad. 

Der nu Ambassadeurerne begyndte at samle sig, 
maatte Garnisonen forføje sig, som bemeldt, af 
Nijmegen, saa som Mængden af Fremmede mærke- 
lig tiltog, og gjorde saa mange Ambassadeurers 
Suiter et stort Tal Folk, og paa det alting skulde 
indrettes i en god Orden og Skik til Fredelighed 
og Endrægtighed blandt saa mange Potentaters og 
Herrers Domestiquer og Folk, som vare samlede 
af mange Nationer og fjendtlige Partiers Folk, da 
saasnart en Ambassadeur havde gjort sig publique 
bekendt, blev hannem af Mediateurerne insinueret 
det gode Politi, som var sluttet og indrettet, at 
ingen Liberidrager maatte bære Kaarde eller Stok, 
langt mindre den Sort at bruge, item at ingen Ca- 
valier under Livs, Gods og Æres Fortabelse duellere 
eller fordre hinanden, hvorover enhver Ambassa- 
deur vilde behage at holde sine Folk i Tvang. 

Denne Instrux blev først brudt af 2de danske 
Cavalierer, nemlig Palle RantzaUy vores, og den 
unge Lemforty som var af Grev Antonis Suite. 
Nu var Grev Antoni ikke her i Nijmegen, men 
bortrejst. Imidlertid vilde disse vores unge Ca- 
valierer ikke acceptere eller holde Lemfort for 
nogen Herremand eller Cavalier. De mente han 



L 



46 



var hverken født Adel eller nobiliteret; de andre 
vores unge Herremænd instigerede Palle Rantzau 
til at han skulde se at trække Lemfort op, hvortil 
han sig og lod forlede nogle Gange, indtil Skemten 
blev for grov og utaalelig, saa at Lemfort gaar mig 
til en Morgen tidlig og ind til Palle Rantzau i sit 
Kammer (saasom de logerede tvert ud for hin- 
anden) og skældte ham Huden fuld, og derpaa 
fordrede hannem ud for Porten med en Degen. 
Palle Rantzau forskrækkede sig ikke for hans 
Udfordring, men svarede han skulde møde. Lem- 
fort gik saa ud over Kalfverbuschen og ud om 
Porten mellem Slottet og Belvederet. Palle Rant- 
zau gik paa Kalfverbuschen og oppebiede Jørgen 
Skeel og Ånders Bildey som skulde være hans 
Secundanter. Imidlertid var Hs. ExQtW, Just Høeg 
og Madame nylig kommen ned i hans Antichambre 
og begyndt at spille Troktafel^). Der han dette fik 
at vide, sendte han strax Bud til dem, at de skulde 
komme til ham. De kom endda ikke saa snart; 
da sendte han Legationsecretairen ud til dem og 
forbød dem i Hs. Majestæts Navn, at de ikke 
skulde duellere. Omsider kom da Palle Rantzau, 
Da han kom ind om Døren, anfaldt Hs. Excel- 
lence hannem med en skrækkelig haard Repri- 
mande. Lemfort tarderede en temmelig Stund, 
førend han kom, og tilmed var hans Vej længer, 
saasom han var uden for Porten. Der han langt 
omsider kom, var Hs. Excell. Høeg med en stor 
Vrede betagen og angreb ham med skrækkelig 

1) Daae læser Trocbtastel, men der staar Trocktaffel = Troktavle = Billard. 



47 



haarde Ord: „Din Sacramentske etc. Djævelen skal 
besætte Dig, vil Din etc. bilde Dig ind at duellere, 
Du er vel undskyldt at bære Kaarde, hvor er Din 
Præceptor, han tager vel vare paa Dig, han skulde 
have Buxerne ner paa Dig og piske Dig bra med 
Ris istedetfor Kaarde Du bærer; véd Du hvad 
Kaarde eller denne Sted betyder?* Lemfort vilde 
undskylde sig, stod indenfor Døren paa den højre 
Haand, bukkede sig og sagde Skylden at være 
hos Rantzau. Herren var en hastig Mand havde 
Kolfven^) i Vejret og sagde: „Hold Din Mund, 
jeg skal sla Dig, saa Hjærnen skal sidde paa 
Væggen." Madame om Halsen paa ham og styrede 
alting til det bedste. Saa tog han fat paa dem 
begge og skældte grulig og sagde, „de skal faa en 
Ulykke, han skulde skrive Kongen til, at de skal 
aldrig komme i Danmark mere og desforuden i 
haardeste Maader straffes" med meget mere, som 
jeg ej vil melde, og havde Madame ej været der 
tilstede, havde Udgangen ej blevet god. Endelig 
gik der Forbøn, at Vreden blev stillet. Denne Re- 
primande-Aet varede længe. Monsieur Lemfort 
maatte saa smelte 2) dette, thi det var ikke godt at 
stampe imod Brodden. Al denne Tragedie saa og 
anhørte jeg, begge Pagerne Nordby og NordmaUy 
Legationssecretairen; Switzerne, som det og hørte, 
kunde ikke forstaa det. 

Lemfort var ung, undersettig og temmelig kop- 
arret. Han s Fader var Generalauditeur i Norge. 

1) Kolfven = Kølve, Kolve, Kølle, rimeligvis Stødestokken eller Queuen, 
hvormed han spillede Billard. 
8) smelte = fordøje (Kaikar). 



48 



Imidlertid holdt han sine Tanker hos sig selv og 
mente at faa i sin Tid Opretning for denne Tort; 
forføjede sig dernæst fra Nijmegen og over til 
England og siden til de spanske Nederlande igen 
og begav sig under Militien sammesteds, og end- 
skøndt Udgangen ikke træffer samme Aar, saa vil 
jeg alligevel føje den her hos^). Der denne Nijm- 
egenske Fredsforhandling var til Endskab, be- 
ordrede Hs. kgl. Majestæt Just Høeg allernaadigst 
at gaa for Ambassadeur til Frankrig; dog rejste 
han først til Kjøbenhavn og in December 1679 
derfra igen ad Frankrig til, hvorhen han rejste 
ubehindret; men der han havde været sin fulde 
Tid der, begav han sig paa Hjemrejsen Anno 85 
derfra igen, og hvor han kom i Stæderne, blev han 
herlig respecteret og imodtagen for det Embede 
og store Caracter, han førte. Men der han kom i 
det Grevskab Hennegau i de spanske Nederlande 
(hvilket grænser til Frankrig) til den Stad Bergen 
op Mons der strax ved, lod Lemfort sig finde og 
ved tvende Officerer lod han Just Høeg fordre 
imod den forrige Tort, han havde opbaaret, og 
vilde nu have Satisfaire derfor, thi han lagde nu 
ikke større Estime paa Just Høeg end en anden 
Herremand. Just Høeg ansaa herudi sin Konges 

1) Johan Lemfort var en Søn af den velhavende Generalauditør i Norge 
Zacharias Lemfort (død 1689), der fik Vaabenbrev 1688 og som var en af 
U. F. Gyldenløves Protegéer. Det er vel ogsaa denne, der har faaet Sønnen, 
der var Fændrik ved et norsk Regiment, optaget i sin Svigerfaders Følge, 
uagtet han ikke var adelig. Hans senere saa uheldige Optræden overfor 
Just Høeg bliver ham ogsaa tilgivet herhjemme, og da han vender tilbage til 
Norge, ansættes han 1687 som Major ved Palle Krags Regiment. Han døde 1710 
som Oberst og Chef for throndhjemske Regiment. (Se E. Nystrøm, Efterr. om 
S. M. Bruun, Side 98 og Pers. Tidsskr. V, 5, Side 127). 



49 



Respect og dette Arbejde ikke at være hans Func- 
tion, og derfor gjorde dette bekendt for det Steds 
Chef og Commandeur med disse Ord: han rejser 
nu som Kongen af Danmark selv igennem Kongen 
af Spaniens Lande, og som de tvende Potentater 
ej har noget fjendtligt udstaaendes med hverandre, 
Undersaatterne ikke da at forøve nogen Insolence, 
besynderlig imod en kongelig Frimand; begærede 
derfor, at denne Person maa anholdes, indtil han 
kommer til sin Konge, hvilken han dette vil gøre 
bekendt. Hs. Excell. Just Høeg med Løfter, Com- 
plimenter og Respect passerede ubehindret sin 
Vej. Men der han kom til Kongen og gav dette 
tilkende, blev dette ej vel optagen, saa det lod 
sig anse, at Lemfort havde ingen Fortun at vente 
i Danmark. Nu var dennes Fader Zacharias Lem- 
fort i stor Naade hos Hs. høje Excell. Statholder 
Guldenlew, som saaledes recommanderede alting 
til det bedste hos Hs. Majestæt og besynderlig 
hos Hr. Justy hvilken betænkte den Forbøns Kraft, 
at han formaaede sin Broder Sty Høegs Frihed til 
Danmark igen og lod derfor alting fare; dermed blev 
Lemfort klar. Men hvad er det — Alderdom og Ung- 
dom stemmer sig ikke gerne paa en Vægtskaal. i) 

Efterdi jeg har slig Materie for mig, maa jeg 
føre mig en anden Passage til Nijmegen mellem 

1) Palle Rantzau havde iøvrigt i April 1677 et andet Sammenstød med et 
Par berusede Svenskere med paafølgende Duel udenfor Porten, hvor den ene 
af disse blev saaret i Haanden. Denne Sag indberetter Just Høeg til Kongen, da 
den skaffer ham nogle diplomatiske Vanskeligheder, der dog hurtigt bilagdes. 
.»Han ansaa det hele for Ungdoms Hastighed" og foreholdt Rantzau „ved dette 
Sted at være sømmelig og fordragelig*. (Just Høegs Arkiv.) 



50 



de Spanske og Franske til Erindring, som var en 
mæricelig Rencontre, og førend jeg kommer dertil, 
maa jeg først melde, hvorledes Ambassadeurerne 
boede saa vel som Envoyéerne. 

Hs. Excell. Just Høeg boede øverst oppe i en 
Gade, som var nær Slottet og Kalfverbusken, 
visende fra Vester til Øster og Husdøren imod 
Sønden. Disse efterskrevne boede i samme Gade 
paa samme Side: først Colberty fransk Ambassa- 
deur, tæt hos ham var d' Estrades ^), den første 
franske Ambassadeurs Bagport; dér strax hos bo- 
ede V. Platen^)y osnabriicksk Envoyé; udi et lidet 
Tverstræde derved boede Petcum, vores Envoyé. 
Denne Vej gik til Jenkins Gaard; saa kom man i 
en stor Gade igen. I samme Gade paa den anden 
Side, strax over for os, boede den pavelige Am- 
bassadeur; Vest hannem igen Olievenkrantz svensk; 
vest hannem igen Comte d'Åvaux fransk, skraas 
ud for de tvende andre franske. Ingen Potentaters 
Ambassadeurer boede hinanden saa nær som 
disse tre franske, de tvende Vægge imellem, og 
den tredie skraas overfor. Flere boede ikke i 
denne Gade. Vores Bagport var til den store 
Gade, som begyndte ved Kalfverbusken fra Vest 
over Torvet og til Øst, som før er sagt. 

Neden for os paa samme Side af vor Bagport 
boede Marskalk d'EstradeSy og et Stykke derfra 
boede førmeldte engelske Ambassadeur Jenkins, 

Paa Kal fverbusken ved Slottet og Belvederet 

M Godefroy d'Estrades, Marskalk af Frankrig (1607—86). 
•) Baron, senere Rigsgreve v. Platen-Hallerraund (1632—1709) Envoyé fr* 
Biskoppen af Osnabr&ck. 



51 



boede først begge de liineburgske og den anden 
engelske Ambassadeur Tempel i). Snorret eller 
lige ud for vores Bagport boede den hollandske 
Ambassadeur Grev Oudick, hvor efterfølgende 
Action begyndtes. Vest hannem boede Mylord 
Barclay; i samme Gaard kom i hans Sted Mylord 
Heyde^)y engelsk Ambassadeur; Vest hannem bo- 
ede Grev Antoniy dansk Ambassadeur; Vest han- 
nem boede de brandenburgske lige ud for d' Estrades. 
Et lidet Stykke derfra var Raadhuset og saa Torvet. 
Paa Torvet boede Grev Kinsky^)^ kejserlig Am- 
bassadeur; nedenfor Torvet og Kirken, paa begge 
Sider af den østre Gade, boede de tvende andre 
Kejserlige, de 3 Spanske og de flere i Tverga- 
derne, samt Grev Oxenstiernay den svenske; de 
tvende hollandske: Beverning^) og Haren ^) boede 
mod den nordre Kant alene tilsammen i en Gaard 
tvert ud for Marquis de los Balbazos's Bagport, 
og de andre Envoyéer, hvor de kunde, som er 
vidtløftigt og unødig at melde. Ellers var der 
ingen, som boede saa langt fra hinanden som 
begge de svenske Ambassadeurer, saa og de hol- 
landske; dette er nu saa kortelig at observere. 

Nu vil jeg komme til mit forrige Propos. Der 
var paa den ganske Handels-Plads ingen, som 
var hinanden saa skrækkelig hadefuld som de 

1) Den berømte engelske Statsmand Sir William Temple (1628-99). 

2) Den engelske Diplomat Laurence Hyde (1641—1711) havde været Gesandt 
i Polen. 

3) Franz Ulrich Kinsky, Greve til Rimiza og Tettau m. m. (1634—99), se- 
nere Overkansler i Bøhmen. 

*) Hieronimus Beverningk (1614—90). 

5) Den hollandske Diplomat Willem van Haeren (1626—1708) havde 1671 
været sendt til de nordiske Hoffer som overordenlig Gesandt, 1698 I Stockholm. 



52 



Spanske og Franske, saa de havde ingen tryg 
Livstanke til hinanden, Herrerne for sig selv und- 
tagen, men formedelst den fredelige Anstalt, som 
de Engelske havde indrettet, turde ingen af Par- 
tierne først ytre sig. Endelig tildrog det sig en- 
gang, at den ordinaire Assemblée var hos den 
hollandske Ambassadeur Grev Oudijck,^) som bo- 
ede tvert ud for vores Bagport, som er meldt, 
hvor sig indfandt Hs. Excell. Just Høeg med 
mange Ambassadeurer, alle Ambassadricerne, Jom- 
fruer og Cavalierer, og var dér i deres ordinaire 
Lyst til langt over Midnat, og enhver havde sine 
Liberidragere med, som gjorde en stor Mængde 
af Folk. Imidlertid som de ved deres Opvartning 
vankede omkring iblandt hinanden i Gemakkerne, 
Forstuen, Gaarden og Porten, da var der nogle 
iblandt de Spanske, som spurgte saa sagte imellem 
hinanden, om den havde ladt, om den havde ladt, 
og det i Porten, hvortil der blev svaret ja; thi de 
Spanske havde forsynet sig med Kaarder, ladte 
Pistoler og korte Bøsser, hvilke de havde forvaret 
i Pagernes Carosser (thi de nød den Ære, som 
ingen af de andre Ambassadeurers Pager nød, at 
de kørte i Carosser), saa mente de da det skulde 
blive færdigt, om nogen skulde anfalde dem. Det 
var mørkt i Porten, hvor de lod disse Ord falde, 
og tænkte, de vare alene. [Men] der var en af de 
franske Laquaier, stod i en Krog dem uvitterlig, 
han forstod spansk, gav det strax sine andre Cam- 
merater tilkende, da han fik Lejlighed, og den 

1) Wilhelm af Nassau, Greve af Odijk, Herre til Cortgene. 



53 



ene den anden saa hemmelig og sagte, indtil det 
kom baade for Cavaliererne og Hofmesteren, ja, 
den franske Ambassadeur Comte d'Åvaux selv, 
som dér ogsaa var, hvorefter han forføjede sig 
hjem. De Franske herpaa sankede tilsammen saa 
meget Gevær, de kunde faa, og forsamlede sig 
alle, de tre franske Amdassadeurers ganske Dome- 
stique (saasom de boede tæt hos hinanden) ind 
udi Marskalk d'Estrades's Gaard, lukkede Porten 
til og endrægtelig gjorde sig færdig til en Attaque. 
Der de Spanske nu kørte hjem, faldt deres Vej 
forbi Marskalk d'Estrades's Gaard, hvor de ikke 
ventede nogen Fare fra. Der var over bemeldte 
Gaards Port et Kammer; saa snart de Spanske 
kom lige der udfor, blev Vinduerne aabnede, og 
gav de Franske en Salve paa de Spanske, dog 
ingen fik dengang Skade; de strax ner fra samme 
Kammer og conjungerede sig med det store Parti 
i Gaarden. De Spanske fik ikke Søvn i deres Øjen, 
førend de bekom deres Gevær ud af Carosserne, 
og saa snart den første Salve af de Franske som 
sagt var gjort, blev deres Port aabnet, og da gik 
den rette Træfning an. De Franske var stærkere, 
thi de kom alle, ja til Kokkedrengene med Brad- 
spiddene. Den første Salve, de Spanske gjorde, 
repousserede de Franske i Porten, som de ikke 
alle kunde komme ud ad Porten paa én Tid. Om 
Morgenen syntes de Spanskes Kugleskud baade 
i Porten og i Muren. Der nu de Spanske havde 
forskudt sig, maatte de retirere til de fik ladt igen. 
Imidlertid brugte deres Cammerater, som ej sligt 



54 



Gevær havde, Kaarder og kastede med Sten, samt 
brændte omkring sig med deres Fakler. Denne 
Skermydsel varede den Gade igennem til Torvet, 
saasom de Spanske havde ingen anden Raad end 
at skyde og retirere til bemeldte Sted, at Borger- 
vagten kom og ophævede denne Attaque. Ellers 
er det mærkeligt, at da den første Træfning angik 
paa Gaden udfor oftbemeldte Marskalk d' Estrades's 
og de brandenburgske Hr. Ambassadeurers Gaarde, 
kørte Marquis de los Balbazos og hans Dame hver 
i sin Carosse, samt Hertugen af Florence, som 
havde til Gemal deres Datter, som han sad i Ca- 
rosse med og hun var frugtsommelig; i samme 
Sværm træffede der en Kugle igennem hendes 
Carosse, men gjorde ingen Skade. Da deres Pager 
og Laquaier med de flere kom i dette Arbejde, 
forlode de deres Herskab, og da denne Kugle- 
træfning som sagt var passeret, befoel de strax 
deres Kuske ved store Skrig, at de skulde køre 
i fuld Galop, til de undkom al Fare. Udi denne 
combat blev en af de Franske død. Hofmesteren 
kvæstet med nogle flere, saa vel som nogle kvæ- 
stede paa den spanske Side. Ordene gik, at den 
ene franske Ambassadeur Comte d'Åvaux var per- 
sonligen incognito selv med i denne Skermydsel. 
Denne Skyden og Aliarm hørtes til Vores og 
Grev Oudijcks, hvor Hs. Excell. Høeg i samme 
stod færdig at gaa hjem over Gaden, fik strax den 
Handel at vide, gik saa hjem og sendte strax Bud 
til Marquis de los BalbazoSy som var Chef for 
den spanske Ambassade, og ved en Compliment 



55 



lod ham vide, det gjorde ham ondt, at han med 
saadan Misnøjelse skulde komme hjem til sit Hus, 
og ifald man ikke skulde nyde den Neutralitet paa 
saadan considerable Sted, nødtes man at tilgribe 
de Midler, som slig Overlast billigst kunde re- 
vangere, tilbød derfor Mons. le Marquis alle sine 
Folk og Suite; det samme vil han formode alle 
de allierede Ambassadeurs medindstemmer og gør 
ligesaa, naar dette ikke skal anses for en fri Sted. 
De andre Allierede iligemaade, saa mange som 
dette var bekendt, lod samme Nat deres Compli- 
ment hos ham aflægge. Men bemeldte Marquis lod 
igen paa det flittigste betakke for deres fortrolige 
Oprigtighed, han har ingen anden Udvej end cito 
dette at gøre sin Konge bekendt; hvad derpaa vil 
følge, skal Tiden meddele. 

Om Morgenen var der en gruelig Køren paa 
Gaderne, den ene Ambassadeur fra den ene til 
den anden og til Mediateurerne og mellem de Al- 
lierede, de Franske og Svenske, anlangende denne 
Splid. De spanske Ambassadeurer sendte strax en 
Expresse til deres Konge, saa vel som til Paven 
og England, hvilke vare Mediateurer, de andre 
Ambassadeurer gjorde iligemaade denne Action 
hver sin Mester og Herre bekendt. Nu var Paven 
en particulier Mediateur, saa vidt som antræffer 
de catholske Potentater; blev derfor siden den 
Nuntius, som var til Nijmegen efter Beslutning 
befalet at tage denne Sag i Forhør, hvorpaa disse 
begge catholske Potentaters Ambassadeurers Dome- 
stiquer maatte nogle Gange indfinde sig i denne 



56 



pavelige Legats Hus, hvor Sagen som oftest blev 
examineret af hannem. Hvor da Skylden udfaldt 
paa Marquis de la Fuentes^)^ den anden spanske 
Ambassadeurs Domestiquer, af hvilke en Del bleve 
afstragede og nogle casserede, efter én var bort- 
rømt. Ellers Morgenen efter Oprøret som bemeldt 
var skeet, sendte alle de franske Ambassadeurer 
nogle Cavalierer til Madame la Marquise de los 
BalbazoSy samt til Hertuginden af St Pieter og 
til la Marquise de GuitanUy og som den første 
var italiensk, de andre spanske, aflagde disse 
Herremænd udi Marquis de los Balbazos eget Paa- 
hør hel artige Complimenter udi italiensk Sprog, 
paa deres Herres Vegne, hvilke med stor Fortry- 
delse havde fornummet denne urolige Ulempe, 
hvormed dennem en Del Alteration var forvoldet, 
saa vel som hvis imod deres Respect og store 
Qualitet kunde være forgrebet! og som alt dette 
er sket imod deres Herrers Videnskab, vilde de 
vente, at denne insolente Forøvelse af de Gemene 
ikke skulde afskære den Connoiscance og Con- 
fidence, som hidtil mellem dem samtlig har været 
og formoder, at det fremdeles continuerer. 

Dette skete sidst in Juli og først in Augusti 16782). 
Denne Compliment frugtede saa vidt, at de strax 
derefter samtlige begyndte at forlyste sig udi de 
forrige Assembleer med Spil, Leg, Dans, Mas- 
querader, Comedier med videre. 

1) Rimeligvis den Don Balthazar de Fuenmajor Marquis af Castel-Moncayo, 
som 1673—75 var spansk Gesandt i Kbhvn. og som forærede Griffenfeld en 
kostbar Karet. (Se D. Saml. IX, S. 74. og Hist. Tidssicr. VIII, 8, S. 23 ff.) 

*) Just Høeg skriver XJ/so Juli 1678. Hans Indberetning til Kongen stemmer 
godt overens med Skaanlunds. 



57 



Næste Post herefter kom der bedrøvelige Ti- 
dender til vores Ambassadrice Madame Høeg, at 
den svenske Vice-Gouverneur udi Skaane Jørgen 
Sperling^) havde uskyldeligen ladet henrette og 
arquebusere hendes Broder SI. Baron Jørgen 
Krabbe paa Malmø Torv virkelig. Han havde 
tilægte Fru Jytte Thott, Søster til Knud, Holger 
og Tage Thotty hvilke trende Brødre tillige med 
Ove Rammel og Hans Valkendorph vare in effigiis 
henrettede sammesteds. Efter en Commissarial- 
Rets Dom i Malmø vare [de] dømt fra Ære, Liv 
og Gods, formedelst de skulde have havt hemmelig 
Correspondance med Danmark og frivillig begivet 
sig til Danmark, hvilket var en stor Usandfærdig- 
hed, thi de bleve fangne didført af de Danske, 
som vare Mestre af Skaane, efter de Svenske 
havde beordret, at al den skaanske Adel skulde 
forføje sig til Stockholm, saa de herudi skete stor 
Uret. Men de Svenskes Øjemærke var alene hen- 
sigtet til at blive Mester over deres Herresæder 
og store Jordegods med videre til nogle Tønder 
Gulds Værdi, hvilket de og bemægtigede sig, 
hvilket vidtløftigt vilde falde at melde 2). 

Hvorover Madame Høeg ikke kom lang Tid 
paa Assemblé og kunde ej uden Alteration se 



1) GeneralHeutenant Jørgen Sperling (1630—91) blev 1677 Guvernør i Skaane, 
Halland og Blekinge. 

2) Den omtalte Henrettelse af Jørgen Krabbe til Fultofte (1633— w/i 1678) 
paa Malmø Torv vakte en umaadelig Opsigt. Uagtet intet var bevist imod ham, 
undertegnede Carl XI dog hans Dødsdom. Hans Hustru, Jytte Thott, som det 
blev ham nægtet at sige det sidste Farvel, henvendte sig til alle om Hjælp, og. 
hendes Søster, Øllegaard Sehested, skrev et rørende Brev af ^^fi^ 1678 til Just 
Høeg i Nijmegen om at paavirke de der forsamlede mange Gesandter for der- 
ved muligvis at redde hans Liv. 



58 



nogen Svensk. NB, Hendes SI. Broder var en 
meget vakker Herre, boede paa Krogholm i 
Skaane, betjente Hofretten aarlig til Upsal; til 
Krigens Fortsættelse laante han Kongen af Sverrig 
30000 Rixdlr. Ligesaa gjorde den andre skaanske 
Adel, hver efter Lejlighed. Da han blev fra Malmø 
Slot afført til Torvet med sin Carosse og 6 sort 
overdragne Heste, meget sørgelig og begrædelig, 
blev han sat paa en Stol ved Corps de garden i), 
som staar muret midt paa Torvet, hvilket er stort 
og vel 4-kantig; da gav han hver af de 4 Fæn- 
driker 50 Ducater i Guld at gøre deres fait punc- 
tuel og fix; Præsten, som hannem betjente, gav 
han, som han optog af sin Lomme, et Guld-Sejr- 
værk. Hvor da hannem Kongens Naade blev til- 
bøden, om han vilde gøre sin rette Bekendelse 
til sine Beskyldninger, skulde han blive pardon- 
neret, men han stod fast paa at ville dø paa sin 
Uskyldighed; dog vilde han end offerere Kongen 
alle sine Midler og Ejendele, om han Livet maatte 
beholde, men ikke fordi at han var skyldig i no- 
get, thi han havde som en ærlig og tro Mand 
efter sin Eds Pligt tjent sin Konge og det svenske 
Rige af yderste Flid og Formue. Alt dette uagtet, 
da han havde gjort sin gudelige Bøn og efter et 
givende Tegn skød disse 4 Fændrikker til. Hans 
Frue, som logerede paa Torvet udi deres egen 
Gaard som sædvanligt var, at Adelen i Skaane 
havde hver mest 2) sin Herregaard i Købstæderne, 

') Hovedvagten. 

') For det meste, oftest. 



59 



hvor nærmest var, til deres egen Hofstat, naar de 
for Lyst kunde til Staden henrejse; der hun nu 
hørte dette Skud, faldt hun død ner i Stuen, var 
derefter syg IV2 Aar, og var dette meget bedrøve- 
ligt som smerteligt, at Dagen førend han skulde 
til Døden hengaa, kørte hun op til Slottet at tage 
Afsked med sin kære Mand, og da hun didkom, 
blev hun forbøden at faa ham i Tale. Dette syntes 
noget uchristeligt. 

Der udgik siden en Tractat over denne SI. 
Mands store Uskyldighed og hadelige Døds- 
Bortrykkelse, saasom over hans Svoger og de 
flere Adelsmænds ineffigierede Mortification og 
Disfame om hver i Særdeleshed. SI. Hr. Baron 
Krabbe gjorde selv en Vise, førend han blev hen- 
rettet 1). 

Jeg har selv siden hørt af adskillige Svenske, 
at Kongen af Sverrig havde siden havt Mishag og 
Fortrydelse over denne gode Herres uskyldige 
Død, da han kom udi anden Erfaring etc. Hvor- 
for og den ganske skaanske Adel, hvis Gods var 
confiskeret og fratagen, kom igen til deres Dignitet, 
Ære og Herresæde igen at nyde ved Freds-Trac- 
taterne til Lund, tracteret og afhandlet ved de 
danske Ambassadeurs, Grev Anton til Altenburgy 
Baron Jens Juel og Ehrenschilt d. 3. September 
1679. Men de solgte og mageskiftede deres Gods 
og vilde ej være under Sveriges Gevalt. 

1) Den omtalte Traktat er vel et af de Skrifter, der nævnes i Bibliotheca 
Danica, III, Side 1237. — Baron Krabbes Vise paa 14 fireliniede Vers meddeles 
i Manuskriptet, men den er i sproglig Henseende saa mishandlet, at den næppe 
fortjener at aftrykkes. 



60 



Den nijmegenske Handel giver mig Anledning 
at melde noget [om] dette Aar 1678 om Kejseren 
Leopoldus den Første, født d. 9. Juni 1640. Hans 
første Gemal Fru Margreta Teresia, Kong Philip 
den 4 af Spaniens Datter, født 1651, Bilager 1663, 
døde den 12. Marti 1673 uden Livsarvinger. Den 
anden Gemal Fru Claudia FelicitaSy Ertzhertug 
af Østerrig Ferdinandi Caroli Datter, døde uden 
Børn. Den tredie Gemal, Philipus Wilhelm af 
Nyborgs Datter Anna Maria Josepha født den 6. 
Jan. 16571), fø^jte hannem til Verden en Søn den 
26. Juli 1678, hvilken i sin Daab fik 12 Navne, 
nemlig — ^). Hvorover var en overmaade stor Glæde 
i det ganske Kejserdøm. De kejserlige Ambassa- 
deurs i Nijmegen gjorde en kostbar Festin og 
Banket, hvilket holdtes hos Graf /CmsA:y, som boede 
paa Torvet og var bekvemmeligst, til hvilket ind- 
fandt sig alle de Allieredes Ambassadeurs, samt 
de engelske, de samdige kejserlige, danske, spanske, 
kurbrandenburgske, hollandske og flere, hvor alle 
med deres Domestiquer bleve herlig tracteret. Og 
var der uden for Porten gjort et kunstigt Løvværk 
i Højden, hvor udi Midten stod den flakte Ørn, 
hvor af hvert Næb udsprang af det ene rød Vin, 
[af] det andet hvid Vin udi 24 Timer; dog holdt 
de op lidet undertiden, formedelst den store Folke- 
mængde af Gemene, som i deres Drukkenskab 
gjorde temmelig Aliarm, baade sloges og andet. 

1) Dette er Ikke rigtigt, den tredie Gemal var Eleonore Magdalena Thercsl« 
(165S-I720), Datter af Pfalzgreve Wilhelm af Neuburg. 

») Navnet, som staar In blanco, er Joseph I (1678—1711), der blev tysk- 
romersk Kejser 1705. 



61 



De holdt under baade Bøtter og Spande, samt Hatte, 
hvorover meget blev spildt. Ambassadeurerne ud- 
kastede en hel Hob kejserlig ny Mønt af Vinduerne 
til de Gemene, og da de havde ikke mere, be- 
gyndte Hs. Excell. Just Høeg at tømme sine Lom- 
mer; det samme efterfulgte de andre, alt Kejseren 
til Ære. 

Madame Høeg holdt sig lang Tid inden sine 
Døre og bemøjede sig ej at lade sig finde udi 
Assembleerne og kom ellers aldrig mere til Am- 
bassadricen. Grevinde Oxenstierna^)^ hvilken Grev- 
inde og mistede megen af sin Conversation med de 
andre Ambassadricer, særlig den fransøske Madame 
Colbert% endel for deres Misnøjelse ved Kort- 
spillet, endel, at Grevinde Oxenstierna efter sin 
første Udflugt af Barselseng gav sin Visit først til 
den spanske Ambassadrice Madame Marquise de 
los BalhazoSy førend til hende, som var fransk og 
deres Allierede. Dette kom saa vidt, at det ge- 
raadede til en Misforstand imellem de Franske og 
Svenske indbyrdes, hvilken aarsagede en stor Op- 
hold udi den General-Conference, som skulde 
foretages, saa at Grev Oxenstiernas Medcollega 
Olievenkrantz^) ved sin Igenkomst fra Sverrig, 
hvor han havde været og taget ny Instrux og 
Fuldmagt, mente at skulle have fundet en tem- 



1) Den dygtige og mægtige Statsmand, Kancelliraad, Greve Bengt Gabrielsson 
Oxenstierna (1623—1702) blev Kancellipræsident 1680. Han var gift med Mag- 
dalena Stenbock. 

2) Charles Colbert Marquis af Croissy (1625—96), Præsident for Parla- 
mentet i Paris, Udenrigsminister 1679 — 1690. 

S) Den lærde Statsmand og Digter Johan Larsson Paulin Olivecrantz (1633 
-1707). 



62 



melig Avance udi deres Forehavende og magt- 
paaliggende Arbejde og Forretninger, fandt han 
isteden denne store Misnøjelse. 

Endelig Icom det til den forrige General-Con- 
ference, [der] holdtes paa Raadhuset, hvilket var 
bygget udi 4 Fløje, hel vakkert med Gemakker 
oven og neden. De Allierede, som Kejserlige, 
Danske, Spanske, Brandenburgske, Hollandske, 
med flere, havde deres Partiment^) under eller [i] 
nederste Værelse midt for Indgangen tvert over 
Gaarden; de Franske og Svenske havde deres 
Tilhold ovenpaa ét Sted, og Mediateurerne ilige- 
maade deroppe, men for sig selv; og hvad som 
da paa enten 2) af Siderne blev proponeret og be- 
handlet, det gik siden Mediateurerne imellem med. 
Dette continuerede Dag efter Dag i nogle Uger i 
dette Aar 1678. Og hvad mig siden herudinden 
blev bekendt som passeret, vilde falde altfor vidt- 
løftig at indføre om saa mange, men kortelig var 
Udgangen denne: 

Udi Norden saa Frankrig og Sverrig, at Dan- 
mark, Brandenburg, Liineburg, Hannover, Osna- 
briick og Miinster^) havde Overmagten fra Sverrig, 
idet han [0: Sverige] maatte paase den Sejrvinding, 
de Allierede havde over hannem ved Wismar, 
Lånte Rygen, Pommern, Stift Bremen, Verden med 
mere han mistede paa den tyske Bund, foruden 
hvad Danmarks Sejre ved de skaanske Stæders 
og Landes Indtagelse, samt vundne Søtræfninger. 

1) Appartement. 

«) Enten = en af (Kaikar). 

*) Disse Lande var selvstændige Smaariger. 



63 



Saa Sverrig havde nu intet andet at læne sig til 
end det langt fraliggende Frankrig, [og] kunde 
derfra ej vente nogen securie formedelst Hollands 
Overmagt tilsøs. 

Kejseren, Spanien og Holland stod paa lige Vægt- 
skaal med Frankrig og var hinanden lige voxne, 
ikke desmindre begyndte de at blive trætte og 
penge-tynde, dog gjorde Spanien sin Flid med Hol- 
land at formaa England til at bevæge sig med As- 
sistance imod Frankrig, som [d: England] og om- 
sider transporterede nogle Regimenter over til de 
spanske Nederlande. 

Der Frankrig det fornam, lod han saa hemmelig 
ved sine Ambassadeurs tilbyde de danske Pleni- 
potentiaires, at i Fald de strax vilde gøre Fred og 
forlade de Allierede, skulde Kongen af Danmark 
faa sine pretenderede Lande [o: Skaane, Halland 
og Blekinge] igen, hvorpaa Hr. Just Høeg svarede 
categorisk, at han hertil ikke havde nogen Ordre, 
og tilmed vilde hans Konge ikke vide af nogen 
Fred, førend det kom til en General-Fred, [des- 
uden] kunde hans Konge vel faa og beholde sine 
pretenderede Lande, foruden at forlade de Al- 
lierede. 

Hvad sker herpaa? Som Hollænderne var plaget 
med Refven [Ræven] og altid har været Danmarks 
Fortrykkelse til deres Egennyttighed for Sundets 
Skyld. Hvorpaa den hollandske Ambassadeur v, 
Beverning maaske af en Nys^) af dette franske 
Tilbud til Danmark endel mente, at de Franske 

1) Nys = Efterretning (Kaikar). 



64 



gjorde Holland Fredstilbud alene paa det, at Sven- 
sken ved Udgangen kunde faa sine Lande igen, 
saa at Frankrig kunde siden tvinge Spanien, Kej- 
seren, Danmark, Brandenburg, Liineburg, Miinster 
og alle de Allierede som den mægtigste, hvilket 
og skete. 1) 

Den 19. Maij 1678 sendte den hollandske Am- 
bassadeur van Beverning et hemmeligt Bud om 
Aftenen til den franske AmbassadeurComte dMvattX 
og begærede, at han den anden Dag om Morgenen 
Klokken 7 vilde alene gaa og spasere paa Volden, 
vilde han møde ham dér ogsaa alene; thi da var 
det roligst og folkeøde for den forrige Nats Vogne 
af Herrer eller Liberi. De mødtes og havde over 
en stiv Time Samtale om en particulair Fred mel- 
lem Frankrig og Holland. De hollandske vilde 
hentyde det 2), at det var den Franske, som havde 
Bud til den Hollandske; men det var ikke saa. 

Hvorpaa idelig siden forskrevne Dato til den 
26. Juli løb Courier mellem Holland og Nijmegen, 
mellem Nijmegen og Deinze, førend de kunde 
indtræffe 3) alting. Den 20. Maij kom en Courier 
fra Kongen af Frankrig af Lejren til Deinze [af] 
d. 18. dito, hvor Kongen beviser ved Skrivelse 
Staterne stor Høflighed og gode Løfter, hvorudi 
han og gjorde Løfte til de Spanskes Fred at ville 
forestille. Dette Brev kom til Comte d'AvauXy 

») Meningen er vel den, at Holland, der som sædvanlig havde en Ræv bag 
Øret („plaget med Refven") med Hensyn til Danmark, gerne sluttede Separat- 
Fred med Frankrig, da dette mægtige Land dog tilsidst kunde tvinge sin Villie 
igennem til Fordel for Sverige, 

*) Hentyde = forklare, erklære. 

•) Indtræffe = fastsætte. 



65 



hvorpaa han strax med 2 Carosser og alt sit Folk 
forføjede sig hen og overleverede det til de Hol- 
landske, hvorover alt Folket og særlig de Allie- 
rede tiltog sigi) adskillige Tanker, og da dets 
Indhold kom udi Rygte, anvendte de Allierede 
al deres Flid at forebygge en particulair Fred, 
hvorover de Allieredes Conferencer bleve de- 
bellerede^). Imidlertid gik Courierer mellem Kon- 
gen af Frankrigs Lejr, Nijmegen og den Haag 3), 
indtil den 26. Maij van Beverning rejste ad Lejren 
til den franske Konge nærmere at fuldføre dette 
(for de Allierede præjudicerlige) Anslag. Den 14. 
Juni rejste den engelske Mylord Tempel til den 
Haag. Den 26. dito forestilledes sammesteds 2de 
Tractater betræffende mest om at formaa (ved 
militærisk Magt og Trusel), at Kongen af Frankrig 
skulde bekvemme sig til billigere Conditioner, 
særlig paa kejserlig, spansk og lothringsk Side. 

Imidlertid arbejdedes hel iverlig paa de lange 
Conferencer daglig imellem de Allierede (saasom 
Hollænderne til egen Fordel vilde undfalde ^) dem), 
at enten nogen Ophold kunde ske eller og en 
General-Fred at træffe. Men Hollænderne saa 
indvortes helst, at Sverrig, som sædvanlig deres 
Gemyt har været, kunde blive mægtigere end som 
Danmark, saa og at Frankrigs Propos kunde faa 
Fremgang paa Sverrigs Side. Dette hemmelige 
Forsæt at fuldbyrde gik der stedse, som bemeldt, 

1) Tiltoge sig = gjorde sig. 

2) Debellerede = tilintetgjorte. 

>) Manuskriptet er ved Indbinding beskaaret for nær og derfor paa sine 
Steder ikke tydeligt. 

*) Undfalde = svigte. 

5 



66 



Courier imellem saa dølt [dulgt], indtil den 8. 
August, Klokken 9 om Morgenen. [Da] kom den 
hollandske Envoyé til den franske Premiere-Am- 
bassadeur, Marschalk d'Estrades, og haandstillede 
ham en Memorial fra Staterne om dette vigtige 
Værks Fremgang med en stor Compliment til 
hans Konge for hans bestandige Forehavende til 
denne Fred med videre, etc. Imidlertid lod de 
andre 2 franske Ambassadeurer ej pausere, paa 
det at saa snart bemeldte Envoyé Boreel var 
borte, drog de did til Comte d'Estrades, at de 
dernæst alle tre vilde strax forføje sig hen til de 
hollandske Ambassadeurs, at aabenbare dem deres 
sidste Resolution fra deres Konge. Hvilket de 
ogsaa strax gjorde. Denne de Franskes Fuldmagt 
var saa gedulgt, at den engelske Ambassadeur og 
Mediateur Tempel fik ej andet Svar, at de hverken 
har saadan Ordre eller kan slutte nogen particulair 
Fred imod det stærke Forbund, de samtlige Alli- 
erede havde indbyrdes sluttet. Ja, den anden hol- 
landske Ambassadeur, Graf von Nassau^ vidste 
vel, at Freden skulde sluttes, men kunde ikke tro, 
at [det] skulde ske saa snart eller at de Franske 
havde faaet nye stærke Ordres, hvorover han, 
efter Prinsen af Oraniens Ordre, Dagen før, nemlig 
den 7. Augusti, rejste til den Haag; item baade 
Mediateurerne og de Allierede vare indbildte, at 
ingen Tractat blev endnu sluttet, førend de Franske 
bekom nye Ordres anlangende nogle Særpunkter, 
ihvorvel de havde dem i deres Lomme, hvorpaa 
de Franske rejste samme Dag, alle 3 Ambassa- 



67 



deurer, til de hollandske Ambassadeurs og fore- 
stillede dem Fredspuncterne med den nye Fuld- 
magt, og begærede at alting strax maatte expederes 
og undertegnes; thi herudi vare de Franske snil- 
delig udi deres hemmelige og saa considerable 
Sager, (det de og siden har rost sig af at fuldbyrde 
saadanne Vigtigheder iblandt saa mange misunde- 
lige og stridende Partier, som her var forhaanden). 

Samme Dag som Freden [mellem Holland og 
Frankrig] skulde sluttes efter den lange Conference 
mellem disse tvende Partier, da, efter de Franske 
havde holdt Taffel, satte de Franske sig alle 3 i 
deres Carosse og kørte hen til den engelske Am- 
bassadeur, Mylord Tempel For hans Upasseligheds 
Skyld tog han imod dem udi sin Slobrok og Nat- 
hue, og dér tilbød de hannem, om han ikke vil 
være med at undertegne Fredstractaterne, som i 
Dag skal sluttes mellem deres Konge og de Her- 
ren-Stater. Hvortil han svarede, at han absolut 
vægrer sig herudi, saa som hans Konge havde 
sendt ham og sine Medcolleger paa en General- 
Fredsforhandlings-Plads, og ikke at mægle eller 
undertegne nogen particulair Fred. Samme Nat, 
da Freden var sluttet, sendte han en Expres til 
Staterne og lod dem disse Tidender forstændige i), 
samt at de Engelske ikke vilde undertegne eller 
conformere nogen particulair Fred, som de ej 
havde Ordre til. 

Imidlertid fornam alle de andre allierede Am- 
bassadeurs, at her var et stort Uraad^) paafærde, 

1) Forstændige = give tilkende. 

2) Uraad = Ulykke, Skade. 



anvendte deres største Flid af al Magt at forhindre 
Tractaternes Undertegnelse, baade ved Memorialer 
og Protester [og] i skarpeste Maade forestilte, [at] 
Staterne har altid erkendt sig for Gouverneur af 
al Billighed, men nu ses, at de vil sætte en Flæk 
paa deres Honneur, med mere Vidtløftighed ved 
Trusler. 

Hollænderne svarede hertil og refererede sig til 
de Allieredes Indgivende af ^^20 den forrige Maa- 
ned, at de da trædte fra^) alle nødvendige Billig- 
heder, og det kommer de Allierede let nok for 
at formane Hollænderne til Taalmodighed, saa- 
som deres Sager staar paa den bedste Fod, i det 
de norske [o: nordiske] Allierede indløber dag- 
lig nye Fordele over de Svenske. Tvertimod at 
Holland er nu saa kraftesløs, at Kongen af Frank- 
rig kan bemestre sig saa mange Pladser som han 
forlanger, altsaa kan Holland ikke med nogen Rai- 
son forgievelig^) ruinere sig med videre etc. Al 
de Allieredes Paastand og Forbygning 3) frugtede 
intet, men Anno 1678 d, 10. Augustiy efter Grev 
Audijck von Nassau var hastelig igen kommen fra 
den Haag, kom disse 3de hollandske Ambassadeurs 
Klokken elleve om Aftenen ankørendes udi deres 
Carosser, medhavende deres Suite samt Fakler og 
Blus, hen til den franske Ambassadeur Marschalk 
d' Estrades's Gaard, hvor de andre 2de franske Am- 
bassadeurer og vare; der underskrev de Freds- 
tractaterne. De Franske gav Hollænderne deres Stad 

1) Træde fra = frafalde, gaa fra. (Kaikar.) 

«) Forglevellg = forgævelig = forgæves, til ingen Nytte. (Kaikar.) 

*) Forbygning = Opbygning. (Kaikar.) 



60 



Maastricht igen, som de Franske havde [taget] fra 
dem, item Prinsen af Oranien sine Lande i Frank- 
rige. Der nu alting var klart, saavelsom med 
Commercie-Tractaten, om Midnats Tid, kørte de 
hollandske Ambassadeurer fra M.2irsch2i\k d' Estrades 
igen. Deres Tjenere og Laquaier bankede paa alle 
de Borgerdøre, de forbi passerede og var kendt, 
udraabte og kundgjorde, at Freden var sluttet med 
Frankrige og Holland. Dette var et stort Skaar for 
alle de norske [o: nordiske] Allierede i). Artiklerne 
var 21. De franske og hollandske Ambassadeurs 
vare lystige og glade med megen Lykønskning og 
aflagde Complimenter førend deres Afskeds Skils- 
misse skete. Hvornæst den franske Premier-Am- 
bassadeur Marschalk d'Estrades rejste den anden 
Dag, som var den 11. Augusti, til Kongen af Frank- 
rig, med alt dette. 

Ved denne Fredsslutning mellem Frankrig og 
Holland blev Spanien ikke lidet mistrøstig, saasom 
de vare udi de Tanker, at [være] blevne medind- 
grebne til Fredsfordrag efter Forhaabnings Løfter; 
men det slog fejl, saasom Frankrig havde andet 
bag Øret til sin egen Fordel, og som England havde 
aldeles slaget sig fra alle particulaire Fredstræf- 
ninger at bivaane og undertegne, hvorfor de Hol- 
landske anvendte deres største Flid som Media- 
teurs, at arbejde paa Fredspuncter imellem Frank- 
rige og Spanien. Og derfor blev mellem dem samtlig 
sluttet, at til dette vigtige Værk at foretage, blev ud- 



1) Texten har flere Gange n6rsk for nordisk. Ved nordiske Allierede mta 
vel menes Danmark og Brandenburg. 



70 



kaaret og samtykket, at [i] de 2de hollandske Am- 
bassadeurs van Bevernings og Haerens store Gaard 
skulde holdes Fredsforsamlingen, hvor de og alle 
3de Nationer indfandt sig til dette højvigtige Ar- 
bejde i) d. 13. Augusti, og holdt saa deres Con- 
ference daglig 4 Timer For- og 4 Timer Efter- 
middag, undtagen om Søndagen, saa og naar nogen 
Instants^) indløb, som til nærmere Forespørgsel 
paa enten 3) af Siderne maatte henstaa. 

Imidlertid rejste den engelske Ambassadeur My^ 
lord Tempel til den Haag igen; der fik han bra 
Drikkepenge. Den hollandske Ambassadeur van 
Beverning rejste og til den Haag. Ikke desmindre 
anvendte de kgl. danske og brandenburgske Am- 
bassadeurs ej en ringe Flid ved kraftige Remon- 
strancer og ivrigt Arbejde hos de spanske Am- 
bassadeurs, at de ikke vilde forhaste sig med den 
forehavende Fred, thi det var dog tvert imod den 
kraftige Alliance, som var gjort imellem de samt- 
lige Potentater, og paastod, at alt dette maatte for- 
hales til en General-Fred, saa som deres Herrer 
ej andet eftertragter. 

Den 17. dito kom van Beverning igen fra den 
Haag til Nijmegen. Den 1. September bekom de 
franske Ambassadeurs atter nye Ordrer anlangende 
Tractaterne med de Spanske, dog til et lidet Af- 
slag. Den 11. dito rejste den franske Ambassadeur 
d'Åvaux til den Haag og kom igen den 17. dito. 

1) Separat-Freden mellem Spanien og Frankrig. 

*) Instance = Indvending. 

*) Enten = en, hver af. (Kaikar.) 



71 



Imidlertid var van Beverning ikke nu saa hastig og 
uforsigtig i sine Affairer, som ved Fredsslutningen 
med den hollandske, hvor han forsaa sig udi 5 
considerable Poster, thi han gav i sitPræambulum^) 
Kongen af Frankrig en Titel og Skin fast som Sta- 
ternes Protector og andet mere etc. 

Udi Holland var en temmelig Consternation over 
det, at de engelske Tropper forøgedes stærkt i de 
spanske Nederlande, ej vidende udi hvad Betænk- 
ning dette skulde tages imidlertid. Den 13. Sep- 
tember kom en Courier fra den franske Konge til 
Nijmegen, medbragte den endelige Conclusion til 
Freden med den spanske Krone. 

Den 17. September, samme Dag Comte d'Avaux 
som bemeldt kom fra den Haag, søgte han strax 
hen til Fredsforsamlings-Pladsen hos de hollandske 
Ambassadeurs om Efter-Middagen Kl. 2, og var 
Tractaterne saa vidt igennemgaaede, at de den 
Aften blev undertegnede. De Spanske lod dem 
strax oversætte i Spansk, hvilket siden blev exa- 
mineret af Colbert, men han fandt ej mere end 2 
å 3 Ord, som ej kom overens med det franske 
Sprog; dem forandrede han. 

Efterdi Staterne vare Mediateurs, udvalgte de 
deres egne Ambassadeurs Gaard til dette Værk, 
som og var den største i Nijmegen, at derudi boede 
2cie af dem, til hvilken Ende de og havde for- 
andret og indrettet en Del Gemakker egal, paa det 
ingen Fortrydelse eller Mishag paa enten af Siderne 
skulde indfalde. Man trædte [traadte] derind igen- 

1) Indledning, Fortale. 



72 



nem en stor Dør i Salen paa Midten. Himlingen 
var ved den ene Ende paa den venstre Haand af 
Indgangen og Skorstenen paa den højre Haand 
tvert imod. De Franske havde deres Indgang til 
Salen paa Siden af Skorstenen, og den Dør, hvor 
de Spanske skulde træde ind igennem, var ved 
Enden af Himlingen midt udi Salen. Et langt Bord 
var stillet midt i Salen paatvert, den ene Ende 
vendte til Døren, den anden mod Vinduerne, men 
som de Franske ikke vilde, at Himlingen skulde 
være paa de Spanskes Side, blev den nertagen, og 
Skorstenen, som gjorde altfor stor Distinction ved 
den højre Haand af Indgangen, lod de hollandske 
Ambassadeurer strax bedække med et Tapeteri^), 
al Misnøjelse at betage ved denne Egalitet. 

Om Aftenen Kl. 9 kom alle de 3 Franske an- 
kørendes med deres store Suite til de hollandske 
Ambassadeurer, blev geleidet i det til dem ordi- 
nerede Gemak; de Spanske i deres, som var der- 
imod. Da gik Beverning ind til de Franske og havde 
Tractaterne i Haanden og kundgjorde dem, at de 
vare alt færdige, gik saa ind i den anrettede Sal 
og satte sig for Bordenden, hans Medcollega van 
Haeren derimod ved den nederste Ende. Saa blev 
Dørene paa én Tid oplukkede, som vare tvert ud 
for hinanden, hvor hver Part Ambassadeurer inde 
vare. Kom alle ind paa én Tid, ligesaa havde den 
ene ikke Fortrin for den anden paa hver sin Side 
og kom paa én Tid til Bordet og satte sig. De 
Spanske havde (som man befandt) tvende Des- 

1) Tapeteri = Tæppe, Gobelin. 



73 



avantager udi denne Disposition, for det første at 
de kom paa den venstre Haand i Salen, for det 
andet at Marquis de los Balbazos maatte Rangen 
give sine Medcollegaer den højre Haand. 

Saa ginge alle disse Ambassadeurs paa én Tid 
at sætte sig ved Bordet, alle med deres Hatter 
paa i lige Respect, hver for sin Herre: Marschalk 
d'Estrade og Marquis de los Balbazos tvert ud 
for hinanden, Colbert imod Marquis de la Fuente^ 
Comte d'Åvaux imod Kristin og Mediateurerne ved 
hver sin Ende af Bordet: øverst Beverning og van 
Haeren nederst, som vare de hollandske. Alle Ca- 
valiererne indstillede sig bag Stolene, staaende, og 
udi Linie af hver sin Sort. Saa tog de tvende første 
Chef[er] hver sin Pen og underskrev Tractaterne 
og forflyttede de saa hver til sin Sidemand; i lige 
Fald imidlertid sad de alle med deres Hatter paa 
Hovedet. Siden vexlede de om Tractaterne til atter 
Underskrivelse, saa at de bleve hver for sin Konges 
Honneur de første, som underskrev, og stod foran 
eller øverst, hver paa sin Genpart. Siden leverede 
de deres Segl og Tractaterne til Legationssecre- 
tairerne, som paa samme Maade dennem forseglede. 

Dernæst rejste alle Ambassadeurerne sig op fra 
Bordet og med Glæde fornøjelig complimenterede 
hinanden paa et halvt Quarters Tid; siden reti- 
rerede de sig alle endrægteligen tilbage og gik af 
denne Sal, hver Sort ind i sit Gemak, og Cava- 
liererne iligemaade til sin Sted. Dernæst kørte en- 
hver til sit Hus og Hjem. 

Dagen derefter rejste Comte d'Åvaux til den 



74 



Haag igen. De norske [o: nordiske] Allierede vare 
hermed ilde tilfreds og arbejdede af al Magt til en 
god Endskab med deres Affairer, endskøndt Over- 
magten var paa deres [d: de andres] Side. Alligevel 
spændte de Svenske Buen for højt, endel i det at 
paa de Allieredes Side var sket saa stor Separa- 
tion, saa og det Indpas i) herhos, at Biskoppen af 
Miinster nylig ved Døden afgik. 

Hernæst gik det an 2) paa de Kejserlige, hvor- 
paa der og [fra den] fransøske Side indløb adskil- 
lige Propositioner, Projecter og Memorialer til et 
Fredsfordrag imellem disse to mægtige Potentater, 
hvorudinden Lothringen ogsaa skulde være inde- 
sluttet, og andre faa Fyrster. Dog vilde Kongen 
af Frankrig først have Ratificationen klar fra de 
Spanske. 

Imidlertid arbejdede de kejserlige og franske 

Ambassadeurer af al Iver med deres Projecter, Pro- 
positioner og Memorialer og Contra-Documenter 
alt til den 24. December, hvor de samtlige indfandt 
sig, saasom den engelske Ambassadeur og Me- 
diateur My \or d JenkinSy samt de franske: Marschalk 
d' Estrades, Colbert og Comte d'AvauXy de svenske: 
Ambassadeurer Grev Bent Oxenstiern og Johan 
Pauli OlivenkrantZy de Spanske: Marquis de los 
BalhazoSy Marquis de la Fuente, og de Kejserlige : 
Biskoppen af Gurky en Fyrste, Grev Kinsky og 
Straetman, (disse skal staa før de franske og de 
Spanske udelukkes saa som de ikke mødte), er 

1) Indpas = Hindring. 
*) Gaa an = begynde. 



75 



foreskrevne hver i sit Partement af sin Sort. Den 
pavelige Ambassadeur og Nuncius skulde og ind- 
funden sig, men formedelst en Misforstand imellem 
det pavelige Sæde og det engelske Rige, indfandt 
han sig ikke, men han var ikke ørkesløs hjemme, 
men han arbejdede af al Magt og Formue til Freds- 
slutningens Fremgang. 

De danske og brandenburgske Ambassadeurs 
gjorde ved deres Protester stærke Modsigelser til 
de Kejserlige, at de ingenlunde imod al Respect 
vilde vige fra den kraftige Alliance, som er sluttet 
imellem deres Herrer og det romerske Rige. 

Endelig som Tiden saa sent udi denne Maaned 
udviste, at saadan vidtløftig Affaire ej saa hastig 
kunde lade sig afgøre, ikke desmindre bragte de 
det saa vidt med deres Arbejde, at Tiden til den 
sidste Conference blev udstillet til [de] første Dage 
udi tilkommende Aar, skulde de atter indfinde sig. 

Anno 1679. 

Den 5. Januari indfandt sig alle disse forberørte 
Ambassadeurs paa Raadhuset igen, hvor de franske 
Ambassadeurs da først declarerede hvad Pladser^) 
Kongen af Frankrig vilde have sig forbeholden til 
en Linie ad Rhinstrømmen nemlig: Castelet, Hoey, 
Verriers, Aachen, Durich, Lemrich, Nius, Or- 
dinges 2), og jo længere det henstod med Tracta- 
ternes Slutning, jo mere prætenderede Kongen af 

1) Ved Pladser forstaas Fæstninger eller befæstede Byer. 

2) Chatelet, Honyet, de øvrige Navne er tildels saa forvrængede, at en Re- 
konstruktion vil blive meget tvivlsom. 



76 



Frankrig under den Prætext de store Bekostninger 
siden hans udstedte Proportioner til dennem var 
tilgaaen, som for Vidtløftigheds Skyld forbigaaes. 
Desimidlertid gik Conferencerne ivrig for sig tvende 
Gange om Dagen, og formedelst de vigtige Vidt- 
løftigheder, som der underløb^), kom det ej til 
Endskab førend den 5. FebruarL 

Blev da i Guds Navn Freden sluttet imellem 
Kejseren og Frankrig, Lothringen og andre faa 
Fyrster derudi begreben, saaledes at Kongen af 
Frankrig overdrog til Kejseren: Philipsburg med 
sine Pertinentier, Kejseren derimod overdrog til 
Kongen af Frankrig den Stad og Castel Friburg 
med det derunder dependerende. Hvilket Tracta- 
terne udførligere forklarer, som bestaar udi 36 Ar- 
ticler. 

NB. 2 å 3 Dage førend denne Tractat blev under- 
tegnet, opstod den kejserlige Ambassadeur Strat- 
man^) og gjorde en berømmelig categorisk Tale 
paa Latin paa Hertugen af Lothringens Side. Den 
franske Ambassadeur Colbert, som her ej var be- 
redt at besvare samme, han alligevel paa staaende 
Fod gjorde saadan zirlig og kraftig Besvarelse, at 
den ganske Assemblée blev bestyrtet og sad i største 
Forundring; derved fik [han] stor Berømmelse. 
Dette hjalp meget paa Lothringens Side. 

Den samme Dag blev Freden paa Raadhuset i 
ligemaade sluttet imellem Kejseren og Sverrig. 
Tractaten bestaar i 12 Articuler. 

1) Underløbe = være forbunden med. (Kaikar.) 

*) Den kejserlige Hofraad, Grev Theodor Hendrich von Stratmann var en af 
de mest fremragende Herrer ved Kongressen, død 1693. 



77 



Den engelske Mediateur Tempel undertegnede 
iligemaade Tractaterne. Dette var Vand paa de 
Svenskes Mølle, hvorover Modet daglig tiltog og 
var deres Skrifter efterdags skarpere. 

Vores danske Ambassadeur Just Høeg lod ej 
alene paa den offentlige Forsamling de Kejserlige 
ved sin Protest forstaa deres ubillige Frafald tvert 
imod den kraftige gjorte Alliance, men endog om 
Morgenen indgav sin Proposition til den franske 
Ambassadeur Marschalk d'Estrades, at han havde 
ej alene saa stor Fuldmagt at slutte Fred, men 
endog at gøre Forbund med den allerchristeligste 
Konge af Frankrig imod Kejseren og det romerske 
Rige, og det saa længe at udholde som Kongen af 
Frankrig behagede. Dette mislingede. 

Kongen af Frankrig havde sin Ambassadeur Re- 
benac^) liggende til Hamborg, der efter sin Konges 
Ordre forføjede sig til det luneburgske Hof, og 
der sluttede Fred med disse Fyrster af Celle og 
Brunswick til de Svenskes Fordel, at de fik Stift 
Bremen igen og Fyrsterne beholdt det Amt Tiding- 
husen og det Provsti Douwern, samt en Del Tiende 
og Beneficier, som Kejseren havde af Stift Bremen, 
item at Kongen af Sverrig skulde lade opstille til 
de Brunswickske Fyrster tre Tønder Guld. Dateret 
d. 6. Febr. 1679. 

Der Kongen af Danmark saa sine Medallieredes 
Utroløshed 2) (for hvis Skyld han havde indladt sig 
i Krigen, som hernæst skal meldes), gav han Ordre 

1) Den franske Diplomat Frangois de Pas, Greve af Feuquiéres-Rebenac 
(1649—94), var 1679 Envoyé i Kbhvn., senere i Brandenburg. 
') Der menes Troløshed. 



78 



til sin extraordinaire Envoyé til den Haag udi Hol- 
land, Henning Meiercron^ at han skulde proponere 
til den franske Ambassadeur i den Haag, Comte 
d'ÅvauXy at det var hans Konges Villie at slutte 
Fred, saasom alle hans Medallierede havde und- 
faldet ham og derfor henstillede alting under Kongen 
af Frankrigs egen billige Composition, og forlangte 
derfor ingen anden Mediateur. Kurfyrsten af Bran- 
denburg, som iligemaade fandt sig mærkelig mis- 
holden ved den uformodentlige Forandring, sendte 
sin extraordinaire Envoyé Meinders at gøre et For- 
søg paa Fredsfordrag. 

Envoyé Meiercron bemøjede sig meget i den Haag 
med den franske Ambassadeur Comte d'Åvaux, saa- 
velsom fmed] de andre til Nijmegen, med Freds- 
proposition samt Repliquer osv., men [det] frugtede 
lidet, saasom baade de Engelske, Franske og Sven- 
ske laa alt for meget vores for hart paa Klingen 
til de Svenskes Avantage; det samme gjorde og de 
fiere, saa det begyndte at se tyndt ud for os. Hvor- 
for vores Konge sendte Ordre til Envoyé Meier- 
cron^ at han strax skulde forføje sig i April fra 
den Haag til Kongen af Frankrig til Fredens nær- 
mere Fuldførelse 1). 

Her maa jeg anføre en Officers Stratagema^). 

1) Her er udeladt Beretningen om en Del diplomatiske Forhandlinger af 
ringe Interesse. 

') Denne Fortælling, „En Officers Statagema" eller Krigslist, har Daae ude- 
ladt i sit Uddrag, men har meddelt den i „Holbergske Analecter", Norsk Hi- 
storisk Tidsskrift III, Side 89, da han synes, at den minder stærkt om Leer- 
beutels Bedrifter i „Den pantsatte Bondedreng", hvortil der ingen Kilde findes. 
Han mener, at da der dengang opholdt sig en stor Mængde Danske i Nijmegen, 
er det rimeligt nok, at den kan være bleven bekendt i Danmark og være er- 
indret af mange endnu I Holbergs yngre Aar. Dette lyder dog ret usandsynligt. 
Holbergs Kilde er iøvrigt Biedermann^ Utopia. 



79 



Imidlertid denne Uro var i Landet Klef [o: Cleve], 
varder mange som flygtede hid, iblandt andet en rig 
Jøde førte sig og sit ind i Nijmegen. En Stund efter 
[kom] En, som liavde Mod paa denne Jøde at be- 
trække i), saasom han fandt ham ikke i Klef. Hvad 
sker her? Denne Person med tvende Underhavende 
indfandt sig udi den franske Ambassadeur Colberts 
Gaard, som var folkeøde af Aarsag, Colbert var 
flyttet skraas overfor ind i den Gaard, som hans 
Medkollega, Comte d'Avaux før havde iboet. Be- 
meldte Person havde Bud efter Husværten; da han 
kom, bad [han] ham lukke op, han vilde bese Væ- 
relserne, om han havde Lyst at leje Gaarden bort 
paa nogen Tid; foregav han var Fyrsten af Hol- 
stens Hofmester: „Han kommer selv hid til Staden 
noget mærkværdigt at forrette." 

Efter de vare accorderede, sagde han: „Vil I 
betro mig Nøglerne, jeg maa være alene, thi jeg 
skal strax skrive min Fyrste til, han er paa Vejen 
hid fra Wesel." Manden gik bort til sit. Dernæst sagde 
han [o: Bedrageren] til de to Knægte, som han havde 
med sig: „Du skal gaa bort i Isenboen og købe mig 
Jærnlænker 2 å 3 som Grimer, Kramper, Hænge- 
laase og en Hammer strax." Til den anden sagde 
han „Du: skal gaa bort til den Jøde, som er hid- 
flyttet fra Klef [Cleve], han skal bo i den og den 
Gade, og bed ham strax komme hid til mig og 
sig: Fyrsten af Holstens Hofmester er her, hvorfor 
han skal med sig tage saa mange Juveler og Guld, 
som han haver, saasom Fyrsten vil købslage med 
ham og tilvexle sig Guldet af ham." 

1) Betrække = bedrage. (Kaikar.) 



80 



Dette gik for sig, saasom der var ingen udi 
bemeldte Gaard end Mesteren for dette Værk og 
saa den Knægt, som havde hentet Jærnlænkerne. 
Da Jøden nu kom med glubende Tanker i Mening, 
at her var Vand paa hans Mølle ved Profit at 
trække Fyrsten op, naar han kom, blev han ført 
ind i et Gemak inde i Gaarden, hvilket var afdelt 
med Bindingsværk. Der var et Bord, hvorpaa Jøden 
fremlagde sit Liggendefæ af Juveler og Guld. De to 
Knægte vare i næste Gemak, hvilke han [o: Bedrage- 
ren] indraaber, hvor da den ene af dem havde forbor- 
gen hos sig et Par ladte Pistoler. Da sagde Mesteren 
til Jøden: „Hør nu, har Du ingen Sølvmønt og 
Smaapenge hjemme?" Jøden fik da en anden Tro 
og blev gruelig altereret, svarede nej og vilde tage 
sin Skat til sig igen. „O nej," sagde Mesteren, „Du 
skal ikke røre den!" Da ved et Vink kom Pi- 
stolerne for en Dag og et andet Par af Sadelen 
og blev lagt paa Bordet, og Jøden maatte ej komme 
det nær. Saa kom Blæk og Papir herfrem. Pisto- 
lerne blev delt i 4 Hænder; da truede han Jøden, 
at han strax skulde skrive hjem til sin Qvinde, 
at forskaffe al den Sølvmønt, de havde. Jøden, som 
saa ingen anden Redning at frelse sit Liv, skrev, 
men det var hans Modersmaal; men han maatte 
omskrive det paa Tydsk ved Tvang. Hvorpaa den 
ene Knægt sprang hen til Jødinden og kom igen 
med nogle hundrede Gylden, hvilke hun godvillig 
leverede, saasom hun ej vidste, hvor det tilstod 
med Manden. Der Pengene kom paa Bordet, blev 
Jøden af disse 3 Karle paagreben og Lænkerne 



81 



tilhobe fæstede med Hængelaas, og naar han vilde 
skrige, blev Pistolen sat op seet[?]i) for hans Hjærte 
og maatte derfor tie. Saa førte de ham hen til 
Væggen af Bindingsværket, slog ham saa fast med 
disse store Kramper i Væggen. Saa tog Mesteren 
Juvelerne, Guldet og Pengene til sig, satte sig saa 




Belvederet i Nijmegen. 

paa sin Hest, tog den ene Knægt med sig, som 
og var til Hest. Men den anden Knægt havde 
ingen Hest, han blev tilsagt saaledes: han gik i 
vestre Gemak frem og tilbage lige som de havde 
været der ude endnu, hviskede og snakkede som 
tvende, saa og ind paa Klem af Døren iblandt til 
Jøden, indtil de andre kunde være langt borte fra 
Byen. Omsider sprang han efter. 

1) Der staar muligvis „seet", det er „sigtef, altsaa sigtet mod hans Hjærte. 

6 



82 



Der nu Jøden fornam, at alting var stille, be- 
gyndte han at arbejde sig løs, saasom han da af 
Bitterhed kunde have dobbelt Styrke; langt om- 
sider brast Fængslet for ham, (thi Raab kunde ikke 
høres, førend han kom ud om Porten), da gik det 
an med Sprang, Raab og Skrig, forbi den svenske 
Ambassadeur Olievenkrantz, den pavelige, vores 
og den engelske Ambassadeur Tempels Gaard med 
Jærnlænkerne, som slængte omkring ham, og op 
til Burggreven paa Slottet, hvilken foranstaltede 
strax, at Byens Tjenere iførte [sig] deres Liberi 
og red ud ad hver sin Port at opsøge disse Karle. 
Jøden var en kort, korpulent og svart Mand, hans 
Raab, da han sprang, var med store Skrig: Tyve 
og Mordere! Tyve og Mordere! Jeg, saavelsom 
mange andre Anskuere tænkte, han var galen. Jøden, 
som syntes sin timelige Velfærd var i Vove, havde 
udtrykkelig forklaret Stadstjenerne disse Røveres 
Tallie, Postur og Klædedragt, hvilke omsider er- 
tappede den Knægt, som var tilfods en Yr^) eller 
halv Mil fra Nijmegen, men de andre tvende ikke. 
Hvorfor Jøden ej alene skrev til alle omliggende 
Stæder, ja til Hamborg og Amsterdam, hvor han 
vidste Jøder var, men endog lod Efterspørgslen 
udi Trykken i alle Adviser udgaa med videre etc. 

Den ene ertappede Karl var en licenteret Soldat 
og luthersk, havde graa Kjole med gult Foer og 
Opslag, samt gule Buxer; han blev sat i Bolt og 
Jærn til Nijmegen, omsider dømt af samme Steds 
Magistrat at hænges, endskøndt endnu Hopman- 

») Yr = Ur = Time. se Side 20. 



83 



den 1) var ej funden. De brandenburgske Ambassa- 
deurer mente, at Jødens Paatale burde været hen- 
vist til den Cleve'ske Ret, som var hans Forum 
og her ikkun en Fremmed. Alle Ambassadricerne, 
baade hos de Hollændere og Mediateurerne [søgte?] 
at løsbede denne christne Fange, foregav det var 
Synd, at en Christen uden Blod og gjort Mord 
skulde miste Livet for en Jødes Penge; de Hol- 
lændere vilde have deres Ret og Dom usvækket. 
Endelig blev Hopmanden opspurgt, og var det en 
Capitajn under den franske [Armé] til Wesel, hvor 
Jøden begærede Arrest paa ham. Der Ambassa- 
dricerne det fornam, søgte de den franske Am- 
bassadeur ogsaa, og recommanderede den christne 
Fanges Frelse som her var, hvorpaa han og in- 
sinuerede sin Konge denne Sags Beskaffenhed med 
videre, saa og protesterede imod de Hollændere, 
at ingen Execution maatte ske, førend Kongen af 
Frankrig (som da var her i de spanske Neder- 
lande) havde givet sit Jugement herom. Men Hol- 
lænderne agtede ingen Snak. Nogle Dage derefter 
lod de oprejse Galgen paa Torvet til denne Fanges 
Hængende. Anden Dagen efter den var oprejst, 
kom der en Ordre fra Kongen af Frankrig til Am- 
bassadeur Colberty saaledes indeholdende: „Dette 
at være ikkun et Korporals-Puds og en Bagatel 
at døde nogen for, hvorfor Duc de Crequis be- 
ordres at tilholde Capitainen at forskaffe Jøden 
sine Ejendele igen og dermed at være fri, og som 
det er ikke mere end billigt, at en Tjener gør, hvis 

1) Hoptnanden = Hovedmanden. 



84 



hans Herre befaler, altsaa naar Herren er fri, bør 
og Tjeneren at være fri, hvorfor han [o: Kongen] 
vil vente, at den hollandske Jurisdiction ej alene 
indeholder med Executionen over den christne 
Fange, men endog løsgiver hannem. Imidlertid er 
dette som en Protest imod Executionen, og i Fald 
han ej strax løsgives, vil Kongen med den Magt, 
han har her i Nærværelsen, strax lade ham ud- 
tage." Her maatte Hollænderne overgive sig tabt, 
Fangen løs og nertage deres Galge og forvare den 
igen, thi den var gjort som Bindingsværk, at sætte 
op, naar de lystede, til Fornødenhed. 

Denne fangne Person, som med sig havde sin 
Søster, der og havde søgt hans Frelse, gik om- 
kring til hver Ambassadeur og det om Middagen, 
som da var belejligst, naar de skulde gaa ner til- 
bords, og knæfaldt for dem med underdanig Tak- 
sigelse for den Naade, ham var sket, ved deres 
Tilhjælp til Frelse. Han fik og Drikkepenge hos 
enhver til ærligere Underholdning. 

Denne Proces kortede Kongen af Frankrig med 
en Hast; den største Aarsag hertil var Damerne, 
som det bedste recommanderede hos Ambassa- 
deurerne; ja jeg saa, at Madame Høeg fældte Taarer, 
der det var paa det yderste til Extremitet, at en 
Christen skulde dø for en Jøde. Jøden fik sine Ju- 
veler og Guld igen, men Sølvmønten fik han ikke, 
dem beholdt Capitainen, foregav han havde givet 
dem ud; foruden dette havde det kostet Jøden en 
Hob paa alle Kanter, saa han tabte mere end han 
først havde tænkt at vinde, saa han lovede, han 



85 



skal aldrig komme paa saadan Ambassade mere 
saa længe han lever. 



1) Den danske Envoyé Meiercron til Paris 

gjorde flittig Paadrift til Fredens Fuldbyrdelse for 
sin Konge, saasom det gik for langsomt til dermed 
i Skaane^), hvorpaa d. 24. Augusti Kongen af Frank- 
rig gav en Fuldmagt til sin Minister, den Herre 
Pomponne% som skulde foretage sig denne For- 
handling efter den Project, som Kongen af Frank- 
rig forlængst havde forestilt til sin Med-Allieredes 
fuldkomne Satisfaction. Dette Arbejde gik da saa- 
ledes alt for sig, indtil den 2. Septbr 1679 Freds- 
Tractaterne blev endelig sluttet og underskrevet af 
disse 2 Ministre til St. Germain i Frankrig mellem 
Kongen af Frankrig, Sverrig og Danmark. 

Her var ej vit jo nær treffen*), thi d. 2/^3 Sep- 
tember blev Freden ved Ambassadeurerne udi Lund 
i Skaane sluttet mellem Kongen af Danmark og Sver- 
rig; dog formedelst Kongen af Frankrigs Løfte til 
Kongen af Sverrigs Skadesløshed, afstod Kongen 
af Danmark de ved Sværdet vundne Lande, Stæder 
og Fæstninger til Sverrig igen, nemlig: Marstrand, 
Odevald [Uddevalla], Bahus Lehn, Helsingborg, 
Landskrone, Gulland, Lånte Rygen, Wismar, Carls- 
burg, og Svinger Skanse, dog at Hs. Majestæt tog 



1) Nogle Bemærkninger om de politiske Begivenheder i Europa, der tildels 
er oversatte efter „Tages-Register", er udeladte. 

2) Fredsforhandlingerne mellem Danmark og Sverrigc var begyndt i Lund 
midt i Juni Maaned. 

3) Fransk Udenrigsminister Simon Arnauld de Pomponne (1618—99). 

*) Dette er vistnok en Forvanskning af et Mundheld eller Ordsprog, som 
ikke kan forklares. 



86 



først 10 Stykker Skyts fra hver Ort; saa og beholdt 
han alle de Orlogsskibe, som han fra Svenskerne 
i denne Orlog havde erobret. 

Her er Udgangen og Frugterne af den Alliance, 
som Holland har bevist sine Medallierede. Det 
giver Lærdom en anden Gang, at vogte sig for 
hans Smigren i Nød. Thi havde Hollænderne ikke 
fraveget deres Alliance paa en Maaneds Tid, havde 
det udfaldet til en General-Fred, saa som de Franske 
fik i de samme Tider, som de sluttede Fred, et stort 
Nederlag af Prinsen af Oranien, eller og gjort en 
længere Udhaal^), saa som Churfyrsten af Bran- 
denburg ved Greiffswaldes Indtagelse d. 6. Nvbr. 
1678 var da Mester af ganske Pommern; havde 
han da med de andre Med-Allierede udi den nedre- 
sachsiske Kres conjungeret sig baade med Kej- 
seren og Holland, hvilket han vel forud kunde 
slutte og derfor hastede med Freden under en util- 
strækkelig Prætext, men Øjemærket var indvortes 
denne: han [o: Holland] vilde vel nødig, at Kon- 
gen af Danmark skulde faa igen sin gamle Ret til 
Sundet. O! Din Forræder! Saa var Dit Arbejde 
ved Freden mellem Danmark og Sverrig Anno 
165912). 

Og som intet til Nijmegen mærkværdigt fore- 
faldt, men en efter anden af disse forskellige Am- 
bassadeurer lavede sig til deres Hjem eller bort- 
rejste fra denne Sted igen. I den værende Tid som 
Anno 1676 , 77, 78 og 79 havde denne Stads Ind- 

1) Udhaal = Udhalen = Forhaling. 

«) Det ovenstaaende synes uklart, muligvis begrundet paa en Fejlskrift i 
Manuskriptet. 



87 



byggere en stor Aftræk i) og Gevinst, hvilket giver 
mig Anledning noget herom til min Hukommelse 
at melde om deres Navne, Titel og Depenser: 

Liste: 

Den pavelige Ambassadeur og Nuntius Be- 
vilaqua^) førte et temmeligt Hof, gav grønt Liberi 
med lysegrønne Snore. Pagerne bare Pompbuxer 
og korte Trøjer, Laquaierne korte Trøjer og grønne 
Kapper. Til hans Underholdning fik han af Paven 
maanedlig 370 romerske Kroner af Pave Innocens 
d. XL 

Kejserlige: Bispen af Gurk^), hans Titel var 
denne: den durchlauchtige og fortræffelige Herre, 
den Herre Johan Biskop af Gurky det hellige ro- 
merske Riges Fyrste, hans hellige kejserlige Maje- 
stæts Raad, Ridder etc, var en vakker anseelig 
Herre, noget korpulent, gik sortklædt, gav brunt 
Liberi til sit Folk med tarvelige Snore paa, fik af 
Kejseren til denne Ambassade maanedlig 3400 tyske 
Gylden. Hr. Frangois Ulrichy det hellige romerske 
Riges Greve Khinsky til Rimiza og Tettau*), Herre 
til Klumetz, Hans hellige kejserlige Majestæts Ge- 
heimeraad. Kammerherre, kgl. Statholder, Raads- 
herre [for] det kgl. Hofraad i Provinserne, Præses 
udi Appellerne, Bestyrer af det kgl. Hof i det Rige 

1) Aftræk = Afsætning (Kaikar). 

*) Han kaldes i „Histoire de Negotlations*: „Gouverneur de Rome sous 
Clement IX* og „Patriarche d'Alexandrie". Han og de engelske Afsendinge 
var Mediatører, de andre Ambassadører og befuldmægtigede Envoyéer. 

8) Baron Johan de Goes, Biskop af Gurk, Rigshofraad i Wien, Burggraf 
af Karnthen (1611 — 1716) havde højest Rang mellem Ambassadørerne i Nijme- 
gen. Han havde 1657—62 været kejserlig Gesandt i Kbhvn. 

*) Se Side 51. 



88 



Bøhmen, var en vakker, høj, sortlagt Herre, ej tyk, 
gav ogsaa brunagtig Liberi, ej saa kostbare Snore, 
fik af Kejseren til Ambassade-Depense 2000 høj- 
tyske Gylden maanedlig. Dierick Ålthet Henrick 
å Stratman^) Hans christelige Majestæts Riges Hof- 
raad: en vakker, velvoxen og lærd Herre, bekom 
til Depenser — ^), 

Engelske: Den durchlauchtige og fortræffelige 
Herre Laurenz Heide [Hyde]^), Knape, iligemaade 
vakker og [af] middelmaadig Gevæxt, gav blach*) 
Liberi, havde til Depense 50 Pund Sterling ugenlig, 
nok 75 Pund til Meubler og Equipage. Wilhelm 
Temple% Baron og Ridder, en vakker høj, stor 
real Mand, gav grønt Liberi, havde til Depense 
ugenlig 50 Pd. Sterling, samt 75 Pd. til Eqvipage. 
Leolin Jenkins% Ridder, middelmaadig af Ge- 
væxt, men en klog og flittig [Mand] udi dette Ar- 
bejde, gav rødt Liberi, bekom til Ambassade-De- 
pense 50 Pd. Sterling og 75 Pd. til Sølv-Service 
og Meubler. 

Dannemarkske: Hans højgrevelige Excellence, 
Grev Anthony det hellige romerske Riges Greve, 
Friherre af Altenburg, Herre til Varel, Kniphau- 
sen og Dowtort, Ridder af Elephanten, Hans kgl. 
Majestæt til Danmark og Norges etc. Geheimeraad 
og Statholder over Grevskaberne Oldenburg og 
Delmenhorst etc. Han var en vakker, velskabt 
Herre, meget gavmild. Han førte Kongens eget 
Liberi: rødt, og Sølvsnorene lod han derudi gøre 

1) Se Side 76. >) Er ikke udfyldt. «) Se Side 51. 
*) Blach = blakket, musegraa (norsk), 
fi) Se Side 51. 6) Se Side 43. 




JUST HØEG 
Stik efter Maleri af Hollænderen J. H. Quiter. 



bredere, havde baade af Kongens egne Pager, 
Trompetere, Laquaier og Staldfolk; de dejligste 
Heste, som fandtes paa den Sted, var hans. Kongen 
af Frankrig gav ham 3000 Rigsdaler for et Spand 
perlefarvede Heste. Fik til Ambassade-Depense— i). 
Just Høegy Hans kgl. Majestæts Etats- og Justits- 
raad. Herre til Fulletofte, Ridder af Dannebrog, 
var iligemaade en velskabt Herre af stor Forstand 
og vidste sine Sprog, gav først rødt Liberi med 
gule Snore og 2 Rader Sølv udi, siden forandredes 
Snorene, da han gav nyt igen, med en Rad gult 
i Midten, dernæst de 2 Rader Sølv bredere og 
der udenfor igen med rødt, blaat, hvidt og sort i 
smaa Mønstre. Han fik af Kongen til Depense 
maanedlig 2000 Rigsdaler, men Hollænderne skriver 
6000 Pund, hvad heller er, da kunde det ikke 
forslaa imod det Hof, han førte par respect. NB. 
Han vidste alle de Franskes og de Svenskes hem- 
melige Affairer og det ved Kundskab^) saaledes: 
der var en fransk Laquai paa Secreteriet hos 
Marschalk d'Estrades, denne havde vores Secre- 
tairer underkøbt at give Rapport om hvad han 
fornam. Denne kom altid op for Trappen ved vores 
Secreteri under den Prætext at tale med mig og 
undervise mig udi Fransøsk, men jeg meldte ham 
ikkun an hos Secretairen, hvor han da ej alene 
fortalte ham, hvad han hørte, men endog altid havde 
Papirer med og undertiden Breve, som var revne 

1) Summen er ikke udfyldt, han gjorde nemlig selv Forskud paa sine Ud- 
gifter og fik derved en Fordring paa 70000 Rdlr., for hvilken han fik et olden- 
borgsk Amt i Pant. 

2) Ved Kundskab forstaaes Spioner!. 



90 



i hundrede Stykker og kastede paa Gulvet; disse, 
naar han saa Lejlighed, opsamlede han og bar dem 
til os og flyede Secretairen, hvilke han siden med 
stor Flid maatte samle. Just Høeg talte aldrig med 
denne, men Secretairen skafl^ede ham altid sin 
Kundskabs Løn, saa han stedse holdt ved dette 
Arbejde saa længe vi vare der, og han havde ingen 
Skade deraf. Just Høeg havde og en lejet Fod- 
gænger, som to Dage efter Postens Bortgang kunde 
ved Genvej indhente den igen, naar nyt var paa- 
færde. 

Svenske: Den fortræffelige Herre, Hr. Bene- 
dictus Oxenstierna^)y Greve til Korsholm og Wasa, 
Friherre til Mørby og Lindholm, Herre til Kap- 
puria og Kattila, Kgl. Majestæt til Sverrigs Raad, 
Præsident til det store Hof i Wismar og øverste 
Lovgiver af Ingermannland og Kexholm etc, ilige- 
maade en velskabt Herre, gav leverfarvet Liberi 
med Guld og Sølv, samt røde og sorte Snore i 
Streger i Slangevis, stod vakkert. Hans Ambassad- 
Depense fik han daglig af Kongen 100 Rigsdaler. 

Den træffelige Herre Johan Paulin Oliven- 
crantz^)y Herre til Ulfholm og Hofmannstorf, Hs. 
Kgl. Majestæt til Sveriges Cancelliraad og Etats- 
secretairer og Landsdommer udi Wadbonnæs. En 
vel conditioneret Herre, var rig paa Latin og talte 
godt Fransøsk, gav violet Liberi med grønne og 
brandgule Snore i Mønster. Den Ambassade-De- 
pense af sin Konge var daglig 50 Rigsdaler. 

Fransøske: Den durchlauchtige og hel fortræf- 

1) Se Side 61. 3) Se Side 61. 



91 



felige Herre, Hr. Godefridy Grev d'Estrades^), 
Marschalk af Frankrig, Ridder af den Hellig Aands 
Orden (hængte i et blaat Baand), Hs. hellige aller- 
christelige Majestæts Under-Konge i America, Gou- 
verneur af den Stæd og Fæstning Dunkerken med 
alle de der underliggende Pladser. Var en vel- 
voxen Herre, dog temmelig gammel, gav rødt Li- 
beri, men hans Trompetre var kosteligt klædte med 
røde Fløjls Kjoler og brede Guld-Galoner i Søm- 
mene. Til hans Ambassad-Depense gav hans Konge 
ham maanedlig 3000 Rigsdaler. Charles Colberty 
Ridder, Markgreve af Crossy% Hs. allerchristelige 
Majestæts sædvanlige Raad udi begge hans Raads- 
forsamlinger. Han var en middelmaadig Herre af 
Statur, gav iligemaade rødt Liberi som hans første 
og anden Medcollega, dog var enhver for sig udi 
foranderlige Mønstre og Couleurer. Til hans De- 
pense gav Kongen ham maanedlig 2500 Rigsdaler. 
Johan Antoni de Mesmes% Ridder, Greve af 
ÅvauXy Hs. allerchristelige kgl. Majestæts Ge- 
heimeraad, gav rødt Liberi. Hans Konge gav ham 
til Depense maanedlig 2500 Rigsdaler. Var ikke 
stor af Gevæxt; han var religieus. 

Spanske: Don Paulo Spinoza Doria Marquis 
de los Balbazos. Han kom hid d. 4. Juni 1677 fra 
Wien, hvor han havde været Ambassadeur udi 7 
Aars Tid, er en høj lang mager Herre af de store 
Grandes i Spanien, en Sønnesøn af den store og 
navnkundige Spinola% er af stor Rigdom. Hans 



1) Se Side 50. «) Se Side 61. ») Se Side 40. 

*) Den spanske General Ambrosio Spinola, Marchese de los Balbazos. 



92 



Gemal er af Italien, er Søster til Connétable Co- 
lonnUy hun var kort og fed, saa at to Cavalierer 
maatte altid lede hende op ad Trapperne. Deres 
ældste Datter var gift med en Spinoly Hertug af 
St Pieter y han kaldtes og Duc de Florence; for- 
medelst hans store Rigdommes Skyld kom han hid 
med sin Gemal til Nijmegen at divertere sig paa 
denne Ambassade. Balbazos havde endnu en Datter 
hos sig, som var gift med Præsidentens Søn af 
Castilien, navnlig: Marquis de QuintanUy den han 
maatte opfinde i Spanien i). Balbazos havde en 
eneste Søn, hvilken man kaldte Hertug del Sesto, 
Denne los de Balbazos førte et grueligt stort 
Hof, gav først rødt Liberi med brede Guldgaloner, 
siden gav han mørkegrønt Klæde med lysgrønt 
Silke- og Guldblomster derudi vævet. Til hans 
første Ankomst- Visit kom han ankørendes med 13 
Carosser og 6 Heste for de 6 første. Pagerne kørte 
og i Carosser, naar han kørte i saadan Stads eller 
paa General-Conference^). 

Brandenburgske: Den Herre Somnitz døde til 
Nijmegen d. 25. Februar 1678 udi sin Alders 66 
Aar^). Den Herre Blaspil^) var igen, gave begge 
blaat Liberi. 

1) gHistoire des Negotiations'* skriver S. 70: „qu'elle devoit alier trouver 
en Espagne". 

*) Her er aaben Plads til tre Navne! Manuskriptet. Navnene skal vistnok 
være de spanske Ambassadørers : Marquis de la Fuente, Don Pedro Ronquillo 
og Hr. Christin. (Se: St. Didier, Histoire des négotiations de la paix de Ni- 
meque. A la Haye 1697, hvilken Bog Skaanlund har benyttet.) 

8) Kansler Lorens Christoph Somnitz blev vistnok afløst af Geheimeraad 
Franz v. Meinders (1630-95). 

*) Baron Werner Wilhelm Blaspell (død 1681) var clevisk Regerlngsraad 
og Gesandt i Haag. 



93 



Hollandske: Hieronimus von Beverningy Herre 
til Teylingen, Curateur for det Leyden'ske Uni- 
versitet, Raad og General-Tresorier af de forenede 
Nederlande. Wilhelm, Greve af Nassau, Herre 
til Oudijk og Cortgenti), Qg Repræsenterende af 
Adelen udi Raadsforsamlingen af Zeeland. Gav 
rødt Liberi. Willem van Haeren^), Deputeret 
Raad udi Forsamlingen af Holland og Zeeland, 
samt Friesland. Den første og den tredie af de hol- 
landske Ambassadeurs boede i én Gaard og der- 
for gav ét Liberi, nemlig graat med røde og hvide 
Silkesnore i smaa Mønstre, parerede ej synderlig, 
men derimod var deres Carosser iblandt de ko- 
steligste. 

NB. Den 24. Ambassadeur var den engelske Me- 
diateur Mylord Barclay 3), hvilken var formedelst 
stor Alderdom af sin Konge permitteret at gaa hjem, 
og derfor ej anført hos sine Medcollegaer*). 

Alle disse 24 Ambassadeurs og 19 Envoyéer 
holdt sig meget prægtig og stor Hofstat. Den 
ene vilde ikke eftergive den anden i Prægtighed, 
saa vel som Damerne, Jomfruer, Cavalierer, for- 
uden den store Mængde af Liberidragere i den 
hele Stad, hvorover enhver kan vel tænke, hvad 
store Depenser her maatte tilgaa, samt aabne Tafler, 
Spil og andre Forlystelser, saa at en Ambassadeur 
ikke slap med ringere end 2 å 3000 Rigsdaler 
maanedlig og en Envoyé 6000 Rigsdaler aarlig. 

I det første [Aar] var der en stor Stridighed 

1) Se Side 52. 2) Se Side 51. 3) Se Side 44. 

*) Navnene paa de Envoyéer, der repræsenterede de mange Smaastater paa 
Kongressen, har mindre Interesse og er udeladte. 



94 



imellem alle disse Ambassadeurs anlangende Fuld- 
magternes Poster, Characterer og Rang, og hvis 
[hvem] den ikke havde, da bekom de ej den Titel 
af Excellence, undtagen af deres egne Domesti- 
quer. Hvorover mange fik ej nogen publique Visit 
eller gav denne contra med al deres store Train 
og Pomp, som vidtløftig er at opregne. 

NB. Hs. Excellence Hr. Just Høeg var saa cu- 
rieux, at han holdt to Bogbindere aarlig, som ind- 
bandt alle de Bøger, han tilkøbs kunde overkomme, 
hvad heller de vare gamle eller nye som rare 
vare, de lod han om-og indbinde udi fransk Bind 
egal, forgylde og Titelen bag paa af rødt Safian, og 
stillede dem op paa Boghylderne, saa at de 4 Vægge 
vare ganske forgyldt af disse Bøger fra øverst til 
nederst^). Der ovenover, under Loftet, havde han 
rangeret alle disse forberørte høje Ministres Skil- 
derier med forgyldte Rammer en demi-Portrait- 
eller Brystbilleder, hvilket var et prydeligt Gemak. 

Alt dette jeg hidtil har opskrevet eller annoteret 
findes adskilligt, som kunde henføres til sin rette 
Sted udi bedre Egalité, men som dette er skrevet 
i Hast, saa er det for mig selv godt nok til en 
Hukommelse, hvor jeg har voren, og er ikkun 
min egen Curiositet antegnet for Tidsfordriv, og 
Ørkesløshed at betage, og var der endnu meget 
tilbage at anføre, hvad der paa denne Sted er pas- 
seret, men indeholdes^) for Vidtløftigheds Skyld. 

1) Just Høegs store Bogsamling blev bortsolgt ved Auktion I Kbhvn. 1695, 
Aarct efter hans Ded. De af hans Bøger, der nu findes paa det kgl. Bibliotek, 
er kendelige ved ensdannede Bind, hans Vaaben bagpaa og hans Navn paa 
Titelbladet (Werlauff. Efterr. om det store kgl. Bibi. Kbhvn. 1844). 

>> Indeholde = holde tilbage (Kaikar). 



95 



Der nu til Nijmegen intet videre var at forrette 
ved denne store Forsamlings Ambassade, kaldte 
enhver Potentat sine Ministres derfra, enten at for- 
føje sig hjem eller at gaa derfra i anden Ambas- 
sade, at gøre Complimenter for Fredens Slutning 




Medaille over Freden i Nijmegen. 

eller anden Affaire. Saasom Hs. Excell. Hr. Just 
Høeg fik Ordre fra Kongen at forføje sig fra Nij- 
megen til Frankrig en Ambassade, men som han 
havde noget sit eget angaaende at forrette hjemme 
i Danmark, fik han efter Ansøgning Forlov at rejse 
først hjem som snarest, hvorpaa han skilte sig af 
med sine Domestiquer, undtagen de danske i). Der- 

1) 5. August 1679 giver Just Høeg sin Sekretær Jørgen Burchard Lov til at 
rejse hjem samt 300 Rdlr. til Betaling af sin Gæld. Han anbefaler ham „efter- 
som han alt samler til en temmelig Alder, og videre Rejse og fatigue ej vel 
kan udstaa* og ,for hans ufortrødne og fast ubeskrivelige Møje til et lidet 
Stykke Brød igen at belønne*. 



06 



paa lavede vi os til Hjemrejsen og begyndte at 
pakke ind Sølvtaffel, Bibliothek, Tapeter, Spejler 
og Carosser m. v. Der det var klart, da d. 23. Aug. 
1679, rejste Hs. Excellence, Ambassadricen, Jomfru 
Anna Juely hans Søsterdatter, med Copister, Pager; 
Cammertjenere, Cammerpiger, Laquaier medvidere 
herfra Nijmegen tillands i Jesu Navn^). 
Grev i4nto/2r5Legationssecretair Monsieur Patt/i2) 

(var Doctor Simmon Paulis Søn) blev betroet at 
føre til Danmark alle disse kostbare Meubler til- 
vands, som alt var indskibet; med samme fulgte 
og Copist Jessen^ Vinskænkeren Hans Hansen^ jeg 
og nogle flere. Paa bemeldte Dag begav vi os fra 
Nijmegen og kom ved Dort^) første Nat. 

D. 25. dito da vi kom til Rotterdam, hvor os 
blev en Arrest ankyndiget paa Skib og Gods af 
de Husejere, som Hs. Excellence havde lejet Gaar- 
den af, under den Prætext, at han var dem endnu 
Husleje skyldig, og naar alting var overvejet, havde 
han købt Husene formedelst den store Leje, de 
aarlig fik i saa lang Tid*), og som Jessen Dagen 

1) Bittert skuffet over det sørgelige Resultat af Kongressen, som den svige- 
fulde Optræden af Danmarks Allierede bar Skylden for, forlod Just Høeg Nij- 
megen. I Decbr. rejste han som Ambassadør til Paris, blev Aaret efter Ge- 
heimeraad og Ridder af Elefanten og 1681 afløst fra sin Post af Meyercrone. 
1682 blev Just Høeg Vicestatholder i Norge og Stiftsbefalingsmand paa Akershus, 
hvor han førte et stort Hus med Pager, mange Tjenestefolk, Bibliothekar osv. 
Han døde 26. Septbr. 1694 og hans barnløse Enke Karen Krabbe overlevede 
ham til 1702. 

2) Den kgl. Historiograf Jacob Henrik Paulll (1637-c. 1717) fulgte fra 1669 
som kgl. Sekretær med forskellige Gesandtskaber til Udlandet for at bistaa 
Gesandtskaberne med sine Kundskaber, 1684 blev han Assessor i Pinneberg 
og var Danmarks hemmelige Agent i Hamborg, 1690—98 var han ansat ved 
Gesandtskabet i England, og blev derefter adlet med Navnet Rosenschild. 

') Er vel en Forkortelse af Dordrecht. 

*) Der menes vel, at alt vel overvejet havde han kunnet købe Husene for 
den Leje, han gav. 



97 



tilforn var bleven syg, maatte jeg med Breve fra 
Pauli tvende Gange rejse ad den Haag til Envoyé 
Christian Lente^), hvilken var kommen did fra 
England, hvor han var alt mens Krigen varede, udi 
Meiercrones^) Sted, (hans Broder Hugo Lente var 
Envoyé til Regensburg i Lejren) anlangende dette 
arresterede Skib og Gods. Men der jeg kom den 
anden Gang med Breve tilbage, blev vi strax re- 
laxeret, og som Svagheden mQd Jessen havde imid- 
lertid tiltaget, tilraadte vi ham at blive tilbage, men 
han var ikke dertil at formaa. 

Altsaa d. 2. September gik vi da i Guds Navn 
tilskibs fra Rotterdam. D. 3. dito sejlede vi fra den 
Bril [Brielle] i Holland. D. 7. dito døde Jessen 
paa Skibet. Han laa strax ved mig, med sine Fødder 
imod mit Hoved tvert ud for Masten. Skibsfolket 
vilde strax [have] kastet ham omborde, men vi bad 
for ham paa nogle Dages Tid, men formedelst den 
flyendes Storm og Modvind vi havde, kom vi under 
Norge d. 8. dito i en Havn, kaldes Skottevig^), 
2 Mile fra Christiansand. D. 9. dito begrov vi hannem 
paa Landet, sang et Par Psalmer over hannem og 

1) Diplomaten Christian v. Lente (1649—1725) blev strax efter Fredskongressen 
i Nijmegen Resident i Holland og Aaret efter Gesandt i England. Han blev 
Overkrigssekretær (o: Krigsminister) 1699, Medlem af Statsraadet, Ridder af 
Elefanten, Hans Broder Johan Hugo v. Lente (1640—1716) blev 1700 Kansler i 
Hertugdømmerne. 

2) Henning Meyercrone (1645—1707), Søn af Hofapotheker Samuel Meier, 
blev 1674 Gesandt i Paris, kgl. Raad og adlet under Navnet Meyercrone. 1675 
blev han Gesandt i Haag og tog som saadan ivrig Del i Forhandlingerne i 
Nijmegen. Efter Danmarks diplomatiske Nederlag blev han sendt til Paris for 
at forhandle om Separat-Fred med Frankrig, men var her meget uheldig. Han 
var senere Gesandt i Paris 1681 — 1706 og døde som Stiftamtmand i Aalborg 
og Geheimeraad. 

3) Skottevig i Nes Herred, Mandal Amt, er næppe tilgængelig for større 
Skibe. 



08 



satte et Kors over Graven. Saa skrev Pauli fra 
Christiansand, (hvor han rejste hen) og videre til 
Christiania, hvor han [o: Jessen] var født^). 

D. 24. dito sejlede vi fra Norge igen og kom 
d. 25. under Skagen. Imod Natten maatte vi gaa 
i Søen igen imod Storm og hart Vejr og mistede 
derover et Anker. D. 26. dito satte vi vor Kaas 
imod Norge igen, og som vi intet Land fik i Sigte, 
maatte vi gaa i Søen igen mod Natten. Den 27. 
dito gik vi imod Norge igen, fik endelig Landet 
i Sigte og kom samme Aften i en Havn, kaldes 
Langesund, 2 Mile fra Skeen. Dér havde Pauli en 
Broder boende, hvilken han rejste hen at besøge, 
men som Vorherre lod os ikke ligge saa længe 
dér som i Skottevig, fik vi god Bør, og den 30. 
dito sejlede [vi] derfra og lod Pauli blive i Skeen. 
D. Vi3 October kom vi til Sundet og den 4. dito 
til Kjøbenhavn. Vores Skib kaldtes junkeren". 

Og som jeg var nogle Gange i Amsterdam, mens 
jeg var i Nijmegen, saa og tvende Gange til den 
Haag fra Rotterdam, kan jeg nok regne det og 
denne vidtløftige Sørejse til 156 Mil. 

Der vi nu Gud ske Lov var kommen lykkelig 
til Kjøbenhavn, forefandt vi dér Ambassadeuren; 
hans Broder, Oberstlieutenant Jørgen Høeg^)y var 
der og, og lod hjælpe ved sine Folk at udlosse 



1) Begge Volmar Jessens Forældre var imidlertid døde. Faderen, Præsten 
Jesse Matzen i Skien, døde 1678, altsaa medens Sønnen var i Nijmegen. 

«) Jørgen Høeg til Skiersø, født c. 1630, deltog i Slaget ved Nyborg 1659 
som Major, var 1673 Major ved jyske Rostjeneste og nævnes 1678 som Oberst- 
lieutenant. Han var gift med Lisbeth Nielsdatter Parsberg, og da lian 1678 
mister en ung Søn, raader hans Broder, Ambassadøren i Nijmegen, ham til 
at forlade Krigstjenesten og søge en civil Bestilling i Jylland. 



99 



Skibet, som laa tvert ud for Fru Karen MarsvinSy 
Moder til Ambassadricen^). 

Imedens vi var til Nijmegen, anlagde jeg min Tid, 
naar Lejligheden mig det tilstedte, og øvede mig 
udi Hollandsk, Højtydsk og Fransøsk at læse, tale 
og skrive, som mine Bøger og Skrifter skal udvise. 

Denne min første udenlands Rejse, samt al den 
Fornøjelse og Herlighed jeg saa, vilde jeg ikke 
undvære for meget godt, endog jeg har lidet skrevet 
derom. 

D. 19. October rejste jeg over til Skaane og Lund 
til mit Fødested, at se hvorledes dér stod til. Da 
var min Moder død og min Fader havde og giftet 
sig igen med Sidsel Pedersdatter, og avlet med 
hende en Søn, navnlig Peder, Et halvt Aar der- 
efter døde og min Fader. Hus og Gaard var af- 
brændt, saa vel som den hele By af General Aren- 
storff 1677, saa der saa slet ud. Det lille, som de 
efterlod, gav jeg til min Søster og til denne Halv- 
broders Opdragelse, saa som jeg trængte intet der- 
til, thi jeg havde lagt mig bra Penge til, mens jeg 
var udenlands, hvilke jeg mest havde omvexlet i 
Guld, og som jeg her havde set denne store For- 
andring og Forstyrrelse, rejste jeg tilbage igen den 
3L dito fra Lund til Malmø og den 1. November 
til Kjøbenhavn igen. NB. Og naar jeg extraherer 
de foranførte Rejser, jeg har gjort al min Tid, da 
beløber de t sig til 1679 Aars Udgang: 801 Mil. 

1) Karen Marsvin (1610—80) til Dybæk, var Enke efter Statholder i Norge 
Iver Krabbe til Jordbjerg. Marsvinernes Gaard laa paa Hjørnet af Højbroplads 
og Ved Stranden, nu Nr. 21 (Plougs Gaard). 



100 



Der jeg nu havde været Laquai hos Hr. Just 
Høegy og jeg fornam, at min første Herre Mons. 
Borch [o: Jørgen Burchard] blev i denne Maaned 
antagen til Hofmester for Grevinde Samsøes [og] 
Kongens naturlige og ældste Søn, Hans Høje Ex- 
cellence den højbaarne Herre Grev Christian Gul- 
denlew% syntes jeg dér at erlange en bedre For- 
fremmelse end at rejse ud igen med Hv, Just Høegy 
og derfor anholdt at blive Cammertjener hos denne 
unge Herre, saasom jeg kunde temmelig mine 
Sprog og i andre Maader kendte mig duelig dertil, 
hvorpaa mig og blev gjort halv Forsikring (og Just 
Høeg rejste in December Maaned bort). Men som 
denne unge Herre havde en Fontenelle paa sin 
Arm 2), vilde de helst have en, der forstod Balber- 
Kunsten til at være Cammertjener, hvortil blev 

») Christian Gyldenløve (1674— 1703) var ældste Søn af Christian V og hans 
Maitresse Sophie Amalie Moth (se Indledningen). Han og hans Broder, 
Ulrik Christian, kom meget tidlig i Huset hos deres Farbroder, Statholderen 
Ulrik Frederik Gyldenløve, med hvis nyfødte Datter Charlotte Amalie Danne- 
skiold-Laurvig (1682—99) han blev forlovet, da han var 8 Aar gammel. Samme 
Aar blev han for sin Opdragelses Skyld sendt til Udlandet, hvorom der nedenfor 
fortælles. For at skaffe Midler til at lade ham optræde paa en fyrstelig 
Maade lod Kongen ham faa rigelige Indtægter af forskellige Embeder: 4 Aar 
gammel blev han saaledes Stiftamtmand i Bergen og i sit 7de Aar Generalpost- 
mester 1 Norge, hvilket Embede 1685 blev overladt hans Broder, mod at han 
selv fik de langt større Indtægter af det danske Postvæsen. 1691—94 var han 
i fransk Krigstjeneste i Flandern og Spanien og kommanderede sit eget Regi- 
ment »Royal danois". Ved sin Hjemkomst blev han Generallieutenant i den 
norske Hær, som han fra nu af næsten hvert Aar inspicerer. 1697 blev han 
Feltmarskalklieutenant. 1696 blev han, 22 Aar gammel, gift med sin 14-aarige 
Fæstemø, og da hun døde 1699, blev han 1701 gift med Generaladmiral Jens 
Juels Enke Dorothea Krag (1675—1754). S. A. overtog han Kommandoen over 
et dansk Hjælpekorps i Kejserens Tjeneste. Han var en kundskabsrig, begavet 
og elskværdig ung Mand, der var højt elsket af sin Fader og af sin Halvbroder 
og Barndoms-Kammerat, Kong Frederik IV. Christian Gyldenløves pludselige 
Død i Odense 1703 gjorde Ende paa de store Forventninger, der næredes til 
ham. 

«) Fontanelle, et lille kunstigt fremkaldt Saar, der stadig blev holdt aabent 
for at lede Legemets Vædsker dertil, et Middel, som Nutidens Læger ikke mere 
bruger. 




CHRISTIAN GYLDENLØVE 
Stik efter Maleri af Hyacinth Rigand. 



101 



antagen Morten paa Toldbodens Broder Erich Mat- 
zen, dog ikke før end sidst i Juli 1680, men jeg 
antog Laquai-Tjenesten hos denne dejlige unge 
Herre d. 1. Januar 1680 i Tanken at naa det andet 
med Tiden. 

Altsaa vil jeg nu slutte denne min Antegnelses 
første Bog til 1679 Aars Udgang og den anden at 
tage Begyndelse 1680 og saa længe Gud sparer 
mig Liv og Helse videre anføre mit Levneds Frem- 
dragelse. 



Ende paa første Bog. 



Kjøbenhafn d. 31. December 1679. 

MATHIES SCHAANLUND 



ANDEN BOG. 

OM MIN LYKKE OG LEVNEDS FREMFART 
I VERDEN 

Anno 1680. 

Den første Januari blev jeg antagen for Laquai 
hos Hans Høje Excellence, Højbaarne Herre, 
Grev Christian Guldenlew (hvilken vi ej gav anden 
Titel eller Svar, naar han kaldte paa os end „Hr. 
Greve"). Hos hannem fik [jeg] mine aarlige skønne 
Liberier med desforuden skønne nye Hatte med 
brede Sølvgaloner, Sko, Strømper, skønne Baand 
og Garniturer, som brugeligt og Moden var, item 
bekom jeg aarlig i Løn hertil 50 slette Dir., samt 
havde fri Kammer, Kost og anden Behør; altsaa 
kunde jeg med de Drikkepenge, der kunde falde, 
lægge mig noget tilgode. 

Annal og Journal. 

Den 21. Febr. udgik en kgl. Forordning om en 
Prinsesse-Styr^). 

D. 3. April holdt den svenske Ambassadeur og 
Rigens Raad Gyldenstierne^) en meget prægtig Ind- 
tog i Kjøbenhavn med en stor Del kgl. danske og 

1) I Anledning af det forcstaaende Bryllup. 

*) Carl XI's mægtige Yndling Johan Gyllenstlcrna (1635-80) var fra 1679 
General-Guvernør over Skaane. Han døde faa Maaneder efter Formælingen. 



103 



svenske Carosser, hver med 6 Heste, han havde 
for sig 12 svenske Herremænd tilhest med blaa 
baldyrede Klæder. Liberiet af Pager, Laquaier og 
flere, var det kgl. svenske: blaat Klæde med Sølv- 
og Guld-Galoner. Efter hans Audience hos det kgl. 
Hus kørte han til sit Logement, som var paa Ama- 
gertorv. Han var en hel stor, fed Mand. Statholder 
Guldenlew tilbød ham tydsk Confect, som rejste sig 
par respect af Skaalerne. Hans Ærinde var at af- 
hente den kgl. tilsagte Brud til sin Konge. 

D. 11. April fulgte herpaa en usigelig skøn og 
kostbar Caroussel, den kgl. Prinsesse Ulrica Ele- 
onora^\ som skulde være Dronning i Sverrig, til 
Ære. Det kgl. Parti og Suite var røde med tvende 
grønne Herolder foran, alle baldyrede af Guld og 
Sølv paa Romanske, deres Cachetter^) med Plu- 
mager og Hestenes Hoveder ligedan, Chabraquerne 
af samme Baldyring og Kostbarhed. Prins Jørgens 
Parti var blaa med to røde Herolder, alle med 
romansk Dragt og samme Baldyring. 

Nu præsenterede disse to Partier paa Ride- 
banen for hver sin Ende, og var den tillukket og 
med Vagt forvaret, at ingen kom derind uden de 
Svenske og hver Herres Liberi, som hertil hørte, 
hvilke vare af en stor Mængde og i ligemaade 
kostelig klædte. Dronningen, Prinsesser og Damer 
af det kgl. Hus stode paa den ene Altan tvert ud 
for Ringen og des [o: dens] Pyramider. Den svenske 
Ambassadeur med Prinser, Grever og andre store 



1) Se Side 11. 

*) Casquet = lave Huer, Barretter. 



104 



Ministre, som vare gamle og Marqueurs^) og ej 
ådret til den Divertissement, stode der tvert imod 
paa den anden Altan og anskuede dette. Min Herre 
med sin Moder og Søstre, samt flere af den Fa- 
milie stode i Vinduerne hos Fru Cancelliraadske^), 
og ellers alle de Huse omkring Ridebanen vare 
ganske fuldpakkede med Anskuere, men endog alle 
Plankeværk og Tage vare fulde af Folk, ja de afreve 
mange af Tagstenene for at se denne Herlighed 8), 
hvilket nu saaledes angik: 

Ved Trompeters og Herpukkers Lyd red begge 
disse Partier fra deres Ort i stor Pomp og Train 
og mødte hinanden midt for Ringen og Pyrami- 
derne, som stode midt paa Pladsen; saadan Tour 
gjorde de tre Gange og det med Ceremonier i 
Mødelsen. 

Dernæst rendte Kongen fra sin Ort i fuld Galop 
imod Ringen (men Trompeter og Herpukker holdt 

1) Daae har udeladt Ordet „Marqueurs", Markører, der her betyder det 
samme som Kampdommer. Se nedenfor Side 106. 

S) Sophie Amalie Moth stod dengang paa Toppunktet af sin Lykke, hun 
var 1677 blevet ophøjet til Grevinde af Samsøe, og Kongen havde Aaret før 
med Navnet Gyldenløve legitimeret de fem Børn, hun havde født ham, sam- 
tidig med de Prinser og Prinsesser, Dronningen havde bragt til Verden. De 
fire af Grevinde Samsøes Børn — Ulrik Christian var vel endnu for lille, de 
andre i en Alder fra 4 til 8 Aar — stod hos hende i Vinduet i Broderens Bolig 
paa Slotsholmen sammen med hendes Moder Ida Burennæa (1624—84), som 
havde ført Datteren i Kongens Arme og nu nød sin Løn derfor. Broderen, 
Matthias Moth (1647—1719), var Aaret forud blevet adlet og nu samme Aar 
blevet Kancelliraad og Kammersekretær for de norske Sager. 1688 blev han 
Oversekretær i Kancelliet og fik i rigeligt Maal Udmærkelser og Tillidshverv, 
som faldt i hans Lod, ikke alene paa Grund af Slægtskabsforholdet, men 
ogsaa fordi han var en kundskabsrig og fremragende dygtig Personlighed. Han 
var 1676 bleven gift med Kirstine Aagaard, der døde 1696. 

*) Ridebanen ved Slottet indtog den nordøstlige Del af den nuværende Ridebane 
mellem Springvandet og Kolonaden. Den nordlige og vestlige Del af Slotshol- 
men var dengang bebygget, og her laa ogsaa Matthias Moths Gaard tæt ved 
Stormbroen, der dog først blev opført 1682, efter at den gamle Løngang var 
blevet nedbrudt allerede 1668. (Meddelt af Slotsforvalter Bering Liisberg.) 



105 



op i Rendingen) med sin skønne laxerede^) og 
forgyldte Lanse. Dernæst tumlede [han] med Hesten 
for Enden nogle Gange og rendte til igen med 
Chevelinen^) og kastede den i den staaende af Pap 
gjorte fuldkommen Morian. Dernæst red Prins Jør- 
gen for sin Sted og den Ende lige paa samme Maade, 
og saa fremdeles en efter anden fra hver Ende ind- 
til de 12 Par af hver Sort havde fuldbyrdet sit indtil 
den sidste. Ved Pyramiden stod en Laquai fra hver 
Herre naar han rendte, tog Langsetten af Handen og 
i en Hast og Reningen^) og flyede ham Chevelinen 
[o: Javelinen] igen og forføjede sig strax fra det Rum. 
Siden red Kongen i fuld Furie med dragen Kaarde 
til Ringen og strax derpaa i samme Rend hug Ho- 
vedet af Morianen, vendte tilbage og tog Hovedet 
i Rendingen med Kaarden op paa Spidsen. Dette 
blev fuldført fra den første til sidste af begge Par- 
tier om hinanden. Alt mens Rendingen varede, hørte 
man hverken Herpukker eller Trompeter uden saa 
snart nogen fik Ringen, halshuggede Morianen, eller 
tog Hovedet op med Kaarden eller rammede den 
med Chevalinen [Javelinen] og Livkarlen, som stod 
ved Pyramiden og Ringen, gav han Tegn og maatte 
anvise Ringen for de Herrer Marqueurs, som holdt 
Bog herover, [og] antegnede paa hvad Sted Ringen 
var træffet, i Midten eller paa Siden med videre, 
de antegnede om Morianen og Hovedet. Da hørtes 
Ly det*). 

1) Laxerede = lakerede. 

') Skal være Javelinen, et lille Spyd, 

3) Reningen betyder vel Rendingen, Løbet, Ridtet. Den hele Fremstilling 
er noget uklar. 

4) Lyden af Musikken. 



106 



Siden red en og en imod hinanden og saa i Tum- 
mel, havende hver sir malede Skjold paa Ryggen 
og Lommen fuld af brændte Lerkugler og slog 
dermed hver efter sin Mand til Omvexling med 
Kuglerne paa Skjoldene og det fra den første til 
den sidste, som var iligemaade fornøjeligt at anse. 
Kongen, Prinsen og alle Herrerne, som var i denne 
Forlystelse, havde ej alene 3 — 4 å 5 Handheste til 
Omvexling, alle med kostelig Mundering foruden 
de nye kostelige Liberier, som deres Pager, La- 
quaier og Domestiquer førte. 

Til denne Forlystelse var opsat kostbare Priser 
af Guld og Juveler, Kongen vandt selv den største 
Pris, Statholder Guldenlew vandt en Sølv-Skjold, 
samt en Guldring med Diamanter besat, stor som 
Ringen mellem Pyramiderne, som de brugte til 
Ringrendingen. Denne Divertissements Udredning^) 
kunde ingen Herre komme ud med til sin romanske 
Klædning, Liberier og deslige, foruden sine kostbare 
Heste, end 3 — 4 å 500 Rigsdaler, mange par re- 
spect tog sig temmelig nær. 

Den anden Aet siden blev en Del af Kongens 
Staldkarle udstoppede i Skindklæder i et helt 
Stykke fra Fod til Haand, en stoppet Spand paa 
Hovedet med Hul nær for Øjnene, at de kunde 
se igennem. Saa blev de satte paa raske Heste uden 
Sadel, og disse, en imod en, skulde med Lanser 
og Puld2) for Enden rende imod hinanden og støde 
hinanden fra Hesten; undertiden rammede de fejl, 

1) Udredning = Udstyr. 

>; Puld betyder vel det samme som Duppen, f. Eks. paa Spidsen af en 
Floret. En Puls er en Stage med en flad Træskive paa Enden. 




ULRIK FREDERIK GYLDENLØVE 
Maleri af Mieris paa Kunstmuseet i København. 



107 



undertiden blev en afstødt og undertiden begge, 
og hvem som [faldt] paa Jorden, den kunde ikke 
røre sig af Rummet, men de dertil bestilte maatte 
bære ham bort igen eller og om han skulde ride 
igeni). 

Der dette var tilende, gik alle bort til de be- 
skikkede Stilladser og Trapper efter Anstalt^). Da 
blev paa Banen udslept^) Bjørne, Hunde, Tigere, 
Grævlinger, Tyre og Hunde, hvert Parti med Hun- 
dene at kæmpes. Denne Lyst varede fra Klokken 
9 å 10 til om Aftenen. Siden forærede Hr. Stat- 
holder Guldenlew sine tvende romanske Klæd- 
ninger til de franske Comediant-Spillere. Hans 
Eqvipage og Udredning, samt det kostbare Liberi 
kom over 2000 Rigsdaler at staa. 

Denne Maaneds Udgang blev saaledes tilbragt 
med kostbare Festins, Masquerader, Comedier, 
Balletter, Fyrværk og mange andre Forlystelser*). 

D. 1. Maj blev denne kgl. Brud under Ledsa- 
gelse af begge deres Majestæter, Dronningerne, 
Prinsesserne, det ganske kgl. Hus, menige Ridder- 
skab og Adel, samt Damer og Cavalierer, ført af 
Kjøbenhavn, hvor Militsen tilhest og -fods, samt 
Borgerskabet stod i Gevær i alle Gader lige fra 

1) Der findes en „Relation was bei dem von Ihr KSnIgl. Maytt. zu Denne- 

marck etc. angeordneten Carrousel aufF der Konigl. Reitbahne vorgegangen 

in Copenhagen den 21. April, An. 1680. Gedruckt bey SI. Corfitz Lufften 
nachgelassener Witwen", men denne Beskrivelse er ligesaa utilfredsstillende 
som Skaanlunds. — I Rigsarkivet findes et smukt Manuskript med udmærkede 
Illustrationer vedrørende et Par af Christian V's Karuseller. 

2) Anstalt = Foranstaltning. (Kaikar.) 
8) Udslept = sluppet ud. 

*) Nogle af disse Fester omtales i svenske Relationer til Stockholm og er 
ligesaa morsomme som betegnende for det spændte Forhold mellem Danske 
og Svenske. Danske Samlinger 2 R. 5 B. S. 79. 



108 



Slotspladsen til Nørreport, og saasnart hun var ud- 
kommen af Porten, blev alle Stykkerne løsnede 
af Voldene, Castellet og Flaaden. Siden til Frid- 
richsborg Slot med stor pompeus Pragt og Følge 
saavelsom den svenske Ambassadeur og hans 
Suite, tillige med mange fra Sverige, som her var 
ovre at anse dette. Kongen gav hende 9 Carosser, 
hver med 1 Spand Heste, hvoriblandt var 4 Ca- 
rosser, som Grev Anton og Hr. Just Høeg havde 
paa den nijmegenske Ambassade. Kongen gav Just 
Høeg for den ene, med ringe Heste derhos, 3000 
Rigsdaler 1). 

D. 3. Maji blev hun ført fra Fridrichsborg til 
Croneborg2). D. 4. dito blev hun førtved en prægtig 
Galej derfra udi Medfølge af hendes Søster Her- 
tuginden af Holsten-Gottorp ad Helsingborg til, 
men saa snart hun var kommen ud fra Sjællands 
Landet, begyndte Stykkerne af Croneborg Slot at 
tordne, saa vel som af 12 beskikkede Orlogsskibe, 
der laa paa Strømmen, og der hun kom til Hel- 
singborg, kom Enkedronningen af Sverige hende 
i Møde og undfangede hende. Adelen, Gejstlig- 
heden og Borgerskabet vare og paa Steden at be- 
neventere hende. 

Strax derefter, udi begge deres Majestæters Navn 
af Danmark, kom til sædvanlig Complimentering 
fra Croneborg til Helsingborg Hs. høje Excellence 
Hr. Statholder Guldenlew lige paa den Tid, som 
den kgl. Brud tilligemed den svenske Enkedron- 

1) Se om denne Fest: O. Nielsen, Kbhvns. Historie V, S. 311 flg. 
S) Resten af Bryllupsfærden, fra den 4. til den 6. Maj, er oversat efter 
»Tages-Register*. 



109 



ning og begge de danske Ambassadeurs, Grev Anton 
og Baron Jens Juel, saa og Baron Gyldenstierne 
og andre svenske Herrer, holdt Taffel, og efter 
holdende Taffel forføjede han sig strax derfra igen 
til Croneborg. 

D. 6. Maji indhentede Kong Carl XI den kgl. 
Brud Ulrica Eleonora paa den adelige Herregaard 
Skotterup [Skottorp] ved Halmstad, som den svenske 
Ambassadeur Ørested var tilhørende i), hvor hun 
sammesteds blev Hans Majestæt af højbemeldte 
Hr. Grev ÅntonfiJ af Åltenburg og Baron Jens 
Juel overleveret, og derpaa samme Aften skete 
Bilageret med stor Solennitet; dernæst skete hendes 
Indtog til Stockholm d. 24. November. 

D. 7. Juni rejste Kongen, Dronningen, Hans høje 
Excellence Statholder Guldenlew samt hans Gemal, 
hendes høje Naade^), til Holsten og siden Olden- 
burg. D. 9. Juni flyttede min Herre Greven fra 
hans Fru Moder udi Statholder Guldenlews Pa- 
lais ^), og havde de da ej større Suite end Hof- 
mesteren Borch, min Kammerat, Christopher Dit- 
lofsen Fris, og mig. Dér blev vi tvende Laquaier 
vel trakterede, den Mad, som kom fra hans Bord 
og Hofmesters fik vi tvende og Rhinskvin hver 
Maaltid; vi blev opvartede af Statholderens Folk. 

D. 26. Juli kom Dronningen og hendes høje 

1) Hofkansler, Statssekretær Frantz Juel Ørnestedt (1624—85). 

8) Statholderen Ulrik Frederik Gyldenløves Gemalinde (se Side 42) havde 
Titlen „Hendes høje Naade". 

3) Ulrik Frederik Gyldenløve fik 1669 Skøde paa den Grund, hvor han 
byggede sit Palais (Charlottenborg). Grundstenen blev lagt 1672, men det var 
ikke helt færdigt før 1683. Da Gyldenløve efter Kongens Død 1699 livstræt 
nedlagde sine Værdigheder og bosatte sig i Hamburg, blev hans Palais købt 
til Enkesæde for Enkedronning Charlotte Amalie og fik Navn efter hende. 



110 



Naade og d. 27. dito Kongen og Hans høje Ex- 
cellence fra Holsten igen. D. 26. September fik vi 
nyt Liberi. 

D. 27. October døde Grev Åntoni af Åltenburg 
til Oldenburg. Det er mærkeligt, at den Nat var 
der en skrækkelig Allarm i Gyldenløves^) Palais 
fra Rustkammeret ner ad den store Trappe med 
Heste, Redskab, Kufferter og deslige; der laa Narren 
næst ved Rustkammeret; han stod op og syntes, 
at denne Allarm var dernere, men saa intet. Hendes 
høje Naade lod Kammerpigen gaa ud paa Trappen 
og fornemme hvad der larmede saa deroppe (saa- 
som hendes Værelser var det mellemste Lofts 
Højde)2), men hun saa aldeles intet, thi da var det 
stilt, og naar de havde lagt sig, da larmede det 
ligedan igen. Men faa Dage derefter kom der en 
Expres fra Oldenburg og havde Tidender, at Hendes 
høje Naades Fader Grev Antoni var død, og strax 
maatte drages ner for Trapperne Hestetøjet og 
Kofferter, lige som forhen advaret^) var, saa at den 
2. December rejste Hs. høje Excellence og hun 
til Oldenburg. 

Og som min Herre Greven alt efter Aarenes 
Tiltagelse blev tilholdt adskillige Exercitser og 
Øvelser, saasom efter han var iklædt og gjort sin 
Morgenbøn og havde faaet Frokost, siden studerede, 
dernæst havde han sine visse Timer om Dagen, 
saasom 1) Syngemester, 2) Fægtemester, 3) Danse- 
mester, 4) Sprogmester, 5) Herpukkenslager 6) Skri- 

1) Navnet er ellers altid stavet Guldenlew. 
«) Lofthejde = Loft, Stokværk, Etage. 
•) Advaret = varslet. 



111 



vemester, 7) Ridseren var Jens Hedemark^ 8) Fen- 
driksvinger i) 9) (denne skulde staa først) Capitain 
Fridrich Monchgaard under Garden tilfods 2) kom 
hver Dag til Herren, og lærte Herren at exercere 
hannem med Musquet og Pique, til hvilken Ende 
Hofmesteren købte og lod gøre hannem et Regi- 
ment tilhest og et tilfods af Bly 3), derudi øvede 
Capitainen ham at exercere først Corporalskaber, 
siden Compagnier og saa Regimenter paa alle op- 
tænkelige Maader, hvortil og var smaa Messing- 
Stykker som Nøgler med Lavetter med og alt 
Behør. 

Imidlertid kom der og til os, som var befalet, en 
af samme Compagni, Capitain d^armes*) at lære 
mig og min Cammerat at exercere med Musquet 
og Pique, indtil vi var perfect, saa han undertiden 
exercerede os og vi Herren igen, og ved Berøm- 
melse blev han mere animeret. Ligeledes lod Herren 
os lære at fægte, dog vi, min Cammerat og jeg, gik 
hen paa Fægteskolen, og begyndte vi først at fægte 
d. 20. December 1680. Jeg blev fremdeles ved, 
men min Cammerat havde ingen Lyst dertil, thi 



1) Ved festlige Lejligheder marcherede Fændrikken foran og udførte de 
mærkeligste og i høj Grad kunstfærdige Svingninger med sin Fane. Paa Rid- 
derakademierne i Sorø og senere i Kbhvn. fandtes Kasten med Piker (Spyd) 
og Fanesvingning mellem de adelige Lærefag. 

2) Kaptajn i Livregimentet (Garden til Fods) Frederik Munchgaard havde 
udmærket sig i Krigen og blev haardt saaret ved Christianstad 1676. Han fik 
1681 Vaabenbrev og blevHofjunker og Kaptain, Aaret efter Major og gik 1689 som 
Oberstlieutenant med Hjælpetropperne til Irland, hvor han 1690 blev Oberst og 
Chef for Prins Frederiks Regiment, men Aaret efter den 12. Juli dræbt af en 
Kanonkugle i Slaget ved Schreagh (Agrim). Han blev 1685 gift med Birgitte Schøller, 
Datter af Vicelagmand i Trondhjem Christopher Schøller til Gjølmø, se nedenfor. 

3) Tinsoldater eller Signaturer af Metal, hvormed Datidens indviklede Exer- 
cits, Evolutioner og Formationer indøvedes. 

*) En Underofficer af højere Rang, Vaabenmester eller Oversergent. 



112 



da han havde gaaet der i et halvt Aars Tid, forlod 
han Fægtningen, og tog i den Sted den Time og 
lærte at ride og det paa sin egen Bekostning. 



Anno 1681. 

Den 8. Januari kom Hs. høje Excellence fra Ol- 
denburgi). D. 18. April rejste Kongen, Dronningen 
og H. H. Excellence til Holsten og Oldenburg. 
D. 11. Maji rejste Dronningen og Hendes høje 
Naade til Cassel. D. 19. Maji kom Kongen igen 
fra Holsten. D. 24. dito kom H. H. Excellence 
derfra; samme Dag var Greven, min Herre, hos 
Hs. kgl. Højhed første Gang. 

Den 28. dito blev min Herre Soldat under Kron- 
prinsens Kompagni, hvilket var hel artigt, Kron- 
prinsen var Kapitajn, Prins Christian Lieutenant^), 
Gr Qv Reventlow^) Fændrik; siden var de under Ge- 
vær: Baroner, Geheimeraads- Generals- til Oberst- 
lieutenants Sønner, smaa og fast alle af én Stør- 



1) Kongens mange Rejser til Holsten foranlediges af mangfoldige politiske 
Forhold, f. Ex. Ordningen af de gottorpske og oldenburgske Forhold samt In- 
spektion af Hæren o. s. v. Dronningen besøger sin Moder, Enke-Landgrevlnde 
Hedvig Sophie i Cassel, der døde 1683, og Badet Pyrmont. 

*) Christian Gyldenløve var 7 Aar gammel og kommer fra nu af meget 
sammen med de kongelige Prinser. Den ældste af disse, den senere Kong 
Frederik IV, som var 10 Aar gammel, vedblev at være hans gode Ven og 
Kammerat. Prins Christian, der døde 1695, var kun 5 Aar gammel. Det om- 
talte Kompagni var dels oprettet for at more Drengene med at lege Soldat, 
dels for fra Barnsben at indpode dem den militære Aand. Dette Drengekorps 
er det egentlige Ophav til det senere Landkadetkorps. (Se P. Fr. Rist, Støvlet- 
tiden, Kbhvn. 1884, S. 68.) 

•) Overjægermester Grev Conrad Reventlows Søn Grev Christian Ditlev 
(1671 — 1738) var Kongens Gudsøn og blev forlovet med hans Datter Anna 
Christiane Gyldcnløve (1676—89). Han blev 1709 Overgeneral over den danske 
Hør. 




si 

^ g 

cu J 

Ol rt 

s c 
C ^ 



113 



relse, rødklædte med gult Foer under. Deres Mu- 
sketter, smaa Messingpiber, Patrontasker og alt 
Behør; de exercerede hel net, og hver Lørdag 
maatte de indfinde sig paa Slottet paa Riddersalen 
at exercere, de havde og unge Hobois, men af 
privat Folk. 

D. 2. Juli kom hendes høje Naade igen, og d. 
10. dito kom Dronningen derfra [fra Cassel] til 
Kolding, dér var Kongen; d. 29. Juni rejste Kongen 
paa 1 Dag til Kolding. D. 24. dito rejste min Herre 
Greven til Kronprinsen paa Fridrichsborg, d. 26. 
kom vi hjem igen. 

D. 2. Augusti rejste Kongen fra Kolding til Olden- 
burg for at bese den ny Fæstning Christiansburg, 
d. 9. dito kom Kongen igen til Kjøbenhavn. D. 13. 
dito fik vi nyt Liberi. D. 27. dito blev min Herre 
Corporal under bemeldte Compagni. 



Anno 1682. 

D. 7. Januari blev min Herre Sergent under Hs. 
kgl. Højheds Compagni og indfandt sig med sit 
Korsgeværi) iblandt de andre paa Riddersalen under 
samme Commando. 

D. 8. Maji rejste Dronningen og hendes høje 
Naade til Holsten, og d. 14. dito rejste Kongen 
og H. H. Excellence til Holsten, hvor de d. 5. Juni 
til Itzehou blev besøgt af Churfyrsten og Chur- 



1) Korsgevær, egentlig Kortgevær, en Hellebard, hvormed Officererne var 
bevæbnede. 



114 



fyrstinden af Brandenburg, samt Churprinsen og 
Churprinsessen^). 

D. 18. dito rejste Grevinde Samsøe til Richs- 
dorf udi Holsten 2). 

D. 15. Juni rejste min Herre til Kronprinsen paa 
Fridrichsborg, d. 17. dito Icom vi igen. Samme Dag 
kom Dronningen og hendes høje Naade fra Hol- 
sten hjem. 

D. 23. dito kom Kongen og Hs. høje Excellence 
igen fra Holsten, d. 28. dito kom Grevinde Samsøe 
fra Holsten igen. Ellers var Enkedronningen og i 
Holsten paa den Tid. 

D. 14. Juli rejste Kongen og Hs. høje Excellence 
til Holsten og Oldenborg. D. 15. dito blev Dron- 
ningen forløst med en Prinsesse, død i Fødslen. 
D. 23. dito kom Kongen igen, men Hs. høje Ex- 
cellence ikke. D. 28. dito rejste Kongen til Kol- 
ding^), og d. 5. Augusti kom Kongen og Hs. høje 
Excellence fra Kolding. 

NB. Saasom det allernaadigst har behaget H. K. 
Majestæt, at Hs. høje Excellence Greven min Herre 
skal rejse udenlands, saa kan jeg ikke antegne 
noget om det kgl. Hus eller Danmark, men be- 
gynder med at antegne om vores Rejser og saa 
videre, hvad paa de Tider og Steder forefalde kan. 



1) Det var ikke alene et politisk Besøg af den store Kurfyrste Friederich 
Wilhelm (1620-88) og hans Gemalinde Dorothea af Holstein-Gliicksborg, thi 
Kurprinsen, den senere Kong Frederik I af Preussen (1657—1713) var gift med 
den danske Dronnings Søster Elisabeth Henriette (1661-83) Biskop Jens 
Bircherod fortæller i sine Dagbøger, at de ankom til Itzehoe med en Suite af 
230 Personer og 700 Heste „og holdt med skiøn proces deres Indtog*. 

*) Grevinde Samsøe købte d. A. Godserne Schonwcide og Rixdorff, en Mils 
Vej Nord for Pløen. 

B) Til den store Troppesamling. 




CHARLOTTA AMALIA 
Stik efter Maleri af Hollænderen J. Gole. 



i 




CHRISTIAN V 
Engelsk Stik efter Maleri af D. Loggan. 



115 



saa længe Gud behager, hvortil den barmhjærtige 
Gud give denne dejlige unge Herre Naade, Lykke, 
Helsen og Velsignelse. 

Og som jeg nu erindrer en dangereux Passage 
han var udi Anno 1680 midt om Sommertid. Saa 
som den unge Herre ikke i det første skulde mis- 
trøste sig over, at han skulde være for længe fra 
hans Fru Moder, siden han blev fra Fruentimret 
afsondret og kom under Hofmester og fik Dome- 
stiquer, blev ham alligevel tilladt at besøge sin Fru 
Moder tvende Gange om Ugen, nemlig Søndag og 
Onsdag Eftermiddag og saa forblive til Aftens- 
maaltid og i blandt andet at divertere sig med sine 
Frøkner Søstre i). 

Nu hændte det sig en Søndag Aften, at han skulde 
køre hjem til Statholders 2), bad Kusken, at For- 
rideren skulde spænde for og køre Herren. Denne 
havde glemt Tømmespændet paa den venstre Side. 
Herren kom ud og satte sig i Carossen, og Hof- 
mesteren frem for ham. Saa snart vi kom ud om 
Porten, drog Kusken mest paa Tømmen af den 
højre Hest, saa at Carossen kom ud paa Kanten 
af Canalen og tog en lang Stok^) af Bolværket, 
som laa oven paa Kanten jævnt med Gaden, [og 
som] kom mellem Hjulene og [blev] ført tvert ud 
paa Gaden. Saa maatte Kusken lade Hestene raade, 

1) Kongen havde tre Døtre med Sophie Amalie Moth: Christiane Gylden- 
løve (1672—89), der blev gift med Frederik Ahlefeldt, Sophie Christiane (1675— 
84), der var forlovet med Christian Ditlev Rantzau, men døde som Barn, og 
Anna Christiane (1676—89), der som nævnt ligeledes var forlovet, men døde 
13 Aar gammel. 

2) Sofie Amalie Moth boede „Bag Børsen" (nu Slotsholmsgade) i den senere 
saakaldte Lerches Gaard" (nu Ministeriumsbygning), der dengang laa mellem 
Feltherreinde Schacks og Ahlefeldts Gaard. 

3) Stok, Tømmerstok. 

8* 



116 



og [de] blev løbske. Men der han kom for Enden 
af Canalen ved Børsen, drog han i den højre Tøjle 
og tvang dem til Muren af Nedgangen fra Børsen, 
saa Stangen tørnede mod Muren i Løbet, at der 
udvæltede 9 store Stene, Carossen sprang i Vejret 
og Kusken faldt af. Der var ingen Folk i Vejen, 
som kunde hjælpe, vi ikke heller, thi min Cam- 
merat^) gik langt foran med et lidet Voxbillede 
med [G]las for og jeg stod paa Carossen, dog sprang 
af, men dette var altfor hastigt gjort. I det samme 
vendte Hestene og vendte sig mod Slottet. Strax 
resolverede Hofmesteren (som Tiden var kort) og 
lukkede Carosdøren op, tog den unge Herre i sine 
Arme og kastede sig baglænds af Carossen ud, 
[og] faldt saa just paa en Fejelse-Bunke fra Bold- 
huset, og fik Herren ingen Skade, alene at i Faldet 
gled hans Hoved over Axlen, saa at lidt Hud af 
Panden paa Herren blev skavet 2), som dog ikke 
var af nogen Betydenhed. Hestene med Carossen 
foer lige i fuld Galop over Slotspladsen. Den Ca- 
pitain, som da Vagten havde, fik strax Soldaterne 
ud og [de] sprang i en Linie fra Slotsporten og 
over til Cancelliet^), Hestene vendte sig strax og 
i fuld Galop tog deres Vej hjemad, men der var 
saa kort Tid paa at gøre, at de nær havde kommet 
paa os igen ved Børsen og Boldhuset, hvorfra kom 
adskillige fra Kælderne*) og vilde give Herren Vin, 

1) Denne Kammerat er Christopher Ditlofsen Friis. 

r) Skave = skrabe. (Kaikar.) 

^ Cancelliet var en Bygning med et Taarn, som laa paa Slotsholmen til- 
venstre for Højbro, Vagthuset laa ud for Højbro. 

4) Der havde kort før været en Vinkælder , Frederiks Kælder* i Boldhuset, 
den nuværende Kancellibygning, men den var flyttet til Nabobuset. 



117 



menende, at han var bleven altereret, men han 
smagte intet. Saa tog jeg min Herre paa Armene 
og bar ham hjem. Hofmesteren fulgte med. I Vejen 
holdt han [d: den unge Herre] idelig paa og spørge 
mig, hvad det skulde betyde og hvad det var, jeg 
sagde, det var kun Lystighed af Hestene, „de ere 
kaade og vilde springe" med videre, [at] jeg kunde 
føre ham af frygtsomme Tanker. Der vi kom mod 
Gaarden^), stod Grevinden, hendes Søster 2) og 
Pigerne udi Vinduerne, kom saa ud og tog imod 
ham og det med Jammer og Graad, hvorover han 
blev perplex og altereret, endskønt han havde Gud 
ske Lov ingen Fare eller Skade faaet. Dog var det 
Gud at takke, at Carossen med dem ikke væltede 
ud i Canalen, da havde Livet været nærmere i 
Vouve^). Et Par Timer derefter maatte den anden 
Kusk køre ham hjem og Moht fulgte med*). Gud 
bevare hannem fremdeles fra slig og anden Far- 
lighed. 

Nu vil jeg igen begynde at erindre mig til An- 
tegnelse om den før ermeldte Rejses Foretagelse 
m. v. Først blev Hovmesteren Borch [Burchardt] 
benaadet at være tillige extraordinaire Envoyé i 
Holland samt Cancelliraad. Hans Søstersøn, Gert 
Dusseldorph% som før var Staldmester hos Just 
Høeg paa Ambassaden, blev nogen Tid før Her- 
rens Informator og Underhofmester, saa var og 

1) Altsaa tilbage til Grevindens Hus. 

2) Det kan ikke afgøres, hvilken af hendes tre Søstre, som alle var gifte, 
der paa den Tid opholdt sig hos hende. 

3) Vouve = Vove = Vaade. (Kaikar.) 

4) Ved Moth forstaaes Moderen, Grevinden. &) Se S. 33. 



118 



Erik Madsen Cammertjener; til Rejsen blev Pager 
antagen: Christian Brøgmand^) og Anders Moht^); 
Jeg, Christopher^) og Christian Laquaier, — dette 
var hans Rejse-Suite. 

Anno 1682 d. 20. Augusti var Greven min Herre 
oppe paa Slottet hos Kongen Formiddag fra Klok- 
ken var 11 til 1. Samme Dag rejste Kongen om 
Eftermiddagen til Fridrichsborg. D. 25. dito tog 
min Herre Afsked med Prinserne paa Slottet. D. 
26. dito Klokken 3 om Eftermiddagen rejste min 
Herre fra Kjøbenhavn til Fridrichsborg. Hans høje 
Excellence Statholder Guldenlew tog imod ham IV2 
Mil derfra, kom did Kl. 71/2- D. 27. var Herren 
i Kirken med Kongen og det kongelige Hus, og 
efter holden Maaltid gjorde Herren sin Afskeds- 
Visit hos Hans prinselige Højhed Prins Jørgen^ 
Kl. 5 tog Herren Afsked med Hs. kgl. Majestæt. 
Imidlertid og naar vi var der [o: i Frederiksborg], 
logerede vi Domestiques enten hos Spistrup eller 
ved Polat i Byen. 

Den 28. dito rejste vi derfra ad Skjoldnæsholm^), 
og Hs. høje Excellence Hr. Statholder Guldenlew 

1) Christian Briigmann (født c. 1667), om livem der løvrigt intet vides, var 
en Søn af Etatsraad Nicolaus Briigmann til Ulriksholm og Østergaard, Rege- 
ringsraad i Gliickstadt, og hans første Hustru, Statholderen Ulrik Frederik 
Gyldenløves Halvsøster, Gesilla Hausmann (1649—72). 

») Anders Moth var en Søn af Sophie Amalie Moths Søster, Beate Inge- 
borg (1646—97) i hendes første Ægteskab med Sognepræsten til Førslev og 
Sneslev, Provst Jens Andersen Hals (død 1675). Sønnen antog Moderens Navn, 
blev 1692 Kaptajn ved Biegens Dragoner, blev kommanderet med Hjælpe- 
tropperne til Ungarn 1692—93 og døde ugift c. 1695. 

») Christopher Ditlofsen Friis. 

*) Kongens Broder, Prins Georg (1653—1708), gift 1683 med den senere 
Dronning Anna af Storbritanien, 1689 Hertug af Cumberland. 

6) Skjoldnæsholm i Sorø Amt blev 1683 af Kongen mageskiftet til Ulrik 
Frederik Gyldenløve, der senere skænkede det i Medgift til sin Svigersøn Chri- 
stian Gyldenløve. 



119 



og Oberstaldmester Haxthausen^) fulgte med. Vi 
havde Regnvejr fra Fridrichsborg og mens vi kørte 
en Fjerdingvej. Vi kom til Slangerup Kl. 10, maatte 
saa bie efter Heste paa Torvet til Kl. 11, kom til 
Roskilde Kl. 3, hvor vi besaa alle de kgl. koste- 
lige Begravelser i Kirken. Klokken 3 1/2 rejste vi 
derfra og kom saa til Skjoldenæsholm Kl. 7V2- 

Den 30. dito Kl. 9 rejste vi derfra, hvor Hs. 
høje Excellence, hendes høje Naade og hendes 
Søstre Frøkener fulgte os en halv Mil paa Vejen 
og dér tog Afsked, kom saa til Soer Kl. 12, be- 
stilte der Maaltid hos Gæstgiveren Holstes, imid- 
lertid besaa det kgl. Academies Værelser m. v. 
Kørte saa derfra Kl. 3 og kom til Slagelse Kl. 
6V2) fik friske Heste og Vogne hos Anne si. 
Daniel Vintappers og begav os derfra Kl. 7 og 
kom Kl. 10 til Korsør, logerede hos Borgmester 
Hans AndersenSy som holdt Herberg, hvor der 
strax blev ordineret 2 Underofficerer for Herrens 
Kammer og 4 Gemene udenfor. Den Dag godt 
Vejr. 

Den 31. dito Kl. 8 sejlede vi derfra over til 
Nyborg i Fyen, kom der Kl. 11, logerede hos 
Postmesteren Casper Kock. Efter Spisning rejste 
vi derfra til Odense, kom der Kl. 6V4, logerede 
hos Hendrik Hønne. Den Dag godt Vejr. 

Den 1. September kørte vi fra Odense Kl. 9 
og kom til Assens Kl. 2, tog ind til Postmesteren 

1) Overstaldmester Anton Wolf Haxthausen (1647-94) blev 1692 Overland- 
drost i Oldenburg og Delmenhorst. Han og hans Hustru, Dorothea Justina 
Grevinde Aldenburg, en Søster til Ulrik Frederik Gyldenløves Gemalinde, 
hørte til Herskabernes intimeste Venner, og det var Haxthausen, der arrangerede 
Kongens talrige Karusselier og „Hesteballetter". 



120 



Tommes Phers i Strandgade^). Drog tilvands derfra 
Kl. 3 over til Færgestedet og kom ikke dér førend 
Kl. var 9 om Aftenen til Poul Haarmans, Den 
Dag godt Vejr undtagen Regn et Quarters Tid 
fra Odense. D. 2. dito Kl. 7V2 kørte vi fra Færge- 
stedet og kom til Haderslev Kl. 9 og fik strax 
Heste uden for Porten, kørte og kom til Told- 
stedet Kl. 12, hører Fyrsten til. Spiste hos Chri- 
stopher Ormkiels [Årnkiel?], kørte derfra Kl. 3 og 
kom til Flensborg Kl. 8, logerede hos Postmesteren 
Giort Timmermands [0: Georg Zimmermann] Enke. 
Den Dag Solskin og Regn om hinanden. 

D. 3. dito kørte vi fra Flensborg Kl. 8, kom til 
Sko[v]by Kl. 12, spiste hos Gastgieberen Major 
Peter Wolchenberg, drog derfra Kl. 2 og kom til 
Rendsborg Kl. 61/2- Formiddag Regn og Efter- 
middag Solskin, logerede i den hvide Hest hos 
Ejlers Enke. Den rige Grev Rantzau af Breiten- 
burg2) var til Rendsborg ankommen, kom strax 
og gav Herren Visite. Efter hans Bortgang kom 
Commandanten Elsberg^) og andre Officerer og 
gjorde min Herre Opvartning. Der kom og strax en 
Fændrik med 2 Sergenter, som blev sat for Her- 
rens Kammerdør og 12 Gemene for Gadedøren. 

1) Skaanlund tager det ikke saa nøje med Navnene. Postmesteren i Nyborg 
hed dengang Carsten Wulf og i Assens Thomas Iversen, der fra 1682 — 94 ogsaa 
var Borgmester og døde 1698. (Medd. af Landsarkivar G. L. Wad.) 

') Statholderen i Hertugdømmerne Ditlev Rantzau til Breitenburg, Drage, 
m. m, (1644—97) var den rigeste Jorddrot paa den Tid i Landet. Han var gift 
med den for sin Skønhed og Dannelse berømte Cathrine Hedevig Brockdorff. 

•) Johan Anton Elnberger (1637—95) havde tjent sig op fra menig Soldat 
og blev 1682 Kommandant i Rensborg. Han udmærkede sig senere i Flandern 
som Generalmajor og Chef for det danske Infanteri, men overgav sig 1695 
med Garnisonen 1 Dixmuyden til Franskmændene af ganske uforklarlige 
Grunde. Efter Krigsretsdom blev den gamle hidtil saa brave Officer henrettet 
med Sværdet, 



121 



D. 4. dito kom Commandanten igen om Mor- 
genen og førte Herren op paa Voldene m. v. at 
hannem bese^), som er en kostelig stærk Fæstning. 
Drog Kl. 9 derfra og kom Kl. 12 til et Dorp, 
kaldet Wadsted; dér var Grev Rantzau og havde 
dér ladet anrette Maaltid for Herren og tog dér 
venlig imod hannem. Efter Taffel kørte han Kl. 2 
derfra med Grev Rantzau udi hans Caros til 
hans Residence og Herregaard Drag, og kom dér 
Kl. halvgaaende 4. Den Dag godt Vejr. Strax vi 
kom der, førte han Herren i sin skønne Dyre- 
have, hvor vi saa hans Bøfler, Dyr og Vildsvin. 
Denne Herre Rantzau kan jeg ikke noksom be- 
rømme hvad stor Ære han beviste min Herre, 
og vi, som Tjenere vare, bleve ej forglemt, fik 
Herre-Logementer, kostelig Tractamenter, ej andet 
end Rhinskvin at drikke og [blev] opvartet af hans 
Laquaier med stor Reverence. 

Den 5. Septbr. besaa vi Vandkunsten, var og 
atter i Dyrehaven. Hans Grevinde var af de 
Brockdorpher, ej alene en dejlig, men enddog en 
mere ydmyg end hoffærdig Dame. Den 6. var de 
paa Jagt at fælde et Dyr til min Herres Plaisier, 
men det mislingede^). Altsaa efter holden Taffel 
Kl. 2^2 tog Greven Afsked derfra og rejste til 
Itzehov og Grev Rantzau gelejdede hannem alt 
til Itzehov-Porten, dér tog han Afsked og rejste 
tilbage. Vi kom did Kl. tre qvart til 4, logerede 
ind til Lan ddrost og Raad Brogmann, Hans Frue 

1) Meningen er: for at han kunde bese det. 

2) Da Christian Gyldenløve kun var 8I/2 Aar gammel, var Jagt ham endnu 
lidet kendt. 



122 



er Halvsøster til Statholder Guldenlew, Sønnen 
er Page hos os. Dér kom strax Gehejmeraad 
Buchwaldt^), Ridder af Elefanten, og aflagde sin 
Visite for min Herre. Godt Vejr i Dag. 

D. 7. dito forlystede Herren sig og under Ge- 
leid af Raad Brogmann og hans Frue. Kl. 3 kørte 
vi hen til Gluckstadt og besaa den skønne Fæst- 
ning, Slot og Volde, derfra Kl. 6 til det Grevskab 
Hirtzhorn, som tilhører Hs. høje Excell. Statholder 
Guldenlew, Strax derfra, og kom igennem Krempe 
Kl. 7 og til Itzehov igen Kl. 9. Den Dag godt Vejr. 

D. 8. dito rejste vi fra Itzehov Kl. 10 ad Ytters 
[Uetersen] til Geheimeraad Buchwaldt paa hans 
Invitation til Gæst. To Mil derfra mødte hans 
Heste og Carosse til Herrens Tjeneste, nemlig 
Horst. Vi kom til Ytters [Uetersen], som er et 
Jomfrukloster, Kl. 2. Godt Vejr Eftermiddag. Den 
9. dito Kl. 9 rejste vi derfra (alle Jomfruerne saa 
Herren og en Del spiste med ham og Buchwaldt). 
Herren kørte med Buchwaldts Carosse og Heste 
til Hamborg og kom der Kl. 12. Buchwaldt kom 
efter. Herren logerede først hos Lobsten i 2 Dage, 
men Envoyéen [Burchard] hos Rouchon, D. 11. 
dito flyttede vi og derind, samme Dag rejste 
Buchwaldt tilbage igen. Imidlertid besaa Herren 
(og vi nød det samme) alt som synværdigt var, 
Kirkerne, Voldene, Situationen, Portene og der 



1) Geheimeraad Godske v. Buchwaldt (1624—1700), der var Klosterprovst i 
Uetersen og Verbltter for Klosteret 1 Itzehoe, var en meget anvendt Diplomat. 
Efter en Sendelse til England for at ordne Giftermaalet mellem Prins Jørgen 
og Prlnssesse Anna var ban bleven Ridder af Elefanten. Han var anset som 
en højt begavet Mand. 



123 



udenfor Glaspusteriet til Altona, der blæste han 
adskilligt; den slibede Tasse [o: den slebne Kop] 
fik han der, som jeg førte paa Rejsen til og fra 
Holland, siden forærede han mig den. 

Den 18. September Kl. 1 quart til 4 rejste vi 
fra Hamborg over Elven [Elben] til Harburg, kom 
der Kl. 6, logerede hos Postmesteren Ludolf Krebs. 
Der sammesteds ligger Castellet eller Citadellet 
tæt til Elven og er bra fast og Byen ved den 
anden Side og paa den eller Landsiden ej fast, 
Gravene ere gamle og tørre, en liden Part derved 
er Sandbjerge, dernæst Skov. Regnvejr havde vi 
den ganske Dag. 

Den 19. dito Kl. 8V2 rejste vi fra Harburg. 
Har kun én Kirke og den med et Spir, og kom 
til Kloster Kl. 12, hører Luneborg til og hænger 
derfor en Tavle ud ved Vandmøllen i), som er 
Grænsemærke imellem Luneborg og Stift Bremen, 
som er 1^/2 Mil fra Harburg, og Buxtehude ligger 
et Musketskud derfra paa den højre Haand, det 
hører og Svensken eller Stiftet Bremen til. Dér 
spiste Herren udi et Bondehus, kørte derfra Kl. 
2 og kom til Klosterzeven Kl. 8, logerede hos 
Johan Burger Platy er en Bondeby. Den Dag 
godt Vejr. 

D. 20. dito Kl. 7, rejste vi fra Klosterzeven og 
kom til Ottersberg, det er et gammelt fast Slot af 
2 Fløje eller Længder og staar i et Morads. Der 
holdes Garnison og stærk Vagt, hvor man angiver 

1) Forf. fortæller senere, at Grænsemærkerne mellem disse Lande betegnes 
ved, at der hænger en Haand paa en Tavle. Navnene er for en stor Del fejlt 
stavede, men her rettede. 



124 



sig og fremviser Pas ved de der udenfor liggende 
Huse, hvor Tolden ydes. Dér kørte vi fra og kom 
til Arhem [Achim] Kl. halvgaaen 1, og efter Herren 
havde spist, kørte vi vor Vej derfra Kl. halvgaaen 
4 og kunde ej komme ind i Bremen om Aftenen, 
men maatte logere i Forstaden hos Gæstgiveren 
Rehens. Formiddag Taage, Eftermiddag Solskin. 

D. 21. September Kl. 9 kørte vi ind i Bremen og 
logerede hos Johan Henrik Bræmer i „Vindruen". 

Denne Stad Bremen ligger ved den Flod eller 
Strøm Weseren, paa den Side ved Elben er mu- 
rede Volde og staar i Vandet. Byen deles i tvende 
Parter, gammel og ny Stad [og] er en kejserlig 
fri Rigsstad, var vel bekendt Ao. 139?, har mange 
Kirker og hele Staden er reformert, undtagen 
Domkirken og dens Sogn er luthersk, hvor og 
Biskoppen over hele Stiftet residerer, nemlig Dr. 
Johan Ernst, som tilforn havde været Professor 
og Procancellarius til Lund i Skaane, men for- 
medelst Biskoppen til Lund Dr. Peder Winstrup 
ej kunde stemme sig med ham, blev han hid 
forflyttet 1). Hans Fru Bispinde var Søster til Dr. 
Christian Foss, af den Aarsag var jeg hos dem 
og aflagde min Respect. Magistraten forsømte sig 
ikke, men saa snart de fornam min Herres An- 
komst, lod de ved deres Deputerede aflægge for 



1) Dette er, som Daae har bemærket, ikke rigtigt. Det var ikke en Dr. Ernst, 
men Professor Bernhard Oelreich (Berent Ulrich) (1626—86), som havde været 
Præst 1 Lund Stift og fra 1665 Lunds Universitets højt agtede første Pro- 
kansler, der paa Grund af Biskop Vinstrups Avind og Uvillie fortrak fra sit 
Embede og 1672 modtog Udnævnelsen til General-Superintendent i Bremen. 
Han var 1660 anden Gang gift med Maren Foss, hvis Søster Ingeborg var gift 
med Burchards Broder, Præsten paa Samsø, se Side 8. 



125 



Herren deres Compliment og derhos sendte 12 
høje Tinkander af Rhinsk- og anden Slags rare 
Vine, samt Confiturer og yndelig Frugt til hans 
Forfriskelse, og tilbød ham et Gæstebud, men det 
afslog han. 

D. 22. dito udkørte Herren og besaa i Staden 
alt det, som var synværdigt, baade Kirken, Volde, 
Raadhuset m. v.; og staar der udenfor Raadhuset 
den vidtberømte Roland udi et højst stort Billede, 
ligesom i andre kejserlige frie Rigsstæder. 

D. 23. dito rejste vi fra denne Stad Bremen 
Kl. 10 og kom til Delmenhorst, det grænser ej 
langt med dets Grund fra Bremen. Commandanten 
sammesteds kom strax og gjorde Herren sin Op- 
vartning, han vilde havt ham op paa Slottet, men 
Herren vilde ikke; alene besaa den skønne Have, 
og efter han havde spist i „Svanen", rejste vi 
derfra Kl. 2 og kom til Wiltzhusen [Wildeshausen] 
Kl. 5, det er en liden slet By, dog laa der et 
Compagnie Soldater udi, henhører til Stift Bremen. 
Vi logerede udi „Prinsen af Oranien". Den Dag 
godt Vejr. Vi var og i Oldenburg, der saa vi det 
rare Horn.^) 

D. 24. dito Kl. 6 rejste vi fra Wiltzhusen og 
kom til Kloppenborg Kl. 10V2> kørte derfra Kl. 1 
og kom Kl. 5^2 til Loningen. Formiddagen godt 
Vejr, men Eftermiddag, alt mens vi kørte 2 Mil, 
regnede og stormede det. D. 25. dito rejste vi fra 
Loningen (Kl. 8), som er en ringe Flæk, kørte 

») Det bekendte oldenborgske Horn, som nu findes i Rosenborg-Samlingen," 
kom i Frederik IIIs Besiddelse, da Grevskabet Oldenburg tilfaldt ham 1671, 
men først 1690 kom det til Kunstkammeret i Kbhvn. 



126 



forbi Hasselyn 2 Mil derfra og kom til en Bondeby 
kaldet Bahewinchel [Bawinkel], spiste dér og kørte 
saa forbi Lingen (som er en bra By), og Færge- 
stedet ligger der strax ved, hvor vi kom Kl. 5. 
Den Dag godt Vejr. 

Den 26. dito blev vi Kl. 6V2 sat over Ems- 
strømmen og forbi Laan [Lohne] Kloster. Vi kørte 
vel 2 Mil i lutter Vand, siden kørte vi igennem 
den Flæk Felthusen, her er Kirke med idel Graa- 
sten og et firkantet Taarn, kom til Nyhusen 
[Neuenhaus] Kl. 12, som er en Flæk med en 
Bindingsværks Kirke uden Spir. Vi spiste i „Svols 
[Zwolle] Vaaben" paa Torvet. Kl. 2 rejste vi 
derfra og kom igennem Olsen [Olsen], her er en 
bra Graastens Kirke med højt Spir. Imellem hver 
af disse Stæder eller Byer er ikkun ^/g Mil mel- 
lem hveranden. Vi kom til Harenberg [Harden- 
berg] Kl. 8 og logerede i „Amsterdam Vaaben" 
lige ud for Kirken uden Spir; en Flæk. Den Dag 
godt Vejr. 

D. 27. dito Kl. 7 rejste vi fra Harenberg, spiste 
undervejs i et enkelt Bondehus, hvor Kranen^) 
udhængte, rejste derfra Kl. 2 og kom Kl. 5 til 
Svol fZwolle], som er en skøn Stad, hvilken de 
Franske havde indtaget Anno 73. Vi logerede „In 
de wette wan" paa Torvet. Den Dag meget godt 
Vejr. D. 28. dito rejste vi fra Svol [Zwolle] Kl. 9 
og blev ført over den Strøm Iser ]Ijssel], en V2 Mil 
fra Svol ligger Edam [?], hvor vi kørte igennem; 
det har været en fast Stad og er nu fordærvet og 

1) Kran = Trtne (Kaikar). 



127 



sløjfet. Den halve Dag kørte vi igennem lutter 
Heide [Hede] og saa ingen Byer, kom saa til et 
Bondehus, som staar paa Heden, dér spiste vi 
og hedder Suler [?], og da vi kørte derfra kom 
vi igennem en Bondeby, hedder Eispet, har et 
højt Kirkespir og kom om Aftenen Kl. 9 til Fort- 
husen [Vorthuizen] og logerede i „Moriannen"; 
der er kun det ene Herberg, saasom det er en 
Bondeby, har en Kirke med et højt Spir. Den 
Dag kørte vi 41/2 Mil og lutter Heide. Den Dag 
godt Vejr. 

Den 29. dito Kl. 71/2 rejste vi derfra og kom 
til den brave Stad Ammersfort Kl. 11 og spiste 
der i „Den hvide Svane". Kørte derfra Kl. 1V2> 
kom Kl. 8 til den skønne Stad Narden [Naarden], 
hvilken Fransken havde havt inde i sidste Krig. 
Vi logerede i „Hoff von Holland". Den ganske 
Dag Taage og mørkt usundt Vejr. 

D. 30. dito Kl. 8V2 rejste vi fra Narden og kom 
igennem Moyen [Mulden] og til den store berømte 
Stad Amsterdam Kl. 12 og logerede i det store 
Herre-Logement. Den Dag Taage. 

D. 1. October var vi udi Jødekirken at bese 
deres Ceremonier. D. 2. dito saa vi Løven, Los- 
sen, Tigeren og Hesten med de 8 Fødder, hvilken 
med sin højre Fremfod klampede [for] at betegne 
hvad Klokken var, hvor [mange?] Pletter der var 
paa et Kortblad, hvor mange Gylden i en Duca- 
ton, hvormange Styver, der var i en Gylden eller 
Skilling m. v., alt som var at beskue mærkværdigt. 



128 



(Var i Medfølge af Kongens Consul til Amsterdam 
Hr. Aabo^)y som strax ved Grevens Ankomst 
gjorde sin Opvartning m. m., gjorde Anvisning). 
Om Eftermiddagen gik min Herre med sin hele 
Suite tilfods paa Gaderne til Raadhuset og som han 
var af en usigelig dejlig Skabning, item af Alder 
8 og V* Aar, havde en rød Skarlagens baldyret 
Kjole, Kaarden med Diamanter besat, Alonge- 
Peruque m. v., etc, blev der et grueligt Tilløb 
fra alle Gader og Stræder, som anstødte til Torvet, 
af gemene Peuple i mange hundrede Tal i et 
Øjeblik, saa at vi neppe kunde komme over 
Torvet til Raadhuset. Iblandt andet med stor For- 
undring spurgte de os Domestiquer; „Ei Lieve, 
watt is datt voor een een moyd heer?" („Hvad er 
det for en dejlig Herre?") Jeg, som tilforn samme- 
steds Sproget var bevant, svarede: „Dat is dee 
jonge Konig van Island". („Det er den unge Konge 
fra Island.«) 

Der vi nu kom til dette dejlige og mageløse 
Raadhus, var der saa meget at beskue udi alle 
Gemakker under og oven, som altfor vidtløftigt 
ej i Pennen kunde forfattes eller annoteres uden 
rum Tid dertil. Iblandt andet var der ovenpaa 
Gevær [d: Vaaben] til over 100000 Mand tilhest 
og tilfods, om Fornødenhed det skulde udkræve, 
hvortil var beskikket Smede, som dette Gevær 
Aar ud og Aar ind skulde holde rent og beobagte 
alt, hvis dertil hørte. Imidlertid vi var der, sendte 
Mons. Aabo Bud hjem efter sin Caros, som min 

1) Johan Nicolaj Abo, 1683 dansk Konsul og Kommissarius i Amsterdam, 
død c. 1695. 



129 



Herre derfra førte, paa det han af dette uvittige 
Folk ikke skulde blive incommoderet; derfra til 
Comedien. 

D. 3. October. Min Herre Hs. høje Excellence 
om Aftenen var han til Gæst hos van der Meide, 
D. 4. dito Kl. 12 gik vi fra Amsterdam med Træk- 
skøjten og kom igennem den skønne Stad Haar- 
lem Kl. 3. Iblandt andet fik vi dér at se i „Prin- 
zen-Hoff" adskillige Malinger, hvoriblandt var et 
mærkværdigt Epitaphium paa en Metal-Bordplade, 
derudi blev presenteret en Mand ved Navn Did- 
richjanson Blesser, som udi hans llT Aar havde 
sit første Bryllup med et Fruentimmer af 22 Aar, 
levede med hende i 22 Aar og avlede med hende 
en Datter; var saa, da han døde, 133 Aar. 

Klokken 4 rejste vi fra Haarlem og kom til 
Leyden Kl. 8 og logerede i „Guld-Løven". Den 
Dag godt Vejr. 

Envoyé Borch [Burchard], som var af Begyn- 
delsen Herrens første Hofmester og fremdeles 
hermed hans Overmester, og var derfor denne 
fromme Herres første Udenlandsrejse Aarsag [i], 
at han blev Cancelliraad og extraordinair Envoyé 
til den Haag udi Holland. 

Vi kørte lige fra Hamborg og til Amsterdam 
med 2 Carosser og Forspand for hver. Paa den 
ganske Rejse havde jeg i Forvaring Koldkøkkenet 
og Flaskeforet, hvor fornødent gjordes, og forsy- 
nede [det] igen, hvor der var at bekomme i de 
store Stæder. Men der vi kom nu til Leyden, 
leverede jeg fra mig, hvad mig var betroet og 



130 



iblandt andet den Chrystal-Tasse, som Herren 
blev foræret paa Glaspusteriet i Altenau [Altona] 
og han brugte at drikke af paa Rejsen; da sagde 
min naadige Herre til mig: „Den maa Du beholde 
til en Amindelse, efterdi Du tog saa vel vare paa 
den paa Rejsen**. 

Den 6. Octbr. Kl. 11 reiste Envoyéen fra os til 
den Haag. Den 7. dito Kl. 8 om Aftenen kom 
han til Leyden igen. Den 8. dito Kl. 9 rejste En- 
voyéen til Amsterdam. Den 9. dito Kl. 5 kom 
han igen, og imedens vi var paa Comedien, rejste 
han strax til den Haag igen. Den 14. dito Kl. 5 
Eftermiddag kom Envoyéen fra den Haag. D. 15. 
dito Kl. 2^2 drog han bort igen. 

D. 23. dito var vi paa den Burg, paa Biblio- 
thequet og paa Anatomi-Huset og besaa alting, 
som var meget, ellers iblandt andet paa det sidste 
var en stor Krukke i), hvorudi var Asken af et 
Quindfolk, som var bleven brændt dér; uden paa 
var fastgjort et Stykke af hendes Hud og beredt, 
var skaaren fra Navlen og ner over hendes 
Hemmelighed, hel stort og bredt, derpaa sad det 
tykke Haar, gulbrunt, og det var saa langt som 
et Menneskes Hovedhaar. De mangfoldige Ben- 
rade, sammenhæftede Mennesker, indsalvede ost- 
indiske Kongelig, 5 Quarter langt, firføddede Dyr 
af alle Slags, desligeste Hvalfiske og andre Slags 
Fiske, hvorover paa hver Sort er Register med 
dessen Omstændigheder. 

Dette er en dejlig By, hvor der holdes Højskole. 

1) Texten har: ,Krug-Kroche", kan vel betyde en stor buet eller krummet 
Krukke. 



131 



Den 26. October Formiddag var Hs. høje Excel- 
lence paa det leydiske Academi, saa og anhørte 
dér en Doktorgrad. Om Eftermiddagen red han 
af Staden at divertere sig første Gang. 

Den 3. November halvgaaen 1 maatte jeg rejse 
til den Haag med Trækskøjten at indhente Be- 
skeen af Aarsag, der var kommen Sygdom i Huset. 
Kom der Kl. 41/2) rejste derfra igen Kl. 6V2 og 
kom til Leyden igen Kl. 91/2- Den ganske Dag 
Regn. D. 4. dito Kl. IOV2 gik jeg igen med Træk- 
skøjten til den Haag, kom der Kl. lV2> tog fra 
Envoyéen Kl. 2V2 og kom til Leyden igen Kl. 5V2. 
Den Dag godt Vejr. 

D. 5. dito Kl. 11 rejste vi alle fra Leyden i). 
Greven, samt Hofmesteren DysseldorpH og jeg 
kørte derfra i én Vogn til den Haag, de andre 
gik med Trækskøjten did. Vi kom der Kl. 12. 
Denne halve Dag var stærk Taage, raat Vejr, 
samt Storm og Regn, hvorover alle Lugerne paa 
Vognen var tilspændte, og som jeg sad derinde 
hos dem baglængs og vendte Ryggen til Vogn- 
manden, hvilket jeg ikke kunde taale, raabte 
derfor paa Vognmanden, [at] han skulde spænde 
op foran, jeg vilde ud og sidde hos ham. Da 
spurgte min Herre, hvad mig fejlede. Jeg svarede, 
jeg vilde hellere være tilskibs i Dag end sidde 
her baglængs i dette Mørke. Da lo han og sagde 
til Dysseldorph: „Nu havde det nær gaaet MathieSy 
som det gik Eder over Beltet til Nyborg". Thi da 



1) Rimeligvis aitsaa paa Grund af Sygdommen i Huset, som ogsaa lader 
til at have angrebet Forf. 



132 



var Dysseldorph hel søsyg og madede Krabben i), 
men Herren, der sad i Skeisen [o: Chaisen], som 
stod paa Skibet eller Smakken, havde sin Lyst 
deraf, thi han var frisk. Vores Vært til Leyden i 
„Løven" var en fransk Kok og Qvinden hollandsk, 
de drak sig daglig fulde, han ude og hun hjemme. 
Hun var altid hans Mester, thi hun fik Pigerne 
til Hjælp, hvorover han undertiden skyede Husef 
3 å 4 Dage. Ved dette havde vi som Tjenere 
ingen Mangel paa Vin og Livs-Ophold. 

Følger nu Fortegnelse paa de Provinser og 
Lande vi ved denne Reise er igennem passerede 
og hvem de tilhøre, som efterskrevet staar.^) 

Ende paa vores lykkelige Rejses Opskrivelse 
fra Kjøbenhavn til den Haag her i Holland, hvor- 
paa skal følge, hvad her passerer, som enfoldigst 
af mig antegnes og observeres. 

Da kan jeg aldrig fuldkommelig takke Gud, at 
den Tid jeg var udrejst med Ambassadeur Just 
Høeg, som jeg tjente Anno 1679 — 11— IS og 79, 
havde jeg aldrig den ringeste Svagheds Tilfælde, 
men nu, siden vi kom til den Haag fra Leyden, 
blev jeg angrebet af en Plures^) under det højre 
Bryst. Aarsagen dertil var, at jeg rejste meget i 
denne Efterhøst i Regn, Taage og stedse usundt 
Vejr, og særlig Rejserne imellem Leyden og den 
Haag. Siden kom flittigere Opvartning paa, og 
Lejestedet var vel et vakkert Kammer, men ingen 
Varme, hvorfor Svagheden dagligen tiltog indtil 

1) At give Krabber Mad = at kaste op af Søsyge. (Kaikar.) 
•) Denne Fortegnelse er udeladt. 
») Pleuresis, Sidesting. 



I 



133 



den 19/9 November om Aftenen Kl. 4 til 5 ad 6, 
saa jeg næppe kunde tage min Aande og var da 
nær hastig død, hvorfor min naadige Herre, som 
havde altid stor Naade for mig, sagde til Hofme- 
steren, at det var bedst strax at sende Bud efter 
Doctoren, som og skete. Imidlertid som de saa, 
at Døden var ej langt borte, og jeg sad for en 
Ild udi Underværelset, blev resolveret, at Her- 
rens Cammertjener Erich Matzen skulde aabne 
en Aare paa min Arm. Idet han havde Bindelen 
[0: Forbindingen] ombunden, kom Doctoren ner 
til mig, der de andre stode omkring og min Herre 
Greven med Hofmesteren stod oven for Trappen 
og saa ner, hvorledes det vilde afgaa. Da spurgte 
Doctoren de andre, hvor jeg havde ondt. De 
sagde: paa den højre Side. Da sagde Doctoren 
til Cammertjeneren: „O, løs strax op, thi han 
skal aarelades paa den venstre Arm", som og 
skete. Jeg kunde ikke tale, men vel høre. Da 
sagde Doctoren til mig paa Højtysk: „Saa fremt 
I vil se Eders Fædreneland igen, saa maa I hoste 
stærkt saa meget muligt er", hvilket jeg og gjorde, 
og ved hver Hosten sprang Blodet over Fadet. 
Siden blev jeg bortkørt i Carosse til et andet 
Logement, dér gav Doctoren mig et Pulver ind, 
der jeg var kommen tilsengs, og ordinerede om 
Morgenen, da han kom igen, hvad som til min 
Sundheds Befordring kunde tjene, nemlig hver 
Morgen og Aften at indtage en Dosis Pulver, 
dernæst en Pæl varmt 01, 2 Skefulde Olie og 
en Skefuld Jomfruhonning og stødt Safran derudi, 



134 



hvorefter jeg dagligen ophostede Blodstorkeri). 
Han foreskrev mig Diæten, hvorefter jeg maatte 
rette mig, clen jeg og holdt. Han besøgte mig 
hver Dag. Efter denne Sygdoms Attaque blev jeg 
paa en 8 å 9 Dage (Gud ske Lov) frisk igen. 
NB. Der er fast intet usundere Land til end 
Holland, særlig for Danske, Norske og Svenske, 
som er født nordlig for dem. 

D. *°/io December fik vi nyt Liberi, samme Dag 
kørte min Herre Greven udi Forhoutet^) at gøre 
sin første Tour å la mode. Han træffede i Turen 
og kom til at hilse Prinsen af Oranien 5 ad 6 
Gange«), han hilsede igen, dog begge medens 
de sad hver i sin Caros, dog holdt han stille 
hver Gang til Prinsen var forbi, hvilket er Turens 
Compliment mod ham af alle. Dette eller denne 
Forlystelse holdes hver Dag, naar det er godt 
Vejr, af hvem der lyster og har Raad dertil. 
Denne Promenade begyndes Formiddag fra 10 — 11 
til Kl. 12 og om Eftermiddagen 3 å 4, indtil de 
køre til Comedien eller Assemblé. Andre Folk 
spaserer inde i Forhoutet. Dette Forhout er en 
stor Skov fast midt i Byen, forvaret uden om og 
rundten omkring med Tømmerstokke, liggende 
paa Stolper og er ikkun en halv Mandshøjde, saa 
der under er aabent, paa det ingen skal køre eller 

1) Blodstorker. At storkne betyder styrkne, altsaa: styrknet Blod, Blod- 
klumper. 

>) Voorhouden, holl. = presentere sig, vise sig. 

») Prins Vilhelm af Oranien (1650—1702) var, efterat have reddet Holland 
fra Frankrigs Vold, bleven Arvestatholder i Nederlandene 1674. 1677 ægtede 
ban Prinsesse Marie af England. Ved Freden i Nijmegen led Holland intet 
Tab. 1689 blev ban Konge af Storbritanien. 



135 



ride derind, men der er rundt omkring lutter 
store grundmurede Gaarde og ligger ikke langt 
fra det prinselige Palads. 

Dette var den første Gang at Prinsen og min 
Herre saa hinanden. 

Anno 1683. 

Den 10. Januarius, ny Stil, (som nu herefter af 
mig skal bruges) var hans høje Excellence, min 
Herre, Grev Christian Guldenlew den første Gang 
paa Slottet, Palais'et eller Hoffet fra Kl. 7 til 9 
og dér aflagde sin Visite først hos Prinsen af 
Oranien og siden hos hans Gemal, Prinsesse 
Maria som var JacobSy Hertugen af Yorks, Datter, 
eller at sige Kong Carl den 2. af Storbritaniens 
Broderdatter. Hun var en meget dejlig Prinsesse. 

D. 26. Martij var Greven i Losdun [Loosdui- 
nen] eller Losdeoye, som den her kaldes, er en 
Time fra den Haag og ikkun en Flæk, men der 
er noget rart at se, nemlig: dér har Anno 1276 
været Grev Flores Datter af Holland ved Navn 
Margreta, var gift med Grev Henneberg, hun 
fødte paa en Langfredag 364 Børn, Halvparten 
Drenge og Halvparten Piger, og som de alle le- 
vede, [bleve] alle døbte. Drengene kaldet Jo- 
hannes og Pigerne Elisabet^ men efter Daaben 
døde de alle, og er endnu ret i samme Kirke 
midt paa Væggen paa den venstre Side af Alteret 
og en Stentavle for dem, derpaa er udhuggen paa 
Latin Miraklets Indhold, og over Stenen er ind- 



136 



muret tvende store Messing-Bækkener, hvorudi 
hvert Sort Barn blev døbt. Kirkeværgen kunde 
forklare os, at et af disse Bækkener var for rum 
Tid siden bortstollen, hvorfor et andet blev gjort 
i Steden igen, og vel paa et stort Sted mulig at 
findes, som vel er trolig, thi paa vores Konges 
Raritetskammer har jeg set, da min Herre var 
deroppe, et af disse samme smaa Børn hængendes 
udi en Guldkæde i en liden Flaske, langt som 
Ledet af en Finger, sort, intet hvidt at se uden 
de smaa Negler^). 

Jeg nævnede vel Alteret her, men her til min 
Erindring, da hos de Calvinske overalt, som og 
disse 7 hollandske Provinser ere calvinske, hvor- 
for de ikke har noget Alter i deres Kirker af 
Forskel om Sacramentets Behandling, som jeg 
siden skal forklare, hvad jeg har set og hørt ved 
dessen Ceremoni. Men her i denne Loosdoynes 
Kirke er et Alter blevet uberørt bestaaende fra 
de Catholskes Tider af, formedelst forberørte 
Mirakler, hvorover de priviligerede Catholske 
her i Districten giver rundelig til Kirken for at 
faa deres Hendøde i dens Jord begravet, hvorover 
den er meget rig af Indkomst, ihvorvel den er 
liden af Størrelse som i en Bondekirke i Danmark. 

Derfra kørte min Herre Greven hen til den 
Sted (efter Anvisning), hvor disse mange Børn 
var født og Forældrene, Greven og Grevinden 
boede, nemlig mod Søen imellem bemeldte Loos- 

J) Se om dette Sagn K. Nyrop, Grevinden med de 365 Børn, Kbh. 1909, 
samt Pers. Tidsskr. III, 4, S. 134. Om det omtalte Misfoster, der fandtes paa 
Kunstkammeret i Kbhvn., og som Hannibal Sehested havde hjembragt fra 
Holland, se Bering Liisberg, Kunstkammeret, Kbh. 1897, S. 59 og 184. 



137 



doynen og Skiæflingen [o: Scheveningen], men 
der fandtes aldrig noget Hus, hvor Herresædet 
havde staaet, eller Toft at se, thi alting var øde 
og borte. Siden 1276 og 1683 var 400 Aar siden. 
Aarsagen til dette gudgjorde Mirakel forklares, at 
en fattig Qvinde i Dyrtid kom for denne Grev- 
indes Port med 3 å 4 smaa Børn og bad i Guds 
Navn om Nødtørft for [o: hos] Grevinden selv. Hvor- 
paa Grevinden gjorde hende en ubarmhjertig Afvis- 
ning med disse Ord, at Landet er fuldt af saadanne 
Horer, som lader sig gøre en Horeunge efter den 
anden, og siden gaar omkring med dem og trygler. 
Fattigqvinden svarede: „O, retfærdige Gud, giv 
mig saa mange Børn som der er Dage i Aaret til, 
om jeg har havt nogen Tid med en anden Karls- 
Person Omgængelse end med min egen Ægtemand, 
og den samme Gud lade ske Tegn derpaa imellem 
Eder, som er rig, og mig, som er fattig". Frugten 
af denne Samtale ses her ovenfor. 

Derfra kørte min Herre til Skæflingen [o: Sche- 
veningen] ved Stranden, derfra en halv Time til 
den Haag, en dejlig Allé lagt med Mursten er 
bred til 3 Carosser jævnsides og alle Slags Træer 
paa begge Sider, Gran deriblandt, og er meget 
dejligt. Lysthaver paa Siderne uden for, og alle 
de som ved Forlystelse vil passere denne Prome- 
nade-Vej maa give en liden Vej-Penge, som dertil 
er ordineret. 

Derfra til den Haag igen. 

D. 25. April rejste min Herre til Delft, som er 
en Time fra den Haag, hvor alle Prinser [af] 



138 



Oranien, Grever af Holland med deres Gemaler 
og Familie-Begravelser er at se. Iblandt andet 
ligger der udi Alabast Prins — ^) og neden for 
hans Fødder ligger hans Hund iligemaade i Alabast, 
hvilken skønne Herre, der han skulde gaa ner 
ad Stentrappen i den Haag (hvilken jeg har gaaet 
op og ned mangen Gang) stod der en Skælm 
paa Trappen under det Skin af en Supplique, 
havde hemmelig en poignard, og stak Prinsen 
under Hjærtet, saa han døde. [Han] blev siden 
opført paa Gemakket, indtil Begravelsens Tid 
kunde udfalde, hans Hund laa stedse under Liget 
og [den] aldrig aad siden, men svalt der ihjel, 
hvorover han iligemaade blev udhugget i Alabast 
som meldt. 

Ligeledes ansaa vi alting hvad Maade de bruger 
at gøre Postelin til Delft, som er vidtløftig at an- 
tegne, men dog glemmer jeg det ikke. Staden er 
lille, men hel dejlig. 

Den 27. dito rejste min Herre til Rotterdam, 
alting dér at bese. Grunden kan ej bære Hoved- 
kirken, hvorfor Taarnet er aftaget. Rasmus Rotter- 
dam staar i Kobber paa Torvet med sin Bog paa 
Hænderne og vender Ryggen til Canalen. Dette 
er en stor Handelsstad, ligger 3 Timer fra den 
Haag. Den 6. Maji var min Herre ude paa Prin- 
sens Lystgaard, som ligger i Dyrehaven, samme 
Skov er tæt til Byens Grave her i Haag. Den 10. 
dito var min Herre første Gang tilbords hos 

I) Navnet er ikke tilføjet, men Forf. hentyder til Huset Nassau-Oraniens 
Gravkapel i Delft. 



139 



Prinsen af Oranien. Samme Dag var den første 
Markedsdag, hvor da Borgerskabet tregte^) med 
fuld Gevær og var meget prægtig udstafferet. 

i^" Da vi først kom til den Haag havde En- 
voyé Borch [Burchard] lejet en Gaard for sig og 
en anden Gaard skraas over Gaden for min Herre 
og hans Suite (unødvendig), og vi spiste samtlig 
hos Envoyéen. Vores Værts Navn var MontegnéSy 
var Cornet under Garden. 

D. 31. Maji flyttede Hs. høje Excellence samt 
Envoyéen med begge deres Domestiquer udi 
Greven af Warwesies^) store Gaard, hvor endda 
en stor Herre kunde have logeret. 

D. 27. Juni var min Herre paa Prinsen af Ora- 
niens Lystslot Hangslerdirck [o: Honslaerdyk], 2 
Mil eller Timer fra den Haag, til og omkring 
Slottet dejlige Alleer og Plantager og udenfor Skov, 
hvor min Herre rejste hen Kl. 3 at gøre Prinsen 
og Prinsessen en Visite. Der er usigelig dejlige 
Haver samt Springvand m. v. samt Fiskedamme. 
Paa et Sted i en Have var der rare Dyr at se, 
saasom ostindiske Køer, de er spættede og have 
ganske kort Haar, en Pukkel paa Ryggen som 
en Camel og en lang Strube under Halsen hænger 
og dingler som en Kallun, store, brede Horn og 
smalle stakkede Rumper. Vi saa og smaa Sten- 
bukke af Couleur brunblakket, var omtrent 3 
Quarter høj og smalle, havde smaa takkede Horn 
dannede som andre Hjortes, item en ganske stor 

1) Tregte = traadte op. 

*) Navnet er muligvis forvansket. 



140 



ostindisk Fugl, har Haar i Stedet for Fjer, var 
sortebrun, han havde et bredt stort Næb, og naar 
de vilde give ham noget, gabede han og Oppas- 
seren kastede Kobberpenge i Halsen paa ham, 
kaldtes — ^), Der var og en Sø-Pelikan, var lys 
Isabel, dobbel saa stor som en Svane, korte 
Fødder som en Gaas, et langt, bredt, stort 
Næb, en lang Hals, fra Enden af Næbbet til 
Kroppen var en lang stor Pung eller Krou [o: Kro], 
og de gav ham, som vi saa, store Sudere og Ged- 
der at opsluge; der var og mange andre Fugle, 
saa som ostindiske Ænder og Gæs, Paafugle, Fa- 
saner, med meget, som sent er at opregne ved 
Pennen. Kl. 9 kom vi hjem igen. 

NB. Paa Markedet, Kiermes eller Carneval saa 
vi adskilligt, baade store og smaa Folk, der lod 
sig se for Penge, saa vel som Vanskabte. Der 
var en ung dejlig Dreng af hvidt Ansigt (paa 12 
å 14 Aar), sort kruset Haar, men hans ganske 
Krop sort som en Morian, og var saa knortret 
paa Kroppen overalt som et stort Rivejærn eller 
Vorter ganske tæt, at der ikke var Rum at sætte 
en Finger paa. Gøglere, Taskenspillere og andet 
sligt var der nok af. 

T). 28. dito holdt Prinsen en Revue, Mønstring 
og Exercits udenfor den Haag, samme Dag be- 
tjente min Herre sig af sin ny Carosse første 
Gang, og kørte der ud til Prinsen og [tog] samme 
[o: Revuen] i Øjesyn; var smukt at se. Hvert 
Compagni af Garden havde hver sin Couleur af 

1) Navnet ikke udfyldt, rimeligvis en Kasuar eller Struds. 



141 



Heste, saasom et hvide, et sorte, et andet brune 
og saa fremdeles, men overalt var en egal Mun- 
dering: blaa, og foruden Klæderne vare alle de 
Gemenes Skaberaker og Pistolhylstre, Kapper 
beprydet med brede Sølvgaloner. I Almindelighed 
gav Prinsen alle sine Liberidragere af Pager, La- 
quaier. Drabanter, Kuske og Staldfolk blaat Liberi 
med brede Sølvgaloner. 

Denne Prins, naar han ordinair spiste til Mid- 
dags, var hverken Prinsessen eller noget Fruen- 
timmer tilbords med ham, alene store Herrer. Da 
var Tractementerne af mange fransøske Retter, og 
som han havde sit eget dejlige store sorte Haar, 
sad han med sin Hat paa, og alle de, som vare 
tilbords med ham, lige saa, og naar de drak 
Sundheder, maatte ingen tage sin Hat af, alene 
bukke og med flad Haand trykke paa Hatteskyg- 
gen. Af Statur var han en middelmaadig Herre, 
havde en stor puklet Næse. [Han] var en brav 
Krigshelt, men mest ulykkelige); dog havde han 
paa det sidste alle Kongen af Frankrigs Krigs- 
Practicer opnaaet^), at han vidste dem vel at fore- 
bygge. 

Jeg vender mig tilbords igen. Om Aftenen 
spiste han med sin Prinsesse og de havde aldrig 
mere end 3 Retter Mad, men hvad Slags fik ingen 
at se mellem Køkkenet og Gemakket, som var 
ovenpaa, thi naar de gik forbi os med de 3 Retter 
igennem Drabantgemakket, var Fadene overdækket. 



1) Ved ulykkelig menes uheldig. 

2) Opnaa = indhente. (Kaikar.) 



142 



Min Herre, som var meget dejlig og vidste sin 
cour å la mode og derfor meget vel lidt af Da- 
merne, maatte mest hver Aften spille å la Bassette 
med Prinsessen og de andre Damer. Saa længe 
til Maden blev opbaaren, blev Spillet ophævet. 
Og enhver gjorde sin Reverence og kørte hjem 
til sit. 

D. 22. Augusti var min Herre og Envoyéen til 
Gæst i Kejsers Hoff, men Hofmesteren Dysset- 
dorph var hjemme. 

I dette Aar stod det yderste paa Tapetet til en 
Krig imellem Frankrig og Holland samt moxen^) 
England, og det var saa hemmelig under et halvt 
Forræderi, som siden blev aabenbaret ved Prinsen 
af Oraniens klogsindige Kundskab. Imidlertid 
havde Frankrigs Konge sendt en Flaade til Dan- 
mark, saasom mellem disse begge Potentater var 
sluttet en Alliance paa 10 Aars Tid fra 1680. Men 
Gud ske Lov, det kom ej til nogen Extremitet, 
thi vor Konge vidste neppe, hvad den franske 
Ambassadeur her i Holland og den Haag, Comte 
d'Åvaux havde opspundet, hvorom siden nærmere 
og kortelig skal meldes om vores herværende 
Envoyé Borchs [Burchard] Efterladenhed i slige 
Sager af saa stor Consequence, hvilket siden end 
mere geraadede til hans Ruin, Despect, kgl. 
Unaade og høj reputerlige Charges Forlis. 

Imidlertid kom her mange høje Herrer til den 
Haag fra England, som havde gelejdet Prins Jørgen 
fra Danmark i Juli Maaned til England, hvor hans 

1) Moxen » næsten, sandsynligvis. (Kaikar.) 



143 



Bilager skulde holdes med Duc de Yorks anden 
Datter ved Navn Anna^\ og vare de samme: Grev 
Ahlefeldt^), logerede i Kejsers Hoff paa Plainen, 
Godske von Buchwaldt, logerede sammesteds, 
Envoyé Mogens SkeeP), logerede i Dulen, von 
Støcken^) logerede hos os. 

D. 22. Augusti var min Herre til Gæst hos dem 
tilligemed Envoyéen [Burchard] i Kejsers Hoff, 
men Dysseldorph blev hjemme. D. 25. dito kom 
Monsieur Johan Didrichsen fra Spier [Speyer] 
hid til Haag. Siden blev min Herre og dér trac- 
teret hos den franske Ambassadeur, ligeledes blev 
min Herre og der tracteret af den engelske Envoyé. 
Siden rejste de herfra og til Danmark igen. In 
October anrettede den engelske Envoyé et Bal 
for Prinsessen^), hvor min Herre og iligemaade 
indfandt sig. In November var min Herre til Gæst 
hos en af Staterne, Opdam. Men Envoyé Borch 

1) Efter forskellige mislykkede Ægteskabsplaner blev Prins Jørgen, Enke- 
dronningens Yndlingssøn gift i London 28. Juli 1683 med Prinsesse Anna af 
York, der blev Dronning efter Vilhelm af Oraniens Død 1702. Han kom ikke 
til at spille nogen Rolle i England, hvor han blev betragtet som ret ubetydelig 
og ringe begavet. Brylluppet blev fremskyndet af engelske politiske Grunde 
og Prinsens pragtfulde Følge af danske Adelsmænd forlod hurtigt Landet. 

2) Grev Frederik Ahlefeldt (1662—1708), Storkanslerens Søn, var den Gang 
Chef for Prins Jørgens Regiment og Landraad, men blev Aaret efter Vicestat- 
holder i Hertugdømmerne. 

3) Mogens Skeel (1650—94) havde i Udlandet været knyttet til Prins Jørgen 
og tjent i Prinsen af Oraniens Hær, han var nu Aaret før i Unaade kaldt fra 
sin Gesandtskabspost i Sverige paa Grund af hans Svigerfaders, Oluf Rosen- 
krantz's, bekendte Skrift. Ogsaa fra Prinsens Følge ved Brylluppet blev han 
kaldt tilbage i Unaade som Følge af hans skriftlige Ytringer om sit Ophold i 
England. (Se Danske Saml., II R. 3. B., S. 190.) Han blev senere Stiftsbefalings- 
mand i Jylland, og er Forfatter til den berømte Satire „Grevens og Friherrens 
Komedie". 

*) Prins Jørgens Kammerjunker Kaj Borchard v. Støchen, Assessor J Kam- 
merkollegiet 1681-85. 

6) Arvestatholderens Gemalinde, der var den nyformælede Prinsesse Annas 
ældre Søster. 



144 



kom der ikke, thi han begyndte da sin Nedergang 
paa Unaadens Trapper at betragte. 

Denne Vinter 1683 og 1684 var uhørlig kold, 
at ingen kunde mindes dens Lige her^). Ikke des 
mindre kørte Prinsessen med sin store og præg- 
tige Suitte udi Ring trende Gange udi denne 
Vinter. Endskøndt det var hel koldt, havde jeg mit 
for mig og oversatte to smaa tyske Bøger ud paa 
Dansk til mig selv, og som der var ingen Skorsten 
i det Kammer, fordi jeg vilde være alene, mens 
jeg skrev et Qvarter eller et halvt Qvarter, maatte 
jeg hvert Øjeblik blæse og tø Pennen op; det 
fortrød jeg ikke paa. 

Jeg erindrer, at i Sommer, da blev der ved 
Bækkenslag efterspurgt en fra Prinsessen bort- 
kommen Kaninhund og at hvem, som kunde 
fremskaffe den igen, skulde nyde hos Udraaberen 
i Recompence 10 Ducatonner. Nu var der en 
dansk Cadet^), som ofte opvartede Greven, der 
forærede min Herre Hunden; der den blev efter- 
spurgt, fik jeg Ordre at befordre den til Prinsessen 
igen, gav en Soldat en Dubbeltje^), som bar den 
for mig til Slotstrappen, dér tog jeg den i Armen 
og bar den op til Forgemakket; med Anmelding 
kom Prinsessens Kammertjener ud, til hvilken 
jeg sagde, at min Herre havde en Tispe, hvorover 
at Hunden er kommen did, og skulde min Herre 
sendt den strax, i Fald han havde vidst dens Ejer. 

1) Den haardc Vinter 1683-84 var dette Aarhundredes strængeste Vinter, 
Rhinen var tilfrossen, Zuydersøen tillagt, og Foraaret blev raat og icoldt. 

') En dansk Kadet betyder her en yngre dansic Adelsmand, der opholdt sig 
I Haag. 

>) Der staar vistnolc Dubbeltje, hvilicet er en Mønt af 2 Sous's Værdi. 



145 



Han bød mig bie, mens han gik ind til Prinsessen, 
som sad tilbords, saa kom han ud og gav mig 3 
Ducater og 1 Rosenobel i Guld, som var mig 
meget kærkommen, endskøndt det var mindre 
[end] Udraaberen lovede. 

Nu kommer jeg til vores Envoyées Hushold- 
ning igen. Han fik af Kongen om Aaret 6000 
Rigsdl. og en Slump, men det forslog intet, thi 
hans unyttige Ødselhed er stor at beskrive tillige 
med hans fordristelige Negligence udi hans magt- 
paaliggende Charge, det de noksom vel vidste i 
Danmark, som vel en Del skrev om, foruden hvad 
de Herrer her var, kunde relatere det mærk- 
værdigste. 

1. Først: i den Sted der skulde holdes et Hof 
med den unge Herre, saa lejede han 2^^ Gaarde 
for store Penge, i den Sted de begge kunde have 
faaet Rum nok i den Gaard han boede udi, korte- 
lig at melde, han lejede en Gaard til sig og Dome- 
stiquer fra den Tid han kom til den Haag, og til 
vi flyttede udi Graf von Warwesies Gaard for store 
Penge, dernæst lejede han et stort Logement for 
min Herre og hans Suitte, der de dog begge kunde 
have været udi én Gaard, saasom Dug og Disk 
holdtes hos ham for os alle. 

2. Han lejede en Carosse for sig, indtil han fik 
sin færdig, og holdt 2 Heste og brugte dem ikke, 
og da han paa nogle Maaneder fik sin Carosse 
færdig, saa den første Søndag han kørte til den 
lutherske Kirke, da under Prædiken havde Kusken 
bundet Tømmerne for kort, saa at Hestene, som 

10 



146 



Kusken ej var hos dem, rykkede tilbage og denne 
ny Carosse ud over i Burgvalden [Borgvolden] 
eller Canalen og Hestene efter. Denne Ulykke 
blev nu doubleret, idet den ene Hest udi Graven 
traadte et Stykke af en Stukat^) et Qvarter langt 
op i Bagfoden, saa at samme med stor Møje kom 
paa Gaden igen og kom hjem. Hvorefter han be- 
kostede i lang Tid at lade Hesten curere, lejede 
saa Caros og Heste igen og fødte sine egne Heste, 
der ingen Tjeneste gjorde, i den Sted han enten 
kunde solgt den for sit Værd eller skudt den ihjel 
og købt strax en anden igen, hvilket havde været 
mindre Skade. 

3. Han lejede iligemaade ugenlig en Carosse og 
Heste til min Herre fra d. 5. November 1682, da 
vi kom til den Haag og til d. 28. Juni 1683, da han 
kørte første Gang i sin ny Carosse, der dog min 
Herre havde ikkun et lidet Stykke over Gaden til 
ham, naar han skulde spise, og mangen Gang ej 
blev paafordret, naar det var ondt Vejr; og Lejen 
gik lige fort. 

4. Han lejede en Fjerdingvej udenfor Byen en 
mægtig stor Have med sine Afdelinger af kostelige 
Frugter, Blomster og Urter, gav aarlig derfor i 
Leje 1500 Gylden og alligevel lod købe paa Torvet 
alt, hvis som til Køkken til Fortæring og Retter 
kunde behøves, alene min Herre og han kunde 
køre derud til Forlystelse, naar Frugten var moden; 
anden Nytte havde han ej deraf, men der var en 

1) Skal vel være Stakit eller Stacade (Estacade), en Slags Palisade i en 
Havn eller Flod. 



147 



Købmandsenke, hun havde al Fordelen af denne 
kostelige Have, saa mangen fortrød denne slette 
Oeconomie. 

5. Udi Grev Warwesies Hus var og en smuk 
Urtehave, den blev ej brugt, men brugte samme 
Methode. 

6. Han havde en Cammertjener og 2 Copister, 
de spaserede mer end de skrev, thi de havde 
eller fik intet at gøre af belang i). 

7. Han lønnede og havde en Intendant eller som 
halv Hofmester eller Køkkenskriver, var en En- 
gelskmand og derfor bedre lidt end en Dansk, 
hvorover han ingen Respect fik af os, men vi 
foragtede ham og kaldte ham Tønnes, en hæslig 
Knægt og Fuxsvandser, alt til sin egen Fordel. 

8. Han antog ogsaa et Par Ægtefolk i Brød og 
Tjeneste. Manden var en Hollænder og havde 
været Auctionsdirecteur der, men kasseret for 
hans store Forseelse; denne skulde være Portner 
og Qvinden Johanna, som var dansk, skulde 
vadske Klæder og rede Senge. 

9. Han havde dobbelt saa mange Laquaier, som 
min Herre Greven, hvilke han gav Silkesnore- 
Liberi, men min Herres Liberidragere gav han 
uldne Camel-Snorer^). Saa i mangfoldige Ting var 
hans Gouvernements-Myndighed til forgævelig store 
Penge spildte, som vidtløftig skulde være at op- 
regne. 

10. Men dette var det allerværste for hannem, at 



1) Belange = angaaende, vedkommer osv. (Kaikar). 
*) Snorer af Kamelgarn. 



10* 



148 



som Conjuncturerne forestillede ved Hemmelighed 
en stor Farlighed til en ny Krigsflamme mellem 
Frankrig, Spanien, Holland, England, og Danmark 
kunde kommet i Snaren med, alt dette uagtet, — 
endskøndt Prinsen af Oranien lod udgaa paa 
Trykken den franske Ambassadeurs Couriers til 
Frankrig herfra den Haag førende farlige Breve, som 
han tvende Gange lod ertappe — lod vores Envoyé 
sig [dette] aldeles være uanfægtet eller angelegen, 
søgte lidet Hoffet, langt mindre lod sig være an- 
gelegen om nogen Kundskab at lade sin Konge 
vide om saadan Tilstand eller andet. Ja, det som 
værre var, Posten gik herfra 2 Gange om Ugen 
og [han] var dog saa negligence, at det kunde 
være 14 Dage å 3 Uger imellem, at han skrev sin 
Konge til, hvilket var en stor Ørkesløsheds For- 
dristelse i slige højvigtige Tilfælde, og var dette 
hans Levnedsmaade: han gik mest dagligen og 
spadserede paa sit Gemak, undertiden kunde han 
køre ud for Byen at forlyste sig eller at besøge 
den engelske Envoyé, som var hans forrige Cam- 
merat, da de begge vare til Nijmegen, hver sin 
Konges Legationssecretaire ved den derværende 
store og langvarige Ambassade. 

Det hedder: Du skalt ikke fordriste Dig for- 
meget paa Herregunst, hvorover oftbemeldte gode 
Cancelliraad, Envoyé og min Herres Overhof- 
mester Jørgen Borch [Burchard] blev casseret fra 
sin Charge, høje Dignitet og Værdighed af Kongen 
for disse forberørte og mange andre Mis-Hand- 



149 



linger og store unyttige Penge-Ødselheder m. v.^). 
Hvorfor og Kongen hidsendte, som og ankom her 
til den Haag sidst paa Aaret, Baron Jens Juel^) og 
Baron Friderich Krag^), den første som Ambas- 
sadeur anlangende de før ermeldte vigtige Affairer, 
den anden at betræde Envoyé Borchs Envoyé- 
Charge igen. 

Begge disse Herrer med alle deres Domesti- 
quer logerede udi samme Gaard som Envoyé 

1) Jørgen Burchard blev beskyldt for i høj Grad at have overskredet de 
Summer, som var fastsat for Christian Gyldenløves Ophold i Holland, og 
maatte derfor forlade det lille Hof og rejse hjem. Johan Diriksen (Didrichsen) (død 
1698), der fra 1668 havde været Sekretær i danske Cancelli og nu var Sekretær 
hos Ulr. Fr. Gyldenløve, rejste 29. Jan. 1684 fra Kbhvn. til Haag for at bringe 
de pekuniære Sager i Orden for Christian Gyldenløve og ledsage ham hjem. 
Hans Regnskaber foreligger. Det ses bl. a., at Pagerne Moth og Briigmann 
havde en fransk Sprogmester Rogissart, en Dansemester Grand Jean, en Garde- 
sergent i Vaabenøvelser og at deres Præceptor hedder Johan Henrik Koenc 
[Kiøn?]. Der gøres Akkord med Købmændene og Leverandørerne i Holland, der 
nedsætter deres Fordringer, og det lader til, at Burchard mere har været uorden- 
lig og skødesløs i Pengesager, end at han har villet berige sig. I Kbhvn. ind- 
sender han Redegørelser til Kongen om sit til Rentekammeret leverede Regn- 
skab, hvori der forekommer Udgifter som f. Ex. til Komedianter, hvor Hs. 
høje Excellence havde sin egen Loge, til Spillepenge med Prinsessen af Oranien 
og andre fornemme Personer, til hans Kontrafej osv. osv. Den vidtløftige Sag 
ender 1690 med at Burchard ved Kongens Naade eftergives sin Gæld og oven 
1 Købet faar en Fordring betalt. 

1689 bliver Burchard Viceamtmand over Rugaard Amt i Fyen med Expek- 
tance efter Amtmanden over Nyborg og Tranekær Amter, Jørgen Kaas, og da 
denne dør 1692, bliver han vel hans Eftermand, men allerede s. A. 15, Oktbr. 
bliver han Amtmand over Lister og Mandal Amter i Norge. Her kom han imid- 
lertid atter i Ulykke. Hans Kreditorer piner ham, og han bønfalder stadig om 
Hjælp. 1698 taler han om sin Nød og Elendighed, sin høje Alder (64 Aar), sin 
„strænge Melankoli«. I Marts 1699 lægger Rettens Folk Beslag paa hans Hus; 
men da han er Embedsmand, nægter Byfogden at gøre Arrest i hans Person. 
Han maa vistnok s. A. være afskediget eller død, da hans Efterfølger bliver 
udnævnt i August. 

2) Geheimeraad Baron Jens Juel (1631—1700) var fra Febr. 1684 til Maj 
1685 Gesandt i Nederlandene, dels for at afslutte en Handelstraktat, dels for 
at søge at afbryde Forbindeisen mellem Generalstaterne og Sverige. 

8) Baron Frederik Krag (se Side 32) havde 1683 ægtet Jens Juels Datter, 
hvorved han fik Barontitlen; han fulgte sin Svigerfader til Holland, og da denne 
rejste hjem, forblev han dér som Gesandt til 1688. Hans Hustru døde 1685, 
hvorefter han 1690 blev gift med Griffenfeldts eneste Datter, Charlotte Amalie 
til Stensballegaard. Han blev Stiftsbefalingsmand i Viborg 1695, og Vicestat- 
holder i Norge 1713—21. 



150 



Borch fraflyttede og hen i Graf Warwesies Gaard, 
for at lade se en Prøve paa hans Menage. Borch 
var ikke heller den, at han nogen Tid til den 
Haag tracterede nogen af alle de forbenævnte 
Herrer fra Danmark, da de vare her. 

Ellers den ganske Tid vi var her til den Haag, 
anlagde min Herre Greven sin Tid ligesom i 
Kjøbenhavn med adskillige Exercitier om For- 
middagen, besøgte og undertiden det her nylig 
anrettede adelige Academie. Men om Eftermid- 
dagen anlagde han sin Besøgelse hos de fornemste 
Damer her i Staden, og om Aftenen med Korten- 
spil hos Prinsessen eller og paa Comedien. Og 
naar vi var paa Comedien, som og Prinsen og 
Prinsessen ordinaire var, gav jeg Agt, at det var 
hel sjeldent, at Prinsen saa paa Comediantspillerne, 
(men hun vel), alene han sad paa Logen og vendte 
Ryggen til den og Ansigtet til Anskuerne. 

Vores allernaadigste Konges Forsæt var, at min 
Herre skulde til Foraaret rejse herfra og over til 
England og andre Steder, førend vi kom hjem til 
Danmark igen, men formedelst den store Forandring 
som Envoyé Borch foraarsagede, mislingede det. 



Anno 1684 

D. 17. Februari (gi. Stil), som nu herefter af 
mig skal bruges, kom Secretaire Monsieur Johan 
Didrichsen hid fra Kjøbenhavn at afhente og ge- 
leide min Herre her fra Holland og til Danmark 



151 



igen. Efter nogle Dages Forløb rejste Didrichsen^ 
og jeg fulgte med herfra til Amsterdam for at 
hente Penge at betale, for saa vidt min Herre 
paa sin Part kunde være en eller anden skyldig; 
da vi kom igen, kunde det ikke forslaa, og maatte 
jeg atter igen alene rejse til Amsterdam igen efter 
flere. Imidlertid tarderede det længe, førend det 
(som stod i saa stor Confusion) kom til Rigtighed, 
saa som alting var tilsammen blandet og forværret 
med Gælden; thi hvad min Herre, Envoyéen, 
Hofmesteren, Cammertjenerne, ja, kort at sige 
overalt af Domestiquerne paa begge Sider var til- 
sammen mænget under et, hvad de havde bekom- 
met eller var bestilt hos Købmænd, Kræmmere, 
Skræddere, Skomagere, Smedde og andre, inden 
det blev uddraget og separeret, hvad min Herre 
og hans Suite betræffet, indtil alting blev klart og 
afbetalt. 

D. 9. Marti (gi. Stil) tog min Herre, Hans høje 
Excellence, Afsked med Prinsessen MariUy saasom 
Prinsen af Oranien var rejst til Breda. Den 11. 
dito tog han Afsked med alle Herrer og de for- 
nemste Damer i den Haag, saasom Frk. Bredero, 
Madame Opdam, Ouwerkerch, Pompe, Pultshugy 
Oudijk, Somerdijky Scravenmoor, Hoorn og flere i). 
D. 12. dito tog han Afsked med den franske Am- 
bassadeur, comte d'Avaux. 

D. 13. Marti rejste min Herre atter til Delft til 
en nærmere Erindring at tage udi Øjesyn det, 
han dér tilforn havde set. Den 15. dito gav den 

1) Disse Navne er næppe alle rigtigt gengivne af Forf. 



152 



franske Ambassadeur Contravisit til min Herres 
Rejses Lykønskning, som varede V2 Times Tid. 

D. 17. dito rejste jeg alene Kl. 4 fra den Haag 
med al vores Bagage paa Natskøjten til Amster- 
dam, og kom dér den 18. om Morgenen Kl. 6. 
Tøjet leverede jeg til Consul Åbo til Forvaring, 
hvornæst jeg efter Ordre gik bort til Herberget 
„Den Listesfelske Bibel", og der bestilte Logement 
for min Herre og hans Suite og blev dér, til han 
kom. Den 22. dito Kl. 8 er min Herre rejst fra 
den Haag og kom Kl. 8 om Aftenen til Amster- 
dam og logerede i samme Logement, jeg havde 
bestilt. Imidlertid vi var dér, kom B2iron Jens Juel 
og tog atter Afsked med min Herre dér, endskøndt 
de tilforn havde taget Afsked med hverandre i den 
Haag. Greven besaa alt, hvad som synværdigt var. 

D. 29. dito Kl. 12 rejste Greven med Didrichsen, 
Dysseldorph og Cammertjeneren Erich Matzen fra 
Amsterdam tillands ad Svol [Zwoll], og vi andre 
rejste Kl. 6 tilskibs over Zuydersøen, nemlig Bryg- 
mandy Andreas Mohty deres Præceptor Kion^ jeg, 
Christopher og Christian, Paa samme Fartøj var 
en af. de smaa holstenske Fyrster, var Oberst- 
lieutenant, gift og boede til Svold [Zwolle]. Han 
tog denne Rejselejlighed med os i Henseende det 
var hannem berettet, at min Herre vilde selv være 
med tilsøs, derved at gøre sig en Connaissance 
med min Herre, og derfor havde vel forsynet sig 
med lækker kold Køkken i sin Madkiste og skønne 
Vine i hans Flaskefoder, hvormed han da tracte- 
rede os og var usigelig høflig mod os, ligesom vi 



153 



næsten skulde have været hans Jævnlige. Kom 
dér den 30. dito om Aftenen Kl. 61/2« Den Nat 
og Dag godt Vejr og Vind. 4 Timer derfra ligger 
en Bondeby, kaldet Geelmuyden [Genemuiden]; 
dér maatte vi betjene os med en Baad formedelst 
flad Grund, at lade os ro til Svol [Zwolle]. Tvert 
ud for benævnte Bondeby ligger det stærke Castel 
Svartsleoys [Zwartsluis], for hvilket blev tabt meget 
Folk i den sidste franske Krig. Paa Siden af 
samme Bondeby ligger Hasselt, som og er helt 
fast, der ligger og i denne Passage Campen. 

D. 31. dito Kl. 8 kom min Herre Greven til 
Svol [Zwolle]. Vi logerede alle i „De 7 Provinser". 
Taarnet paa Svols [Zwolles] Kirke var nedblæst, 
siden vi var her sidst den 28. September 1682. 

Vi var i de Tanker, at ^) Leivendal, Halv- 

broder til Waldemar Lewendaly skulde have været 
med, men han kom ikke, førend vi var i Hamborg. 
Han var Hs. høje Excellence Statholder Uldrick 
Friderich Guldenlews Søn. Det højre Øje havde 
han i sin Ungdom af Uforsigtighed udskudt paa 
sig selv. Han var en høj real Cavalier, større end 

1) Aabent Rum til „Carl". Ulrik Frederik Gyldenløve fik i sit ikke aner- 
kendte Ægteskab med Sophie Urne 1659 et Par Tvillingsønner: Carl og Ulrik 
Frederik Valdemar, som først 1682 blev erkendt som adelige og fik friherrelig 
Rang. Carl, som der her er Tale om, var en Æventyrer, tjente en Tid paa den 
hollandske Flaade, men naaede ikke frem og kom i Nød og Trang. Tilsidst 
gik han i dansk-ostindisk Kompagnis Tjeneste, men paa Rejsen til Ostindien 
med en Eskadre, der hærgedes af Storme og Sygdomme, dræbte han sig selv 
25. September 1689. Broderen Valdemar (1660—1740) blev en berømt Kriger i 
dansk og fremmed Tjeneste og blev 1710 General og Statholder i Norge, men 
1712 forlod han denne høje Stilling for at blive Overhofmarskalk hos Kurfyrst 
August i Sachsen. 

Der hersker iøvrigt Uoverensstemmelse i de ret vage Oplysninger om disse 
Brødres Afstamning, og selv medens de levede, er der ikke absolut Sikkerhed 
for, at de var Tvillingsønner af Sophie Urne. Skaanlund kalder dem Halv- 
brødre. Den falske Løvendals Fremtræden støtter sig paa denne Usikkerhed. 



154 



Waldemar^ tjente Hollænderne for Søcapitajn, 
havde været i Ostindien, Vestindien, Smerna 
[Smyrna], Spanien og andre Steder, men han 
maatte ikke, formedelst højt magtpaaliggende Aar- 
sager, komme til Danmark. Aarsagerne tør jeg 
ikke betro min Pen. Han opvartede min Herre 
nogle Gange, mens vi var i Amsterdam, siden i 
Hamborg. 

S^r Envoyé Borch strax efter eller i min Herres 
Bortrejse endtviget han hemmelig en anden Vej 
fra den Haag uden nogen tagen Afsked med nogen, 
formedelst den store Gæld og kongelige Unaade, 
han stod udi, og saa vi ham ikke førend langt 
omsider i Kjøbenhavn. 

D. 1. April Kl. 8V2 rejste vi fra Svol [Zwolle], 
kom Kl. 12 til et enligt Hus paa Heden, efter vi 
dér havde hvilet noget, drog vi strax derfra og 
kom Kl. 4 til Hardenberg, blev dér om Natten 
til Vognmesterens paa hin Side tvert ud for Kirken. 
Den Dag et dejligt skønt Vejr. D. 2. dito Kl. 6V2 
rejste vi derfra og kom til Nyhusen [Neuenhaus] 
Kl. IIV2) og da vi dér havde spist i „Grev Ben- 
teims Vaaben", kørte vi derfra og Kl. 2 til Lingen. 
Den Dag havde vi godt Vejr undtagen et Quarters 
Tid om Eftermiddagen havde vi Regn, Storm og 
Hagl fra vi kom til Færgestedet og saa til Lie, 
som ikke er fast; dog var Porten lukket. Vi kom 
alligevel derind, og logerede hos Postmesterenken. 
Den 3. dito Kl. 71/2 rejste vi derfra udi Regn og 
slemt Vejr, som continuerede 2 Mils Vej, indtil 
vi kom til Hazelyne [Haseliinne] Kl. 10, og efter 



155 



vi dér havde spist udi et Bondehus, rejste vi derfra 
Kl. 12 og Icom Kl. 4 til Loningen, fik strax Heste 
og Vogne derfra og kom Kl. 8 til Kloppenborg 
og logerede til Postmesterens; den Eftermiddag 
godt Vejr. 

Den 4. dito Kl. 10 rejste vi derfra til Oldenburg 
og kom for Porten Kl. 6, hvor vi maatte bie V2 
Time, førend vi kom ind, og da vi kom derind, 
var Herbergene betagne, maatte vi tage Nattehvile 
udi et å part nyt Hus, hvor da Commandanten 
ankom og aflagde sin Compliment for min Herre 
og strax derpaa beskikkede han Vagt for min 
Herres Logement. Den 5. dito Kl. 8 rejste vi 
derfra, og efter at min Herre sig dér noget havde 
beseet, fulgte Commandanten med saa vidt, at han 
iblandt andet anviste min Herre det Sandbjerg, 
hvor en Jomfru kom ud af og præsenterede den 
tørsdidende Greve af Oldenburg, som var paa 
Jagt, et Guldhorn med en Lædskedrik udi; han 
tog Hornet af eller fra hende og stak sin Hest 
med Sporen, slog Drikken bag over sig og beholdt 
Hornet. Men saa vidt som Drikken kom paa He- 
sten gik Hud og Haar af, hun skrækkelig gav et 
Skrig og saa forsvandtes. Hornet er endnu til 
Amindelse udi Kongen af Danmarks Eje^). 

Vi rejste videre fort til en Bondeby, kaldes 
Dingsted, Kl. 1, derfra kørte vi Kl. 2 og kom 
Kl. 3 til Delmenhorst, vi som rejste for i Vejen. 
Derfra blev Christian og Didrichsens Tjener Mik- 
kel skikkede foran til Bremen at lade opholde 

1) Beretningen vedrører Sagnet om det Side 125 omtalte Horn. 



156 



Portlukkelsen en Stund, men der Greven kom til 
Delmenhorst, maatte vi blive dér om Natten for- 
medelst min Herres Vogn var gaaet i Stykker 
mellem Oldenborg og her. Vi logerede i „Engelen*. 
Den ganske Dag Regnvejr. 

D. 6. dito rejste BrygmanUy Kiøn og jeg foran 
til den kejserlig fri Rigstad Bremen. Vi kom der 
Kl. 7 og bestilte dér Vogne. Den ganske Dag 
regnede det, men Greven kom Kl. 11 og havde 
godt Vejr. Vi spiste i „Svanen". Der kom en Del 
af Magistraten og complimenterede min Herre nu 
som før og lod ham presentere rare Vine og 
Confect. Førend Greven kom, var vi omkring i 
Byen og saa os om. 

Vi rejste fra Bremen Kl. 12 og kom til Otters- 
berg Kl. 6 og logerede i det ny Herberg. Den 
hele Eftermiddag godt Solskin. Bremen er stor 
med mange Kirker, murede Volde for Elben, som 
stryger derind paa. Der er skønt Laxefiskeri. 

D. 7. dito Kl. 61/2 rejste vi fra Ottersberg, kom 
Kl. 11 til Klosterseven, rejste derfra Kl. IV2 og 
kom Kl. 8 til Boxtehou [Buxtehude], logerede i 
„Svanen", Regn Formiddag og Solskin Eftermid- 
dag. D. 8. dito Kl. 9 gik vi derfra over Elben og 
Kl. 12 kom vi til Altona og logerede til Præsiden- 
tens, den Formiddag godt Vejr. D. 9. dito Kl. 10 
kom den Ridder af Elephanten og Prior for Ytters 
[Uetersen] Kloster Godske von Buchwaldt fra 
Hamborg til Altona at geleide og hente min Herre 
ind i Hamborg, hvor Hs. høje Excellence Hr. 
Statholder Guldenlew var for at geleide min Herre 



157 



til Danmark, men han var syg af Podagra og 
logerede hos Lobsten, men min Herre blev ført 
ind til Logement i „Kongen af Frankrig" hos 
Ratmounts strax hos. 

Imedens vi var i Hamborg, forlystede min Herre 
Greven sig nogle Gange paa Operaen, hvor og 
Fyrsten af Holsten Christian Albrecht med sin 
Fyrstinde Kongens Søster Friderica Amalia med 

deres begge Sønner^) ^) Oxe-Jagter og 

andre Forlystelser ansaa min Herre med, desfor- 
uden kørte han mest hver Dag ud om Staden 
for Lyst. 

Den rette LewendaP) kom strax efter os hid 
til Hamborg for at tale med sin Hr. Fader, Stat- 
holder GuldenleWy og kort førend vi kom hid, 
havde den falske Lewendal været her i Hamborg, 
men som der falder mig*) om hannnem at skrive, 
hvad Bedrifter han hidtil har begaaet, vil jeg lade 
det bero, indtil jeg faar samlet noget mere, og 
hvad Ende det vil faa med hannem. 



1) Mellem Hertug Christian Albrecht af Holsten-Gottorp (1641—94), der var 
gift med Kongens Søster Frederike Amalie (1649— 1704), og Kongen kom det 1675 
til et fuldstændigt Brud. Hertugen maatte ved en forsmædelig Overenskomst 
udlevere sine Fæstninger og give Afkald paa Suveræniteten, men da han slut- 
tede sig til Danmarks Fjender, tog Kongen hans Land i Besiddelse, som han 
dog atter ved Freden 1679 maatte afgive. Stridighederne ulmede dog stadig og 
1684 erklærede Kongen de gottorpske Dele af Sønderjylland indlemmede i de 
kongelige. Hertugen tyede til Hamborg, og efter lange Forhandlinger maatte 
Kongen give efter for den almindelige Pression og ved Forliget i Altona 1689 
iSk Christian Albrecht sit Land tilbage. Hadet mellem de to Modstandere blev 
deres Efterkommere en skæbnesvanger Arv. 

*) Nogle Ord bortskaaret ved Manuskriptets Indbinding. 

3) Ved den rette Løvendal maa her forstaaes Valdemar, der netop var traadt 
i dansk Tjeneste. 

*•) „Falder mig* betyder omtrent: da Jeg vil komme til at skrive om ham. 
Som man vil se, opfylder Skaanlund ikke sit Løfte om at give fuld Besked om 
denne mystiske Bedrager. 



158 



Den 19. dito Kl. 10^4 rejste vi fra Hamborg 
og kunde ikke oppebie Statholder Guldenlews^) 
Opkomst fra hans Svaghed, og kom til Elmshorn 
Kl. 1V2> var dér en Time og tog saa derfra og 
kom til Itzehou Kl. 5^4- Greven logerede hos 
Landdrosten Brøgmand og vi andre i „Hamborg 
Herberg". Denne Dag var det varmt og godt Vejr. 
Den 20. dito Kl. 9^4 rejste vi til Rensborg, men 
Greven rejste til Drage, dér at spise til Middags 
hos Grev Rantzau af Bredenborg. Vi kom til 
Rensborg Kl. 5V2> vi logerede i Posthuset hos 
Rothberch, En Time efter os kom Greven did, 
strax kom Commandanten Comte du Roy og 
complimenterede min Herre tilligemed mange 
andre Officerer; der kom og en beordret Lieute- 
nant med 24 Soldater for vort Logement og 2 
Sergenter for Herrens Kammerdør. Godt Vejr. 
Den 21. dito Kl. 8V2) efter min Herre der havde 
set sig om, rejste vi derfra, spiste i Skovby og 
kom til Flensborg Kl. 5V2> logerede i „Prinsen", 
den Dag godt Vejr med. Den 22. dito Kl. 71/2 
rejste vi fra Flensborg, spiste Middagen i Told- 
stedet, kom saa Kl. 5 til Hadersløf, fik der friske 
Heste og Vogne til Færgestedet, kom did Kl. 8. 
Den Dag godt Vejr. Den 23. dito Kl. 8 sejlede 
vi derfra og kom over til Assens Kl. 9V2> spiste 
til Borgmesterens, fik saa Heste og Vogne derfra 
til Odense og kom der Kl. 5, logerede til Hen- 
drich Henn es. Godt Vejr. 

1) Uagtet Ulrik Frederik Gyldenløve efter Krigen bosatte sig i Kbhvn., 
hvor ban havde en mægtig Indflydelse hos Kongen, vedblev han dog herfra at 
8tyrc Norge, hvor Just Høeg fra 1682 var Vicestatholder og Gustav Vilhelm 
Wedel som Generalfeltmarskalklieutenant havde den militære Kommando. 



159 



Den 24. dito havde jeg om Aftenen før faaet 
Ordre at rejse om Morgenen fra Odense til Ny- 
borg, dér at bestille en Smakke for Herren og 
hele Suiten over til Korsør. Da Herren havde 
spist om Aftenen i Odense, gik jeg ind til de 
andre, hvor vi skulde spise, og sagde til de andre, 
hvad Ordre jeg havde faaet, og derhos: „Det var 
brav, nu skal jeg i Morgen se og tale med den 
falske Lewendaly som sidder fast til Nyborg, 
hvilken var ertappet og didført". „O", sagde Moih^ 
en af Pagerne, „lav det saa, at jeg kan komme 
med, thi jeg har stor Lyst at se ham". Jeg sagde: 
„Det kan vel ske.** Saa gik jeg ind til Herren og 
Hofmesteren og sagde: „Vognlejen er det samme, 
jeg kunde for Menage tage en af Pagerne og en 
Kuffert eller noget med til Nyborg". Derpaa fik 
jeg Ja til Svar. Om Morgenen Kl. 6V2 kørte vi 
tvende til Nyborg, kom der Kl. 10, bestilte Smak- 
ken og Middagsmaaltid for min Herre hos Post- 
mesteren Caspar Koch, Imidlertid gik vi hen til 
den Gaard, hvor denne falske Lewendal var vel 
med Vagt forvaret, og der vi kom did og lod os 
anmelde hos ham, fik vi til Gensvar fra ham, at 
han laa og var ej veltilpas, hvorfor vi gik vor 
Vej igen. Men der vi var kommen et Par hun- 
drede Skridt derfra, kom to af Skildvagten løben- 
des efter os og bad at vi vilde komme tilbage igen, 
thi Baronen forlanger nok at tale med os. Vi 
vendte om og gik did. Han havde udenfor Døren 
en Hoben Soldater, som holdt stærk Vagt over 
ham, 2 Underofficerer stod nere for Trappen til 



160 



Opgangen med et Par ladte Pistoler ved Bæltet. 
Der var ikkun én Dør paa hans Cammer; der 
var ogsaa 2 Underofficerer inde hos [ham] med 
ligedan skarp Gevær; og da vi kom derind, bad han 
dem gaa ud for Døren, som de og gjorde. Hans 
Seng stod ved den højre Haand af Døren med 
grønne Sperlagen for, og i Vinduet var Jærn- 
sprinkel og vel forvaret. Der saa vi hans blide 
Ansigt og hilsede ham, han bukkede igen. Han 
skulde være omtrent 22 å 23 Aar, liden af Statur, 
gik frem og tilbage og spaserede udi en hvid^) 
blommet Silke-Slobrok, havde en hvid Paryk med 
sorte virede Baand udi. Saa begyndte han at til- 
tale os om min Herres Rejse, hvor vidt vi var 
kommen med den, han talte godt Fransøsk og 
Højtysk til os som en Indfødt, og han fik Svar 
igen paa samme Sprog. Endelig begyndte han at 
fortælle os om hans store Herkomst og Extraction, 
som varede fast en Times Tid, og fortalte, hvor 
uskyldig han var kommen udi denne fortrydelige 
Anholdelse, men det skulde dog faa en reputerlig 
Udgang. Jeg var forundret over hans runddristige^) 
Tale, og derfor endnu ikke vil melde noget om 
samme, førend man faar videre [at] spørge og 
høre hans Væsen og hvad Udgang det vil faa 
med ham. Ellers fortalte han alle sine Rejser med 
Liv og Levned, og naar han stod for os og talte, 
blinkede han altid med det højre Øje, som han 
havde taget Plasteret af i Vognen, siden han blev 

1) Muligvis sital Textens „huld* forstaaes som „vid*, rummelig. 
^ Vistnok „rumdrlstige*, rum betyder fri, aaben, rumtalende = aaben 
mundet. (Kaikar.) 




SOPHIE AMALIE MOTH, Grevinde af Samsøe. 
Efter det eneste bevarede Billede paa Frederiksborg. 



1 



161 



paagreben, og som hans Discours varede for længe, 
tog vi Afsked. Da bad han os, at vi vilde bede 
Mons. Didrichsen, at han vilde komme til ham, 
naar han kørte ner til Stranden og Fartøjet. Jeg 
annoterede strax ved Lejlighed til min egen Efter- 
retlighed i Længden, hvad jeg saa og hørte af 
ham, efter jeg var kommen i Logementet, hvilket 
var højformastelige Ting. Vi forføjede os som sagt 
fra ham, og efter vi var hjemkommen til Herber- 
get og alting var bestilt, kom min Herre og alle 
de andre til Logementet Kl. 12, og imidlertid de 
spiste, fortalte jeg min Herre, at jeg havde været 
hos ham, men ikke det grove, item den Hilsen 
til Didrichsen fra ham, hvorpaa han svarede: „Gid 
Djævelen besøge ham, den Skælm", ellers alle 1 
Byen kaldte og titulerede ham Baron. 

Efter Maaltid kørte min Herre ner til Vandet 
og Smakken, hvor han og vi maatte bie dernere 
i 2 Timer formedelst Skipperens Skødesløsheds 
Skyld; kom omsider alt i Smakken, og vi sejlede 
med en god og føjelig Vind over til Korsør paa 
2^2 Time, bekom strax Vogne ved Vandet og kørte 
til Slagelse og kom dér Kl. 7, logerede til Enkens^). 
Den [Dag] godt Vejr og Blæst. 

Den 25. April Kl. 9 kørte vi derfra og kom til 
Ringsted Kl. 12V2> og efter vi dér havde spist til 
Postmesterens, begav vi os derfra og kom til Ros- 
kilde Kl. 3^/4 og kom dér Kl. 9 og logerede til 
Graverens. Den Dag godt Vejr med Blæst. Den 
26. dito Kl. IIV2 rejste vi fra Roskilde og kom 

1) Det er hos Anne Daniel Vintappers, se Side 119. 

11 



163 



til Kjøbenhavn Kl. 5. Den Dag godt Vejr. Vi lo- 
gerede ind nu som før til Hans høje Excellence 
Hr. Statholder GuldenleWy hvor min Herre Chri- 
stian Guldenlew forefandt sin kære Broder Uld- 
rich Christian Guldenlew^), [der] lod sig betjene 
med Logement udi samme Palais. Og har vi nu 
Gudskelov fuldendet vores lykkelige Rejse fra 
Kjøbenhavn og til Holland og derfra tilbage hid 
igen, og regner jeg nu lige saa mange Mil derfra 
og hid, som der var herfra og did, nemlig 111 Mil, 
foruden det jeg å part rejste i Holland mellem 
Stederne. 

Den 28. dito kørte min Herre Greven op paa 
Slottet Kl. 11. Kl. 1 kørte han derfra og til Grev 
Reventlou at spise 2). Den 29. dito aflagde han sin 
Visitte hos Kronprinsen, Hans kgl. Højhed Prins 
Friderich og Prins Christian^), og siden var han 
hos alle de andre Fornemste i Kjøbenhavn. 

Den 5. Maji blev gjort et stort Gæstebud af 
Kongen i Rosenborg, hvor Kongen gjorde Efter- 
skrevne til Riddere af Dannebrog og samme end 
ydermere ziret med en Laurbærkrans paa Brystet, 
hvor udi stod: Pietate et Justitia*). 

Den 8. Maji blev gjort et stort Gæstebud hos 
Enkedronningen. Den 9. dito rejste Kongen til 

1) Ulrik Christian Gyldenløve, Greve af Samsøe, (1678—1719) blev uddannet 
til Søofficer og blev, 19 Aar gammel, Generaladmirallieutenant og Præsident i 
Admiralitetet. Han var ligesom Broderen en begavet og elskværdig Personlig- 
hed, men kom ikke til at spille nogen fremragende Rolle i sin høje Stilling. 

8) Overjægermester, Geheimeraad, Grev Conrad Reventlow (1644—1708) 
styrede som første Minister begge Kancellierne til Kongens Død 1699, da han 
blev Storkansler. ») Se Side 112. 

*) Navnene udelades, da Listen over dem findes andre Steder, f. Ex. Tages- 
Register S. 175. 



163 



Holsten!). Den 12. dito rejste Grevinde Samsøe 
til Holsten. Den 13. dito blev min Herre og hans 
Broder syg af Mæslinger. Den 21. dito rejste Dron- 
ningen til Holsten. Den 26. dito døde Hs. høje 
Excellence Gyldenlews Datter og Frøken 2), som 
var forlovet med Uldrich Christian Guldenlew; 
samme Dag kom Hs. høje Exe. Hr. Statholder 
Guldenlew fra Hamborg igen efter sin langvarige 
Svaghed dér, som var net 3) en Maaneds Dag efter 
vi var hjemkommen. Den 29. dito rejste begge 
Prinserne til Fridrichsborg. 

Efter Hs. høje Exe. Hr. Statholder Guldenlew 
var nu hjemkommen, kom der et Fartøj fra Ny- 
borg hid til Kjøbenhavn med den falske Lewendaly 
og blev han da vel forvaret og ført ud i Stokhuset. 
Overborde hørte jeg hver Dag nye Historier om 
ham. Iblandt andet sagde Statholderen, han maatte 
gerne vide, hvorledes han saa ud, med videre. Da 
saa min Herre sig om efter mig og sagde: „Han 
har set og talt med ham." Da maatte jeg forklare 
hans Statur ved en Lignelse paa en anden; men 
aldrig turde jeg nævne, hvad han i Nyborg for 
mig havde forklaret, thi det træffede store Per- 
soner. Jeg annoterede alt, hvad jeg idelig hørte om 
ham, enten der taltes Fransk eller Tydsk. Han fik 
ogsaa Besøgelse af von Osten og Hartmann i Stok- 
huset, men dem skuregled*) han elendig af. 



1) I Anledning af de gottorpske Stridigheder opholdt Kongen sig et Fjerding- 
aar i Hertugdømmerne. Hæren var samlet paa Krop Hede ved Dannevirke. 

2) Ulrica Augusta, født 13. Januar 1684, døde 26. Maj s. A. 

3) Net = lige, netop (Kaikar). 
*) Ordet utydeligt. 



164 



Den 8. Juni fik vi nyt Liberi. Den 11. dito rejste 
min Herre ad Friderichsborg til Prinserne. Den 
18. var Greven og den unge Reventlau^) ved St. 
Helenæ Kilde. Den 19. dito rejste jeg til Kjøben- 
havn efter min Herres Klæder, samme Dag rejste 
Hr. Statholder til Friderichsborg. Den 20. dito var 
begge Prinserne, min Herre og Hs. høje Exe. 
ude paa en liden Lystgaard 1 Mil fra Friderichs- 
borg, tilhørte Anse Nansen og blev der af hannem 
tracteret^). Den 21. dito rejste Hs. høje Exe. Stat- 
holder til Kjøbenhavn igen. Den 23. dito Kl. 3 
Eftermiddag rejste Prinserne og min Herre til Kjø- 
benhavn igen og spiste først paa Jægersborg, der 
var Snogen [P]^) under mig. Den 24. dito blev 
Prinserne af Hs. høje Exe. her tracterede. Den 
26. dito blev min Herre og Hs. høje Exe. af Prin- 
serne tracterede paa Amager. Den 29. dito rejste 
Hr. Statholder Gyldenlew til Holsten. 

Den 8. Julij døde min Herres yngste Søster. 
Den 13. dito fik min Herre en Feber, den 22. dito 
forlod den ham igen. 

Den 9. kom Grevinde Samsøe fra Holsten igen. 
Den 12. dito kom Kongen, Dronningen og Stat- 
holder Gyldenlew fra Holsten. Den 19. dito var 
Kongen her og besaa min Herre efter sin Svaghed. 
Jeg var og bleven syg af den gangbare Blodsot. Den 
31. dito kørte min Herre ud efter hans Svaghed. 

1) Se Side 112. 2) Der kan næppe være Tvivl om, at der her menes Lyst- 
gaarden Lystrupgaard, som den beicendte Borgmester Hans Nansen file til- 
skødet af Kongen efter 1660 for Tilgodehavende, og som efter hans Død var i 
Sønnens Præsident Hans Nansens Eje fra 1666 til 1699. (Se Trap II, S. 148, 
og Hist. Tidsskr. III, 1. S. 236). 

») Ulæseligt Ord. 



165 



Jeg fulgte med efter min Sygdom, som varede ikkun 
14 Dage, saasom Dr. Olle Borch^) ved sin Tilsyn 
og Medicamenter hjalp mig. 

September bleve begge min Herres døde Frøkner 
Søstre begravet. Den ældste var født 1675 og døde 
d. 18. Aug. 1684, den yngste var født 1682 og døde 
d. 8. Juli 16842). Den 25. September døde Grev- 
inde Samsøes Moder Fru Kirsten r>r. Mohts^), Den 
26. dito var den kostelige Masquerade i Gylden- 
lund*). 

I dette Aar blev den falske Lewendal ført til- 
skibs ad Trondhjem og sat i Forvar paa dets Ca- 
stel Munkholm, der Skomakerus sidder^). 

Den 26. December havde Frøken Charlotta Alten- 
burg (Grev Åntonis Datter) Bryllup med Oberste 



1) Den berømte Videnskabsmand, Professor Ole Borch (1626—90). 

2) Den yngste af disse Søstre findes ellers ikke nævnt mellem Kongens og 
Grevinde Samsøes Børn. Den ældste, Sophie Christiane, var kun 9 Aar gam- 
mel og forlovet med den Haarige Christian Ditlev Rantzau-Breitenburg (1670 
— 1721), den senere Vicestatholder i Hertugdømmerne, der blev myrdet paa sin 
Broders Foranstaltning. 

8) Ida Burennæa (1624—84), Enken efter den kgl. Livlæge Poul Moth 
(1601—70), havde kort før sin Død faaet Rang med Geheimeraadinder. Det er 
en Fejl, naar Skaanlund kalder hende Kirsten. I kort Tid mistede saaledes 
Grevinde Samsøe sin Moder og 3 Børn. 

*) Gyldenlund, det nuværende Charlottenlund ved Strandvejen, havde Ulr. 
Fr. Gyldenløve 1683 mageskiftet til Kongen mod Skjoldnæsholm. 

5) Efterat denne Bedrager er kommen indenfor Munkholmens Mure, vides 
intet om ham. Carl Løvendals Skæbne er fuldt oplyst, se A. P. Tuxen, Pers. 
Tidsskr. III, 6, S. 77. Prof. Daae er ganske paa Vildspor, og betragter Carl 
Løvendal og den falske Løvendal som identiske, (se Hist. Arkiv, VI, S. 107), 
uagtet der, trods den mystiske Taage, der hviler over „den falske Løvendal*, 
ikke kan være Tvivl om at han er en Bedrager, der har udklædt sig som den 
enøjede Carl Løvendal. Blandt de sparsomme Oplysninger om ham findes 
følgende i et ældre Manuskript, der ejes af Cand. pharm. O. Rahbek: „En gav 
sig ud for denne Løvendal, og rejste til Fyen til Grevinde Wedel, som købte 
ham af. Siden kom denne Bedrager til Norge, og da Plastret blev taget af Øjet, 
befandtes Bedrageriet, og Karleft blev hængt i Norge efter Gyldenløves Ordre 
udi sine blommede Fløjls Buxer, som var hans Kærestes forrige Mands." — 
Ved „Skomakerus** paa Munkholmen menes naturligvis Griffenfeld. 



166 



Christopher Bielche^) udi Statholder Guldenlews 
Palais, hvor Kongen, Dronningen og meget Her- 
skab havde deres Forlystelse til Kl. 3 om Mor- 
genen. 

Anno 1685. 

Den 6. Januari var Grevinde Samsøe her udi 
et kosteligt Bal, som Statholder Guldenlew havde 
anrettet. Samme Aften stjal Drengene min Cassac^). 
Den 4. Februar var min Herre og hans Broder 
første Gang oppe paa Slottet og gjorde deres Op- 
vartning hos Dronningen, den anden Uge dernæst 
var hans Søster^) der oppe paa Slottet og gjorde 
det samme, vel imodtagen. 

Den 20. Februar døde Enkedronningen Sophia 
Amalia, Den 1. Martii fik vi nye Sørgeklæder. Den 
26. dito blev Dronningens Lig ført til Roskilde om 
Aftenen med stor Stads. Den 1. April gjorde Hs. 
Majestæt en fire Dages Rejse til Lolland og Falster. 
Den 19. Maj i rejste Kongen fra Kjøbenhavn for at 
besøge Norge*). 

1) Oberst Christopher Bielke, Rigsadmiralen Henrik Bielkes Søn (1654—1704) 
blev gift med Grev Anton af Aldenburgs Datter Louise Charlotte (1664—1730) 
og kom derved i Slægt med U. F. Gyldenløve. Han blev 1685 Chef for Dra- 
bantgarden, og 1691 fulgte han den unge Christian Gyldenløve i fransk Krigs- 
tjeneste. Han blev 1699 Brigader og faldt i Slaget ved Hochstedt 1704. 

«) Cassaque, en kort Ride- eller Rejse-Ovcrkjole (Kasseking). 

8) Det maa have været den ældste Søster Christiane, der nu var 13 Aar 
gammel, der tilligemed Brødrene — Slegfredbørnene — virkelig blev frem- 
stillede for den legitime Dronning og „vel imodtagne*, som Forf. skriver. Dron- 
ning Charlotte Amalie var i høj Grad æret og agtet for sin ædle, brave og taal- 
somme Karakter, og har fra nu af, som det vil ses, fundet sig i, at Maitressens 
Bern kom til Hove og havde intim Omgang med hendes egne jævnaldrende 
Børn. 

*) Beretningen om Kongens Rejse til Norge 1685, som andetsteds er vidt- 
løftig beskrevet, udelades. 



167 



Den 24. Julij kom Kongen igen lykkelig til Kjø- 
benhavn, efter han udi 9 Uger og 3 Dage havde 
rejst over 600 Mil. 

NB. Samme Aar, Dag derefter, lod Kongen an- 
stalte et stort Gæstebud, til hvilket han havde ladet 
didkalde Hr. Statholder Guldenlew og de fornemste 
Herrer, som havde været med udi hans Rejsesuite 
udi Norge, samt en Del af de fornemste Herrer, 
som den Tid var bleven hjemme, hvor da Kongen 
lod fremkalde og iskænke en stor og ny Guld- 
Pokal af Vægt 4000 Ducater af Kongen selv inven- 
teret i); ovenpaa Laaget stod en Fama med en 
Trompet at gøre kundbar Kongens store Fornøj- 
else, oven omkring Dækket stod Kongens Ciffer, 
de 3 danske Løver, den norske Løve og de 3 
Kroner, imellem disse 4 Ting stod Friderichshald, 
Aggershus, Kongsvinger og Friderichstad. Alt dette 
var støbt; inden i Dækkelet var blaa Amelering 
[Emaillering]; med sorte Bogstaver var af Biskop 
Kingo gjort efterskrevne Vers: 

Saa kneyser [Norge] med de himmelhøye fieide, 
Udaf huis afgrundsbug Guld og Sølvaarer vælde! 
Haff, Elve, Skou, Bergfisk, Fugle, Frugt og Fæ, 
Ja, Kiøbmands Handel groer. af gran og fyr[r]etræ. 
Huor ey Naturen dig har given Kampe-Volde, 
Din væbned Løve der med Skanse-Klo vil holde, 
og giøre sikker Værn, dog est du fastest, huor 
Du fant Kong Christian den Femtes Fodespor. 
Syv Uger, Dage 3 hånd reiste Dig til Ende, 
og lod sin Naade, flid og omhu for dig kiende. 
Mens Laurvig har Vand og Dovrefield kan staa 
Skal derfor Kongens Navn og Roes om Verden gaa. 



1) Beretningen om Pokalen er kun tildels oversat efter Tages-Register. 



168 



Uden om Pokalen i sig selv iligemaade støbt 
stod Throndhjem, Bergen, Christianssand, Chri- 
stiansfjeld, Mansø, Gilleaasen og Rønbo Bakke. 
Denne samme Pokal staar paa et Figentræ i), om 
hvilket den norske Løve med sin kronede Helle- 
bard; Pokalens Fod er som et Bjærgværk med sine 
Arbejdere, lige saa betegnes dér Agerø, Næss, 
Basmo og Skagnes, men ingen gav agt paa, hvad 
der stod omkring Kanten af Foden, thi det var hel 
smaat. Da de nu alle havde drukket deraf, spurgte 
Kongen, om de alle havde betragtet og læst, hvad 
derpaa stod, de svarede alle ja. „Nej, ingenlunde," 
sagde Kongen. Da viste Kongen Statholder Gul- 
denlew, hvad om Kanden stod paa Foden, hvilket 
var saaledes: 

„Kong Christian den Femte forærede denne Vel- 
kom til sin Statholder og General-Felt-Marschalk 
Uldrich Friderich Giildenlew for den gode For- 
nøjelse, Kongen fant for sig udi Norge 1685." Der 
nu Guldenlew havde læst dette og gjort sin dybe 
Reverens, lod han strax skænke Pokalen fuld og 
drak paa ny Kongens Skaal, hvilket alle de andre 
maatte gøre ham efter. Der gik udi mere end en 
halv Kande Vin. Den var forsynet med et forgyldt 
Foderal, og Jørgen Pedersen, som var Guldenlews 
Taffeldækker og Sølvpop, havde den tilligemed 
Sølvtaffelet i sin Bevaring. Den kom sjelden frem, 
uden der var store Fremmede eller Ambassadeurs, 
ellers drak jeg mangen Gang af den, naar vi kunde 
være for os selv. 

NB. Gæstebuddet skete udi Gyldenlund. 

1) Skal være Fyrretræ. Skaanlund har oversat »Fichtenbaum* ved Figentræ. 



169 



Nu begynder jeg igen dér jeg slap før Kongens 
Rejse. 

Den 21. Maji rejste Grevinde Samsøe til Egede i). 
Den 25. dito rejste min Herre Grev Christian 
Gyldenlew til Egede. Den 26. dito døde Dyssel- 
dorphs Moder. Den 15. August blev Kongen og 
Herskabet tracteret af Statholder Guldenlew, Den 
5. October rejste Kongen til Jylland og Holsten 2). 
Den 23. dito kom Kongen hjem igen. Den 14. Novbr. 
Kl. 12 om Natten var en stor Ildebrand i Badstu- 
stræde. Den 15. dito fik vi nyt Liberi. Den 10. 
December var første Gang Bal paa Slottet efter 
[Enke] Dronningens Død, udi hvilket Bal min 
Herre og hans Søster Christiana var, og dansede 
med Kongen, Dronningen og Prinserne, og det var 
den første Gang de dansede med Herskabet paa 
Slottet. Den 17. gjorde Grevinde Samsøe et koste- 
ligt Bal. Den 25. dito gjorde Statholder Guldenlew 
et herligt Bal, udi hvilket Kongen, Dronningen, 
Prinserne var tillige med alle de Fornemste; des- 
lige har jeg endnu ikke set saa skønt. 

Anno 1686. 

Den 1. Januar til Nytaarsgave blev min Herre 
Christian Guldenlew Cammerherre og General- 
Postmester over Danmark. 

Den 5. dito Kl. 11 rejste jeg over til Skaane, 
kom til M almø Kl. 2. Den 6. dito rejste jeg til 

1) Grevinden havde 1674 købt Jomfruens Egede i Præstø Amt af Over- 
jægermester V. J. Hahn. Her boede hun efter Kongens Død Resten af sit Liv 
til 1719. 

2) Nærmest for at mønstre Tropperne. 



170 



Lund. Den 7. dito Kl. 12 rejste jeg fra Lund og 
tog min lille Halvbroder, Pedery med mig, kom 
til Skabersø Kl. 5, var 3 Nætter og Dage hos 
Hr. Jacob^). Den 10. dito Kl. 9 rejste jeg derfra 
til Malmø, kom dér Kl. 11. Den 11. dito Kl. 9 
gik vi tilbaads fra Malmø, samme Nat frøs det 
hel stærkt. Om Middagen var vi ud for Salthol- 
men, fik Contravind og kom imod Landscrone, 
maatte gaa derfra igen og laa om Natten ved 
Køge Bugt. Den 12. dito Kl. 11 kom vi til Kjø- 
benhavn. 

Den 13. Januari blev Frøken Ulrica Antonetta 
født^). Den 4. Febr. blev Kongen tracteret her 
af Statholder Guldenlew, og var det den første 
Gang, at min Herre Grev Christian og hans 
Broder Uldrich Christian Guldenlew, spiste med 
Kongen. D. 14. Martii blev den franske Ambassa- 
deur Marquis de Chivernis^) indført her i Kjøben- 
havn fra Papegøjestangen, hvor et Telt var opslagen. 
Han havde 9 af Kongens Carosser med sex Heste 
for hver og 14 Carosser af Ministrenes, og selv 
havde han tre Carosser, hvilke kiørte næst Kon- 
gens, siden de tre GuldenløverSy de to unge havde 
Rangen for Statholderens*); Marcus Giøe og Ober- 

») Jakob Faxe (1659—1725) blev 1682 Præst til Skabersjø og Tørringe. 

*) Ulrica Antoinette Danneskiold (1686—1755) blev i en ung Alder forlovet 
med den forhadte Vicestatholder Christian Ditlev Rantzau (se Side 165), som 
brød Forlovelsen og derfor blev idømt en Bøde paa 30,000 Specier. Hun blev gift 
1702 med Overstaldmester, Grev Carl Ahlefeldt til Langeland og Rixingen (1670 
—1722), Storkanslerens Sen, der 1711 blev Statholder i Slesvig og Holsten. 

8) Marquis Louis de Clermont-Gallerande de Cheverny, conseiller d'Etat og 
Guvernør for Regentens Søn, død 1717. 

<) Papegøje- eller Fuglestangen stod uden for Nørreport ved Tagenshus, 
hvor det danske Kompagni havde Skydebane. — De unge Gyldenløver havde 
Rang forud for Statholderen U. Fr. Gyldenløve, da de var Sønner af den re- 
gerende Konge. 



171 



ceremonimester Gerstorff sad hos ham; de førte 
ham ind i Mette Rudes Gaard i Højbrostræ- 
det i), dér blev han ej alene herlig tracteret i 3 
Dage, men endog opvartet af den kgl. Hofstat og 
Liberi. 

Den 17. dito blev han af Baron Juel ført op paa 
Slottet, fik først Audients af Kongen, siden af Dron- 
ningen og Prinserne. Den 22. dito var han hos 
min Herre Christian Guldenlew med 6 Heste. Den 
23. dito gav min Herre ham Contra-Visit. 

Den 1. Juni blev Kongen her tracteret af Stat- 
holder Guldenlew, Den 3. dito kom min Halv- 
broder Peder til min Søster Inger, Den 17. dito 
rejste Kongen fra Kjøbenhavn til Gottorps). Den 
23. dito derfra om Fridrichstad, Tønningen, Mel- 
dorp, Gliickstad, Itzehoe, Pinneberg og Altona. 

Den 19. Juni rejste Grevinde Samsøe til Holsten. 

1) Mette Rhode »Kbhvns. anseligste Gæstgiverske" blev c. 1658 Enke efter 
Morten Pletius og ægtede senere Jacob de Popeliere. Hun tog mod fornemme 
Gæster og Gesandtskaber, som blev indlogerede og bespiste hos hende paa 
Kongens Bekostning i hendes Gaard i Højbrostræde paa det nuv. Højbroplads. 

2) Hele den kgl. Familie begiver sig nu til Holsten, der skal være Skue- 
pladsen for store Begivenheder. Det er de gamle højst indviklede Stridigheder 
med Hansestaden Hamburg, der nægter den danske Konge Højhedsret, som 
der skal gøres Ende paa. I den Anledning samler Kongen en hel lille Hær paa 
14,000 Mand ved Gottorp, hvor der indledes diplomatiske Forhandlinger med 
Hamburgs indbyrdes splidagtige Regering og med Afsendinge fra alle Tydsklands 
Fyrster, der støtter den rige Handelsstad. Samtidig har Hoffet Besøg af fyrste- 
lige Slægtninge, og der leves nu et broget Liv mellem Diplomater og Krigere; 
der afholdtes glimrende Revuer, arrangeredes pragtfulde Fester, foretoges Bom- 
bardement og Angreb paa Hamburgs Forskansninger, derefter atter Forhand- 
linger uden Resultat — det hele gør Indtryk af vistnok mere at være et Udslag 
af Kongens og Hoffets Lyst til Krig og Anspændelse, end nogetsomhelst andet. 
Af Overfaldet paa Hamburg har A. P. Tuxen givet en Fremstilling i Hist. 
Tidsskr. VI, 4. 

Skaanlunds Optegnelser derom er i det, der ikke vedrører ham selv og hans 
unge Herre, mest Uddrag af „Tages-Register* og forbigaaes for Størstedelen her. 
Som man vil se, opholder Grevinde Samsøe sig stadig i Hoffets Nærhed, som 
oftest paa sine Godser; hendes Børn optages derimod ved Hoffet og bevæger 
sig mellem de kongelige og kurfyrstelige Børn. 



172 



Den 22. dito KL 4 rejste jegi) foran med 2 kgl. 
Rejsepas for min Herre og hans Broder til Holsten 
at bestille frie Heste, Spisning og Natte-Herberg, 
samt Fartøj, hvor fornødent gjordes. Kom til Ros- 
kilde Kl. 9 og derfra Kl. 10. Kom til Ringsted om 
Natten, og hvor jeg var den ene Dag; der kom 
min Herre efter den anden Dag. Den 23. dito 
rejste jeg derfra Kl. 5 og kom til Slagelse Kl. 10, 
rejste derfra Kl. 12 og kom Kl. 2 til Korsør; Kl. 
5 sejlede vi derfra til Nyborg, kom der Kl. 11, 
men maatte blive derudenfor om Natten. Den 
24. dito Kl. 5 om Eftermiddagen rejste jeg derfra 
og kom til Odensøe Kl. 9; dér blev jeg, til min 
Herre kom. Den 25. dito Kl. 9 om Aftenen kom 
min Herre til Odensøe, samme Aften Kl. 11 rejste 
jeg derfra og kom Kl. 4 til Assens. Den 26. dito 
Kl. 6 sejlede vi derfra og kom til Færgestedet Kl. 
8. Jeg rejste strax derfra og kom til Hadersløf Kl. 
11 og min Herre kom dér om Aftenen Kl. 7. Den 
27. dito Kl. 4 rejste jeg derfra og kom til Bollers- 
løf Kl. 8, fik dér strax Vogne og kom til Flens- 
borg Kl. 12, rejste strax derfra og kom til Slesvig 
Kl. 6, rejste derfra og kom om Natten uden for 
Rensborg. Den 28. dito kørte jeg ind i Rensborg 
Kl. 4, rejste derfra igen Kl. 6 og kom Kl. 12 til 
Kiel, drog derfra Kl. 2 og biede i 2 Timer i Pretz, 
som er 2 Mil fra Kiel og 1 Mil fra Rixdorf. Den 
29. dito om Aftenen Kl. 7 kom min Herre til Rix- 
dorff. 



1) Skaanlunds Rejse med de unge Grever angiver nøjagtig en Datidens 
Rejserute. 



173 



Den 1. Juli rejste Kongen gennem Oldeslo og 
Pløn. Den 2. dito kom Kongen dér til Rixdorf, 
hvor Grevinde Samsøe var Kl. 4; og Kl. 8 kom 
Hs. høje Excellence til Rixdorff. Den 3. dito rejste 
han derfra og lige til Slesvig, thi han kom fra 
Pinneberg. Den 4. dito til Gottorp, hvor Dron- 
ningen den 5. ankom. Den 7. dito døde Gros- 
kansler Grev Friderich Ahlefeldt, Den 13. Juli 
Kl. 3 om Eftermiddagen red jeg til Pløn for at 
bestille Heste og Vogne for min Herres Rejse [til] 
Slesvig; der var ingen at bekomme, maatte saa 
rejse derfra tilbage igen og bestille dem i Pretz. 

Den 14. dito Kl. 3 om Morgenen rejste jeg foran 
til Slesvig, kom til Kiel Kl. 8 og tog derfra igen 
Kl. 9 og kom til Eckernforde Kl. 12, derfra igen 
Kl. 1 og kom Kl. 4 til Slesvig og min Herre kom 
der om Aftenen Kl. 7; dog havde han sit Loge- 
ment å part næst op til Statholder Guldenlews^), 
Denne Formiddag kom Churfyrstinderne med 
deres fyrstelige Børn til Slesvig, nemlig Anna 
Sophia, Churfyrstinde til Sachsen, Wilhelmina 
Ernesta, Churfyrstinde til Pfaltz-Heidelberg, Chur- 
Prins til Sachsen Jo/ia/i Georg, hans Broder Prins 
Friderich August^). 

De n 19. dito kom Geheimeraad Liliencron 

1) De unge Gyldenløver forlader altsaa Moderen for at tage til Gottorp, ri- 
meligvis forat være til Selskab for de unge Kurprinser. 

2) Christian V's ældste Søster Anna Sophie (1647—1717) blev 1663 gift med 
Kurprinds, fra 1680 Kurfyrste, Johan Georg III af Sachsen (1647—91). Deres 
ældste Søn Kurprinds Johan Georg (IV) døde som Kurfyrste allerede 1694, 
26 Aar gammel, og den yngste Prins, Frederik August (1670—1733) er den be- 
kendte Kurfyrste af Sachsen, Konge af Polen, August den Stærke. — Christian 
V's Søster Vilhelmine Ernestine (1650—1706) var i Maj Maaned blevet Enke 
efter Kurfyrst Carl af Pfalz, med hvem hun siden 1671 havde levet et ulyk- 
keligt Ægteskab. Hun skal have været ligesaa ubetydelig og hoffærdig som 
Søsteren var elskværdig og god. 



174 



ind i Hamburg 1). Til dette Anslag, at Hamburg 
skulde paa en lettere Maade vindes, havde Dr. 
Simon Paulis Søn Johan Jacob Pauli^) (hvilken 
havde været Legationssekretær hos Grev Åntoni 
paa den store nijmegenske Ambassade) for bedre 
Lejligheds Skyld sit Logement hos en Enke i Ham- 
borg og imidlertid holdt hemmelig Correspondance 
med nogle ved Skrifter imellem og mundtlig om 
Natten. Han havde gjort dem store Løfter, at 
Kongen skulde gøre dem til store Mænd og videre 
Belønnning. Derpaa blev sluttet en vis Nat, at 
Nøglerne til Porten skulde være ved Anstalt^), at 
de skulde aabnes. Nu kom dito Pauli igen, og jeg 
tillige med mange andre, der kendte ham, saa ham 
paa Gottorps Slot, da han gik til Kongen. Men 
hans Anslag vanlykkedes, idet at nogle havde 
mærkelig Mistanke om ham, hvad han skulde ligge 
i Hamborg efter saa længe. Hvorfor de forføjede 
sig til denne Enke og fristede og udforskede af 
hende, om hun ikke vidste, hvad hans Haandtering 
var. Hun undskyldte sig og sagde, han havde det 
Skab tillaans til sit Tøj, hvilket de brød op og fandt 
Breve, som han havde forglemt; var saa tilstrækkelig, 
at Snedkery Jastrup og N bleve halshugne*). 

1) Rigsfriherre Andreas Pauli v. Liliencron (1630—1700), Søn af en sles- 
vigsk Købmand Paul Martens, blev 1654 adlet af den tydske Kejser med Navnet 
V. Liliencron og naturaliseret 1665. Han blev 1683 Geheimeraad og 1684 Amt- 
mand i Segeberg. Han var en stærkt benyttet dansk Diplomat og fik nu Ordre 
til at forhandle med Hamborgerne. 

«) Se om ham Side 95. Han hed Jacob Henrik, ikke Johan Jacob, PaulH 
(Rosenschild). 

8) Anstalt = Foranstaltning. (Kaikar). 

*) Gennem sin hemmelige Agent Kancelliraad Jacob Henrik PaulH havde 
Kongen i disse Aar søgt at vinde Indflydelse i Hamburg hos det ene af de 
splidagtige Borgerpartier, der lededes af de rige Borgere Cordt Jastram og 
Hieronymus Snitger. Sagen mislykkedes i August 1686, de nævnte Borgere 
benrettedes og en Borgmester Schliiter døde i Fængslet. 



175 



Videre hvad der passerede: 

Anno 1683, da Kongen af Frankrig havde for- 
jaget alle Huguenotterne af sit Rige, som ikke vilde 
antage den catholske Religion, flygtede de hen, hvor 
den calvinske Religion fandtes. Der var en Del, [som] 
begav sig til Kjøbenhavn formedelst Dronningen, 
Charlotta Amalie^ var reformert, deriblandt var en 
fransk General, Greve Roy^), Denne paa sin Rejse 
besøgte min Herre udi den Haag i Holland, da 
vi var dér. Men der han kom til Kjøbenhavn, blev 
han antagen til at være Feltmarschalk og gjort til 
Ridder af Elephanten og tre[n]gte2) mange Penge. 
Nu gaves Lejlighed ved denne Handel om Ham- 
borg at blive af med ham igen. Da han nu gjorde 
sin Opvartning hos Kongen paa Gottorps Slot, gav 
Kongen sit Anslag tilkende, og at han vilde have 
endnu en Feltmarschalk til ham, enten Hertugen 
af Pløen eller Statholder GuldenleWy hvortil han 
[o : Greve de Roy] underdanigst svarede, han har før 
været en General-Feltmarschalk, nu var det venteligt, 
at ingen af dem kunde tillade ham Preferencen udi 
Commando-Sager, ikke heller kunde han antage 
deres Befalinger. Han antog sin Dimission, som og 
skete. Ikke desmindre holdt han sig tilhove som or- 
dinaire, og Guldenlew blev Chef for Armeen^). 

Den 26. Juli om Eftermiddagen kom Grevinde 

1) Det var efter haard Modstand, at Dronningen ved Reskript af 8|j 1685 
endelig opnaaede fri Religionsøvelse for sine reformerte Trosfæller; det siges, 
at hun udviricede det ved at gaa ind paa at modtage Kongens Frilles, Sophie 
Amalie Moths, Børn ved Hove. 

2) Der skal vistnok staa: trengte = have Brug for. 

8) Frédéric Charles de la Rochefoucauld, comte de Roye et de Roucy, en 
fornem fransk Adelsmand og bekendt Officer, gik 1683 tilligemed flere andre 
huguenottiske Officerer i dansk Tjeneste, da det saa ud til Krig med Sverige 



176 



Samsøe til Slesvig. Den 28. dito var min Herre 
oppe paa Gottorp Slot og aflagde sin Visite hos 
Churfyrstinden af Sachsen, ligedan den 30. dito 
hos Churfyrstinden af Pfalz-Heidelberg, ligeledes 
i efterfølgende Dage hos Hertug Ernst Gynter af 
Sønderborg 1) og hans Fyrstinde, Hertugen af 
Pløen^)y ja baade før og siden hos Prinsen af Sach- 
sen. Men Herres Broder gjorde ligeledes derefter. 

Den 15. August Kl. 9 kom Churprinsen af Sachsen 
til Gottorp, samme Dag fik vi nyt Liberi, og min 
Herre kørte til Hove med alt Statholderens Liberi 3), 
saasom han var svag selv af Podagra. 

Den 16. dito skete Revuen paa Kroper Heide, 
som min Herre var did at bese Tropperne; om 
Natten fik de Ordre at marchere. Den 17. dito var 
min Herre paa Slottet og aflagde sin Visite hos 
Churprinsen af Sachsen, samme Dag fik Grev Roy 
sin congé eller Afsked. Den 18. dito rejste Stat- 
holderen tidlig til Armeen. Den 19. dito rejste 
Kongen iligemaade derhen*). 

l Anledning af det gottorpske Spørgsmaal. Han blev strax Generalfeltmarskalk 
og sat I Spidsen for Hæren i Holsten. Han var en Tid i høj Yndest ved Hoffet, 
især hos Dronningen for Religionens Skyld, men havde mange Uvenner ved 
Hæren, der ved Hofintriger paavirkede Kongen saaledes, at Grev de Roy ikke 
fik Kommandoen ved Overfaldet paa Hamburg, hvorfor han tog Afsked. Han 
døde i engelsk Tjeneste som irsk Pair under Navn af Jarl af Lifford. 

1) Den gamle Hertug Ernst Giinther af Sønderborg-Augustenborg (1609-89), 
gift med Hertuginde Augusta af Gliicksborg, var Guvernør paa Als og en 
hyppig Gæst ved Hoffet. 

«) Den danske Overfeltmarskalk Hertug Hans Adolph af Pløen (1634-1704), 
der havde spillet en saa mægtig Rolle under den skaanske Fejde efter Grlffen- 
felds Fald. 

«) Liberi = Tjenerskab. 

*) Skaanlund følger dernæst .Tages-Registers' Berstning, der her udelades. 
— Den 20. August slog Hæren Lejr vest for Altona, og fra den 22. til den 26. 
blev de hamburgske Skanser bombarderet og der blev ført en ret haardnakket 
Kamp med Tab paa begge Sider, indtil Kongen af de fremmede Magter blev 
tvungen til at indstille Angrebet og den 6. September at hæve Belejringen. Se 
ievrigt Tuxen, anf. Sted Side 36 flg. 



177 



Den 23. September bekom Churprinsen af Sach- 
sen Elephant-Ordenen. Den 24. dito bekom Bro- 
deren Prins Friderich August WgQledQS, Samme Dag 
blev holden en kostbar Carousel, som endte sig med 
et dejligt Fyrværk. Kongen og Churprinsen imod 
hinanden 1), Prins Friderich August og Statholder 
Guldenlew; men denne sidste, endskøndt han var 
den andens maistre derudi, saa gjorde han af For- 
sæt adskilllige Fauter, saa den anden kunde faa 
den Pris, som opsat var. De andre Carousel-Herrer 
er vidtløftig at opregne, samt den Lystigheds mange 
Afdelinger. Dronningen, Churfyrstinderne og Da- 
merne stod paa en Altan tvert udfor Ringpyra- 
miden. Der tvert udfor stod gamle Prinser og 
Grever, samt unge Herrer, som ikke var bequemme 
til saadan Exercitie, paa den anden Altan, de skrev 
op hvad hver treffet, og hver Gang gik Herpukker 
og Trompeter; Livkarlen passede paa Ringen at 
isætte. Paa denne Ridebane indslap alle Liberier 
at gøre Tjeneste med Langsetter, Javeliner at 
imodtage m. v. 3 Beridere maatte gøre deres 
Exercitie med 2 spanske Heste og en Springer, 
denne sidste havde et fast utaaleligt Arbejde. 

Den 27. September forlystede sig Dronningen, 
Churfyrstinderne og alle Damerne med Ringren- 
ding paa forgyldte Triumph-Vogne. [Paa en Line] 
fra Slotsspiret over Slottet og Gravene og ned paa 
Ridebane-Jorden fæstet stiv, var der en Italiener, 
som gik op paa Taarnet og lagde sig paa Bugen 
paa Rebet, strakte ud fra sig Hænder og Fødder 



1) Det vil sige, at de anførte hver sit Parti i Karusselien. 



12 



178 



og lod sig glide ned til Jorden. Ved Enden paa 
Jorden laa der Bolster, der stod Vagt derved at 
tage imod ham, han havde et Bryststykke af Punt- 
læder, saa han paa ingen Del skulde faa Skade. 

Den 28. dito rejste den franske Grev Roy fra 
Hove. Samme Aften var der Bal hos Statholder 
Guldenlew. Den 29. dito var der Masquerade paa 
Gottorps Slot, og min Herre var klædt udi norsk 
Bondedragt. Der var i værende Tid saa megen 
Forlystelse daglig, at det vilde falde vidtløftigt at 
beskrive. 

Den 30. dito rejste Churfyrstinderne og Chur- 
Prinserne fra Gottorp og Statholder Guldenlew 
gelejdede dem til Hanriborg. Den 31. dito kom 
Kongen til Itzehoe og mødte dette fremmede Her- 
skab igen dér, de rejste derfra ad Pinneberg, og 
Kongen til Gliickstad og hjem^). 

Den 1. Oktober rejste Dronningen fra Gottorp 
ad Kjøbenhavn. Den 4. dito kom Kongen til Kjø- 
benhavn. Den 5. dito kom Statholder Guldenlew 
igen. Den 7. dito Kl. 1 rejste jeg atter lige som 
før og Forbud^) fra Gottorp paa Hjemvejen, kom 
til Flensborg Kl. 6, rejste derfra igen Kl. 9 og kom 
om Natten Kl. 1 til Toldstedet, fik friske Heste og 
Vogne og kom til Hadersløf om Morgenen Kl. 5. 
Den 8. dito rejste min Herre om Eftermiddagen 
fra Slesvig. Fra Hadersløf rejste jeg Kl. 9 og kom 
til Kolding Kl. 2, rejste derfra og kom til Medel- 

1) Noget af det her anførte er taget fra „Tages-Register", saaledes ogsaa 
den mærkelige Dato: den 31. September. 

•) Han rejser forud for sit Herskab og gør Kvarter, rekvirerer Forspand 
og tilsiger Færger m. v. 



179 



fart Kl. 7, var slemt Vejr den Aften. Den 9. Oc- 
tober rejste jeg fra Medelfart, fik Heste og Vogne 
ved Røgaard [Rugaard] og kom til Odense Kl. 2. 
Den 10. dito Kl. 5 rejste jeg derfra og kom til 
Korsør Kl. IIV2, fik strax Heste og Vogn og kom 
til Slagelse Kl. 2, blev saa der om Natten. Den 
11. dito Kl. 5 rejste jeg derfra, fik Vogn ved Soer 
og kom Kl. 11 til Ringsted. Efter Spisning rejste 
jeg fra Ringsted og kom til Roskilde Kl. 6 om 
Aftenen. Den 12. dito Kl. 6 om Morgenen var jeg 
i Kjøbenhavn. Den 14. dito kom min Herre og 

hendes høje Naade til Kjøbenhavn i). 

Den 8. November Klokken 9 om Aftenen havde 
min Herres Søster, Frøken Christiana sin Vielse 
med Grev Ahlefeldt udi hendes Moders Hus. De 
vare begge hel kostelig klædt, saa vel som alle de 
Store, som der var, dog der [var] hverken Spis- 
ning, Spil eller Dans, men der Vielsen var sket 
af Dr. LasseniuSy da kørte Brudgommen hjem i 
Kallebo og Grev Reventlow sad hos ham. Lidet 
derefter kørte Bruden did med, og hun sad over 
sin Moder 2). Min Herre og Hs. høje Excellence 
Statholder Guldenlew sad hos i samme Caros, 
siden kørte alle de andre efter, og da de kom der, 
bleve de alle der en V2 Times Tid, saa kørte hver 

1) En tabellarisk Oversigt over Mileantallet fra Kbhvn. til Ploen og tilbage 
igen forbigaaes tilligemed nogle Uddrag af „Tages-Register". 

2) Grev Frederik Ahlefeldts Forbindelse med Sophie Amalie Moths tret- 
tenaarige Datter (1672—89) havde af Hensyn til Dronningen ikke været 
hans Fader, Storkansleren, behagelig. Da denne imidlertid døde d. 7. Juli, 
fandt paa Grund af Familiesorgen Brylluppet Sted i al Stilhed i Grevinde 
Moths Hus bag Børsen. — Det er rimeligvis Overjægermesteren, den senere 
Storkansler, Conrad Reventlow, der kører Brudgommen til hans Hjem i Kalle- 
boderne. Naar Bruden i Vognen sidder „over" sin Moder, vil det sige tilhøjre 
for hende. 

12« 



180 



hjem til sit. Den 9. dito blev de begge beden til 
Gæst af Dronningen, og spiste de med Kongen 
og Dronningen. Den 1. December bleve de trac- 
terede af Statholder Guldenlew. Den 13. dito havde 
Frøken Beata Ingeborg Moth Bryllup med Lands- 
dommer Parsberg^). 

Anno 1687. 

Den 21. Febr. blev Prins Wilhelm født2). — 

Den 15. dito blev 2 Soldater halshuggen for de 
vanhelligede en Hostie^). 

Den 19. Maji Kl. 4 arriverede Kongen lykkelig 
til Kjøbenhavn efter en stor udstaaende Storm, dér 
han taget i Øjesyn den nybyggede Fæstning Chri- 
stiansøe ved Bornholm. Den 4. Maji rejste han did, 
var rejst igennem Falster, Møen og Lolland, det 
var Modvind og Storm, som opholdt ham. Strax 
efter hans Hjemkomst blev han syg af en Feber, 
hvilket var Aarsag, at Kongen ikke kunde rejse 
ud til Holsten at tage imod Prins Jørgen, men 
Statholder Guldenlew rejste til Gliickstad at tage 
imod ham den 8. Juni*). 

Den 13. Juni kørte Kongen ud første Gang efter 

1) Beate Ingeborg Moth (1646—97), Sophie Amalia Moths Søster, der blev 
gift med Landsdommer, Højesteretsassessor, senere Etatsraad Holger Parsberg 
(1636—92), var Enke efter Provst Jens Hals og efter Etatsraad Frederik Mech- 
lenborg. 

») Denne Prins døde allerede 23. November 1705. 

>) Den ene af disse Soldater angav sig selv og sin Kammerat for at have 
taget Oblaten ud af Munden og gemt defl 1 sit Tørklæde for at bruge den til 
.Djævels Kunster*, nemlig „til at skyde vis*, ,til at gøre sig fast" og ,til 
Kærligheds Tønder*. (Zwergius, D. sjell. Cleresie, S. 715.) 

*) Dette med saa megen Pragt og Glæde fejrede Besøg af Prins Jørgen var 
det eneste, han gjorde i sit Fædreland, siden sit Giftermaal med den engelske 
Prinsesse. 



181 



sin Svaghed. Den 17. dito rejste Kongen og den 
18. dito Dronningen til Friderichsborg at forvente 
Prins Jørgen, Den 22. dito kom Prins Jørgen an 
til Gliickstad. Den 27. dito kom han til Skjold- 
næsholm i Sjælland, Guldenlews Gaard. Den 28. 
dito blev han imodtagen glædelig til Friderichs- 
borg. 

Den 4. Juli kom han til Kjøbenhavn. Den 5. 
dito aflagde min Herre sin Visite hos hannem. Den 
9. dito kom Statholder Guldenlew fra Holsten, 
Aarsagen var hans Sygdom. Der Prinsen kom til 
Gliickstad, maatte de bære ham [o: Gyldenløve] 
ner til Vandet for at tage imod Prinsen. Den 12. 
dito fik vi nyt Liberi. Den 19. dito kørte hendes 
høje Naade Christiana Guldenlew^) ud efter hendes 
langvarige Svaghed. Den 25. dito skete Svanejagten; 
samme Dag ad Aften klædte alt Herskabet sig udi 
Amagerbønder-Klæder eller Dragt, og Kongen trac- 
terede udi Amalienborg, og var dette den første 
Gang, at min Herre spiste med Kongen og Dron- 
ningen. Den 29. dito skete den kostelige Mas- 
querade udi den regerende Dronnings Have 2), og 
var dengang min Herre klædt som en Grenadier 
og prydet med Juveler for mange tusinde Rigs- 
daler. 

Den 31. dito gjorde Statholder et overmaade 
kosteligt Bal hos sig, hvis Lige jeg endnu ikke 
har set. Det ganske kgl. Hus var der med alle de 
Fornemste. Efter Spisning var Dans og Lystighed, 

1) Grevinde Ahlefeldt. 

2) Dronningens Have strakte sig sydpaa over det Terræn, som nu indtages 
af Amaliegade og Bredgade. 



182 



som varede langt over Midnat. Dansen holdtes 
oppe paa den store Galleri-Sal, hvilken var prydet 
med 3 Glas-Kroner og derudi Mængde af tændte 
Voxlys, ligeledes udi Vægpladerne, paa Væggene 
var 8 store forgyldte Spejler, som gav Genskin fra 
sig, saa det var lyst lige som om Dagen. Oppe 
omkring Galleriet stod Instrumentisterne og mange 
bevilgede Anskuere. Paa begge Ender af denne 
Sal var 2 Gemakker for hver; paa den ene Ende 
var de 2 Gemakker prydet, det ene med Sølv- 
taflet og mere rart, det andet med rare Glas, og 
de Lys, som var derinde kunde ingen Drømme 
sige det. Mellem disse 2 Gemakker var der et 
grønt som Pommerans-Hus (var mørkt), derudi 
var et Vandspring trukket fra Canalen igennem de 
underste Gemakker og der op i, der var en Inven- 
tion, at Vandet gik ner igen uden at væde Gulvet. 
[I] den anden Ende var iligemaade 2 Gemakker, 
hvor de kunde have anden Fornøjelse; dér var ej 
heller nogen Lysfattelse, saa der var vel gaaet til 
den Nat nogle hundrede Voxlys, hvilket var en 
stor Bekostning for et Maaltids Skyld. Som jeg for 
Vidtløftigheds Skyld ikke vilde optegne alt det de 
vidste at gøre Prinsen til Fornøjelse. 

Den 1. August rejste Prins Jørgen til Fridrichs- 
borg. Den 3. dito tog han dér sin Afsked ad Eng- 
land, først til Gliickstad, og Statholder Guldenlew 
geleidede hannem til Gliickstad. Den 7. dito rejste 
Hendes høje Naade Statholders til Fridrichsborg. 
Den 16. dito kom Statholderen igen fra Gliickstad 
til Skjoldnæsholm. Den 17. dito til Fridrichsborg 



183 



igen og den 20. dito til Kjøbenhavn. Den 22. dito 
rejste han til Fridrichsborg igen, den 24. dito var 
Hendes høje Naade her igen, men kørte strax igen. 
Den 27. dito kom Kongen, Statholderen og Frø- 
kener fra Fridrichsborg. Den 28. dito gav Kongen 
den moskovitiske Gesandt Audience. Den 29. dito 
rejste Kongen og Statholderen til Fridrichsborg 
igen. Den 30. dito rejste min Herre og hans Broder 
til Fridrichsborg. 

Den 9. September rejste Hoffet samt alle de 
andre fra Fridrichsborg. Den 19. dito rejste Kongen 
og Statholderen til Holsten, men Dronningen og 
hendes høje Naade til Skjoldnæsholm. Den 20. 
dito kom disse to sidste til Kjøbenhavn. Den 29. 
dito rejste Dronningen og hendes høje Naade til 
Giorslev^). 

Den 1. October var min Herre, hans Broder og 
Frøkener til Fridrichsborg. Den 7. dito kom Dron- 
ningen og hendes høje Naade fra Gjorslev. Den 
15. dito kom Kongen fra Holsten, og Statholderen 
blev igen tilbage, men den 17. dito kom Stathol- 
deren igen fra Holsten, og Ehrenschildt blev skikket 
derud igen anlangende de ambassadiske Affærer^). 
Den 19. dito rejste Kongen til Falster, Møen og 
Lolland, og den 25. kom han igen. 

Den 9. November rejste Anne Sabine til Niels 
Heidemark i Norge. 

1) Dronningen havde Røbt Gjorslev 1678. 

2) Geheimeraad, Landdrost i Pinneberg, Conrad Biermann v. Ehrenschildt 
(1629—98) var en meget erfaren og meget benyttet Diplomat, især i de got- 
torpske Stridigheder. Han repræsenterede Danmark paa Kongressen 1 Altona, 
der samledes i Efteraaret 1687 for at gøre Ende paa dem, hvilket først skete I 
Sommeren 1687 med en fuldstændig Sejr for Hertugen. 



184 



Hermed endes denne min anden Journal-Bog, 
og som min Herre Grev Christian Guldenlew 
agter at rejse sin anden Udenlands-Tog tilkom- 
mende Aar, saa skal jeg hernæst, om Gud [vil] 
jeg lever, forfatte min 3die Journal-Part mig til 
Fornøjelse. 




TREDIE BOG. 

Anno 1688. 

Den 15. Febr. rejste Kongen og Hs. høje Excel- 
lence Hr. Statholder Guldenlew geheim til 
Holsten. Den 17. dito rejste Grevinde Samsøe, 
Datteren og Grev Ahlefeldt til Egede. Den 27. 
dito kom de igen. Den 28. dito kom Kongen 
uformodendes fra Holsten. 

Den 14. Martij var Hs. høje Excellence min 
Herre, første Gang til Alters, blev betjent af Dr. 
Lassenius i den tyske Kirke i), ellers forhen var- 
tede han min Herre op ofte forinden, og som 
hans Udenlandsrejse forestod, forærede han min 
Herre en trykt Bog, en skreven do. af Betydenhed. 
Den 28. dito trede [traadte] Monsieur Walter^) i 
sin Tjeneste, som var antagen til min Herres 
Hofmester at rejse med ham udenlands, og Dyssel- 
dorph maatte træde af, blev siden President i 
Bergen. Cammertjener Erich MatzeUy der vidste 

^ Den berømte Theolog og Forfatter Johannes Lassenius (1636—92) fra 
Pommern var efter et æventyrligt Liv landet 1676 som Sognepræst til Petri 
Kirke i Kbhvn., iivor han valtte stor Opsigt ved sin mægtige Veltalenhed og 
originale Personlighed. Hans her berørte Forbindelser med Familien Moth gør 
Anekdoten om, at han fra Prædikestolen talte om Kongens og Frillens Forhold, 
ret usandsynlig. 

>) Hofjunker Frederik Walter (1649—1718) var en meget rejseerfaren Mand, 
da han 1688 blev Hofmester for Christian Gyldenløve paa dennes Udenlands- 
rejse. Han blev 1702 Overhofmester hos Dronning Louise, senere hos Prins 
Christian og 1710 Gehelmeraad. Han var Frederik IV's Yndling og en let- 
levende Verdensmand. 



186 



ej andet end han stod paa^) og beredte sig til 
denne Udenlandsrejse, han blev forflyttet til Cam- 
mertjener hos Broderen Uldrich Christian Gul- 
denleWy og Bolt kom i hans Sted, og min Cam- 
merat (siden 1680)2) blev staaendes. Baade min 
Herre og Walter vilde heller havt mig med, thi 
jeg kunde bestille et Ærinde, enten det var hol- 
landsk, højtydsk eller fransøsk. Men jeg fik bede 
mig af med Aarsag at jeg var ikke ret stærk, thi 
min Herre vidste vel, hvor syg jeg var engang 
sidst jeg var ude med ham^). 

Den 3. April blev vi fri, endskøndt Walter vilde 
aftale*) mig til Medblivelse. Den 8. dito fik de 
(som dertil Rejsen af den Sort) nyt Rejseliberi. 
Den 13. dito blev min Herre tracteret af Mor- 
broderen Moht% og den 15. do. af Grev Revent- 
loWy paa begge Steder var han ej alene. Den 18. 
dito tog min Herre Afsked med Kongen, Dron- 
ningen, Prinserne og det hele Hof. Den 19. rejste 
han til Skioldnæsholm i Medfølge af Hs. høje 
Excellence Statholder GuldenleWy hans Gemal og 
Frøkener, og kom dér Kl. 9 om Aftenen. Jeg 
efter min gamle Tjeners Pligt fulgte did med min 
Opvartning. 

Den 20. dito havde jeg den Naade at tage Af- 
sked med hannem udi Sengkammeret alene, (imid- 
lertid Statholderen og Walter gik udi Haven og 



1) Stod for Tur. 

«) Christopher Ditlofsen Friis (se Side 109). 

«) Se Side 132 f. 

*) Aftale = overtale. 

») Oversekretæren Matthias Moth, se Noten Side 104. 



187 



havde havt Samtale tilsammen). Da sagde jeg til 
min Herre: ^eg haver nu tjent Eder paa 9. Aar 
med al Flid og Troskab, som jeg underdanigst 
takker for, og recommanderer mig derudi frem- 
deles og ønsker af Hjærtet, at den allerhøjeste 
Gud i alle Tilfælde vil holde sin Haand over 
Eder med Beskærmelse, at I med al Glæde og 
Fornøjelse maa se alt, hvad kært er ved Hjem- 
komsten". 

Ved megen Samtale maatte jeg sige: „En Ting 
fortryder [jeg], ej at maatte nyde det, som en, der 
tjener ringere Herre paa kortere Tid nyder: deres 
Kjolesølvknapper, de har i Liberiet baaret, men 
til Hofmester Dysseldorph maatte jeg levere igen 
de Sølvknapper, jeg i saa mange Aar havde op- 
vartet med. Han sagde: „Det skal vel blive godt. 
Du har Kongens Naade," (han sagde ej Du 
til nogen anden), „og det er aftalt, at den første 
Bestilling, som bliver vacant i Danmark eller 
Norge, som Du nogenlunde kan forestaa, bliver 
Du nærmest", og derpaa: il me baissa deux foisl 

[Samme Dag] var han paa Jagt og —^) en Hjort. 
Jeg gjorde min Opvartning baade ved Borde og 
hvad kunde forefalde. 

Den 21. dito var hans Rejses Fortsættelse fra 
Skjoldnæsholm, hvor jeg da continuerede min 
Opvartning. Jeg vidste af ingenting, kommer Hof- 
mesteren Walter og kaster i min Hat 50 Croner 
sigende: „Her forærer Eders fromme Herre Eder 
igen Sølvknapperne med Løfte, at I bliver ihu- 

1) Ordet utydeligt, vistnok: nedlagde. 



188 



kommen, naar noget forefalder**. Efter den Tak- 
sigelse jeg gjorde, vartede jeg endda op ved Borde. 
Efter Maatid og Afsked var tagen, fulgte Stathol- 
deren, hendes høje Naade og Frøken Søstrene i) 
hannem V2 Mil; dér skiltes dem ad, og da vi 
kom til Skjoldnæsholm igen, sagde Hs. høje 
Excellence Statholderen til mig: „I følger med til 
Kjøbenhavn, og i mit Hof skal I have Ophold, 
til noget forefalder". Efter underdanigste Reve- 
rence derfor fulgte jeg med, og da vi kom til 
Kjøbenhavn, sagde han til mig samme naadige Ord. 

Den 8. Juli, en Søndag, regnede der her i Kjø- 
benhavn den ganske Formiddag, (endskøndt det 
havde regnet Nat og Dag før), saa stærkt, at ingen 
kan mindes, ja. Formiddagen med Torden og 
Hagel, hvilke var saa store som Muskatter, og 
øste Vand ner forunderligt og udi 3 Kvarter til 
Tolv^) varede Haglen. Samme Nat imellem 11 og 
12 blev hendes høje Naade Guldenlews forløst 
med en Søn'). 

Jeg havde udi Hs. høje Excellence Statholder 
Guldenlews Hof Frihed og gode Dage, men jeg 
vidste at skikke mig derudi og var derfor Gud 
ske Lov udi den fromme Greves store Naade, 
thi det var*) undertiden, at han bad min Herre 
ved Borde, om han vilde laane mig sig et Ærinde 

1) Ved Søstrene skal enten forstaaes Statholderens tre Døtre, af hvilke den 
eldste, Charlotte Amalie, var hans sexaarige Brud og blev hans Gemalinde 
1696, eller hans egne tre Søstre: Grevinde Ahlefeldt, Sophie Christiane og 
Anne Christiane (se Side 115). 

S) Altsaa fra Kl. in/4. 

>) Den senere Geheimekonferensraad, Overstaldmcster Ferdinand Anton 
Greve Danneskjold-Laurwlgen (1688—1754). 

*) ,V»r* betyder her: .havde været*. 



189 



at bestille, det blev med Bukken samtykket. Saa 
talte han altid ved sligt Fransøsk til mig, enten 
det var til den franske Ambassadeur, Grev Re- 
ventlow, Comte du Roy eller andre, at hengaa at 
bestille noget, som de andre ikke forstode; de 
andre var skævøjede derover, ikke desmindre 
gav jeg udi samme Sprog Svar tilbage. 

Nu var Kongens Tanke, at de 2de unge Gyl- 
denløver skulde øves udi det, som var til Land- 
sens Bedste i Fremtiden, saasom min Herre 
Christian Guldenlew tillands og hans Broder 
Uldrich Christian tilvands, og naar denne sidste 
var saa undervist ved en Soubinac (o: Schouby- 
nacht), som ham lærte, at han vidste Navn paa 
alt det, som var paa et Orlogsskib og derfor for- 
ærede ham en Fregat, navnlig: Pak an. Den 13. 
Juli sejlede han med samme derpaa værende 
Capitajn^); hans Ho f mtster Bartholomæus Hansen 
og flere af hans Domestiquer og jeg var med ner 
til Helsingør. Den 14. dito om Aftenen kom vi 
igen fra Helsingør. Han var klædt ligesom paa 
Skibs-Vis, Capitajnen havde adskillige Lystigheder 
for ham, han fik ham til at stikke an et Stykke, 
siden tog Capitajnen Lunten fra ham, da han saa 
en Fiskerbaad og sagde: „Den maa vi skyde ner". 
„O nej", sagde den unge Herre, „gør det ikke." 
Endskjøndt han [o: Kaptajnen] vidste bedre, saa 
tændte han Stykket an og gik net en Alen frem 



1) Kaptajnen paa »Pak an" var 1689 Normanden Kaptajn Carsten Niebuhr 
(Nybuhr) (1654—1713), der døde som Indrulleringschef 1 Christanssand. — 
Ulrik Christian Gyldenløve var dengang 10 Aar gammel. 



190 



for Baaden, med videre Smaalystigheder. Vi havde 
ingen Nød for Vin, 01 og Mad. 

Den 11. Augusti fik jeg Ordre af Hs. høje 
Excellence Statholder Guldenlew at rejse tilbaads 
til Kjøge med Tapeter, Spejler, Stole, Vin, Con- 
fect og andet. Paa Raadhuset skulde de tracteres, 
hvor jeg af Magistra[ten] fik Hjælp dér at lave 
alting vel, hvor de skulde spise; Sukkerbageren 
Gaaving [o: Gauffin?] og Kokken, begge gik til- 
lands. Hs. høje Excellence rejste længer at imod- 
tage dette høje Herskab. Imidlertid havde jeg Tid 
at anstalte alting vel, fik ferske [friske] Frugter af 
Skøllers Have, naar Tid var, samt Potetter i), da 
Forbudet^) kom af Magistraten til Domestiquen. 

Den 16. dito ankom til Kjøge begge Søstrene, 
Churfyrstinderne af Sachsen og Heidelberg, samt 
Churprinsen af Sachsen, som skulde have vores 
Prinsesse 3). De blev dér om Natten. Den 17. dito 
rejste de fra Kjøge, og vi med. De blev herlig 
imodtagne udenfor Kjøbenhavn af Kongen, Dron- 
ningen, Prinserne og alle de Store; Stykkernes 
Knald af Voldene blev ej sparede. Den 26. dito 
rejste det hele Herskab til Fridrichsborg. 

Den 4. September fik jeg Bud fra Obersecre- 
taire Moht at komme til ham. Da jeg kom, sagde 
han: „Forstaar I den norske Lov?" Jeg svarede: 
,Jeg forstaar hverken den danske eller norske Lov, 

1) Kartoffeldyrkning blev først almindelig herhjemme i Slutningen af det 18. 
Aarh. — Etatsraad Caspar Schøller ejede Lellinge og Spanager i Nærheden af Køge. 

') Forbud = Furer, se ogsaa Side 178. 

8) Christian V's ældste Datter Sophie Hedvig (1677—1735) blev som Barn 
forlovet med sin Moders Søstersøn Kurprins Johan Georg (se Side 173) og 
Brylluppet blev i det her omtalte Møde fastsat til 1691, men da Brudgommen 
8. A. blev Kurfyrste, hævede han Forlovelsen til sin Moders og det danske 
Hofs store Sorg. Prinsessen forblev ugift. 



191 



thi jeg har ikke lagt nogen Vind derpaa, saasom 
jeg ikke vidste, hvad af mig kunde blive i Verden, 
noget lidet kan jeg regne og skrive." 

,Ja," han sagde, „I kan nu faa en Sorenskriver- 
Bestilling i Norge i den Dødes Sted." i). Jeg spurgte, 
hvad det var. Han sagde: „Her i Danmark er der 
en Herredsfoged og en Herredsskriver, men i 
Norge betjener en Sorenskriver dem begge, at 
skrive og dømme. I kan holde en Fuldmægtig, 
til I bliver erfaren derudi paa et Aars Tid." Jeg 
ydmygst recommenderede mig til det bedste. Han 
sagde: „Ja, jeg rejser nu i Eftermiddag til Kongen, 
som er paa Fridrichsborg, sæt op en Supplique 
til Kongen strax!" Jeg spurgte om jeg skulde melde, 
hvem jeg havde tjent og hvorlænge? Han sagde: 
„Nej, I er i Tanker før, gaa strax hen og køb 
stemplet Papir, imidlertid skal Jacob Lerche op- 
sætte en Concept kortelig, at den er død, og I 
begærer det igen". Da jeg kom igen med Papiret, 
var Concepten som korteligst færdig, og jeg strax 
renskrev den og overleverede ham den. Han sagde: 
„Kom igen paa Lørdag." Da jeg kom igen og talte 
med ham, sagde han : yjacob, er Kongeseglet under- 
sat?" Han svarede nej. „Ja, saa bestil det til paa 
Mandag!" Jeg fik det, og var af Kongen under- 
skrevet den 6. September. 

Den 10. dito kom Herskabet fra Fridrichsborg 
til Kjøbenhavn. Den 25. dito holdtes en dejlig 

1) Det omtalte Embede var Sorenskriver-Bestillingen i Ørkedals Fogderi i 
Trondhjems Stift. Sorenskriveren Otto Gram blev nemlig den 14. Juni borte i 
Elven, Hesten snublede med ham, da han red over Ekli til sin Gaard Tron- 
vold, og Liget fandtes Ikke før den 20. Oktober. 



192 



Masquerade paa Slottet. Den 27. dito rejste Chur- 
fyrstinderne fra Kjøbenhavn, og Kongen og Stat- 
holder Guldenlew geleidede dem til Nykjøbing. 

Den 5. October kom Hs. høje Excellence igen. 

Imidlertid, forhen var jeg paa Cancelliet at høre 
om mit Kongebrev, gik derfra paa Slotspladsen, 
kom en Person til mig, da jeg vilde gaa til Børsen, 
han spurgte mig om jeg var den, der skulde have 
Ørkedals Skriveri. „Hvorfor spør I derom?" Han 
sagde: „I har tjent saa stor en Herre, at [I] havde 
vel faaet en bedre Condition, thi Arveskifterne, 
som var det bedste, er dem fragaaede, og behager 
I, saa vil jeg dog give Eder 300 Rdlr. i Opladelse i); 
I faar altid bedre Lejlighed". Jeg svarede: ,Jeg har 
ingen Kongens Naade at bortsælge." Da vendte 
jeg tilbage og gik bort til Christian Giertzen og 
bad, at han vilde lade mig se den ny norske Lov- 
bog 2). Dér fandt jeg det, ligesom denne Person, 
en nordlandsk Handelsskriver, havde sagt; gik 
strax til Obersecretaire Moht Han spurgte om jeg 
ikke var klar, jeg svarede: „Gud véd hvad fattigt 
Stykke Brød det er, som jeg nu fornemmer?" ,Ja," 
sagde han, „hvorledes?" Jeg svarede: „Det bedste, 
nemlig Arveskifterne, er dem betaget." Han raabte: 
yjacob Lerche^ tag mig den norske Lovbog ner!" 
Da fandt han det saaledes. 

„Ja," sagde han, „hils Stiftamtmand Kaas^) fra 
mig, bed ham lade Eder paa sine Vegne forrette 

1) Opladelse = Afstaaelse. (Kaikar.) 

*) Den kendte Boghandler Christian Gertsen. — Den nye norske Lov-Bog 
blev publiceret den 14. April 1688. 

*) Hans Kaas (c. 1640—1700) var Amtmand i Smaalenenes og Frederiksstads 
Amter fra 1673 til 1687, da han blev Stiftamtmand i Trondhjems Stift. 



193 



[Arveskifterne] indtil videre." Og [jeg] stolede 
derpaa, hvorfor jeg den 6. October om Aftenen 
gjorde min Opvartning hos ham [o: Moth] og bar 
frem et Tallerken Spise for ham og var længe hos 
ham. Iblandt andet sagde han: „Ørkedalen er den 
vakreste Egn, som er nordenfjelds, og smukke Folk." 
Da forklarede jeg ham, hvad Naade min Herre 
havde bevist mig foruden min Løn, forstaa: om 
Sølvknapperne som bemeldt, item om Grevinde 
Samsøe, hun forærede mig til mit Kongebrev 20 
Rdlr. Det hændte sig saaledes (som jeg ikke for- 
klarede ham): imod^) jeg var klar og bestilt mig 
Skipperfart til Christiania fra Kjøbenhavn, passede 
jeg paa en Fredag, da hun kom fra den tydske 
Kirke og hjem, stod jeg ved Stentrappen, hvor jeg 
da gjorde min underdanige Taksigelse og Lyk- 
ønskning for al beviste Naade. Hun sagde: Ja, 
lad mig se I skikker Eder vel, saa kan det vel 
blive bedre i Fremtiden," og gik dermed ind. Jeg 
gik hen og tog Afsked med mine Kammerater og 
Bekendte i Gaarden. Jeg fik Bud at tale med 
Jomfru Stuart^). Jeg kom til hende, hun spurgte 
mig, naar jeg skulde rejse, jeg svarede: „Om faa 
Dage med et Skib til Christiania, alene jeg gaar 
nu hen til Cancelliet at løse mit Kongebrev paa 
Bestillingen." Hun sagde: „Skal I ikke have det 
frit?" „Nej, jeg ikke mere end andre." Da sagde 
hun: „Ja bi lidet. Grevinden vil have Bud med 



1) Det vil sige: henimod den Tid. 

2) Margrethe Elisabeth Stuart (1653—1723) skal have været en Slægtning af 
Sophie Amalie Moth ; hun blev i hvert Tilfælde gift fra hendes Hus 1691 med 
Major Laurence Boysset, der døde som Generallieutenant og Ejer af Basnæs 1728. 

IS 



194 



Eder, hvor meget skal det koste?" Jeg sagde: „20 
Rigsdaler." Strax kom hun ud igen og kastede 20 
Rigsdaler i min Hat og sagde: „Dem forærer Grev- 
inden Eder til Eders Bestalling." Jeg gjorde min 
ydmyge Taksigelse-Reverence derfor og gik min 
Vej fornøjelig. 

Nu bliver jeg ved mit forrige til Statholder Gul- 
denlew. Han spurgte, naar jeg skulde rejse. Jeg 
sagde: „Skipperens Ordre er, at jeg skal indfinde 
mig paa Skibet i Morgen." Han sagde: „Ja, jeg 
vil have et Brev med til Zacarias Lemfort^\ han 
skal sende mig noget 01 fra Christiania som sæd- 
vanligt." Ydermere sagde den naadige Herre: „Sig 
til Secretaire Wilken^), at han skriver Eder et Pas 
paa to Heste, som I kan betjene Eder med, naar 
I kommer paa de norske Grænser, men I maa 
ingen sige det her i Staden, thi da skulde jeg faa 
for megen Overløb, helst efterdi at fri Fodring- 
skab er forbøden i Norge." Jeg underdanigst tak- 
kede. 

Den 7. October om Morgenen, da han gik i 
Haven i sin Slobrok og saa sig om, gik [jeg] der 
udi til hannem med min underdanige Respect, be- 
rettede, at jeg havde nu faaet Brevet og Rejse- 
passet, som jeg underdanigst takkede for, og om 
han endnu havde videre at befale, og derhos 
underdanigst recommenderede mig fremdeles udi 
hans stedseværende Naade. Han sagde: „Ja, skikker 
Eder vel, saa bliver I vel betænkt med noget bedre." 
Derpaa bukkede jeg mig og gik ud af Haven. 

1) Se Side 48 f. >) Se Side 33. 



195 



Samme Dag forføjede jeg mig ud til Toldboden, 
efter jeg havde taget Afsked med Bekendte der i 
Hoffet. Da jeg kom did, forefandt jeg der 4 
Kendinge, nemlig: Cammertjener Erich Matzen^) 
hos sin Broder Søren, som var Toldskriver paa 
Toldboden, samt Poul Brødensen Tange ^)y Gul- 
denlews Kældermester og Skænk, født i Helsing- 
borg; vi vare Landsmænd. Han havde foræret mig 
en stor Vie- [Vidie] Kurv med alle Slags Vine 
og Brændevin, hvilken Dagen før var tilligemed 
mine Kofferter alt befordret tillige med mit andet 
Tøj i Skibet. Paa Toldboden drak vi føy^), tog 
Afsked og forføjede mig til Skibet med alle de 
andre, som skulde være med til Christiania. 

Den 8. October sejlede vi fra Kjøbenhavn ner 
til Sundet; formedelst Modvind kunde vi i nogle 
Dage [ikke] komme [videre], men laa utaalmodig 
dér, havde [intet] videre at fordrive Tiden med 
end Capitajn Claus EhmhuSy Skipperen, og jeg 
sad og spillede Kort og prøvede af min store 
Kurvs Bouteiller, min Madkiste sparede jeg ikke. 
Endelig raadførtes Capitainen og jeg, at det var 
tjenligst for os at rejse tillands ad Christiania. 
Begge var dertil resolveret. Jeg tog i min valis*) 
det bedste. 

1) Kammertjener Erik Madsen blev 1692 Stiftamtskriver i Trondhjem efter 
Præsident Peter Kaasbøll og gift med Præsten Ole Tønders Datter sstds., Gid- 
sken Tønder. Broderen Søren kaldes ogsaa Morten, Side 101. 

2) Rimeligvis den Poul Brøddesen, der 1695 blev Toldkontrollør og 1703 
norsk Postmester i Helsingør. Død 1710. 

3) Føj = Afsked, Vale! En dansk Vise trykt i Stralsund 1679 har til Titel: 
„De Svenskes Farvel eller Føj fra Tyskland, drukket paa Usedom." „At drikke 
føien sammen* betyder „at traktere dem, som ligger paa sin reise til afskeden" 
(Moth). 

4) Valis = Vadsæk. 

13» 



I 



196 



Den 13. October fik vi Baad fra Skibet over ti! 
Helsingborg, logerede hos min gamle Bekendt 
Brødde Poulsen, Da begyndte det at fryse. 

Den 14. dito Kl. 5 kørte vi derfra til Engelholm^ 
Laholm og til Halmstad til midt paa Hallands [Aas], 
der skiller Skaane og Halland ad, Aasen er en hel 
Mil bred og strækker sig fra Enden af Søen, som 
man kører nær ved, og er langt ad Christianstad 
lutter store Bjærge, ja Bjærg og Dal med Skov> 
men Vejen er vel repareret. [I] Engelholm er ikke 
et Hus med Tegltag og er liden for den søndre 
Part. Der har været en liden Skanse; der neden 
for ligger Aaen tæt til Byen, som løber ud i Søen,, 
og nu med igendreven af Sand, har Kæmners 
Privilegier. Kullen ligger strax ved samme Fjord^ 
har en liden slet Kirke uden Klokke. 

Laholm har været en smuk liden By i forrige 
Tider. Søen har gaaet i gamle Dage ind til Byen 
paa et Par Bøsseskud nær, men er nu igengroet 
og stoppet. Denne lille By har en liden Kirke og 
[et] lidet Taarn. Ved den nordre Side løber en 
stærk Aa, og tæt ved den har staaet et Slot. 

Den 15. dito rejste vi fra Halmstad; er fast paa 
den søndre Side med Mure og en stor Aa løber 
ved Muren; der løber Skibe ind og paa den anden 
Side er [en] Jordvold og et stort Bjærg, er højt, 
ligger tæt til Staden, er ikke meget stærk paa den 
Side. Slottet ligger i Byen, der er stort Torv, 
smukke Huse, reale og lige Gader. Falkenberg er 
en liden Flække, Søen løber og dertil, har en 
liden Kirke. 



197 



Den 16. dito rejste vi fra Varberg, som er en 
liden Stad og har et fast Slot. Tog Skifte i Roge- 
lund, som er Gæstgivergaard, og kom til Kongs- 
bakke, hvilken Stad er liden og ligger tæt ved 
Søen. Den 17. October rejste vi derfra til Mandal. 
Her maatte vi begynde at ride, og som Capitainen 
havde en Tjener med, saa bandt vi hver 2 å 3 
Bouteiller Vin ved hver Side af Sadlen, og 
naar en Buttel var tom, satte vi den igen ved 
Vejen; og er en V2 Mil til Gothenborg, som 
ligger ner paa Sletten eller i Dalen, og Elven 
kommer fra [?] forbi Bahus og er hel fast. Ner i 
Sønder ligger en Skanse, og paa den nordre Side 
ligger en dito, paa en Klippe begge. Tre Fjerdinger 
fra Gothenborg kommer man over Elven; dér 
endes gamle Sverige ved den Bro, og saa kommer 
man udi Bahus Len. Bahus ligger paa en Klippe 
og er hel stærk; Byen, som ligger neden under, 
kaldes Kongshel. Elven deler sig i 3 Parter rundt 
om Slottet. 

Den 18. dito rejste vi fra Hobylunde igennem 
Odevald [Uddevalla], som er en liden By, men 
udenfor i Elven har været et Blokhus paa en Klippe. 
Fra Harrestad til Qvistrum, derfra til Svinesund. 
Her har Bahuslen tilende, som tilforn udi Chri- 
stian IV's Tid tilhørte Norge. Fra Svinesund be- 
gyndes nu Norge, og en halv Mil fra Elven ligger 
Fosby; der blev vi om Natten. Her begyndte jeg 
at betjene mig min hele Rejse af højbaarne Hr. 
Statholder Guldenlews Pas, og hjalp Capitain 
Emhus med den ene Hest til Christiania. 



198 



Den 21. October rejste vi derfra til Sannesund. 
Den 22. dito rejste vi derfra, en Fjerding derfra, 
Gammelbyi), og lidet derfra ligger Elven Sarp. 
Vi roede Elven opad til Lillehool, som er 2 Mil, 
og roede paa samme den ganske Dag, drog ind 
til den gamle Foged, Hr. Jens Bieringy en smuk 
gammel Mand. — 

Den 24. dito til Christiania, logerede hos Kob- 
berslagerens Enke. Endda var Skibet ej kommet^ 
som mit Tøj var med. 

Her gjorde jeg min Opvartning hos min gamle 
fromme Herre, Just Høeg, som jeg tjente, da han 
var Ambassadeur. Lod ham nu se mit Kongebrev, 
i det samme kom Fruen. Da sagde han: „Hjærte> 
kender Du denne Person?" Hun sagde: „Ansigtet 
kender jeg". Da nævnede han mit Navn og sagde: 
„Han skal nu være Sorenskriver udi Trondhjems 
Stift i Ørkedals Fogderi«. Hun sagde: „Ja vist 
kender jeg ham nu. Vor Herre give Eder Lykke". 
Saa tog den smukke Herre mig alene bort til et 
Vindu, gav mig et Glas Aquavit og spurgte mig 
adskilligt, saa og særlig om Monsieur Borchy som 
paa den store Ambassade havde været hans Le- 
gationssecretaire og siden min Herre Guldenlews 
Hofmester, samt Cancelliraad og Envoyé i Holland, 
om hans Vanlykke og Forseelse, hvorom han af 
ingen kunde faa ret Videnskab: hvorfor samme 
Dignitet og Charge 2). Derom gav jeg ham grun- 

1) Sarpsborgs Ruiner. 

*) Meningen maa vel være: hvorfor han overhovedet havde faaet den »Dig- 
nitet og Charge* som Hofmester og Envoyé. Vicestatholderen fik vel iøvrigt 
god Besked om Burchard, der jo 1692 blev Amtmand i Norge. Se Side 149. 



199 



delig Underretning udi alt med videre, saa han 
forundrede sig. Hvornæst, da jeg vilde tage Af- 
sked, sagde Hs. Excellence Just Høegy om jeg 
vilde, saa vilde han paa Hs. høje Excellences 
naadige Behag give mig et frit Rejsepas til Trond- 
hjem. Jeg takkede og viste ham højbaarne Hr. 
Statholder Guldenlews Fri-Pas, han uden Begæ- 
ring gav mig udi Kjøbenhavn. Han sagde: „Det 
er mig kært, kan jeg hernæst gøre nogen Velge- 
fald^) saa skri[v derom]". 

Efter jeg nu derfor havde takket, recommen- 
derede jeg mig udi hans høje Gunst og tog der- 
med Afsked. Siden gik jeg bort til Generalauditeur 
Zacarias Lemfort^) med Brevet fra Hr. Statholder 
Guldenlew, og da jeg havde talt en Stund med 
hannem, bød han mig om jeg vilde have et Pas 
paa fri Skyds til Trondhjem, saa vilde han for- 
skaffe mig et fra Hr. Feltmarschalk WedeP), Jeg 
takkede og sagde, Hs. høje Excellence havde uden 
min Begær naadigst givet mig et. Saa tog jeg Af- 
sked fra ham. 

Imidlertid jeg laa nu og biede efter Skibet i 
nogle Dage, hvor mit Tøj var paa, blev jeg hen- 
buden hver Dag paa et Sted af mine gamle Med- 
tjenere og Cammerater, Cammertjener Jaco^ From 
og Hans Hansen^ Just Høegs Vinskænker*), hvilke 

1) Velgefald = til Behag. (Kaikar.) 

2) Krigsraad Zacharias Lemfort ejede en stor Gaard i Chria. 

3) Feltmarskalk Grev Gustav Vilhelm Wedel (1641—1717) var fra 1681 kom- 
manderende General i Norge under U. Fr. Gyldenløves Fraværelse og oprettede 
1683 Grevskabet Jarlsberg. 1692 blev han Guvernør over Oldenburg og Delmen- 
horst og 1699 atter komm. General i Norge. 

4) Hans Hansen (Side 96) og Jacob From (Side 34) er altsaa bleven 1 Just 
Høegs Tjeneste. 



200 



tracterede vel med Drikkevarer. Imidlertid var 
jeg og tilbords hos min gamle Velynder, Frederik 
Mercher^). 

Den 28. dito kom vores Skib, der Godset var 
paa, efter de 2de Gange havde været under Norge 
formedelst Modvind. Jeg gav Skipperen efter Be- 
gær 2 Rdlr. for mine 2 Kufferter og Landkort, 
og saa den 29. dito rejste jeg fra Christiania til 
Byaas. Den 30. dito til Ulleri, derfra til Eidsvold. 
Den 31. dito derfra til Frangstaa, derfra til Næs. 
Den 1. November derfra til Ringsager, derfra til 
Lillehammer. Man kan gaa tilbaads, om man vil. 
Den 2. dito til Øjer, derfra til Stav. Denne Øjer 
Præst, Hr. Frederik Monrad^), der han saa min 
Kløv 3), spurgte han, hvad det lange var, jeg sagde: 
fire Landkort. Jeg slap ham ikke, førend jeg maatte 
løse dem op i hans Studerecammer, han vilde 
endelig bytte med mig og give mig imellem, thi 
saasom min Herre Hs. høje Excellence Christian 
Guldenlew har foræret mig dem, saa pakkede jeg 
dem ind, og vi gik ind tilbords efter hans Begær. 
Iblandt andet sagde han til sin Kæreste: „Denne 
Mand har fire skønne store Landkort, jeg vilde 
gerne, at han vilde oplade*) dem for mig, men 
han er ikke dertil at formaa, jeg tvivler at han 
aldrig hører Gøgen ^)". Jeg svarede: „Det kan lige 

1) Frederik Mercker havde været Kammertjener og senere Bogholder hos 
Ulrik Frederik Gyldenløve. Han blev 1684 Landkommissarius i Norge, 1696 
Overkrigskommissær, 1700 Justitsraad, 1708—11 Generalauditør. Han døde 1716. 

«) Frederik Monrad (1643—1712) Præst i Øjer i Aggershus Stift, senere 
Provst i Gudbrandsdalen. Gift med Birgitte Cold. 

») Kløv = Oppakning, Paksadel. (Kaikar.) 

*) Oplade = overdrage. (Kaikar.) 

*) »Aldrig børe Gøgen* vil vel sige, at han ikke vil opleve Foraaret. 



201 



saa snart træffe en Spaamand«. Da lo han til Gen- 
svar. Iblandt andet spurgte jeg ham, om han ikke 
havde en Broder ved Navn Christian Monrad. 
Han sagde: Jo, hvorledes kender I ham?" Jeg 
sagde: „Ja vist, thi da han var en Student, hel 
skikkelig, blev han udvalgt til at rejse udenlands 
med Fru Mette Rosenkrantz paa Hikkeberg i 
SkaaBe hendes Søn Ånders Bilde^ hvilken forhen 
var en af de 12 Cavalierer ved Hs. Excell. Hr. 
Just Høegs Hof paa den store Ambassade til 
Nijmegen 1676—77—78 og 79 og efter hans Hjem- 
komst til Kjøbenhavn og siden [til] sin Moder i 
Skaane igen, da blev Eders Broder som bemeldt 
for hannem antagen [at] udrejse igen, men efter 
deres Hjemkomst igen blev Eders Broder gift 
med Ånders Bildes Halvsøster Helvig Krabbe og 
fik Herregaard og stor Ejendel med hende, samt 
nobiliteret; hun tilforn var forlovet med Tage Thott, 
man af sær Raison blev der intet af^)". 

Den hele Passage fortalte jeg ham, men nu 
vidtløftig at skrive. Han sagde: „Det er i alle 
Maader sandt, jeg ønskede, I var hos mig otte 
Dage og længere, om I behagede". Jeg sagde: 
„Hvorom ikke til Gøgen gol?" „Nu", sagde han, 
„I er artig at observere, i det ringeste bliver I 
Natten over." Jeg takkede skyldigst: „Min Lejlig- 
hed var ikke, og man ser. Hestene bier efter mig". 
„De er her strax hos og kan komme igen i Mor- 

1) Til Johan (ikke Christian) Monrad og hans Giftermaal med Mette Sophie 
(ikke Helvig) Krabbe, der vakte saa megen Opsigt, er hentydet foran Side lOf. 
Se iøvrigt Johan Monrads bekendte Selvbiografi udgivet af S. Birket-Smith. 
Kbhvn. 1888. 



202 



gen." Jeg tog Afsked og rejste til Stav. Jeg tænkte, 
overlever jeg ham, skal jeg ihukomme Gøgen. 

Den 3. November rejste jeg fra Stav til Fog- 
stuen, der hvilede jeg mig. Den 6. dito fra Fog- 
stuen til Drivstuen forbi Holled^) og Jerkin. 
Jeg spurgte paa Drivstuen, hvor Lensmanden 
boede og hvad han hedder. De sagde: Ole Rise, 
to Mil herfra, tag af paa den højre Haand. Jeg 
rejste fra Kløven foran 2) og mistog den lille af- 
sides Vej og der forbi. Der jeg nu var i Kongs- 
vejen forbi Rise, indnaaede jeg en Del Bønder 
med Bøsser i Flokketal, dér 3, dér 6, 8, 4, 2. Jeg 
sagde: „Hvor skal I hen med de Bøsser?" De 
sagde: „Der skal i Dag og i Morgen holdes Vaa- 
ben- og Skattething". „Hvad skal det betyde, er 
der noget galt paafærde?" „Nej", sagde de, „det 
holdes engang om Aaret". „Vel, hvad hedder Eders 
Præst?" De sagde: „Hr. Hans Bernhoft; er gam- 
mel og derfor er hans Søn Hr. Ånders^ som gør 
mest Tjenesten." 3) „Hvad hedder Eders Foged?" 
De sagde: „Ånders Mortensen^ han er vel nu paa 
Skjørstad". „Hvad hedder Eders Dommer eller 
Sorenskriver?" De svarede: „Vi har ingen, ellers 
var hans Navn Otte Graniy han blev i Ørkedals- 
elven i Sommer". „Hvem skal I faa igen?" De 
sagde: „Det maa Gud vide, han var en bra Mand, 
ellers lidet hastig undertiden. Gud give vi skulde 

1) Holled = Hullet, det nuværende Kongsvpld. 

2) Betyder vel: forud for Kløven. 

5) Hans Andersen Bernhoft (1634—89), Sognepræst til Opdal. Præstegaarden 
var et Hospitium for alle Rejsende og havde derfor Frihed for Skatter. Sønnen 
Anders Hansen Bernhoft (1661-95) var Kapellan fra 1684 og fik Kaldet efter 
Faderen. 



203 



faa en god igen." „Hvem mener I, at I faar?*' 
„De spaar, vi faar vel en Jute^), ja, give at han 
bliver god, farvel." 

Da jeg nu kom til Skjørstad, var Fogden i 
Præstegaarden tilbords, og var ikkun Lensmanden 
Ole Rise og den ringere Tjener, navnlig MathieSy 
paa Tinget. 

Jeg sagde til Lensmanden: „Hvor er Fogden?" 
Han sagde: „I Præstegaarden og spiser", item: 
„Hvor kommer den gode Ven fra, maaske fra 
Christiania?" Jeg sagde: „Ja, og jeg maa have 2 
Heste til næste Skifte uden Betaling efter Pas". 
Han, som var en gammel graa Mand og gav sig 
[i] Tale med mig, var vant med mange Rejsende, 
fik Gensvar af mig, men jeg nævnede ikke, hvem 
jeg var. Omsider sagde han til bemeldte Mathies 
saa sagte, (det jeg hørte som de ikke gav Agt paa 
mig): „Uden Tvivl maa denne Rejsende være den 
ny Skrivers Tjener, eller han er det selv, dog ser 
han ikke ud dertil; gaa strax hen til Fogden og 
bed ham komme hid, og sig, hvad Du hør og ser". 
Fogden kom strax og hans anden Tjener Lars 
Ottesen. Da lod jeg ham se mit Rejsepas 2). Saa 
blev der en nærmere Hilsen paa, sigende til Lens- 
manden: „Her bliver intet Ting denne Gang, lad 
ikkun Almuen gaa bort, og bestil strax 5 Heste, 
2 til denne gode Ven, den ene til Kløv og 3 til 
mig og Tjenere". Imidlertid spurgte han mig, om 
jeg ikke havde den nye norske Lovbog med mig. 

^) Jute, Jyde var i Sverige og Norge en almindelig Benævnelse paa Danske 
dengang. 

2) Rejsepasset, der lød paa Navn, opklarede hvem Skaanlund var. 



204 



Jeg svarede: „Ja, men min Kløv kommer strax". 
Da den kom, fik han den at se, ledte han efter 
den Post og fandt, at der staar: „Hvilken Foged, 
der lader Skatten igenstaa over et halvt Aar, saa 
haver han ingen Prioritet for andre". Da nu He- 
stene var kommen, rejste vi til Sundset, er 3 Mil. 

Men først da vi kom til Stuen, en Gæstgiver- 
gaard, sagde Manden Hellu til Fogden: „Hosbond, 
hvad er det for en Karl, Du fører med Dig?" 
Han svarede: „Det er vores nykomne Skriver". 
Hellu sagde: „Det kan ikke være. Du gækkes 
med mig". Da maatte Fogden sværge derpaa, at 
det var saa. „Ja, til Lykke", sagde han med videre 
og iblandt andet til mig. „I maa ikke forsmaa en 
Risbiti) i Foræring." Jeg spurgte Fogden: „Hvad 
siger han, jeg forstaar ham ikke". Han sagde: 
„Han forærer Eder en Buk". „Hvad! En Gede- 
buk?" Han sagde: „Ja, I maa takke ham derfor". 
Jeg mente nej og sagde: „Hvad! Skal jeg føre 
saadant igennem Landet, det gør jeg ikke". „Jo", 
sagde Fogden, „det er Landsens Vis, I maa takke 
ham, I skal ikke have videre Omsorg derfor." 
Saa takkede jeg, og vi rejste derfra til Sundset 
til Lensmanden udi Meldalen. 

Den 10. dito fra Meldal til Rømme i Ørkedal. 
Undervejs førte han mig frem paa adskillige Ste- 
der; paa Brodset var det ligesaa om Risbiten, 
hvilket Navn jeg havde forglemt. Da sagde jeg til 
Ånders Mortensen: „Siger ikke denne Mand lige 
som de andre?" Han sagde: „Ja". „Nej", sagde 

1) Risbit, en aarsgammel Buk elier Vædder. 



205 



jeg, „det er ligesom det var overlagt til Optræk- 
keri, jeg vil ikke have med saadant at bestille.*' 
„Nu, nu", sagde han, „kær Jer ikke derefter, men 
tak Manden, jeg skal give Eder Penge derfor, ja, 
det kan jeg have Forstand paa.". Jeg takkede og 
vi rejste. Paa Kobberværkets Grube førte han 
mig, hvor jeg fandt for mig en meget smuk Mand 
og hans Kvinde, han [hed] Hans Hendriksen, hun 
Mette^). Dog forinden var vi om Formiddagen i 
Præstegaarden, men Præsten Hr. Melchior^) var 
ej hjemme, men henne og berettede et sygt Men- 
neske. Vi rejste fra Gruben til det Sted, hvor de 
smelter Kobber^), der var og en brav Mand, nemlig 
Friderich Jockums [og] og hans Kvinde Elisabeth. 
Strax vi kom, tracterede han os med Mød og 
Brændevin og udspurgte „hvad I var for en Per- 
son?" Da Fogden det sagde, vilde ingen tro det^ 
førend siden. Da spurgte hun saa sagte Fogden,^ 
hvor gammel jeg var. Han sagde: „Jeg véd saa 
sandelig ikke". Da sagde hun sagte: „Spørg ham"» 
Han sagde til mig: „Denne gode Matrone vilde 
gerne vide Eders Navn og Alder". Jeg svarede 
Navnet, og „hvad min Alder angaar, da er jeg 
ikkun 15 Aar, nogle Maaneder, Uger, Timer og 
Minutter, jeg kan ikke regne det saa ret".^) Hun 
troede dette, (men kunde ikke begribe, at der var 

1) Han var Berg- eller Grubeskriver ved Løkkens Kobberværk. (Pers. 
Tidsskr. III, 3. Reg.). 

2) Melchior Augustinussen (1642—1707) blev Kapellan i Meldalen Sogn 1669^ 
Sognepræst 1680 og tillige Provst i Dalerne 1692. Gift 1671 med Ellen Steens- 
datter Meldal. 

3) Løkkens Kobberværk blev begyndt 1657 og havde sin Smeltehytte paa 
Svarkmo i Ørkedalen. Det er nu nedlagt. 

4) Skaanlund var den Gang 31 Aar. 



206 



noget udi), gik strax op paa Skolen og fik sine 
Drengebørn ned i Køkkenet og pyntede dem, 
sigende: „En, som er Skriver og er kun 15 Aar 
gammel, han har ikke været saa skødesløs som I, 
i den Sted I flyer og spøger mere end I er paa 
Skolen og lærer noget, at der kunde blive noget 
af Eder i Fremtiden, som I nu skal se ham". 
Dette ved min Spasering hørte jeg uformærkt; 
saa kom de ind og bukkede sig, og en Stund 
derefter rejste vi derfra. 

Imidlertid havde Ånders Mortensen mig ufor- 
mærkt sendt sin lille Tjener foran til Rømme, at 
gøre vores Ankomst bekendt, og sagde til mig, da 
vi kom ud for Rømmegaarden: „Kom herindl" 
(thi da var det mørkt). ,Jeg maa endelig herind og 
tale med Lensmanden som snarest." Jeg vægrede 
mig derudi og sagde: „Det er ikkun Ophold, vi 
drager ind i saa mange Gaarde, og jeg taaler ikke 
at drikke paa den Maade." Han: „Vi skal strax 
komme ud igen." Jeg tog med Troen^) og gik ind, 
da sad hans Kæreste 2) ved Kakkelovnen. Vi hil- 
sedes samtlig, da siger jeg til Fogden: „Jo, I skal 
have Tak for Lensmandsgaarden, jeg ser nu hvor- 
ledes jeg er faren, og jeg træffer Lykken at ud- 
vælge det bedste til denne Nats Rolighed, til Kløven 
kommer." 

Der var al Ting tillavet. Dugen bredt og to Lys 
paa Bordet, iblandt andet kom der en Pige ind 
med Taller ken og videre til Bords-Fornødenhed. 

1) Tillid, Paalidelighed. (Kaikar). 

') Anders Mortensens Kone Kirsten Olsdatter Schwartz var en Søster til 
Skaanlunds tilkommende Svigerfader. 



207 



Da tænkte jeg paa Riborgy Kaj Veiers, hvad hun 
sagde til mig, da vi var tilsammen paa Skibet i 
Sundet: „Den Foged udi Ørkedalen er en bra og 
velholden Mand, har ikkun en eneste Datter, og jeg 
fornemmer, at I er uforlovet, at I tør vel fæste Eders 
Tanker til samme Hus," med videre Gækkeri. 

Den 12. dito rejste jeg tillands til Trondhjem, 
er 3 Mil, og logerede udi et Cabaret, nemlig hos 
Christen And, Hvor jeg da fremviste min Bestal- 
ling for Hr. Justitsraad, Stiftsbefalingsmand Hans 
Kaas, samt mit Rejsepas med derforuden Hilsen 
fra Obersecretair Moht, Arveskifterne angaaende, 
hvor han da bankede paa Væggen: „Hans Uldrikl 
er Brevet borte til Niels Olsen Vind?'' (Var So- 
renskriver paa Inderøen, han skulde forrette Skiftet 
efter min sal. Formand og et paa Ustad). Han 
svarede: „Nej, det er her endnu." Da sagde han: 
„Ja, saa lad kun blive, thi nu er Manden her selv," 
sigende til mig: „I skal forrette Skifterne paa mine 
Vegne, ellers er I saa god og spiser hos mig i 
Morgen." Jeg takkede og gik derfra hen til Assi- 
stenceraad, Laugmand Peter Dreyer^), aflagde min 
Compliment og recommenderede mig til det bedste, 
efterdi jeg var fremmed, hvorpaa han gjorde Løfter 
med videre, som paafølge kunde. Med [det] samme 
viste jeg ham mit Kongebrev og Rejsepas, tog Af- 
sked og gik ud at bese mig udi Staden. 

1) Peter Carstensen Dreyer var først Rektor for Vordingborg Skole fra 1656 
til 1664, da han blev Sekretær i Kancelliet og anvendt i diplomatiske Sendelser. 
Som Petkums Redskab tog han aktiv Del i Leonore Christina Ulfeldts Fængs- 
ling i England og førte hende til Kbhvn. 1671 blev han Vicelagmand i Trond- 
hjem, og efterhaanden Lagmand, Assistensraad, Hofretsassessor, Kancelliraad 
m. m. Han blev senere forarmet ved Processer og døde 1703 som Bestyrer af 
en Herregaard i Sønderjylland. 



208 



Den 15. November rejste jeg fra Trondhjem til 
Rømme igen. Nu var jeg mest en peine for at be- 
icomme mig et Logement nogensteds for Betalings 
saasom jeg ikke vilde ligge den gode Mand Fogden 
til Incommodation. Han var selv saa god og ge- 
lejdede mig ned til Ørkedalsøren^), at hjelpe mig 
tilrette, ansøgte hos Proviantskriveren Tor OlseUy 
som dog holdt et lidet Værtshus, item hos Niels 
Michelsen, et Værtshus, Niels Stensen, samme 
Sort, og et Par andre, men enhver undskyldte sig 
især, den det, den det. Saa gik Fogden og jeg op 
til Rømme igen. Iblandt anden Tale sagde han: 
„I faar nu have Taalmodighed og blive her, til I 
forhører Eder hos en brav Bonde, der kan have 
en Sengestue og skikkelige Folk," men jeg kunde 
ingen Lejlighed faa. 

Der jeg nu mindst tænkte andet end Amtmandens 
Løfte skulde staa fast om Skifterne at forrette, da 
kom Niels Olsen Vind her ud med Præsident 
Peter Kaasbøll^ at holde Skifte efter Otte Gram^ 
hvilket var Præsidentens Værk for egennyttige 
Kravs Skyld. Jeg vilde ingenlunde følge det, men 
Ånders Mortensen endelig overtalte mig, at jeg re- 
solverede mig dertil, at se Omgangen. Den 19. 
dito gik Forretningen for sig. Peter Kaasbøl var 



1) Ørkedalsøren er en lille Strandby ved Orklaelvens Udløb I Trondhjems- 
fjorden. 

«) Peder Nielsen Kaasbøl blev 1672 Foged i Ørkedalen, 1677 Stiftamtskriver 
og 1686 tillige Præsident i Trondhjem. Han var Spekulant i Jordegods, men 
mistede alt og blev for Kassemangel afsat 1692. Han døde i Arrest i Kbhvn. 
1693. Han var gift med Mille Schøller, (1675—1711) Datter af Overhofrets- 
assessor Ejler Caspersen Schøller til Kirkesæter (1628—1705), der ligeledes, 
døde forarmet. 



209 



Bøxelherrei) til Skrivergaarden Tronvold og havde 
der meget at fordre; imidlertid (som jeg før ej var 
betænkt paa førend jeg hørte Tolden nævne) bekom 
jeg efter Paastand en liden Andel deraf til 12 Rdlr., 
blev udlagt til mig Dr. Brochmands Huspostil in 
Folio; den salig Mands Slæde var mig tjenlig, og 
videre. Jeg rejste derfra igen til Rømme. 

Den 23. og 24. dito blev holdt Ting paa Ekli i 
Ørkedalen. Den 28. dito holdtes Elvebruds-Be- 
sigtelse i Klingen. 



Den 1. December blev Tienden tagen i Ørke- 
dalen, d. 4. i Meldalen, og d. 6. dito i Rennebo, 
derfra rejste vi til Opdal og 7. dito holdt Ting, 
den 11. dito i Rennebo og d. 13. dito i Meldal. 
Paa hvert Sted blev mit Kongebrev publiceret. D. 
15. dito kom vi til Rømme igen. 

NB. Fra Christiania til 2 1/2 Mil fra Eidsvold, 
dér begyndes Hedemarken, og til 1/2 Mil sønden 
fra Lillehammer, dér begyndes Gudbrandsdalen 
og strækker sig midt paa Dovrefjæld, hvor Pyra- 
miden staar med ^ til Ihukommelse, som red til- 
hest over dette forfærdelige høje og lange Fjeld 2). 
Da jeg kom her til Taarnet, tænkte jeg med Glæde: 
nu er Du kommen paa Din egen Boldgade, som 
Districtet strækker sig fra Taarnet til Ørkedals- 
øren. 



1) Bøxelherre = Bygselherre, Fæster. 

2) Pyramiden paa Dovrefjeld blev af Generalmajor Johan Vibe rejst 19. Juni 
1685 til Minde om, at Christian V var den første Konge, der havde vovet at 
rejse ad denne Vej. 

14 



210 



Anno 1689. 

Den 29. Maji rejste jeg til Vaabentingene 

i hele Fogderiet. 

Den 9. Juni kom jeg igen. Le 28t»eme beuve je 
la fraternelleté aveque Madsl. Mette Sophiy le 
mesme jour, et le landemain, je la demande pour 
mariage, mais elle me refusa^). 

NB. Den 12. Maji rejste min Halvbroder Peder 
fra Kjøbenhavn; var 8 Dage i Byen og kom til 
Øren den 18. Juni. Den 25. dito kom han i min 
Fraværelse, mig uvidende, til Rømme. Ellers da 
han kom til Øren, var Ånders Mortensen og jeg 
hos Niels Michelsen^); efter deres Forlangende 

Note, Skaanlunds Optegnelser bliver fra nu af 
mindre og mindre indholdsrige. De bestaar for en 
stor Del ikke af andet end korte og tørre Notitser 
om hans Embedsrejser, Datoerne for disse og Vej- 
længderne; de maa derfor betragtes som gennem- 
gaaende uden Interesse og meddeles kun i Brud- 
stykker. Det ensformige Liv i det barske Land har 
vel ikke givet ham Lyst eller Anledning til at føre sin 
Journal, hvilket han ogsaaetSted bebrejder sig selv, 
og der findes Perioder, hvor denne kun frembyder 
tomme Sider. Endnu 1729, da han er 72 Aar gam- 
mel, fortæller han om et Ulykkestilfælde paa en 
Embedsrejse og sin paafølgende Sygdom, men agter 
alligevel gammel, syg og sengeliggende at fortsætte 
sine Optegnelser — saa tier de midt i en Sætning. 

1) Skaanlund lader ikke til at have havt Lyst til pa« Dansk at meddele, at 
hans tilkommende Kone først gav ham en Kurv. 
S) Vcrtshusbolderen, se Side 192. 



211 



kom han endelig ind, hvor jeg da spurgte ham 
adskilligt om hans og catholske samt calvinske 
Relioner, hvorpaa han gjorde en fornøjelig For- 
klaring, desligeste om Verdens Delinger, samt alle 
de Puissancer udi Europa, hvad deres Navne og 
Relion var, deres Residence-Stad, saa vel Re- 
publiquerne og Churfyrsterne m. v., saa de for- 
undrede sig. Han var ung, født 1679. Efter mine 
Udenlandsrejsers Hjemkomst tog jeg ham til 
mig. 

Den 6. September som var Aarsdagen imod 

jeg fik min allernaadigste Bestilling, blev jeg for- 
lovet med den gudelskende Madselle Mette Sophia 
Schwartz paa Rømme, barnefødt ved Frederikstad 
den 26. October 1669, hendes Fader, Lieutenant 
si. Svend Olsen Schwartz^' ModQVQn Kirsten Tor- 
bjørnsdatter. Hendes Faster Kirsten Olsdatter var 
Fogdens Kæreste, og endskøndt hun havde intet 
noget, saa faldt mine Tanker mere til hende (for 
Flittighed og Husholdningens Skyld, grovt og fint) 
frem for Datteren, der var uartig; samme 6. dito 
blev mit Skøde paa begge Follogaardene, dateret 
udi Amsterdam af Marselius^). 

Den 4. October blev vi trolovede paa Rømme 
af Hr. Axel Lind^) udi honnette Folks Nærværelse, 



1) Follogaarden laa i Ørkedals Præstegjæld i Dalens Østside og var en af 
dens bedste og smukkeste Gaarde, den hørte til Bakke Klosters Gods. Fra 
1689 og endnu 1723 ejedes den af Skaanlund, 1740 af en Kaptajn Rossin og 
1755 af dennes Enke. I den nyere Tid har den været ejet af den Proprietær 
Svend Busck, som omtales i Clausen og Rist, Memoirer og Breve XVI. Den 
rige Familie Marselis havde Pantegods i Ørkedals og Guledals Fogderier, saa- 
som Løkkens Jærnværk, Bakke Klosters Gods m. m. 

') Axel Hansen Lind blev 1684 Sognepræst i Ørkedalen og afskediget 1691 
for Sygdom og Blindhed. Han døde 1692. 

14« 



212 



saasom Madame, sal. Vice-Laugmand Schøllers^)y 
Madselle Ellen og Maren Schøller, Bergraad Mar- 
seliSy Præsident Peter Kaasbøl og mange brave 
Folk. Le landemain je aurois sa pucelage. 

Den 10. Novbr. stod vores Bryllupsvielse udi 
Ørkedals Kirke ved Hr. Axel Hansen Lindy thi 
jeg vilde gerne have det efter gammel Skik som 
Fædrene og mine — (ja, jeg ligeledes ser en Del 
lægges i Ligkiste med Paryk; jeg ingenlunde, ja 
om jeg skulde blive graa vil jeg ikke have den 
Mode, men ligge i Ligkiste med mit eget Haar). 
Ånders Mortensen gjorde Brylluppet paa Rømme, 
Bruden blev smykket af Madame Mille, Præsident 
Peter Kaasbøl[s] og Madseiie Ellen Schøller, Brud- 
gomsmænd: Stiftsskriveren Mess. Ole Knudsen Ham- 
mer^) og Byfogden (min gamle Medtjener) Svend 
Olsen Højsager\ nærværende mange fornemme 
brave Folk af begge Køn. Spil var der og i Kirken. 

Den 24. dito rejste jeg til Trondhjem, hvor 
iligemaade skulde møde alle Fogder, Sorenskri- 
veren, Lensmænd og otte Mænd af hvert Tinglag^ 
samt en Capitain fra hvert Compagni. Alle Fog- 
derne og Sorenskriverne maatte stedse sidde ved 
Bordet og en Capitain at svare til sin District, 
siden afløst. Saa blev da indkaldt en Lensmand ad 
Gangen med sine 8 laugrett*) for Commissionen, 

1) Christopher Caspersen Schøller (1630—81) til Gjølmø og meget Jorde- 
gods i Trondhjems Amt blev 1675 Vicelagmand i Trondhjem. Gift 1660 med 
Maren Andersdatter Olufsen (1633—1701). Af deres nævnte Døtre døde Ellen ugift 
1741 og Maren gift med Købmand Vincents Meints. 

») Stiftsskriveren Ole Knudsen Hammer døde 1703 paa sin Gaard Edjen 
1 Ørkcdalen. 

S) Byfoged i Trondhjem Svend Olsen Højsager døde 1711 og var gift med 
Susanne Dorothea Tønder, Datter af Præsten Ole Tønder til Inderøen. 

*•) Daae skriver: Lagret. 



213 



og Præses var Stiftamtmanden og OhQrstQ Schultz^)y 
hvor da den ny LægdsruUe blev indrettet. 

Den 8. December rejste jeg til Tiendebytterne. 
Den 14. dito kom jeg igen. Den 19. dito flyttede vi 
da i Jesu Navn fra Rømme til min Odelsgaard Folio. 

Haver jeg saa rejst i dette Aar sum: 219 V2 Mil. 

Anno 1690, Den 1. Jan. efter Prædiken rejste 
jeg et Stykke op efter med min Hustru i Hen- 
seende min Told 2) i Skriveriet at annamme og med 
samme Tingene at betjene. Den 26. dito kom vi igen. 

Den 11. Februari hlQv Jacob Clemmedseriy Foged 
over Ørkedalen opladt^) for ham af Anders Mor- 
tensen, blev med [det] samme forlovet med hans 
eneste Datter, samme som var Sødskendebarn med 
min Kæreste*). 

Den 5. April drog min Broder Peder os uvi- 
dende herfra. — 

Den 25. Septbr. stod Jacob Clemmedsens Bryl- 
lup med Anna Andersdatter, 

APPENDIX. 
Her faar jeg i dette Aar Anledning at anmærke 
noget om Arveskifternes Forvaltning, som mig 
gik glip den 19. Novbr. 1688. Jeg forsømte mig 
ikke, men skrev ner til Obersecretaire Mohty samt 
Statholders Secretaire Wilchen^ ja, jeg skrev lige 
til min Herre, som var til Turin udi Italien^), om 

1) Oberst Georg Christian Schultz (1632—1715) var 1680—89 Kommandant 
i Trondhjem og Chef for trondhjemske Regiment. 1708 Generalmajor, 1711 
Afsked. 

2) Ved Told forstaas det, der svares, Afgift, her altsaa Gage. 

3) Oplade =: overdrage, afstaa. (Kaikar). 
*) Hende, der var uartig, se Side 211. 

6) Christian Gyldenløve opholdt sig paa den Tid ved Akademiet i Turin og 
vendte tilbage til Kbhvn. i Juli 1690. (Masius. Traur-Rede S. 71). 



214 



des Beskaffenhed og des Behandling. [Han] skrev 
mig til fra Turin igen, bad, jeg skulde brænde 
Brevet, jeg bliver vel hjulpen, men jeg har det 
endnu. Jeg fik og Brev fra Wilchen, 1689 kom der 
en Befaling til alle Sorenskriverne fra Amtmand 
KaaSy de skulde forføje sig ind til Byen og lade 
forfatte Skifteprotocoller i Anledning udi [af?] 
Moths Memorial til Amtmanden, som os enhver 
blev sendt Copie: han vilde behage at lade Soren- 
skriverne forfatte sig Skifteprotocoller, saasom jeg 
fornemmer, det bliver Hs. Majestæts Villie, at de 
nyder Arveskifterne fremdeles. Jeg rejste derfor 
ind; da var Sorenskriveren Villem Knudsen og jeg 
udi ét Logement. Han sagde: ,Jeg bekoster ingen 
Protocol paa saadan en Seddel," men jeg lod gøre 
mig en Skifteprotokol. 1690 den 31. Maji kom der 
en kgl. Befaling til Statholder GuldenleWy [der] 
skal foranstalte at Arveskifterne skal herefter for- 
rettes af Sorenskriverne. 

Anno 1693. Den 4. Marti kom min gamle Med- 
tjener Erich Matz[enJ til Trondhjem, som var 
bleven Stiftamtskriver i Præsident Kaasbølls Sted. 
Den 6. dito var Fru Oberstinde Munckgaard her^). 

Den 28. April rejste min Værmoder'^) 

herfra, jeg gjorde hende ej videre tilgode end jeg 
gav hende en Sølvske, en Kobberkedel og andet 

1) Oberstinde Birgitte Muncicgaard født Sciiøller (se Side 111) levede i 40 
Aar som Enice i Trondhjem til 1731. I Slægtebogs-Optegnelser om Familien 
Schøller (Pers. Tidsskr. II. 5) siges: „Om hendes Fataliteter og Ulykkelig- 
heder kunde en Hob fortælles, som er for sensibel at opregne og derfor med 
Stiltienhed forbigaaes'. 

*) Værmoder — Svigermoder. 



215 



smaat. — Den 13. dito [d: Juni] rejste jeg til Meldal 
Jacob Clemmedsenfs] Restants anlangende udi Cau- 
tionisternes, Christen Ånd og Ebbe Carstensens 
Navn. — Den 27. dito skiltes jeg fra Jacob Clem- 
medsen udi Opdal, endel han havde selv paa egen 
Haand berammet Tingene, endel jeg ikke vilde 
attere^) hans Urigtighed med Almuen; siden saa 
jeg ham aldrig. — 

Den 10. dito [o : Juli] rømte Jacob Clemmedsen 
fra Byen, der han dog forhen entvigede sin Arrest 
fra Værket 2). Jeg fortrød ofte hans Urolighed med 
Drik og Spil, lagde sig ud i Ubillig med Stiftamt- 
manden og en Del Proprietarier, han var vel min 
Svoger, thi han havde min Kones Søskendebarn, 
men jeg kunde ikke hjælpe ham, han ruinerede 
sig selv, sin Værfader (som afstod Fogderiet for 
ham) og begge Cautionisterne. 

Den 12. dito var jeg paa Markegang 3) i Snøsen 
og rejste derfra, om Natten laa jeg paa Valstad* 
Han [Clemmedsen], som havde rejst Skougleds og 
Mark*), red igennem Valstadgaard om Natten. Ingen 
vidste af hverandre, thi havde han vidst, at jeg 
havde været dér, havde [han] gjort Ulykke. Jeg 
maatte engang flygte for ham fra Kaistad nu i 
Vinter og kjørte min Hjemvej, og da jeg fornam, 
at han lod spænde for og vilde haste efter mig^ 
kørte jeg fast, og vendte om til Berg og blev dér 
om Natten, men han kørte ligefrem og mig forbi. 

1) Attere = aptere, hjælpe til. 

2) Texten har: Verched, Daae gengiver det ved Veret. Der menes vistnok 
Kobberværket. 

8) Markegang = Syn over Gærder. (Kaikar). 

4) Skougleds og Mark = gennem Skov og Mark. (Kalkar). 



216 



Den 16. Juli rømte han hjemmefra til Opdal over 

Fjeldet ad Danmark til. Den 30. Novbr. døde 

Jacob Clemmedsen i Kjøge. 

Anno 1695, Den 20. dito [d: Juli] rejste 

jeg til Garberg imod min forrige Herre Hs. høje 
Excellence Grev Christian Guldenlew^), Den 21. 
dito i min Fraværelse var Stiftamtmand KaaSy 
Cammerjunker Årenfelt% Capitajn Wincens Bud- 
de% Matz Tybring^) og flere paa Folio og bleve 
fornøjelige i Hast accomoderede, saasom de ilige- 
maade tillige med Værkets Betjente, der alle lige- 
ledes agtede sig til Garberg, at tage imod denne 
store Herre. Den 23. dito rejste denne Suite til 
Tyset i Surendalen V2 Mil fra Garberg, hvor Her- 
ren da kom om Eftermiddagen, saa red alle med 
ham og tog Vejen ad Mosbrønd over Elven og 
saa over til Løkkens Grube; da han dér havde 
beset Gruberne, red han derfra til Svorkmo og 
blev dér om Natten. Imidlertid havde jeg (som 
han hel vel kendte) den Naade og talte med ham, 
gav ham Svar paa Spørgsmaal i Grube-Bakken 
og paa Gruben, thi han red ej anderledes end i 



1) Christian Gyldenløve, som 20 Aar gammel, den 15. Decbr. 1694, var 
blevet GeneralHeutenant i den norske Hær, foretog efter kgl. Ordre en Rejse 
til Norge fra Juni til Septbr. 1695 for at efterse alt, hvad der henhørte til 
Armeen. Skaanlunds Beretning om denne Rejse stemmer nogenlunde overens 
med den Journal over hans Inspektionsrejse, som er forfattet af H. J. Bruun 
og trykt i Norske Samlinger II, Side 91 £F. 

«) Rimeligvis Hans Nielsen Arenfeldt til Knivholt (1633—1702), Ritmester 
1664, Hofjægermester 1669, der fra 1670 til 73 var Overinspektør over Kunst- 
kammeret og 1671 blev Kammerjunker hos Kongen. 

») Vincens Budde (1660—1729) blev 1688 Kaptajn i Løvendals Dragonregi- 
inent. Han udmærkede sig senere i den store nordiske Krig især mod Karl XII 
i Norge og blev kommanderende General nordenfjelds 1716. 

*) Mads Sørensen Tybring (1655— c. 1721) blev 1685 Foged i Strinden og 
Selho og ejede Gaardeo Lillebraa fra 1692 til 1714. 



217 



fuld Galop. Ellers havde jeg min meste Tale med 
min gamle Ven Monsieur Molck^). 

Der vi nu kom over Elven ved Svorkmo, var 
L. Søren Sten tilhest paa Kievebakken, skød et 
Skud, derpaa løsnede de andre Vagter deres Ge- 
vær lige ner til Fandrems Lejr^). Der han nu 
med sin store Suite nylig havde sat sig tilbords, 
kom (efter den Skud- Varsel) Generalmajor Wibe 
did og spiste med. Jeg red for ham al Vej fra 
Quam og i begge Dage lige til Øren. Og som 
der altid laa en Tvistighed imellem Generalmajor 
Wibe^) og Stiftamtmand KaaSy lagde Guldenlew 
sig der imellem og fik dem venlig forligt, før de 
skiltes ad. 

Den 24. dito rejste han fra Svorkmo til Fand- 
rems Lejr, forrettede alting dér med Tropperne 
som vedburde. Samme Dag rejste han derfra til- 
lands lige til Byen [Trondhjem], men Generalen, 
Stiftamtmanden og flere rejste tilvands. Jeg fulgte 
den Suite, men Herren kom 2 Timer førend de 
kom til Byen, hvorover han glædede sig, at han 
vandt. 

(NB. Onsdagen, som var 8 Dage før, rejste han 
fra Bergen.) 

Den 25. dito tracterede Generalen ham, ihvor- 

1) Rimeligvis Hofjunker, Kaptajn Caspar Gottlob Moltice (1688—1728), der 
en Aarrække var Generalad j utant hos Chr. Gyldenløve og 1700 tog sin Afsked 
som Oberstlieutenant. Han blev 1703 Amtmand paa Møen, 1708 Etatsraad. 

2) Fandreimseide ved Ørkedals Kirke. 

«) Johan Vibe (c. 1634—1710), en uægte Søn af Diplomaten Peter Vibe, blev 
adlet 1671, deltog i „Gyldenløvefejden" som Oberstlieutenant, blev 1682 Gene- 
ralmajor og Aaret efter kommanderende General nordenfjelds. 1700 General- 
lieutenant og 1708 Geheimeraad og Vicestatholder i Norge. Han havde købt 
den bekendte Gaard Lade paa Strinden ved Trondhjem, hvor han opførte en 
stor Hovedbygning og det var vel der, han trakterede Christian Gyldenløve. 



218 



vel han logerede dér. Den 26. dito tracterede 
Stiftamtmanden ham. Den 27. dito tracterede Stift- 
amtskriveren Erich Matzen^) ham. Den 28. dito 
tracterede Biskoppen, Dr. Peder Krog ham 2). Den 
29. havde jeg den Naade og tog Afsked med ham, 
hvor han beviste mig stor Naade samme at nyde 
fremdeles. Bemeldte Dag mynstrede han Rytteriet, 
rejste saa fra Byen ind i Bøygden at bese Trop- 
perne. — Den 31. dito rejste jeg hjem. 

Anno 1697, Den 23. Januari rejste jeg med 
Fogden og hans Kæreste til Byen. Vi kom dér 
den 24. dito, var imidlertid til Gæst hos Stiftamt- 
manden, Laugmanden, Amtskriveren og Fogden 
Jørgen Pedersen, Jeg logerede hos angemeldte. 

Den 28. dito rejste jeg hjem. Den 15. Martii 

rejste jeg til Byen Korn at købe. Spiste hos Amt- 
skriveren, Byfogden og Jørgen Pedersen, — Den 
19. dito hjem igen til Baads. — Den 7. Juli kom 
Peder Broder Skaanlund hid fra Laugmanden. — 

Anno 1699% Den 14. Februari gjorde jeg Vel- 
baarne Hr. Stiftbefalingsmand Hans Kaas Geleide 
til Drivstuen, da han skulde rejse til Kjøbenhavn. 
Hans Haandskriver Olle døde undervejs førend 
de kom did, og Stiftamtmanden døde i Kjøben- 
havn. 

Den 7. Decembri kom Hans høje Excel- 

1) Om Erik Madsen, der jo havde været Lakaj hos Chrisrian Gyldenløve 
og nu var hans Vært, se Side 195. 

2) Dr. theol. Biskop Krog(1654— 1731) skal have været i Familie med Sophie 
Amalie Moth og blev 1681 Sognepræst og Provst paa Samsø og Biskop i 
Trondhjem 1689, Han laa i idelige Processer med sine Standsbrødre og efter- 
lod sig ikke noget godt Rygte efter i 44 Aar at have beklædt sit Embede. 

3) For Anno 1698 findes kun Aarstallet anført og et Par blanke Sider. Chr. 
Gyldenløves Besøg i Trondhjem ved Nytaarstid er saaledes ikke omtalt. 



219 



lence til Trondhjem. Den 14. dito kom han til 
Ørkedalen, spiste til Middags hos Hr. Evert^) og 
om Aftenen paa Værket, hvor han paa begge Steder 
befalede at jeg skulde spise med, hvor jeg da tog 
mit Sæde næst hos gamle Ven Molck, Iblandt 
andet sagde General Wibe: „Deres Naade var i 
stor Fare i Dag udi Sundli-Bakken; thi Hesten 
blev løbsk og taalte ikke den Bidsel". Da hviskede 
jeg til Molck og sagde: ,Jeg véd vel den Tid han 
var i større Fare udi hans 6te Aar". Da sagde 
Herren til mig: „Hvorledes var det?" Da maatte 

jeg fortælle den ganske Passage 2). Den 

Relation anhørte han med alle de, som ved Bor- 
det var, med Fornøjelse paa Svarkmo. Den 15. 
dito rejste han fra Værket til Surendalen og siden 
til Opdal og Christiania. 

Anno 1703. Den 6. Marti Kl. 8 Formiddag blev 
min Datter Margrete Kirstine født og døbt den 
11. dito. Fadderne: Mag. Everty Lauritz Morten- 
sen% Christen Jacobsen, de andre: Mad. Magda- 
lena Sybilla Hammers % Capitajn Tønders Fru 
Kæreste, Marit Bremers og Anna Klingenberg. 

Den 15. Juli døde af Smaakopper til Odense i 
Fyen min prisværdigste Salig Herre, Hans høje 
Excellence Grev Christian Guldenlew, Han var 
født 1674. Gud glæde den fromme Sjæl til Evig- 

1) Edvard Meyer (1647—1716) blev 1691 Kapellan hos den blinde Sognepræst 
i Ørkedalen Axel Lind og 1692 hans Efterfølger. Han blev Magister 1702 og. 
Provst 1707. 

2) Skaanlund gentager her den samme Historie om Uheldet paa Slots- 
pladsen en Sommeraften 1680, som er fortalt Side 115fF. 

3) Lauritz Mortensen var afskediget Tolder. (Pers. Tidsskt. V, S. 91.) 

4) Stiftskriverens Hustru. Manden døde April s. A., se Side 212. 



220 



hed i sit himmelske Rige for hver Dag, jeg tjente 
ham og nød idelig stor Naade hos haml^) 

Anno 1704. Den 28. April rejste Moder med 
vor Søn Christian^) og satte ham i Skole hos 
Olle Gundersen. Den 2. Maj hjem. — Den 17. 
Juli rejste Moder til Byen at se til vores lille Søn 
Christiany som laa i Smaakopper hos angemeldte. 

Den 24. dito rejste jeg til Garberg mod Kongens 
Ankomst^). Den 25. dito kom han dér og fik friske 
Heste til Værket. Den 26. dito derfra og spiste 
paa Ekli, derfra til Ørkedalsøren med Fartøj til 
Byen, men der han kom lidet mod Fla[?]k forme- 
delst en ganske liden Kulings Skyld, vendte han 
tilbage og kom i Land ved Sundet. Dér talte jeg 
med min Herres Broder Admiral Uldrich Chri- 
stian Grev GuldenleWy imedens de fik Cariolerne 
og videre Tøj af Baadene. Jeg var og did tilbaads, 
men siden red jeg foran for Vice-Statholder Gahel^) 
og de flere. En Fjerding derfra kom Fogden Matz 

1) Christian Gyldenløve havde 1696 ægtet sin Barndoms Forlovede, der 
døde 1699, og 1701 giftede han sig paany med Fru Dorothea Krag, Jens Juels 
Enke. 1697 blev han Feltmarskalk. Efter sin Faders, Kongens, Død 1699 slut- 
tede han et varmt og fortroligt Venskab med sin Halvbroder og Barndoms- 
kammerat Frederik IV og overtog 1701 Kommandoen over det danske Hjælpe- 
korps, der i Nord-Italien deltog 1 den spanske Arvefølgekrig. Aaret efter sin 
Hjemkomst blev han paa en Rejse med Kongen angrebet af Smaakopper og 
maatte blive tilbage i Odense, hvor han døde Natten til den 16. Juli 1703, kun 
29 Aar gammel. Der blev saaledes gjort en brat Ende paa de berettigede For- 
ventninger man nærede om, at han vilde komme til at spille en betydningsfuld 
Rolle i Landets Historie. 

2) Denne Søns Fødsel er mærkelig nok Ikke omtalt 1 Skaanlunds Optegnelser. 
») Kong Frederik IV's Rejse i Norge fra Maj til Septbr, 1704 er beskreven 

af Generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve og holdt i en meget lystig og 
morsom Stil, se: , Dag-Register over H. K. M. Kong Frederik den Fjerdes 
Rejse 1 Norge 1704, holden og sammenskreven udi det franske Sprog af H. 
h. Exe. Gen.-Admiral Giildenlowe og nu i det Danske oversat af C. Engelstrup, 
Premierlieutenant i Infanteriet. Chria. 1770«. 

*) Frederik Gabel blev kort efter Christian V's Død 1699 Vicestatholder i 
Norge og beholdt denne Stilling til sin Død 1708. 



221 



Tybring fra Byen igen, der han først havde været 
ved Sundet. Et Stykke derfra kom Stiftamtmand 
V. Åhnen^) [og] overhec[r?]kede2) Matz Tybring 
gruelig for han havde forladt sin Post ved Sundet 1 
Frygt af Hestemangel. Jeg maatte da sige, der var in- 
gen Fattelse for Heste, men vel tilovers med videre, 
thi alle mente saa vel som Stiftamtmanden, at 
Kongen skulde kommet til Bratøren, hvor der 
var gjort en Æreport. Og da man kom mod Sten- 
berget, kom Generalmajor Wibe paa en galant 
Hest, red for Kongen, og geleidede ham ind i 
sin Gaard, hvor Kongens Logement skulde være. 
Kongen, imedens han var dér, besaa han alt hvad 
synsværdigt var, antog naadig alle Solicitanters 
Suppliquer. Ligesaa var der et stort Indløb i det 
Gemak, hvor han spiste, for at se ham, hvilket 
han ikke lod forbyde. Vi samtlige Sorenskrivere 
gjorde vores Memorial, som jeg baade renskrev 
og overleverede. Og som man fornam noget om 
Kongens Bortrejse fra Trondhjem igen, altsaa den 
2. Augusti, rejste jeg fra Byen og hjem. 

Den 3.3) dito rejste jeg hjemme fra til Sundset, 
hvor Kongens Kokke, Bagere m. fi. var komne 
dér, som skulde lave Middagsmaaltid til, var og 
oprettet uden for Gaarden dertil. Men imod Mor- 
genen kom en Expres, at Kongen vilde spise til 
Middags paa Bjerkager, hvorover vi alle over 

1) Amtmand i Romsdalen Iver v. Ahnen blev 1700 konst. Stiftamtmand i 
Trondhjem ved Hans Kaas's Rejse til Kbhvn. og beholdt Embedet efter hans 
Død s. A. 1717 Konferensraad, Han blev 1705 gift med Vicestatholder Gabels 
Datter og 1719 med Vicestatholder Johan Vibes Datter. 

2) Utydeligt i Texten, Daae skriver : overheglede. 

8) Datoerne stemmer ikke ganske overens med det omtalte Dag-Register. 



222 



Hals og Hoved maatte forføje os med Hast til 
Bjerkager, og enhver skyndte sig med sin Hånd- 
tering. Jeg ordinerede og udvalgte Bønder og 
Heste at anskaffe alt Behør til en Løvsal. Imid- 
lertid jeg var dermed i Værk, ankom der mange, 
en efter anden, af Riddere og Herrer og skyndte 
paa, at det kunde snart blive færdigt, førend Kon- 
gen kommer. Alle spaaede, det gik ikke an. Jo, 
jeg havde baade set og været med i saadan Handel. 

Endelig blev alting i Betids klar, dernæst Bordet 
dækket. Da Kongen kom, var Liberiet strax færdig 
og bar Maden paa Bordet, og alt var fornøjeligt. 
Dér fik han og se det Horn fra Hooll, som salig 
Kong © havde givet Guld paa^), hvorover Kon- 
gen i lige Maade allernaadigst ved Livkarlen 
Hartmann gav hele Spetz [Specie]-Penge dertil 2). 
Suive encore. 

Den 5. dito rejste Kongen fra Byen til Støren. 
Den 6. dito derfra og spiste som bemeldt, og Af- 
tenen til Opdal. Samme Aften befalede Stiftamt- 
manden mig, at jeg strax skulde ride til Drivstuen 
og se til at alting var i Beredskab med Heste, 
saa ingen skulde tage nogen, uden dem, som burde 
til Kongen staa ledige. Jeg havde med Sergent 
Ånders Mul med Soldater til [at tilse] ^) at Sunda- 
lingerne eller Opdalingerne ikke skulde rømme. 

1) Paa Gaarden Hoel i Rennebo Annex var forvaret et gammelt Drikkehorn, 
der hviler paa en Trefod af Sølv og er forsynet med Guld- og Sølvplader, 
hvorpaa de Kongers Navne er indridset, der har drukket af Hornet og som 
til dets Forskønnelse har skænket nogle Dukater. 

2) Kongens Livkarl Julius Henrik Hartmann blev 1719 Slotsforvalter paa 
Rosenborg og samtidig Oberstlieutenant af Kavalleriet. 1720 fik han Navn af 
Kommandant paa Rosenborg. Død 1729. 

8) Manuskriptet beskadiget. 



223 



Den 5. Aug. kom Moder hjem fra Byen. 

Den 7. dito kom Kongen til Drivstuen og spiste 
dér til Middags, rejste saa derfra over Fjeldet. 
Jeg fulgte med til Taarnet, dog forinden, da han 
kom ved Vaarbakken, turde han ikke sidde i Ca- 
riolen, men gik udfor og gav sig til med Guldenlew 
og Eichstedt^) at kaste [Sten] i Driven, hvem længst 
kunde kaste. Og, der han kom til Holled [Hullet], 
nu Kongsvolden, var det pudserligt med Erik Holledy 
han havde sine Toldbreve under Trøj[en], hans 
Tanke var at faa dem confirmeret. Iblandt andet 
sagde jeg, at Hr. Statholder Guldenlew har naa- 
digst anordnet dette Sted for alle Rejsendes Be- 
kvemmelighed, efterdi det var for langt imellem 
de andre Fjældstuer^). „Det er sandt*', sagde Ge- 
neralmajor Wibe^ „jeg var Fændrik den Tid." Da 
sagde Kongen: „I kan fly ham dem;" det samme 
sagde Wibe, Det droges længe, imedens de spændte 
for^ endda sagde Kongen: „Fly Wihe dem, saa 
skal det blive." Han [o: Erik Hullet] sagde: „O, 
Du naadige Konge!" saa og til Wihe: „Dok hi 
mykkje at dragas me og mang Brev kjem ihop, saa 
kjem mit uti Skippel[?]^)." Saa flyede han General 



1) Kammerherre, Generaladjudant, Oberst Valentin Eickstedt (1669—1718) 
blev 1708 Generalmajor, 1710 Geheimeraad og Overkrigssekretær. Han var i 
høj Yndest hos Kongen. Da han 1717 tog Afsked, blev han Amtmand over Fre- 
deriksborg og Kronborg Amter. 

2) Passagen over Vaarstien, der førte over Dovre mellem Hullet og Driv- 
stuen var meget farlig og besværlig. Christian V og hans Følge, som paa hans 
Rejse 1685 var ridende, stod af Hestene ligesom Frederik IV af Kariolen. Hullet, 
som var en Fjeldstue, anlagt for de Vejfarendes Skyld, fik nu efter hans Besøg 
Navnet Kongsvold. Fra gammel Tid svarede nogle Bygder Told eller Afgift til 
Fjeldstuerne paa Dovre, som nu er overtaget af Staten, og det er vel disse 
„Toldbreve", Erik Hullet møder med. 

8) Dialekt-Sætningen er gengivet overensstemmende med Daaes Uddrag. 



224 



Wibe dem og sagde: „Du skal være min Mand,*' 
hvorover Kongen havde sin Fornøjelse over hans 
Frygtagtighed for hans Velfærds Breve. 

Da Kongen havde nu faaet friske Heste, satte 
han sig i Cariolen og kørte saa sagte. Saa tog 
General Wibe, som havde Vin i Beredskab, skæn- 
kede og drak den Lakaj til, som efter skulde 
følge. Jeg fik et Glas med. Fra Taarnet red 
jeg til Præstegaarden; dér var Stiftamtmanden og 
Fogden Jørgen Pedersen, som feg gav denne Rap- 
port. 

Jeg fulgte den 9. [August] med Amtmanden og 
den 10. dito kom jeg hjem om Aftenen i). 

1711, Juni døde Mette Hans Hendrichsens og 
den 15. Juni begravet^). Samme Tider kom jeg 
rejsendes fra Opdal til Rennebo, hvor jeg da hørte, 
at der var kommen et Bud fra Meldal til Rennebo 
efter en Husmand, som skulde komme derner og 
gøre dem Underretning om Begravelserne i samme 
Kirke og oplede et Sted til Mette Hans Hen- 
drichsens, og at de, udi en muret Grav som Ca- 
pitainen og hans Frue laa, befandt, at han laa 
nøgen oven paa hans Hustrus Kiste og hans var 
tom*). 

Dette var en Søndag og jeg kom til Meldal, var 

♦) Skaanlunds Note: 

„Anno 1693 den 22. April døde Capitain Jacob 
Friedrichsen, Tostrup udi Meldalen. Siden døde 
hans Fru Hustru." 

1) Fra 1704 standser Optegnelserne. Manuskriptets sidste Blade indeholder 
de følgende Notitser. ^) Se Side 205. 



225 



dér efter Prædiken tilbords. Under Maaltidet spurgte 
jeg Hr. Ole Tønder^) om det var saaledes. Han 
svarede: „Det kan ikke være andet end Vand har 
saaledes gjort det." Efter Maaltid begærede jeg af 
Hr. Ole Nøglen til Kirken og en Dreng med; jeg 
havde Lyst til at se om det forholdt sig saaledes, 
dette blev bevilliget. Da fulgte med: Ellen Hr. 
Melchiors, Anne Augustines Datter , Lisbeth Hr. 
Oles, Ole Meldal, Ole Christopher og flere smaa 
Børn at se dette. Da gik Drengen og jeg ner i 
Graven og besaa alting. Saa stod hendes Ligkiste 
paa den højre Side, og Bunden til hans Ligkiste 
stod tæt op til hendes Ligkiste rejst paa langs og 
Capitainen laa ganske nøgen paa Bugen oven paa 
hendes Kiste med den højre Haand tvert under 
Maven og den venste Haand langs ner efter Laaret. 
Da sagde Drengen: „O, han har intet Hoved I" 
Saa raabte jeg op til Ungfolket, at række mig min 
Kaarde. Der jeg fik den, skrabede jeg derover, 
fandt at det, som havde ligget paa Bunden, var 
Hø og Urter og saa Parykken. Videre saa løftede 
jeg med Kaarden paa hans Fødder om han var 
tung. Det gik ikke saa vel an, tog jeg Handsker 
paa og løftede med Hænderne, han var ganske 
let, stiv som en Pind og svart som et Klæde. 
Dernæst gik vi op og alle ind i Præstegaarden 
igen og fortalte Hr. Ole Tønder Beskaffenheden. 
Dernæst sendte Præsten Bud til Værsønnen^), 



1) Ole Tønder (1663-1725) blev 1689 Kapellan i Meldalen, hvor Melchior 
Augustinussøn var Sognepræst. 1695 blev han gift med dennes Datter Elisabeth 
(1679—1716) og blev 1707 Svigerfaderens Efterfølger i Embedet. 

2) Svigersønnen. 



226 



Jørgen Quam og befalede, at han strax om Mor- 
genen skulde kaste Graven igen med Jord, som 
og skete. 

Jeg finder et mærkeligt Misgreb at indsnige sig 
hos Menneskene udi deres Forsæt, at Enden er 
Begyndelsen ikke lig, hvilket jeg her finder hos 
mig udi dette mit lille begyndte Tidsfordrivs Skrift 
og Journal, udi hvilket har indsneget sig dette nu 
fortrydelige Mishag, hvorved Tankerne har taget 
Overmagten, nemlig: her er god Tid til i Morgen 
eller i den anden Uge, ja, om et Par Maaneder, 
og til det ene Aar er gaaet bort efter det andet 
alt herudi til 1704 og Chartecherne^) til Dato ligger 
igen i Tanker jeg med Tiden skulde indføre dem, 
lige som de forrige af Begyndelsen. 

Men hvad sker her! Anden Paaskedag, som var 
den 18. April 1729, skulde jeg køre til Svarkmo 
Kirke, og der jeg kom strax ved Moe, var der et 
stort Naskiøn^) i Alfarvejen; der brast Isen i 
Stykker, Hest og Slæde væltede om paa venstre 
Side. Dér laa jeg alt op til Axlen, og Skytsdrengen 
var for liden at hjælpe mig saa hastig. Endelig 
med stor Nød strefte^) jeg om til den anden Side 
og kom med stor Besværing til Moe, blev dér 
omklædt og noget tørket. Siden kørte jeg til 
Klingen og blev der om Natten bedre optørket. 
Den tredie Dagen kom jeg med stor Møje hjem, 
hvorover jeg siden fik en mærkelig Svaghed, som 

1) Hermed hentyder Forf. til sine Notitsbøger og Smaahæfter. 
*) Ordet kan ilclce tydes. 
S) o: stræbede, arbejdede. 



227 



jo mer og mer tiltog, saa jeg paa det sidste maatte 
begive mig tilsengs, og den 14. Juni blev jeg af 
Hr. Torald Rasch^) her paa Sengen berettet, og 
Svagheden mer tilvoxede efter St. Hans Dag. 

Saa dog, endskøndt her har faldet lidet for her 
i Fogderiet at anføre, ikke desmindre kan jeg ikke 
efterlade her paa Sengen at antegne nogle faa Linier 
som ere mærkværdige. Nemlig 



Her ender Skaanlunds Optegnelser. 



1) Torald Ross (1684—1748), Sognepræst til Ørkedalen 1716, Provst over 
Dalerne 1741. 



' 



REGISTER 



Abo, Joh. Nic, Konsul, 128, 
152. 

Adam, Skolemester, 6. 

Ahlefeldt, Carl, Statholder, 
170. — Christiane, f. Gyl- 
denløve, Grevinde, 115, 
179 ff., 188. — Frederik, 
Storkansler, Greve, 16, 173, 
179. — Frederik, Vicestat- 
holder, Greve, 143, 179, 
185. — Ulrica Antoinette, 
f. Danneskiold, 170. 

V. Ahnen, Iver, Stiftamtm., 221. 

And, Christen, Gæstgiver, 
207, 215. 

Andersen, Hans, Borgmester, 
119. 

Anna, Dronning af England, 
118, 143. — Anna Sophie, 
Kurfyrstinde af Sachsen, 
173, 176 f., 190, 192. — Anna 
Sabine, 183. — Anne, si. 
Daniel Vintappers, 119, 161. 

Anton, Greve af Aldenburg, 
Statholder, III, 30 f., 45, 51, 
59, 88, 108 ff. — Gunther, 
Greve af Oldenburg, 30. 



Arenfeldt, Hans Nielsen, 
Kmjkr., 210. 

Arenstorff, Fr., Gen., 14 f., 99. 

Augusta, Hertuginde af Søn- 
derb.-Augustenb., 176. 

Augustinussen, Ellen, f. Stens- 
datter Meldal, 205, 225. — 
Melchior, Præst, 205. 

d'Avaux, Jean Antoine de 
Mesmes, Gesandt, 40, 50, 
53 f., 64, 70 f., 73 f., 78 f., 
91, 142, 151 f. 

Bager, Marie Larsdatter, 4. 

— Ole, Rektor, 4, 7. 

de los Balbazos, Paulo Spi- 
nola Doria, Marquis 54 ff., 
61, 73 f., 91. — Ambrosio 
Spinola, Marquis, sp. Ge- 
neral, 91. 

Berkeley,John, Lord, 44,51, 93. 

Bernhoft, Anders, Præst, 202. 

— Hans, Præst, 202. 
Beverningk, Hieronimus, holl. 

Diplomat, 51, 63 ff., 70—73, 
93. 
Bevilaqua, pavelig Nuntius, 
Gesandt, 75, 87. 



230 



Bielke, Christ., Ob., 35, 166. 

— Henr., Rigsadm., 35, 166. 
Louise Charl., f. Komtesse 
af Aldenburg, 165 f. 

Biering, Jens, Foged, 198. 
Bille, Anders, 32 f., 46, 201. 

— Beate Margr., f. Hen- 
riksdatter Bielke, 18. — 
Erik, 13. 

V. Blaspeil, Werner Wilh., Ba- 
ron, 92. 

Blesser, Didr. Janson, 129. 

Bolt, Kammertjener, 186. 

Borch, se Borchardsen. 

Borch, Ole, Prof., 165. 

Borchardsen, Anna Cath., f. 
Brod, 7. — Jens, Præst, 
8, 10 f. — Hans, Biskop, 7, 
13. — Ingeborg, f. Foss, 8, 
124. — Joh., Raadm., 4. — 
(Borch, Burchardi), Cancel- 
liraad, Amtm., I f., 7—12, 
17, 20, 33, 46, 95, 100, 109, 
116 f., 122, 129 f., 133, 139, 
142, 145-150, 154, 198. 

Boreel, fr. Envoyé, 66. 

de Boysset, Laurence, Genltn., 
193. — Margr. Elisab., f. 
Stuart, 193 f. 

Brahe, Niels, sv. Minister, 11. 

Bremer, Marit, 219. 

Brugmann, Chr., 118, 121 f., 
152, 156. — Gesilla, f. Haus- 
mann, 118. — Nic, Etatsr., 
118, 121, 158. 

Bræmer, Joh. Henr., Gæst- 
giver 124. 



V. Buchwaldt, Godske, Geh.- 

raad, 122, 156. 
Budde, Anne Sofie, f. Juel,^ 

35. — Fr., Obltn., 35, 95. 

— Vincens, Gen., 216. 
Burchardi, se Borchardsen. 
Calvo, Jean Salvador, fr. Gen.,. 

44. 
Carl XI, Konge af Sverige, 

9, 109. — Kurfyrste af Pfalz,. 

173. — Hertug af Lothrin- 

gen, 173. 
Carstensen, Ebbe, 215. 
Charlotte Amalie, Dronning 

af Danmark, IV, 9, 103, 109, 

112 f., 163—169, 175—190. 

— de la Tremouille, Grev- 
inde af Aldenburg, 30. 

de Cheverny, Louis de Cler- 
mont-Gallerande, Marquis,. 
170. 

Christian V, Konge af Dan- 
mark, II ff., 9—16, 104-115^ 
149, 157-192, 209, 220, 222, 

— Christian VI, Konge af 
Danmark, 185. — Christian, 
Prins af Danmark, 112, 
162 ff. — Christian, Lakaj,. 
118, 152, 155. — Christian 
Albrecht, Hertug af Hol- 
stein-Gottorp, 157. 

Christin, sp. Gesandt, 73, 92. 

Claudia, Felicitas, tysk Kej- 
serinde, 60. 

Clemmedsen,Anna,f.Andersd. 
Mortensen, 211, 213. — 
Jacob, Foged, 218, 215 f. 



231 



Colbert, Charles, Marquis de 
Croissy, 61, 71—76, 83, 91. 

de Crequi, Blanchefort, Mar- 
quis, fr. Marskalk, 83. 

Daa, Chr.,32. — Valdemar, 32. 

Daae, Ludvig, Prof., I. 

Danneskiold-Laurvigen, Ferd. 
Anton, Greve, 188. 

Didriksen (Diriksen), Joh., 
Sekretær, 149 ff., 161. 

Didrich, Kapt, 18. 

Dorothea af Holstein-Gliicks 
borg, Kurfyrstinde af Bran 
denburg 114. 

Dreyer, Peter, Laugmand,207 

Drubech, Joh., 34. 

Dysseldorph, Albrecht, Vin 
handler, 13 f., 33. — Albert, 
Kancelliraad, 33. — Elisab. 
f. Hansdatter Borchardsen 
13 f., 33. — Elisab., f. Mi 
chelbecker, 33, 169. — Gert 
Præsident, 33, 117, 131 f. 
142, 185 ff. 

Ehmhus, Claus, Skipper, 195. 
197. 

V. Ehrenschildt, Conr. Bier- 
mann. Diplomat, 33, 59, 183 
— Martin Conr., Etatsr., 32 

Eickstedt, Valentin, Overkrigs 
sekretær, 223. 

Ejlers Enke, Gæstgiverske. 
120. 

Eleonore Magdalena Theresia 
tydsk Kejserinde, 60. 

Elisabeth Henriette, Dronning 
af Preussen, 114. 



Elnberger, Joh. Anton, Gen- 
maj., 120. 

Ernst Giinther, Hertug af 
Sønderborg - Augustenborg, 
176. 

Ernst, Hans, Mag., 4, 124. 

d'Estrades, Godefroy, fr. Mar- 
skalk, 50, 53 f., 66, 68 f., 
73 f., 77, 89, 91. 

Ewert, Raadm., 18. 

Fagel,Nikolas, Borgmester, 40. 

Feuquieres-Rebenac, Francois 
de Pas, Greve, fr. Diplo- 
mat, 77. 

Fogh, Jørgen, Borgm., 14 f. 

Foss, Chr., Prof., 8, 124. — 
Sophie, f. Kaare, 8. 

Frederik HI, Konge af Dan- 
mark, 42. — Frederik IV, 
Konge af Danmark, 100, 
112 ff., 162 ff., 185, 220—224. 
— Fredrik I, Konge af 
Preussen, 114. 

Frederik August, Kurf.af Sach- 
sen, Konge af Polen, 173, 
177. 

Frederik Vilhelm, Kurf. af 
Brandenb., H, 12, 78, 86, 
114. 

Frederikke Amalie, Hertug- 
inde af Holsten-Gottorp, 
108, 157. 

Friedrichsen Tostrup, Jacob, 
Kapt., 224. 

Friis, Christ. Ditlofsen, Kam- 
mertjener, 109, 116, 118, 
152, 186. 



232 



From, Jac, Kammertjener, 
34, 199. 

de Fuenmajor, Balthazar,Mar- 
quis af Castel-Moneayo, 
sp. Gesandt, 56, 74, 92. 

Fuiren, Diderik, Baron, 32. 

Gabel, Fr., Vicestatholder,220. 

Gemzoe, Hans Danielsen, Pr., 
7. — Marie Margr., f. Ba- 
ger, 7. 

Gerstorff, Overceremonime- 
ster, 171. 

Gertsen, Chr., Boghandler, 
192. 

Gjøe, Marcus, Geheimeraad, 
170. 

de Goes, Johan, Biskop af 
Gurk, kejserlig Gesandt, 
74, 87. 

Goiske, Henr., Pr., 14. — Ka- 
ren, f. Hansd. Borchardsen, 
14. 

Gram, Otto, Sorenskriver, 191, 
202, 208. 

Grand-Jean,Dansemester,149. 

GrifFenfeld, Peter, Storkans- 
ler, 14 ff., 165. 

de Guitana, Marquise, 56. 

Gyldenløve, Anna Christane, 
115, 188. — Antoinette Au- 
gusta af Aldenburg, 42, 
109—113, 119, 175, 179, 
182 f., 188. — Charlotte 
Amalie, f. Danneskiold- 
Laurvig, 100, 188. — Chri- 
stian, Gen-Feltmarsk., IV f., 
100 ff., 110—189, 213-223. 



— Dorothea, f. Krag, 100, 
220. — Marie, f. Grubbe, 
41 f. — Jørgen Ulrik, 3. — 
Sophie Christiane, 115, 
165 f., 169, 188. - Ulrica 
Augusta, 163. — Ulrik Chri- 
stian, Admiral, 100, 104, 
162 f., 166, 160 fif., 186, 189, 
220. — Ulrik Frederik, 
Statholder, I V,41f.,100-122. 
149, 153, 157—194, 199 f., 
214, 219, 223. 

Gyllenstierna, Joh., sv. Ge- 
sandt, 102 f., 109. 

Haarman, Poul, Gæstgiver, 
120. 

V. Haeren, Will., holl. Diplo- 
mat, 51, 70 ff., 93. 

Hahn, Vincents Joach., Over- 
jægermester, 169. 

Hals, Jens Andersen, Præst, 
118, 180. 

Hammer, Magdl. Sybilla, 219. 

— Ole Knudsen, Stiftskri- 
ver, 212. 

Hans Adolph, Hertug af 
Pløen, 176. 

Hansen, Bartholomæus, Hov- 
mester, 17, 34, 189. — Hans, 
Vinskænk, 96, 199. 

Harrebo, Jens, Skolemester, 5. 

Hartmann, Jul. Henr., Obltn., 
222. — Hofmester, 33. 

Haxthausen, Anton Wolff, 
Overstaldmester, 119. — 
Dorothea Justina, Grevinde 
Aldenburg, 119. 



233 



Hedemark, Jens, Tegnelærer, 
111. 

Hedevig Eleonora, Dronning 
af Sverige, 9, 108. 

Heidemark, Niels, 183. 

Hellu, Gæstgiver, 204. 

Helt, Vilh., Konfraad, 17, 34. 

Hendriksen, Hans, Grube- 
skriver, 205. — Mette, 205, 
224. 

Holst, Gæstgiver, 119. 

Hyde, Laurence, eng. Diplo- 
mat, 51, 88. 

Høeg, Anne Marie, f. Grubbe, 
41. — Just, Vicestatholder, 
II f., 16-32, 37—63, 77, 
89 f., 94, 98 ff., 108, 117, 
132, 158, 198 f., 201. - 
Jørgen, Obltn., 98 — Karen, 
f. Iversdatter Krabbe, 17, 
19, 35, 46 f., 61, 84, 95, 
198. — Lisbeth, f. Nielsd. 
Parsberg, 98. — Stygge, 
Landsdommer, 33, 41 ff., 49. 

Højsager, Svend Olsen, By- 
foged, 212. — Susanne 
Dorothea, f. Tønder, 212. 

Hønne, Hendrik, Købm., 119. 
158. 

Jacobsen, Christen, 219. 

Jastram, Cordt, hamb. Bor- 
ger, 174. 

Jenkins, Leoline, Lord., 73, 
50, 74, 88. 

Jensen, Inger Jacobsdatter, 3. 
— Matthias, Degn, 3. 

Jersin, Adelheid (Alhed), f. 



Borchardsen, 11, 14. — Jac, 

Pr., 11, 14. 
Jessen, Volmer, Kopist, 34, 

96 ff. 
Jockums, Elisabeth, 205 f. — 

Fr., Grubeskriver, 205 f. 
Johan Georg III, Kurfyrste 

af Sachen, 173, 176, 190. 

— Johan Georg IV, Kur- 
fyrste af Sachsen, 173, 177. 

Joseph I, tysk Kejser, 60. 
Juel, Anne Sofie, se Budde. 

— Dorothea, f. Krag, se Gyl- 
denløve. — Henr., 35. — 
Jens, Baron, 59, 109, 149, 
152, 171. - Sofie, f. Høeg, 
35. 

Iversen, Thomas, Postmester, 

120. 
Jørgen, Prins af Danmark, 

103, 105, 118, 142 f, 180 fif. 
Kaare,Jens Nielsen, Borgm.,8. 
Kaas, Hans, Stiftamtm., 192, 

214 f., 217 f., 221 f., 224. 

— Jørgen, Amtm., 149. 
Kaasbøl, Mille, f. Schøller, 

208, 212. — Peder, Præsi- 
dent, 208, 212, 214. 

Kingo, Thomas, Biskop, 167. 

Kinsky, Franz Ulrich, Greve, 
51, 60, 74, 87. 

Kiøn, Præceptor, 152, 156. 

V. Klingenberg, Anna, 219. — 
Paul, Konfraad, 33. — Paul, 
Etatsr., 33. 

Knudsen, Villem, 214. 

Kock, Casper, Postm., 119, 159. 



234 



Krabbe, Iver, Statholder, 99. 

— Jytte, f. Thott, 13, 57, 
59. — Jørgen, Baron, 13, 
57 ff. — Karen, f. Marsvin, 
99. — Mette, f. Holgersd. 
Rosenkrantz, 13, 18, 201. — 
Mette Sophie, se Monrad. 

— Niels, 13. 

Krag, Charlotte Amalie, f. 
Griffenfeld, 149. — Erik, 
Gehraad, 32. — Fredrik, 
Baron, Vicestatholder, 32, 
149. — Niels, Gehraad, 32. 

— Otto, 32. — Palle, 
Gnlln., Gehraad, 32. 

Krebs, Ludolf, Postmester,123. 

Krog, Peder, Biskop, 18, 218. 

Lassenius, Johs., Præst, 179, 
185. 

Laverentzen, Joh., Bogtryk- 
ker, V. 

Lemfort, Joh., Ob., 45—50. 

— Zacharias, Gen.auditør, 
48 f., 194, 199. 

v. Lente, Chr., Overkrigsse- 
kretær, 97, — Joh. Hugo, 
Kansler, 97. 

Leopold I, tysk Kejser, 60, 77, 

Lerche, Jacob, Kancellist, 
191 f. — Vincents, Gehraad, 
17. 

Lilljecrona, Gustaf, sv. Ge- 
sandt, 11. 

Liliencron, Andr. Pauli, Rigs- 
friherre, Gehraad, 174. 

Lind, Axel Hansen, Præst, 
211 f., 219. 



Lindenov, Amalie, 17. 

Lobsten, Gæstgiver, 122, 157. 

Louise, Dronning af Dan- 
mark, 185. 

Ludvig XIV, Konge af Frank- 
rig, II, 44, 77, 175. 

Løvendal, Carl, 153, 165. — 
Ulrik Fr. Valdemar, Gen., 
153 f., 157. — Den falske 
Løvendal, 157—165. 

Margareta Teresia, tysk Kej- 
serinde, 60. 

Margreta, Grevinde af Hen- 
neberg, 135 ff. 

Marselis, Familien, 211 f. 

Marie, Dronning af England, 
134 f., 139-151. 

Marschalck, Levin, 33. 

Martens, Paul, Købm., 174. 

Masius, Hector Gotfr., Præst, 
IV. 

Matthies, Tjener, 203. 

Mechlenborg, Fr., Etatsr., 
180. 

Meldal, Ole, 225. 

Meid, Joh., 18. 

V. d. Meide, 129. 

Meyercrone, Henning, Gehrd., 
78, 85, 97. 

V. Meinders, Franz, Gehraad, 
brandenb. Diplomat, 78, 92. 

Meints, Maren, f. Schøller, 
211. — Vincents, Købm., 
211. 

Mercher, Fr., Generalauditør, 
200. 

Meyer, Edv., Præst, 219. 



235 



Michelsen, Niels, Værtshus- 
holder, 208, 210. 

Mikkel, Tjener, 155. 

Moltke, Casp. Gottlob, Obltn., 
Amtm., 217, 219. 

Monrad, Birg., f. Cold, 200. 

— Frederik, Præst, 200 f. 

— Johan, Etatsr., 10, 18, 
201. — Mette Sophie, f. 
Krabbe, 10, 18, 201. 

Montegnés, Kornet, 139. 

Mortensen, Anders, Foged, 
202 ff„ 206 ff., 210 ff., 215, 
218. — Kirsten, f. Olsdatter 
Schwartz, 206, 211, 214, 
218. — Laurits, Tolder, 219. 

Moth, Anders, Kapt., 118, 
121 f., 152, 159. — Beate 
Ingeborg, se Parsberg. — 
Ida, f. Burennæus, 104, 
165. — Kirstine, f. Aagaard, 
104. — Matthias, Overse- 
kretær, 104, 186, 190—194, 
207, 213 f. — Poul, Liv- 
læge, IV, 165. — Sophie 
Amalie, Grevinde af Sam- 
søe, 100, 104, 114, 117, 
162—179, 193 f. 

Mul, Anders, Sergent, 222. 

Munchgaard, Birgitte, f. Schøl- 
ler, 111, 214. — Frederik, 
Oberst, 111. 

Nansen, Hans, Borgmester, 
164. — Hans, Præsident, 
164. 

Niebuhr, Carsten, Kapt., 189. 

Nielsen, Inger, 4 f . — Niels, 



3 f . — Sidsel Hansdatter, 

3 f., 4 f . — Sidsel Peders- 
datter, 4, 99. 
Norby, Christ., Page, 34, 47. 

— Chr., 34. 
Nothelfer, Nicolaus, Præst, 33. 
V. Norman, Anton, Page 34, 

47. — Hans, 34. 
Olivekrantz, Joh. Larsson 

Paulin, SV. Statsmand, 50, 

61, 74, 82, 90. 
Oelreich, Bernh., Gen. Super- 

intendant, 124. — Maren, 

f. Foss, 124. 
Olsen, Tor, Proviantskriver, 

208. 
Ormkiel (Arnkiel?) Christ, 

Gæstgiver, 120. 
V. Osten, 163. 
Ottesen, Lars, Tjener, 203. 
Oudijk, Wilhelm af Nassau, 

Greve, 51 f, 54, 66, 68, 93. 
Oxenstierna, Bengt, Greve, 

SV. Statsmand, 51, 61, 74, 

90. — Magdalena, f. Sten- 
bock, 61. 
Pape, Margrethe, 42. 
Parsberg, Beate Ingeborg, f. 

Moth, 118, 180. — Holger, 

Etatsr., 180. 
Paulli (Rosenschildt), Jac. 
' Henr., Diplomat, 95 ff., 174. 
Pedersen, Jørgen, Sølvpop, 

168. — Jørgen, Foged, 218, 

224. 
de Petkum, Simon, Diplomat, 

III, 21. 



236 



Phers, Thomas, Postmester, 
120. 

de St. Pieter, Hertuginde, 
56, 92. 

Plat, Johan Burger, Gæst- 
giver, 123. 

V. Platen-Hallermund Franz 
Ernst, Rigsgreve, 50. 

Pletius, Morten, 171. 

Polat, Gæstgiver, 118. 

de Pomponne, Simon Arnauld, 
Marquis, fr. Minister, 85. 

de Popeliere, Jacob, 171. 

Poulsen, Brødde, 13, 196. 

Pretz, Major, 18. 

Quam, Jørgen, 225 f. 

Rammel, Ove, 13, 57. 

Randers, Jørgen Henriksen, 
Pr., 18. 

Rantzau, Cath. Hedevig, f. 
Brockdorff, 120 f. — Chr. 
Ditlev, Vicestatholder, 115, 
165, 170. — Ditlev, Stat- 
holder, 120 f., 158. — Frands, 
32. — Fredrik, Gehraad, 
32. — Ingeborg, f. Seefeld, 
32. — Palle, 32, 45-50. 

Ratmount, Gæstgiver, 157. 

Reenberg, Morten, Pr., 7. 

Rehens, Gæstgiver, 124. 

Reventlow, Anna Christiane, 
f. Gyldenløve, 112. — Chr. 
Ditlev, 112. — Conrad, 
Overjægerm., Storkansler, 
112, 162, 164, 179, 186, 189. 

Rhode, Mette, Gæstgiverske, 
171. 



Riborg, Kaj Vejers, 207. 

Rijs (Ruys) Fr., Page, 34 f. 
— Hellegond, 35. — Jfr., 
35. 

Rise, Ole, Lensmand, 202 f. 

Rogissart, Sprogmester, 149. 

Ronquillo, Pedro, sp.Gesandt, 
92. 

Rosenkrantz, Birg., f. Krabbe, 
8, 11 f. — Børge, 12. — 
Mette, se Krabbe. — Niels, 
Geh. 16. — Oluf, Gehraad., 
Baron, 9, 143. 

Ross, Torald, Præst, 227. 

Rothberch, Postmester, 158. 

Rouchon, Gæstgiver, 122. 

de Roye, Fr. Charles de la 
Rochefoucauld, Greve, Ge- 
neral, Jarl af Lifford, 158, 
175 f., 178, 189. 

Ruse, Henr., Baron af Rysen- 
steen, 35. 

Scavenius, Peder, Prof., 14. 

Schliiter, Borgmester, 174. 

Schultz, Geo. Chr., Oberst, 
Genmaj., 213. 

Schwartz, Kirsten Thorbjørns- 
datter, 211. — Svend Olsen, 
Lieutn., 211. 

Schøller, Caspar, Gehraad, 
190. — Christ.,Vicelagmand, 
111, 212. — Ejler, Over- 
hofretsass., 208. — Ellen, 
212 f. — Maren, f. Andersd. 
Olufsen, 212. 

Sehested,Hannibal,136.-011e- 
gaard, f.Thott,57. — Jfr., 12 f. 



237 



Skaanlund, Christian, 220.— 
Margr. Kirst., 219. — Mat- 
thias Nielsen, Lakaj, Soren- 
skriver, I— VII, 2—227. — 
Mette Sophie, f. Schwartz, 
210 fF., 223. — Peder Niel- 
sen, 4 f., 99, 170 f., 210, 
218. 

Skade, Frederik, 3. 

Skeel, Christen, 17. —Jørgen, 
Kmjkr., 18, 32, 46. — Mo- 
gens, Stiftsbefalingsm., 143. 

Snitger, Hieronymus, hamb. 
Borger, 174. 

Somnitz, Lorenz Christ.,Kans- 
ler, 92. 

Sophie Amalie, Dronning af 
Danmark, IV, 11, 162, 166, 
169. 

Sophie Hedvig, Prinsesse af 
Danmark, 190. 

Sperling, Jørgen, sv. Genltn., 
57. 

Spistrup, Gæstgiver, 118. 

Sten, Søren, 217. 

Stensen, Niels, Værtshushol- 
der, 208. 

V. Stratmann, Theo. Hendr., 
Hofraad, kejserlig Gesandt, 
74, 76, 88. 

Suertfeger, Ditlev Joh., Gen.- 
krigskomm., 34. 

V. Støcken, Kaj Borchard, 
Assessor, 143. 

Tange, Poul Brøddesen, Post- 
mester, 195. 

Temple, Will., eng. Stats- 



mand, 51, 65 ff., 70, 77. 82, 
88. 
Thott, Dorthe, f. Rosenkrantz, 
13. — Hedvig, f. Rosen- 
krantz, 8, 11. — Holger, 7, 
10, 13, 57. — Knud, 10, 
57. — Otte, Rigsraad, 8. 

— Ove, 13. — Petra So- 
phie, f. Reedtz, 10. — Tage, 
7, 10, 13, 57, 201. 

Tybring, Mads Sørensen, Fo- 
ged, 216, 220 f. 

Tønder, Elisab., f. Melchiorsd. 
Augustinussen, 225. — Ole, 
Præst,212,225.-Kaptajn,219 

Ulfeldt, Leonora Christine, 
Grevinde, IV, 31, 207. 

Ulrica Eleonora, Dronning af 
Sverige, 11, 103, 107 fP. 

Urne, Sofie, 42, 153. 

Valkendorf, Christ., 3, 57. 

Walter, Fr., Gehraad, 185 f., 
187. 

Vandal, Iver, Pr. Prof., 7, 13 f., 

— Kirstine, f. Hansdatter 
Borchardsen, 7, 14. 

Warwesie, Greve, 139, 145 ff., 

150. 
Wedel, Gustav Vilh., Gen.- 

feltmarskltn., 158, 199. 
Werner (Wørner) Henr., 14. 
Vibe, Joh., Genmaj., 209, 217, 

219, 221, 223 f. 
Wilcken, Christ., Sekretær, 

33, 194, 213 f. 
Wilhelm, Prins af Danmark, 

180. - Vilhelm, Prins af 



238 



Oranien, Konge af England, 
66, 69, 86, 134-150. 

Vilhelmine Ernestine, Kur- 
fyrstinde af Pfalz, 173, 176 f., 
190, 192. 

Vind, Holger, Vicekansler, 32. 
— Jørgen, Obltn., 32. — 
Niels, 13. — Niels Olsen, 
Sorenskriver, 207 f. 

Vinstrup, Peder, Biskop, 5, 124. 



Witt, Jean, Page. 34 f. 

Wolchenberg, Peter, Major, 
Gæstgiver, 120. 

Wulf, Carsten, Postmester, 
120. 

Zedelhyber, Daniel, Page, 35. 

Zimmermann, Georg, Post- 
mester, 120. 

Ørnestedt, Franz Joel, sv. 
Statssekretær, 109. 






i 



'#•« 



0^^ 












>■ vté- 



»».» 



DL 
103 
.5 

bd.l7 



Memoirer og breve 






PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 



Z^^